Bloggens faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, har anmeldt denne første del af en trilogi og glæder sig allerede til næste bind i serien. Læs hvorfor:
Fra bogens bagside: Den syttenårige Livia Seigel er på en farlig mission. Hun er yngste skud på stammen i den indflydelsesrige stockholmske skibsrederfamilie Seigel, der er på randen af økonomisk ruin efter børskrakket i Wall Street i 1929.
Livia jagter sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med hendes elskede onkel Henrik, Seigelfamiliens overhoved, der pludselig forsvandt sporløst. Var det selvmord? Flygtede han? Eller blev han myrdet? Det eneste spor, hun har, er en lædermaske formet som et ravnenæb.
Samtidig i Venedig er den rodløse Calvin de Laval flyttet ind i et af byens smukke palazzoer hos den mand, han elsker. Men et oprørende telegram fra Stockholm vender op og ned på idyllen, og de to mænd har ikke andet valg end straks at forlade Venedig og begive sig til Sverige.
I Stockholm viser det sig, at flere i familien Seigel vil gå uhyggeligt langt for at forhindre, at familiens allerdybeste hemmeligheder kommer frem.
Palle Thomsens anmeldelse: Det er forfatterens første roman og første bind i en trilogi. Og sikken debut!
Hun har studeret historie og kunsthistorie, hendes store lidenskab er klassisk musik, og alle tre emner afspejler sig i bogen.
Forlaget kalder den en kriminalroman, men jeg vil nu hellere kalde den en familiesaga. Vi følger familien Seigel i Stockholm omkring 1929, en rig familie med hemmeligheder og løgne og mange lig i lasten. En del af historien foregår også i Venedig.
Det er virkeligt beundringsværdigt at kunne skabe en sådan fortælling. Den er fyldt med så mange detaljer indenfor kunst, historie og musik, som spiller fint sammen med selve historien. Hvert kapitel har en overskrift, som holder styr på fortællingen. Hun er god til at beskrive personerne og få os til at føle med dem.
Hendes sprog er dejligt, og fortællingen er veldisponeret. En nydelse at læse. Jeg glæder mig til de næste 2 bind.
9 ud af 10 skydeskivepoint
Victoria Larm Den niende kreds Gyldendal, 2023 384 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af em tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det skilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind.
Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken?
Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.
Om forfatteren (Fra forlagets pressemateriale) Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigsbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse
I forbindelse med udgivelsen af Helge Billes debut Roman om en forbrydelse har Madame Nielsen besluttet at afstå fra enhver form for offentlig optræden og overlade festivalscener, interviews og ikke mindst prismodtagerne til forfatteren (Helge Bille) selv.
Min anmeldelse: Jeg kan godt lide bøger, der bryder grænserne for form, stil og indhold. Men denne bog melder jeg pas på. Den virker alt for fortænkt på mig.
På forlagets hjemmeside om bogen – se link efter anmeldelsen – karakteriseres bogen som en labyrintisk krimiroman, men efter at læst bogen, må jeg indrømme, at jeg aldrig fandt ind i den labyrint og heller ikke kan læse bogen som krimi. Det selv om den har den ambitiøse titel “Roman om en forbrydelse”, der formentlig er en bevidst reference til Sjöwall & Wahløs serie. Kort forklaret kan jeg kun kalde bogen beskrivelsen af en forvirret og på flere måder udfordret mands søgen efter svaret på det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?
Bogen er skrevet i en litterær stil, der for alvor ikke bare udfordrede mig som læser, men som også forstyrrede mig i at forstå meningen. Nederst i anmeldelsen bringer jeg 2 sammenhængende sætninger/punktummer fra bogen, så stilen i det litterære formeksperiment kan fornemmes.
Nutidens Helge Bille går på jeg efter identiteten på personen Helge Bille bag navneskiltet på lejligheden. Det bliver en forvirret jagt i den danske filmhistorie, hvor fortidens Helge Bille, var scenografassistent på flere film, en jagt der samtidig fører til nogle tankemyldrende overvejelser for nutidens Helge Bille.
Jeg er ikke blevet klogere på, hvem de to personer med navnet Helge Bille var eller er. Hvad var virkelighed, og hvad var fantasi – og ikke mindst hvorfor? Det er spørgsmål, som stadig står ubesvaret for mig. Det er jo heller ikke sikkert, at bogen skal give et svar, men jeg bliver heller ikke nysgerrig efter at vide det.
Jeg kan højest give bogen 2 små, flinke stjerner som roman, og det giver ikke mening at give den point som krimi.
Helge Bille Roman om en forbrydelse Gutkind, 2024 192 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
To sætninger fra bogen Ja, tænker jeg, det har jeg jo sagt, det er, i virkeligheden, Helge Billes pistol. Men ingen lader til at høre mig, det er, som om der er en afgrund, mere end et halvt århundrede, en tåge af tid mellem os, og en anden, dybere afgrund eller snarere gråzone, et ingenmandsland, mellem filmens fiktion og virkeligheden udenfor, både nu og dengang, på filmsettet, hvor skuespillerne, jeg nu tres år senere stadig ser i billedet, selvom de i virkeligheden alle for længst er døde, uden for billedet og uset af os, filmens publikum, er omgivet af hele det apparat, som får filmen til at ske – kameramanden, instruktøren, scriptgirlen, runnerne, scenografen og ikke mindst hans assistent eller skygge, som ingen rigtig bemærker, og ingen sidenhen husker: Helge Bille.
Bonusmateriale På forlagets hjemmeside er der link til interview med forfatteren, en læseprøve fra bogen og materiale til brug i læsegrupper. Se det hele her https://gutkind.dk/forfatter/helge-bille/
Beskrivelsen i Dansk Bogfortegnelse: Tara og Thomas bliver fanget af en dag, der bliver ved med at gentage sig selv. Tara oplever den 18. november igen og igen, mens Thomas intet genkender og oplever dagen, præcis som man kan forvente, spritny og ukendt.
Citat fra det første kapitel, der er #121 Jeg hedder Tara Selter. Jeg sidder i det bageste værelse, der vender ud mod haven og en brændestabel. Det er den attende november. Hver aften, når jeg lægger mig til at sove på gæstesengen i værelset, er det den attende november, og hver morgen, når jeg vågner, er det den attende november. Jeg forventer ikke længere at vågne op til den nittende november, og jeg husker ikke længere den syttende november, som var det i går.
Min anmeldelse: Bogen var februar måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd, og det er første bind i en planlagt serie på 7 bind, hvor de første 5 er udkommet indtil nu. (Se læsegruppens oplevelser af bogen til sidst i anmeldelsen)
Jeg var meget spændt på at læse bogen – på kanten af skeptisk. Ud fra en kort beskrivelse lød den ret speciel. At den samtidig var udgivet af forfatteren selv på hendes eget forlag var også et advarselssignal for mig – baseret på erfaringerne. At forfatteren havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris i 2022 for serien, var ikke en garanti for, at jeg kunne lide den, men for at andre satte pris på den.
Men hold op, hvor jeg blev fanget ind i bogens meget, meget særlige univers. Tiden er gået i stykker for fortælleren, og ting går på én gang i stå for hende og samtidig i ring. Men resten af verden fortsætter helt upåvirket.
I denne seriens første del oplever fortælleren, Tara, 18. november 365 gange. Så der er i almindelig tidsregning gået et helt år, siden hun for første gang aldrig oplevede 19. november.
Lyder det absurd og for underlig? Vel er det hele noget skørt og skævt, men bogen er forunderlig (i ét ord, altså.) Der er ikke ret meget logisk ved bogens indhold, og personerne finder heller ikke selv forklaringer uanset hvilke alternative teorier, de undersøger, og Tara oplever da også det hele med skiftende sindstilstande lige fra depressiv til nærmest euforisk, men altid uafklaret.
Historierne fortælles i et intenst sprog, der logisk nok rummer mange gentagelser. På den måde afspejles indholdet flot i formen.
De stikord, jeg umiddelbart vil sætte på bogen, er: Foruroligende, fængslende, velskrevet, forvirrende, eksperimenterende og som skrevet forunderlig.
Til sidst i bogen er Tara på vej med et nyt initiativ, og det vil jeg læse om i bind 2. Men gu’ ve’ om jeg så bliver holdt fanget i udregningerne af rumfang uden at kunne slippe slippe fri? Jeg vover det gerne og giver 5 sikre stjerner til dette første bind.
Solvej Balle Om udregning af rumfang I Pelagraf, 2020 160 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Sure Gamle Mænd Kort fortalt: Bogen skabte gode diskussioner af, hvad meningen var med bogen, og hvordan titlens rumfang kunne passe med indholdet. Og det er altid fint med gode diskussioner om bøger.
Men det var meget forskelligartede oplevelser, vi modne herrer havde haft med bogen. Godt halvdelen ville ikke læse fortsættelsen og var mere forvirret over indholdet og den manglende logik i historien end interesseret i at læse mere om Taras liv med den ødelagte tid. De øvrige var fascineret af bogen og vil senere læse bind 2 og sikkert også videre. Det mystiske og absurde i historien havde fanget dem (os) ind.
Det var samtidig en fælles oplevelse for alle, at det var en fornøjelse at læse sproget, og at forfatterens formuleringer var rigtigt gode. Alene det havde gjort, at alle havde læst bogen færdig!
Denne debutkrimi og første del af planlagt serie gæsteanmeldes af Palle Thomsen.
Fra bogens bagside: Kriminalassistent Iben Vinther har ikke helt fortjent sin forfremmelse til efterforsker i drabsafdelingen hos Københavns Politi. Det ved alle. Og hendes hang til overspisning og kaloriefattige romantiske relationer kunne en psykolog sikkert få meget ud af. Iben er selv mest optaget af at opklare forbrydelser og lukke munden på sine mandlige kollegaer.
Da en mystisk mand efterlader Eva Støvring, en ung jurastuderende, døende foran Rigshospitalet, ser Iben sagen som en mulighed for at bevise sit værd. Hvem er manden, og hvad er hans forbindelse til Eva? Efterforskerne har en teori, men Iben er skeptisk. Hun tager chancen og indleder sin egen efterforskning på trods af klare ordrer om det modsatte. Og hun er fast besluttet på hverken at lade sit eget mindreværd eller andres fejltrin stå i vejen for at finde den skyldige.
Palle Thomsens anmeldelse: Bogen er første fortælling i serien om efterforsker Iben Vinther, og den er en krimidebut.
Efter de første 150 sider var jeg noget så gudsjammerligt træt af hovedpersonen Iben. Hun æder og æder hele tiden, og det er tydeligt beskrevet, hvad hun æder og drikker. Hun er en utilpasset og åbenbart stærkt overvægtig politibetjent, der bliver trynet af sine kollegaer og chefen. Chefen som hun også har som bolleven.
Det skinner tydeligt igennem, at forfatterne ikke har meget kendskab til politiarbejde, og ind i mellem virker bogen som en parodi på en krimi om en utilpasset politikvinde.
Den har dog sine momenter, og plottet er nogenlunde godt skruet sammen. En ikke helt vellykket krimidebut. Bedre held med de næste i serien.
5 ud af 10 skydeskivepoint.
Kristian Mørk og Oliver Zahle Den spejlvendte mand Alpha, 2023 357 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra forlagets beskrivelse: På en fortovscafé i Stockholmforstaden Bagarmossen drikker den unge, ambitiøse journalist Malle Sanderson en øl med sin gamle mentor, den kontroversielle journalist Svante Blomgren. Ud af det blå dukker en attentatmand op og affyrer et dræbende skud mod Blomgren.
Politiassistent Lina Kruse er midt i at optrevle et svindelnetværk, der franarrer ældre borgere deres pension. Hun får uventet hjælp af Malle, der mener, at Blomgren også havde kendskab til svindelen.
UKENDT AFSENDER er en højaktuel spændingsroman om forbrydelser, der rammer samfundets mest sårbare. Linje 17-serien handler om politibetjentene Lina Kruse og Jack Karlberg og deres hverdag i Bagarmossen.
Palle Thomsens anmeldelse: Klassisk svensk krimi når den er bedst og “værst”.
En krimi skrevet af en klassisk kombination af en dygtig krimiforfatter og en journalist. Casserfelt er forfatter til krimiserien Höga kusten, og Bjerre er journalist, og de har lavet en rigtig god krimi.
Emnet er meget aktuelt, idet den handler om svindlere, der bedrager ældre borgere for deres opsparing, og det er jo dagligt i nyhederne pt.
Bedst: Et godt plot, troværdigt og aktuelt, ingen udpenslede mord, velskrevet og læsevenlig.
“Værst”: Politimænd med familieproblemer, skilsmisser, problembørn. Kan ikke mindes hvornår jeg sidst læste en krimi om en politimand med et lykkeligt familieliv.
Spøg til side. Det giver jo også kolorit til fortællingen.
Det er ikke kun en krimi. Det er også et øjebliksbillede af livet i en svensk storbyforstad.
Forfatterne må gerne fortsætte deres samarbejde, hvor denne bog er nummer i 3 i serien “Linjje 17”. Dejlig krimi jeg gerne giver 9 ud af 10 skydeskivepoint.
Lise Bjerre og Susan Casserfelt Ukendt afsender Modtryk, 2024 333 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Dagene går i Myrnas liv. Hun driver en frisørsalon på Damhustorvet og bor i lejligheden ovenpå med sin uforudsigelige teenagedatter. En behersket tilværelse sammenlignet med ungdomsårene på Vesterbro.
Og så en dag ser hun ham. Tilfældigt i udkanten af et fotografi i en avis. Roar. Manden, der forrådte og ødelagde hende, er blevet svag. Han krummer sig over et gangstativ.
Myrna opsøger veninderne fra dengang, som også – hvis de er i live – må have et mellemværende med Roar.
Men kan en genforenet kreds af kvinder blive enige om, hvordan man opnår retfærdighed? Og hvordan gør man, hvis man vil ordne sådan noget selv? Hvor går grænserne? Behøver der være nogen?
En roman om et skæbnefællesskab. Om slumrende vildskab og tillid. Om hævn.
Min anmeldelse: Jeg stødte første gang på Michael Enggaard som forfatter, da jeg læste “Svækling” og anmeldte den her: blog.drustrup.dk/#post161 og blev meget begejstret for bogens velskrevne stil med humor og solidaritet til personerne.
Det blev yderligere bekræftet og forstærket, da jeg senere læste og anmeldte “Efterhånden mulighed for sol”. Læs anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=863, hvor jeg bl.a. skriver: Det var en stor fornøjelse at læse en så varm og vedkommende historie om almindelige mennesker.
I denne seneste bog har Enggaard igen samlet et univers befolket med nogle almindelige og typiske mennesker, som dog denne gang er fra et miljø, der ikke så tit skildres i litteraturen, og slet ikke sådan som han gør det. Hovedpersonen Myrna er enlig mor med sin egen meget beskedne frisørsalon. Som ung var hun en af en gruppe på 4 kvinder, der var en del af et kriminelt miljø med prostitution, narkohandel og misbrug. De fire er nu på alle måder forskellige steder i samfundet, men Myrna tager kontakt til dem alle for at få dem samlet, så de kan få gjort op med fortiden og de traumer, de i ungdommen og med store konsekvenser blev påført af en bestemt person.
I sin sædvanlige velskrevne stil med et flot billedskabende sprog fortæller Enggaard en både stærkt gribende og rigtigt underholdende historie med skarpt tegnede miljøbeskrivelser. Der er et par ret voldsomme optrin, men hele tiden fortalt med humor og især ud fra en dyb solidaritet med hovedpersonerne. Udviklingen af forholdet mellem Myrna og datteren, der går i gymnasiet, er en helt særlig og rigtig god parallelhistorie, som også er en del af den store historie.
Bogen kan – ligesom forfatterens første romaner – stærkt anbefales til alle, der nyder at læse en stærk og godt fortalt historie!
Den skal også have mine 5 maksimale stjerner.
Michael Enggaard Myrna Politikens Forlag, 2024 270 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
