Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Leonardo Palmisano: Ingen dræber døden

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 16 dec, 2022 15:41

Bogen er anden bog i serien “En sag for Mazzacani”. Bind 1 hedder “Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag” og blev anmeldt af Henning Erhardsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=964. Vi har lige været på tur sammen til det område i Italien, som bogen foregår i, så også anmeldelsen af denne fortsættelse er i gode hænder hos Henning. 

Fra forlagets omtale:
Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.

Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag? Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?

Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani og Luigi Mascione tager Leonardo Palmisano igen læseren med til det sydlige Italien. Handlingen udspiller sig primært i Apulien, Kalabrien og Kampanien, som alle for de fleste danskere er forbundet med en oplevelse af noget eksotisk; men som alle har hver sin specielle form for organiseret kriminalitet med forskellige navne. Fælles for alle disse grupper af kriminelle er en meget høj grad af parathed til at bruge ekstreme metoder, og som en carabiniere-kaptajn udtrykker det i bogen ”Alt, hvad de mafiosi gør, gør de, fordi det kan betale sig for dem…”.

På denne måde er virkeligheden i denne roman ikke anderledes end i Palmisanos første roman, og virkeligheden bag den kendte verden er stadig ganske ubehagelig, hvor man stort set ikke kan stole på nogen. Myndighederne er korrupte, og de kriminelle kan man heller ikke stole på.

Det interessante er så, at netop venskab og kærlighed bliver de centrale temaer i bogen. Mazzacani har ikke mange venner bortset fra kæmpen, Luigi Mascione, og sin kæmpestore revolver, en Colt Python. Og selvom statsanklageren, Teresa Buonamicas navn burde lede os til at tro, at hun er en god ven, er hun det ikke. Hun holder hånden over Mazzacani, men kun for at kunne udnytte hans specielle evner og kontakter i underverdenen.

I romanen er der adskillige eksempler på, at tillid og venskab ikke kan eksistere i den verden, som skildres, og hvad værre er, kærlighed bliver også kritisk fremstillet, og som noget mange er parate til at ofre for at overleve.

Sproget er enkelt, men det kan jeg godt lide, og det passer til personerne. Historien er grum, og romanens tempo er hæsblæsende, så læseren skal holde styr på de mange plots og forskellige kriminelle grupperinger, og endnu en gang bliver læseren gjort opmærksom på, at verden kan være et grusomt sted at være; men endnu en gang bliver man godt underholdt og også lidt klogere på den del af Italien.

Henning giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på http://krimifan.dk

Leonardo Palmisano
Ingen dræber døden
Arvids, 2022
280 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jo Nesbø: Blodmånen

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 11 dec, 2022 20:39

Fra bogens bagside:
Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel. Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.

I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet.

Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokainsælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.

Min anmeldelse:
Med denne trettende bog i serien om Harry Hole, er Harry tilbage igen i vanlig effektiv form, men stadig påvirket af sine traumer fra fortiden og de dæmoner, der forsøger at styre hans liv.

Igen er det en voldsom og barsk historie, han involveres i og bidrager til. Hans dæmoner er stadig i vekslende grad styrende for hans liv og indsats, så det er som at komme hjem igen at læse denne stærke historie. 

Også med hensyn til plottet er der heldigvis tale om en stribe overraskelser undervejs, hvor indhold og personer gang på gang overraskede mig helt frem til slutningen. På den måde er bogen helt på linje og niveau med forfatterens ”Snemanden”, og det er ubetinget positivt ment. Det er den krimi, som under læsningen har snydt og overrasket selv mig som erfaren krimilæser allermest. “Blodmånen” kommer i samme liga.

Ikke kun fortidens synder, men også Harry Holes kærlighedsliv er et element i bogen, men slet, slet ikke som i svenske skærgårdskrimier. Her indgår elementet som helt integreret del af plottet. I dette specielle plot indgår et videnskabeligt element, som jeg aldrig har hørt om før, og som jeg ikke kender validiteten af, men Nesbø sikkert faglig grundlag bag valget, og det virker helt overbevisende. Og så fortæller jeg ikke mere.

Bogen er velskrevet og fortalt i sikker stil med tætte skift mellem forskellige lokationer og samspil mellem mange forskellige personer. Det fungerede for mig godt, for på den måde byggedes en intenst stigende spændingskurve op. En togtur til og fra København i trist vintervejr blev rigtigt spændende i selskab med Harry Hole, for bogen nydes bedst over længere læsestrækninger. 

Bogen er er rent pletskud på min krimiskydeskive = 10 sikre point som et pletskud – suppleret med 5 store krimihjerter på krimifan.dk.

PS: 
Mange Harry Hole-fans har været hårde ved Jo Nesbøs andre bøger. Det er vildt uretfærdigt! Man kan ikke afskrive og nedgøre en bog for det, den ikke er. Giv dog forfatternes andre bøger en fair chance, selv om det ikke er en med HH! Nyd dog forfatterens version af MacBeth, Kongeriget og hans noveller HER og HER – og giv dem dog en fair chance. De er (også) rigtigt gode!

Læs mine anmeldelser her:
Kongeriget: https://blog.drustrup.dk/?p=806 
Macbeth: http://blog.drustrup.dk/#post139
Jalousimanden og andre fortællinger: https://blog.drustrup.dk/?p=949
Rotteøen og andre fortællinger: https://blog.drustrup.dk/?p=1139 

Jo Nesbø
Blodmånen 
Modtryk, 2022
347 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Britt Tippins: Det forkerte mord 

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 10 dec, 2022 20:01

Fra bogens bagside:
Barbara Larsen er bogblogger med speciale i krimi og særligt true crime. Når hun har fri fra sit job på Esbjerg Bibliotek, bruger hun tiden på at dykke ned i diverse forbrydelser, både i diktionens og virkelighedens verden.

Men én sag optager hende mere end andre: sagen om den såkaldte Blomstermorder – Danmarkshistoriens værste seriemorder, som er fanget, dømt og fængslet. For der er noget ved det seneste mord, der ikke stemmer overens med Blomstermorderens tidligere drab.

Da Barbara skriver om sagen på sin blog, begynder truslerne at komme – men er truslerne reelle, eller er der tale om en dyster spøg?

Samtidig bliver Barbara inddraget i sin venindes problemer. Veninden, som er graverjournalist, er i gang med at afdække en potentiel storskandale i toppen af medieverdenen, og før Barbara ved af det, er hendes fredelige liv i provinsen blevet lige så dramatisk og farligt som de fortællinger, hun elsker at skrive om på sin blog.

Min anmeldelse:
Den er jeg nødt til at læse! Sådan tænkte jeg, da jeg første gang læste om bogen med en bibliotekar som hovedperson, der læser mange krimier og holder krimiaftener. At hun samtidig er bogblogger var endnu en grund til at læse den. 

Her slutter så også forhåndsbegrundelserne for at læse bogen, for jeg er modsat bogens hovedperson ingen ynder af true crime, og jeg har heller ikke tænkt mig at blive privatdetektiv. Her slutter parallellerne til min virkelighed.

Hvordan var det så at læse bogen? Det var interessant at læse beskrivelserne af arbejdet og de kollegiale relationer på biblioteket. Det samme gælder beskrivelserne af Barbaras oplevelser på bloggermøder og i forlagsverdenen. Begge dele er dog rigeligt karikerede baseret på mine erfaringer, men det er underholdende læsning.

Derimod er jeg ikke blevet underholdt ret godt af bogens primære del: krimielementerne, som der er 2 sideløbende dele af. Foruden Barbaras egen indædte efterforskning af et af de mord, der er tilskrevet Blomstermorderen, og som hun mener, en anden har begået, så involverer hun sig i en sag med en mulig metoo-skandale, som hendes journalistveninde fortæller om.

De detaljerede beskrivelser af Barbaras følelser, privatliv, tanker og gerninger samt det dobbelte sagskompleks gør det til en lidt. kedelig og uspændende omgang, synes jeg. En blandet fornøjelse, jeg kun kan give 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Britt Tippins
Det forkerte mord
People’s, 2022
307 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og kan også læses på Mofibo.



Erich Maria Remarque: Den sorte obelisk

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 dec, 2022 16:13

Fra bogens bagside:
Romanen udspiller sig i Weimarrepublikkens inflationshærgede Tyskland. Tiden og menneskene afspejles i det dramatiske handlingsforløb, som spænder fra hovedpersonen Ludwig Bodmers forelskelse i Genevieve Terhoven, personifikationen af hans længsler, og krast realistiske reportager fra provinsbyen Werdenbrücks lilleverden. Werdenbrück er et karakteristisk udsnit af det slagne, inflationshærgede Tyskland, hvis fremadskridende sociale og moralske opløsning allerede er i færd med at bane vejen for nazismen.

Min anmeldelse:
For en god del år siden fik jeg denne bog anbefalet på det varmeste af en af de mange gode lånere på Løkken Bibliotek. Det var efter hans mening en af de både mest morsomme og mest interessante bøger, han havde læst. Det var kontant samfundssatire på højt plan sagde han. Jeg læste dengang bogen med stor fornøjelse, og vi fik nogle gode snakke om den.

Da den blev foreslået i læsegruppen “Sure Gamle Mænd” som novembers bog, var jeg helt klar til at læse den igen. Hvordan ville jeg mon læse og synes om bogen denne gang? 

Det varede et par forsøg og en del sider, før jeg for alvor kom i gang med bogen. Det er markant anderledes at læse en bog, der er skrevet for så længe siden. Sproget og fortællestilen er langt fra nyere prosa og især de journalistiske krimier, og sætningerne er lange. På side 22 fandt jeg en sætning på 18 linjer, og den viste sig ikke at være usædvanlig. Dertil kommer, at den eneste danske udgave, er trykt med meget lille og spinkel sats, hvilket gør den ekstra svær at læse. Det var læsegruppen helt enige i, og en fra læsegruppen havde endda købt nye læsebriller for at kunne komme igennem bogen. Og så er den forunderligt nok ikke lavet som hverken lydbog eller e-bog, undtagen som lydbog på Nota.

Der var udbredt begejstring for bogen i læsegruppen Sure Gamle Mænd på trods af den lille sats. 

Tilbage til indholdet. Det var igen denne gang fornøjelig og interessant læsning. Tidsbilledet af et Tyskland, der på ingen måde er kommet sig over nederlaget i 1. verdenskrig står knivskarpt. Personerne er forskellige eksempler på de typer, der udgjorde befolkningen, og satiren er herlig kontant både overfor samfundet i almindelighed og for kirken. Et citat i den forbindelse om religion og kirke: “… og blygrå er kirkernes skygge vokset over landene og har kvalt livsglæden…”.

Hovedpersonen Ludwig overlevede 1. verdenskrigs gru og rædselsvækkende oplevelser og arbejder nu som ca. 25-årig nu i et stenhuggerfirma, der leverer gravsten og mausolæer. Desuden spiller han orgel i en kirke tilknyttet et psykiatrisk sygehus. Bogens øvrige personer er naboer, kunder, soldaterkammerater, forretningsforbindelser, konkurrenter, rige spekulanter, fattige borgere i byen og ikke mindst kvinderne, der både forundrer, ægger og lokker – lige fra naboens lystne kone, de optrædende i en varité, ludere og en mystisk ung kvinde indlagt på psykiatrisk klinik. Netop den unge kvindes rolle i bogen stod for mig ikke så klart. Efter en snak i læsegruppen stod det lidt klarere for mig. De filosofiske og meget absurde samtaler og det meget varierede spil, der er mellem Ludvig og hende, er meget underholdende og viser noget om den tætte grænse mellem normalitet og sindssygdom.

Dagligdagen er en kamp for at overleve pga. den galopperende inflation, og selvmord er ikke usædvanlige. Den tyske Reichsmark afregnes efter dollarkursen, og priserne stiger mindst én gang dagligt, så hverdagen bliver økonomisk meget hårdere dag for dag. Dollarkursen gik fra en ligeværdig kurs til 4,2 billioner Reichsmark for 1 dollar. En fra læsegruppen havde undersøgt emnet nærmere og fandt ud af, at det (og derfor også bogens handling) foregik i 1923 frem mod om ombytningen til ny møntfod. 

Bogen slutter med at Ludwig flytter til Berlin, hvorefter forfatteren giver et kort resumé af, hvad der skete med personerne under og efter 2. Verdenskrig, herunder hvad deres holdninger var, og hvilke skæbner de fik i nazitiden.

5 klare stjerner!

En pengeseddel fra lige før inflation løb løbsk

Erich Maria Remarque
Den sorte obelisk
Gyldendal, 1956
352 sider

Bogen er lånt på biblioteket.



Chris Carter: Blodig jagt 

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 05 dec, 2022 21:06

“Blodig jagt er Chris Carter, når han er allerbedst, og er man til de blodige krimier, skal man helt bestemt læse hans serie om Robert Hunter.” Sådan skriver Charlotte Johansen bl.a. om bogen som gæsteanmelder.

Barskt blodige og grumt grusomme krimier er nemlig ikke min yndlingslæsning, så jeg har med fornøjelse overladt læsningen og pladsen til denne anmeldelse til Charlotte Johansen, der også tidligere har været gæsteanmelder på min blog. Tak for hjælpen.

Fra bogens bagside:
Et drab uden fortilfælde. En morder, der er mere blodtørstig end nogensinde før. En sag, der vil presse ham til det yderste. Har Robert Hunter mødt sin overmand denne gang?

”Tror du på djævelen, kriminalassistent Hunter’” spurgte betjenten. ”For hvis du ikke gør … så tror jeg, du skifter mening, når du kommer herhen.” Med disse ord bliver Hunter kaldt ud til et af de mest barbariske gerningssteder, han nogensinde har set. Og det hele bliver endnu mere foruroligende, da retsmedicinerne finder et digt, som morderen har efterladt inde i liget.

Da der sker endnu et drab, er fremgangsmåden og signaturen så forskellig fra det første, at retsteknikerne ikke umiddelbart forbinder de to gerningssteder med hinanden. Men da de finder næste del af morderens digt, tyder det på, at de to mord kun er begyndelsen.

Robert Hunter indleder jagten på den mest brutale og disciplinerede morder, han nogensinde har oplevet. En morder, der går efter ofrenes frygt, og som ønsker at give sine ofre en lektion … en lektion, der ender med døden.

Charlottes anmeldelse:
Med denne seneste bog om Kriminalassistent Robert Hunter, har Chris Carter igen formået og skrive en voldsom blodig og barbarisk krimi. Den er nummer 12 i serien og er så velskrevet og udførligt fortalt, at man ligefrem kan lugte blodet og frygten i rummet, hvor mordene er foregået, mens man læser om det. 

Sammen med sin trofaste partner Carlos Garcia kommer Robert Hunter ud på en nervepirrende jagt efter en koldblodig morder, der hele tiden lige er et skridt foran dem. Morderen efterlader et digt i liget, og de kan ikke finde nogen menig i det. Men som sagen skrider frem, og de finder flere spor og endnu et digt, kommer det helt bag på dem, hvor udspekuleret og kold morderen viser sig at være.

Som sædvanlig slutter Chris Carter bogen med, at man som læser sidder tilbage og tænker: Hvad skete der lige der? Og selvfølgelig afslutter han den med en cliffhanger, så man næsten ikke kan vente på at få læst fortsættelsen, når den kommer. 

“Blodig jagt” er Chris Carter, når han er allerbedst, og er man til de blodige krimier, skal man helt bestemt læse hans serie om Robert Hunter. Efter min mening er Chris Carter en af de allerbedste krimi forfattere. Det er tydeligt, at han har en baggrund som kriminalpsykolog, og det kommer også til udtryk i alle hans bøger. 

Charlotte Johansen giver den 10 store point, der svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Chris Carter
Blodig jagt
Jentas, 2022
496 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Sara Blædel: Elins død

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 nov, 2022 19:49

Fra bogens bagside:
En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejsendes, P13.

Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.

Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.

Min anmeldelse:
Jeg læste bogen kort efter, den udkom, men skrev ikke dengang min anmeldelse, fordi jeg lige ville tænke lidt ekstra over den. Det var noget siden, jeg havde læst en bog fra serien med Louise Rick og hendes veninde Camilla Lind, og jeg ville bl.a. vurdere, om man kunne læse dette bind 13 uden at have læst de foregående. Mht. det sidste, så oplevede jeg ikke nogle problemer ved, at jeg ikke havde læst en del af de forrige. 

Jeg ville også lige se, om den kunne leve op til den omfattende pr, der blev lavet om bogen. Mens jeg tænkte over anmeldelsen, kunne jeg nemlig ikke undgå at se og læse flere lovord om “Elins død”, men det kor kan jeg ikke helt tilslutte mig. Bogen er velskrevet og ganske underholdende, men for mit vedkommende var den hurtigt læst og sikkert også hurtigt glemt. Plottet virker på flere måder ikke overbevisende generelt, men især ikke i den måde de to veninders del af begivenhederne hænger sammen på. Det virker rigeligt konstrueret, og bogen får ikke for alvor fat i mig som krimilæser. Det er den ikke spændende eller interessant nok til.

Jeg giver den 7 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Sara Blædel
Elins død
Politikens Forlag, 2022
333 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »