Det er oplagt at lade den flittige krimilæser og gode whiskykender, Palle Thomsen, anmelde denne bog, der foregår på den skotske ø Isle of Skye. Jeg har selv anmeldt bl.a. bind 8 i serien, Vildskud, her https://blog.drustrup.dk/?p=632
Fra forlagets beskrivelse: Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.
Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.
Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.
Palle Thomsens anmeldelse: Fremmed er det 10. bind i Rebekka Holm-serien, og Julie Hastrup går man aldrig fejl af. Hun kan sit krimi kram.
Efter ballade med sin chef og ved et tilfælde ender Rebekka Holm på Isle of Skye – hjemstedet for den dejlige Talisker Whisky.
Ud over krimihistorien så er bogen en god beskrivelse af et ø-samfund med dets mere eller mindre sære indbyggere, overtro og folklore, tilflyttere contra fastboende og den pragtfulde natur og skiftende vejr – som de siger på Isle of Skye: Hver dag har 4 årstider. Man får virkelig lyst til at besøge øen.
Krimien er godt skruet sammen, den er lang, men ikke for lang. Der er styr på fortællingen, et overskueligt persongalleri, og så er den hamrende godt skrevet. Kapitlerne veksler mellem fortid og nutid. Jeg har før oplevet, at det kan være meget forvirrende, og man flere gange må gå tilbage i historien, men ikke her.
Det har været en sand fornøjelse at læse denne bog, og jeg glæder mig til den næste i serien, der er nemlig en lille cliff-hanger.
Fra bogens bagside: Drabsefterforsker Amanda Miller og hendes ældre makker, Ole Madsen, bliver sat på en lokal sag om en forsvunden kvinde i udkanten af Viborg. Alle beviser peger entydigt på, at ægtemanden står bag, men der er ikke noget lig. Han anholdes og sigtes for manddrab, men Amanda synes, at det hele ser for perfekt ud, og begynder at se i andre retninger, hvilket bringer hende på kollisionskurs med sine kolleger og overordnede. Tvivlen nager, men hun føler sig sikker i sin sag om, at ægtemanden er uskyldig, og sætter sin karriere på spil.
Samtidig opsøger Amanda endnu en clairvoyant i sit årelange, mislykkede forsøg på at genskabe sin tabte hukommelse fra den traumatiske dag, hvor hun som 10-årig så sin familie blive brutalt dræbt af en ukendt gerningsmand, hvis ansigt er det eneste, hun kan huske, og som hun som barn kaldte “manden med stenansigtet”. Drabene blev aldrig opklaret, og sagen henlagt, men Amanda har lige siden været drevet af hævn og jagtet sandheden, fast besluttet på at finde manden, der tog hendes familie fra hende. En asiatisk skønhed og åndeligt medie, Angela Woo, viser sig at være vejen ind til Amandas mørklagte sind.
Min anmeldelse: Bogen er første bind i en ny krimiserie og denne gang på eget forlag, og det er en udmærket begyndelse på serien. Elementerne i bogen er klassiske krimielementer: en uregerlig og bederevidende opdager, der ofte har ret, og som har nogle ret udfordrende traumer og problemer at slås med. Det er et velkonstrueret krimiplot, der, ganske som det skal være, lader læseren gætte med undervejs, men kun for at blive snydt og overrasket – også mere end én gang.
Bogen er velskrevet med en ret åben sats, så min læsning gik hurtigt – også fordi jeg var nysgerrig efter at finde ud af slutningen, der selvfølgelig spiller på bogens titel, og så siger jeg ikke mere. I forfatterens serie med Jakob Fink som hovedperson (se nederst i anmeldelsen), spiller bogens lokalitet en større rolle, end i,denne nye. Den foregår i forfatterens hjemby, Viborg, men kunne foregå hvor som helst.
Som det ofte er i krimier i serie, er der selvfølgelig stadig uafklarede mysterier i hovedpersonens baggrund, så der kommer helt sikkert en fortsættelse.
Som tidligere nævnt en udmærket start på en ny serie , og den får 7 point på min krimispændingsskydeskive.
Morten Remar Kvinden under jorden Magnolia, 2024 302 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Denne anmeldelse er skrevet og postet, inden jeg deltog i et arrangement om bogen på Bakken i København, hvor bogens endelige ophør foregår. Læs beretningen om arrangementet efter anmeldelsen. ___________
Fra bogens bagside: Baggårdsadvokaten Jan Rose er renset for alle anklager efter de skæbnesvangre oplevelser med Satans Datter. Efter løsladelsen fra Nyborg Statsfængsel er Jan kommet på benene igen og har genoplivet sin gamle advokatvirksomhed.
Men friheden bliver pludselig en skrøbelig illusion, da en række makabre filmoptagelser bliver sendt til hans gamle ven, stationsleder Flemming Jørgensen. En ukendt morder med en dæmonisk maske filmer en række rituelle drab, der synes at have en forbindelse til Flemmings fortid. Og da Flemming forsvinder sporløst, bliver Jan igen trukket ned i mørket. I et kapløb mod tiden må han navigere gennem et farligt spind af løgne, forræderi og dødbringende hemmeligheder.
Men mens han graver dybere, begynder spørgsmålene at tårne sig op: Hvem kan han stole på? Har han været offer for et forræderi, der stikker dybere end nogensinde før?
Min anmeldelse: Den første bog med advokat Jan Rose i hovedrollen, Satans datter, kaldte jeg i min anmeldelse voldsom og underholdende action.
Jeg skrev også heri – https://blog.drustrup.dk/?p=1971 – at jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fremover ville ske for Jan Rose, som er en sympatisk antihelt, der er blevet chikaneret og snydt, så han er endt som ugleset af det juridiske parnas. Jeg blev derfor glad for at få chancen for at finde ud af, hvad der side sker med Jan Rose, da denne fortsættelse udkom.
Bogens titel kunne også have været “Guds slagter” for bogen indledes med nogle regulære slagtninger af flere ofre. Jeg synes der næsten er tale om overkill. Så er vi i gang med en voldsom og voldsomt dramatisk historie, og læserne er samtidig advaret, hvis man ikke er til den slags bøger, men hellere vil læse hyggekrimier.
Bogen er en direkte fortsættelse af Satans datter, og bortset fra, at der er tale en ny central hovedperson/skurk er mange af de samme personer med – bl.a. den Lisbeth Salander-agtige it-kyndige Sally, den smerteimmune kampmaskine Billie og den banderelaterede taxachauffør Muhammed samt Sandra, der er Jan Roses på flere måder tætte forbindelse hos politiet. Samt som nævnt på bagsiden selvfølgelig Flemming Jørgensen, der som leder af en politistation i det centrale København har haft helt særlige holdninger til bl.a. unge kriminelle og i bogen får en meget personlig rolle.
Der er flere temaer i bogen som f.eks.: religiøs fanatisme, bandekriminalitet, børns opvækst og betydningen for deres fremtid, samarbejdet (eller ej) indenfor politiet, personlige relationer samt moral fra meget forskellige vinkler.
Men det er voldsomt actionpakket historie, hvor menneskeliv kun skånes, hvis man selv kan se en fordel af det, eller hvis man står i æresgæld. Der dræbes ret mange i bogen, og der skades endnu flere. Det er bl.a. utroligt, at Jan Rose kan klare så mange tæsk, sår og andre fysiske påvirkninger. Han er på ingen måde usårlig, men overlever alt på samme måde som James Bond.
Det er også en tempofyldt historie, der i fuld fart drives frem af de dramatiske begivenheder, og hvis man som læser, sådan som jeg gjorde det, har “overlevet” de bestialske scener, er det en bog, der læses relativt hurtigt og i få bidder, fordi der hele tiden sker noget nyt med fremadrettede konsekvenser. Derfor er det nødvendigt alt læse videre for at finde ud af, hvad der sker!
Bogens dramatiske finale, hvor alle aktører sætter deres liv på spil, udspiller sig i og ved den gamle rutschebane på Bakken ved Dyrehaven nord for København. Samtidig er der koncert på Bakkens friluftsscene med bandet Dodo & The Dodoes, og den afbrydes af de voldsomme aktiviteter på rutschebanen.
Bogen slutter med scener fra flere af hovedpersonernes efterfølgende oplevelser, hvor der knyttes en række tråde og afklares nogle konflikter, men samtidig afdækkes muligheden for endnu en bog i serien. Her tages noget fra bind 1 op igen. Det lyder spændende, og det bliver garanteret hverken mindre dramatisk eller mindre voldsomt.
Nogle læsere af spændende bøger vil finde bogen “alt for meget”, men jeg overgav mig og fandt den voldsomt spændende og voldsomt underholdende. Derfor får den 9 skydeskivepoint ligesom seriens første bind.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bloggermøde om “Guds bøddel” Gyldendal havde inviteret til et orienteringsmøde om bogen og endda på et helt specielt sted, hvor en stor del af handlingen foregår, og hvor den afsluttende scene foregår – nemlig på forlystelsesparken Bakken nord for København. Og endda mere præcist på og under den gamle rutschebane, som på Bakken er telt nr. 55, hvilket netop var den oprindelige arbejdstitel på bogen.
Her fortalte Walther Rebernik om sin livslange forbindelse til og fascination af Bakken, som han havde fået via sin far, og som havde udviklet sig yderligere, da han senere blev advokat for Bakken.
Han havde længe ville placere en dramatisk scene i en af sine bøger netop her, og det sker for alvor i “Guds bøddel”! I bogen spiller Dodo & The Dodos på Bakkens friluftsscene lige ved rutschebanen, og herfra er de vidner til bogens dramatiske begivenheder. Derfor var bloggermødet placeret på en dag, hvor orkestret spillede der igen, så efter mødet kunne deltagerne opleve livemusikken, der denne gang heldigvis ikke blev afbrudt.
Direktøren for Bakken, Ole Andersen, fortalte desuden levende og engageret om Bakken og dens historie samt om det levende mikrosamfund, de mange teltholdere er en del af i dag. Derefter førte han og Walther Rebernik an på en tur i rutschebanen sammen med de mest forvovne bogbloggere.
Desuden afslørede Walther Rebernik, at de første to bøger i serien om forsvarsadvokaten Jan Rose, der har tilnavnet Sharwarma-advokaten, alligevel ikke som oprindeligt planlagt bliver de første dele af en trilogi! Bind 3 kommer ganske vist sommeren 2025, men der er allerede lagt planer for mange flere bind i serien, hvor stakkels Jan Rose bliver udsat og involveret i endnu flere voldsomme begivenheder! Det lovede forfatteren, og selv om det er synd for Jan Rose, så er det helt i orden for læserne!
Fra bogens bagside: Leonore Asker har fundet sig til rette i stillingen som chef for afdelingen for glemte sager og fortabte sjæle, da hun efter mange år uden kontakt hører fra sin far, Prepper-Per. Han vil have Leos hjælp – og får han ikke den, vil han udløse en katastrofe, der kan koste menneskeliv.
Leos gamle ven, arkitekten Martin Hill, bliver hyret til at skrive historien om en erhvervsleder, der er kendt for sine skøre teorier og en privatejet ø. Rygtet går, at folk der går i land på øen, ikke slipper levende derfra. Mens Asker og Hill forsøger at løse hver sin opgave, begynder sporene at mødes, og Glasmanden træder frem fra mørket.
Fra forlagets pressemeddelelse: Med “Glasmanden” befinder Anders de la Motte sig atter i det Skåne, han kender og elsker, men også i et mere dystert, hemmeligt Skåne – fyldt med dommedagspreppers og med gemte og glemte steder, der kan udforskes af urban explorers.
De la Motte har denne gang ladet sig inspirere af en virkelig forretningsmand, der påstod at være inspireret af fremmede fra rummet: ”Gösta ’Pollenkongen’ Carlsson grundlagde et meget succesrigt naturmedicinfirma. Gösta hævdede til sin død, at han havde fået grundideen af nogle rumvæsner, efter at han som ung mand var stødt på en UFO i en skov i udkanten af Ängelholm,” fortæller forfatteren.
Min anmeldelse: Jeg har valgt inden min anmeldelse også at citere fra forlagets pressemeddelse, fordi der her fortælles om forfatterens inspiration. Selv om han i bogen skærper hele situationen og brygger videre på fakta, så giver det alligevel bogen et lidt mere realistisk touch. Og det kunne jeg godt trænge til i et plot, der uden den viden, godt kunne synes at være en god del “for meget”.
Det bærer jeg helt over med i De la Mottes ret hæsblæsende og unikke historie, der bygger videre på seriens bind 1 “De bjergtagne”, jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=1833.
Dette bind 2 forsætter med temaet urban exploring – altså udforskning af øde, lukkede steder og bygninger samt med de samme centrale hovedpersoner. Samtidig er forholdet mellem Leonore og hendes far samt prepper-holdningerne et centralt element. Som jeg skrev i anmeldelsen af bind 1, minder persongalleriet og stilen mig lidt om Adler Olsens Q-serie, men serien er alligevel helt sin egen, og bogen beviser endnu en gang forfatterens evne til at skabe logik og god sammenhæng i en vild og velskrevet historie befolket med nogle interessante og helt specielle personer – denne gang ikke mindst i den erhvervsfamilie, hvis historie Martin bliver hyret til at skrive historien om.
De voldsomt dramatiske begivenheder udspiller sig i løbet af en uges tid og fortælles kronologisk i korte kapitler med forskellige synsvinkler. Det hele opleves især gennem især de to hovedpersoner, Asker og Hill, men også politimanden Hellman og ikke mindst den mystiske og anonyme Glasmanden, hvis identitet først afsløres til allersidst. Dertil kommer nogle tilbageblik af betydning for de nutidige begivenheder samt et kort efterspil, der i øvrigt sandsynliggør en fortsættelse. Jeg er i hvert fald ikke færdig med Leo/Leonore Asker, makkeren Hill, hendes far Prepper-Per, politichefen Hellman og de sære personer i Leonore Askers “Afdelingen for glemte sager og fortabte sjæle”. Jeg læste bogens sidste halvdel færdig i nogle meget sene nattetimer, fordi jeg var nødt til at få slutningen med, og så virker en krimi jo fuldstændigt, som den skal!
9 sikre skydeskivepoint!
Anders De la Motte Glasmanden Modtryk, 2024 591 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Hauge er sluppet ud af det kriminelle miljø og arbejder som bartender på et brunt værtshus på Vesterbro. Da en stamkunde bliver myrdet og en forkert mand fængslet for det, vækkes det slumrende instinkt hos den gamle pitbull. Hauge begynder at følge sporene, der leder ham gennem det københavnske jetset og teatermiljø.
Min anmeldelse: Det er femte og sidste del af serien om Hauge – deraf titlen, og den er lige så spændende, troværdig og interessant som de forrige bind.
Jeg har fulgt Hauge gennem alle de voldsomme begivenheder, der har ført ham fra en ung småkriminel i seriens første bind til han uheldigvis involveres dybt i den organiserede kriminalitet.
Det har været spændende at følge ham i en serie rå og realistiske bøger, jeg har anmeldt her:
Hauge er kommet ud af kriminaliteten og bandemiljøet, og han både bor og arbejder på et lille værtshus, men han har stadig et godt blik for at gennemskue skurke og for at afsløre løgne. Sammen med Hauges retfærdighedssans og viljen (og evnen) til at hævne sig på dem, der fortjener det, involverer han sig selvfølgelig i dramatiske begivenheder. Han forsøger også at bekæmpe ensomheden og problemerne med at kunne knytte sig til andre, og det hjælper en spændende (kvindelig) politiefterforsker ham på bedste vis med et stykke ad vejen.
Hauges aktion ind i kokainbrugende rige kredse med samme mangel på moral som hans gamle forbindelser er fortalt i samme kontante og stramt komponerede stil som i de foregående bind, og serien som helhed er forfriskende anderledes end de mere talrige og klassiske mainstream krimier.
Forfatteren skriver, at dette er det afsluttende bind, men han bliver måske klogere, for der er helt sikkert mere at fortælle om Hauge, og andre forfattere har før udvidet deres serier, så lad os se. For mig vil det være godt med et gensyn på et tidspunkt.
Jeg fortsætter traditionen og giver også denne bog i serien 8 sikre skydeskivepoint ud af de 10 mulige.
Palle Schmidt Sidste omgang Avanti, 2024 256 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Vi har alle vores overlevelsesstrategier.
Hildur Rúnarsdóttir surfer. På Islands iskolde atlanterhavsbølger overvinder hun bølgerne for at glemme en traumatisk barndom og for at klare hovedet. Et barn er forsvundet i Ísafjörður, Hildurs politidistrikt, og som overordnet er det hendes ansvar at opklare sagen.
Jakob Johanson strikker. Som finsk politiskoleelev er han blevet udsendt til Island, og som Hildurs makker opdager han hurtigt, at de smukke fjorde gemmer på mørke hemmeligheder.
Sammen må Hildur og Jakob i kamp med tiden arbejde sig igennem et virvar af forbrydelser, der har tråde langt tilbage i tiden, og som truer livet i den lille by ved fjorden lige her og nu.
Min anmeldelse: At kombinere stil og indhold fra Finland og Island i en krimi virker som en fremragende idé, så når den finske forfatter Satu Rämö, der selv for en del år siden er flyttet til Island, lader en af sine hovedpersoner gøre samme tur, har hun haft alle muligheder for at ramme stemningerne og miljøbeskrivelserne præcist. Det gør hun i dette første bind i en islandsk krimitrilogi! Og det er samtidig en spændende historie befolket med interessante hovedpersoner.
Ad islandske veje ud i øde områder, til fjerne fjorde og gennem små byer, på islandske bølger og i særlige miljøer føres man som læser rundt til fascinerende steder, mens de to politifolks samarbejde udvikler sig under løsningen af de dramatiske sager, hvor det viser sig, at der er relationer til Hildurs traumatiske sag om hendes forsvundne søstre mange år tidligere.
For en gangs skyld får en krimi mig til seriøst at rejse til stedet, bogen foregår. Efter at have læst bogen, er Island rykket frem i første række af mulige/kommende rejsedestinationer. (Måske vil jeg dog vælge en anden rejsemåned end november, som det meste af bogen foregår i). Og jeg er sikker på, det underbygges, når jeg også får læst fortsættelsen “Rósa & Björk”, der udkommer i juni. De gode naturbeskrivelser fascinerer, og det ville være en forbrydelse at springe over dem under læsningen. De er en integreret del af historien.
Bogen får 9 sikre skydeskivepoint.
Satu Rämö Hildur Gutkind, 2023 344 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
