Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Jon Lindberg vandt DR-programmet “Alene i vildmarken” i 2017 efter 45 dage i øde egne langt oppe i Norge.

Og det var ingen tilfældighed. Jon har i mange år ladet sig både inspirere og udfordre af naturen. På egen hånd og sammen med andre, i Danmark og i udlandet.

Derfor har Jon en lang række godt efterprøvede færdigheder at trække på, når han færdes i naturen.

I denne håndbog giver Jon de bedste tips og tricks videre til alle dem, der har mod på en tur i det fri, hvad enten det er et par timer i skoven med mad over bål eller en tur i den rigtige vildmark.

God fornøjelse derude.

Min anmeldelse:
Da serien af udsendelserne “Alene i vildmarken” kørte på DR, var jeg en af de mange faste og fascinerede seere. Det var spændende at følge de meget forskellige deltagere og deres lige så forskellige måder at klare sig alene i en kold og barsk norsk vildmark. Ret hurtigt var Jon min favorit til at klare sig bedst, og selv om han blev ved suverænt længere end den næstsidste deltager, var der undervejs en tæt konkurrence.

Jon viste sig at være den deltager, som på alle måder kunne klare strabadserne bedst – både det med at være helt alene så længe og med at finde mad og skabe rammerne for sit lange ophold.

Derfor er det også ekstra interessant at læse denne håndbog med rigtigt mange af de ideer, som gav Jon succes i Norge. Organiseret systematisk samt beskrevet praktisk og grundigt i både tekst og billeder formidler Jon sin nyttige viden. En viden der kan bruges i mange sammenhænge og på lige så mange niveauer, for det er ikke nødvendigt at kaste sig ud i ekstreme strabadser for at få stor fornøjelse og nytte af bogen. Den vil kunne bruges hjemme i familiehaven, i børnehaven og skolen, på efterskoler og gymnasier, i idræts- og andre foreninger – og mange andre steder også. Men den vil også kunne bruges individuelt og i grupper, som vil gå lidt eller endnu mere for at udfordre sig selv og hinanden på at færdes og overleve i naturen.

Bogen er en håndbog med en lang række praktiske råd, men den giver samtidig mange eksempler på Jons oplevelser under de 45 dage, han klarede sig alene i vildmarken. Det er også interessant på den måde at få indblik i hans oplevelser og tanker.

Det var en af Jons gamle venner, Kasper Tveden, der opfordrede ham til at melde sig som deltager i “Alene i vildmarken”, og det er også Kasper Tveden, der med god journalistisk sans har skrevet teksten til bogen – selvfølgelig baseret på mange snakke med Jon.

Jeg giver bogen 4 fine stjerner som en rigtig interessant og meget anvendelig bog.

Jon Lindberg – i samarbejde med Kasper Tveden
Med Jon i vildmarken : outdoor tips & tricks
Turbine, 2017
187 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra medforfatteren Kasper Tveden

Fra bogens bagside:
Maj er hustru og mor i Örnsköldsvik i 1940’erne og 1950’erne, i en tid hvor husmoderen er et efterstræbt ideal.

Hun spejder ud over fjordens urolige vandflade fra sommerhuset køkkenvindue. Hvorfor kommer de ikke? Det er flere timer siden Tomas tog Anita og Lasse med i motorbåden ud til øen, og Maj gav dem en velfyldt madkurv med. Men endnu er der ingen båd at se på vej ind mod bådebroen i vigen.

Alting burde jo være godt. Freden er kommet, og det er lykkedes ægtemanden Tomas at holde sig ædru siden hypnosebehandlingen hos doktor Bjerre. Men når Maj bliver overmandet af trætheden og ængstelsen, er det ikke let at holde hjemmet harmonisk og kærligt. Hvor meget hun end prøver.

Min anmeldelse:
Bogen er en velkommen fortsættelse af første del i trilogien om Maj og hendes familie. Serien er inspireret af forfatterens snakke med sin egen bedstemor, og det er derfra, at detaljerne må stamme.

I første del, “Et barn at føde”, som jeg har skrevet om på min blog – http://blog.drustrup.dk/#post76 – møder Maj og Tomas hinanden i slutningen af 1930’erne. Begge er blevet skuffede i forhold, de falder i hinandens arme, hun bliver gravid, så de bliver gift, selv om hun kommer fra simple kår på landet, og han er yngste søn af en fabrikantfamilie i købstaden. I første bog får de datteren Anita, mens sønnen Lasse kommer til i dette bind 2.

Her fortælles historien om familiens liv i perioden fra 1940 og frem til cirka 1952, men det er i lige så høj grad historien om udviklingen af samfundet med vægten på familieforholdene i perioden, men især på kvindernes rolle med Maj som udgangspunkt. Sammen med et fremragende og meget detaljeret beskrevet tidsbillede af dagligdagen i en familie, får vi således en velskrevet og engageret beskrivelse af den sociale udvikling i perioden.

Igen fortælles historien fra især Majs vinkel, for kun i enkelte kapitler kommer Tomas til orde. I korte sætninger ofte flydende som umiddelbare tankeindfald og øjeblikkelige iagttagelser bliver teksten både gribende og poetisk. Det er ikke kun replikker og tanker, der udgør teksten, for indimellem kommer kursiverede sætninger, der viser personens indre og i situationen på den tid sikkert upassende tanker. På den måde får vi som læsere det hele billede af en situation: de faktiske begivenheder, det hele beskrevet fra én af deltagernes synsvinkel og dennes uudtalte holdninger.

Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse! Det krævede for mig lidt tid at komme ned i læsetempo og at vænne mig til den korte og kondenserede skrivestil, hvor alt skal med for at få fuld nydelse af bogen. Det fortjener bogen, og den investering giver maksimalt udbytte.

Læserne begiver sig ind i et stærkt tidsbillede befolket med nogle interessante personer, og det kan kun gå for langsomt med at få udgivet næste bind i trilogien, så vi kan finde ud af, hvordan det går familien!

Den får fulde 5 stjerner!

Kristina Sandberg
At sørge for sine
Modtryk, 2017
494 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
I en lille flække ved Geimmundsfjord i det nordvestlige Island driver en lille gruppe mænd fiskeri fra deres kuttere. Den yngste af dem, Halldor, er vokset op inReykjavik, men rejste som ung nordpå til fiskerlejet. Halldor skriver dagbog om hverdagen i det lille samfund, hvor han føler sig tryg, samtidig med at han harpen tiltagende fornemmelse af, aflivet er et andetcsteed end dér, hvor han befinder sig. I håb om at få kærligheden til ankomme til Geimmundsfjord indrykker han en annonce om en husholderske i hovedstadsavisen, og det sætter skub i tingene.

Min anmeldelse:
Bogen har en sikker, lavmælt og herligt underspillet tone. En tone af bækkens rislen, fjordbølgernes brusen, havbølgernes larmen, fiskebådenes motorlyd, fårenes brægen og mændenes fåmælte samtaler. For mit indre syn driver skyer forbi og danner forunderlige figurer (bl.a. af kvindelige former), mens lyset skifter på fjeldsiderne og ud over vandet, mens sælerne boltrer sig på skærene, og mens fisken tørres på snore i land.

Bogen er fremragende skrevet med forunderlige formuleringer af Halldor, som er den yngste småbådsfisker i det fjerntliggende islandske fiskerleje. Det er hans dagbog, der ifølge bogens forord udgør historierne om dagligdagen i den barske islandske natur. Dagbogen suppleres af brugsforeningens butiksbestyrer og hans kones, hvor Halldors notater bliver mangelfulde – måske fordi han har været for tæt på begivenhederne.

Det er en både alvorlig og humoristisk historie fra et lille samfund i det yderste Island – der hvor vejen slutter. Hvor der ikke er andre kvinder end konen i brugsforeningen, indtil der (måske) kommer en husholderske. Hvor snak og fantasier om kærlighed og kvinder veksler mellem og blandes med samtaler om fiskeriets vilkår og med fiskeri på havet med de små både i al slags vejr. Bogen er befolket med nogle unikke personligheder, som er spændende bekendtskaber for læseren, og som giver historierne eventyrlige dimensioner, der nærmer sig det magiske.

Jeg skal snarest have genlæst en bog af en anden Halldór – nemlig Halldór Laxness: “År og dage i Brattekåd”, som er den bog, der dukker op hos mig, når jeg læser om folkene i Geimundsfjord.

Det er ikke muligt at give mindre end de maksimale 5 stjerner for den fantastisk inspirerende og underfundige læseoplevelse!

Bergsveinn Birgissson
et landskab er aldrig tåbeligt
C&K Forlag, 2017
250’sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget / Politikens Forlag.

Fra bogens bagside:
I en snedækket skov i det høje nord ligger en lille by. Bjørneby, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Men de beboere, der bliver tilbage, husker stadig fortidens glans og drømmer om storhed igen. Om succes i en sportsgren. Ishockey.

Juniorholdet har kvalificeret sig til semifinalen, og forventningerne er tårnhøje. Fælleskabet står stærkt, og alles blikke er rettet mod de unge spillere og sportschefen Peter. Bestyrelsen og sponsorerne, forældre og trænere, bredryggede fans i sorte jakker og piger med ubrydelige venskaber. De syttenårige drenge spiller ishockey med en hel by på skuldrene for at få Bjørneby på kortet igen. Men da der sker noget meget alvorligt, bliver byens sammenhold og drøm sat på prøve. Hvor langt vil man gå i succesens navn? Og hvad er man villig til at gøre for at beskytte sine børn?

Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. Om kærlighed, om at brænde for noget, om mandighed, identitet og længslen efter at få lov til at vise, hvem man egentlig er.

Min anmeldelse:
Det er en stærk og varm bog om at holde sammen – i familien, blandt venner og veninder, på holdet, i byen og alle andre steder – men skal man gøre det for enhver pris uanset personlige og økonomiske omkostninger?

Bogen er for mig indbegrebet af en kollektivroman, for der er ingen egentlige hovedpersoner. Skiftende folk i alle aldre, fra skolebørn til stamgæsterne på byens værtshus, fra kvartererne Bunden og Toppen, fra junior- og seniorholdet i ishockey samt fra den enlige mor til erhvervslederen er udgangspunkt for historiens enkeltdele.

Bogen er ikke udelukkende den bog om ishockey, som jeg troede i begyndelsen af min læsning, men bog om en hel by, hvor ishockey er den samlende faktor, der efter manges forhåbninger skal holde sammen på og yderligere udvikle den stagnerende by.

Det er efter min mening ikke primært en bog om udkantssverige, men en bog om at være dedikeret og om fællesskaber, om det er efter min mening en fremragende bog, hvor Backman igen har ramt plet i sine personskildringer og hele historien. Jeg ser frem til den lovede fortsættelse, så jeg “sparer” på stjernerne og gemmer den sidste til fortsættelsen:

Fredrik Backman
Bjørneby
People’s Press, 2017
457 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en ­venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og ­kulturelle landskab og ændrer det for altid.

Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer i gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.

En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftener i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnam­demonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder.

Min anmeldelse:
Bogen begynder langsomt med afsnit, hvor familiehistorien rulles op, og den indledes da også med det stamtræ, jeg inden læsningen håbede ville være med. Hvis læserne er velkendte med den fantastiske serie, Det Store Århundrede, som bogen er 7. del af, er gennemgangen af familiens historie lidt overflødig, men på den anden side, så er det et helt år siden, den forrige bog udkom. (Læs min blog om seriens bind 6 her: http://blog.drustrup.dk/#post13)

Derefter følger fortællingen om Eric Letangs oplevelser i det begivenhedsrige år med dels hans aktiviteter på venstrefløjen, hvor forskellige fraktioner og retninger strides om den rigtige og sande ideologi, og dels med hans aktiviteter som nyuddannet jurist. Her får han en rolle i sagerne i både Sverige og Tyskland, hvor en del af bogen foregår, om medicinalindustriens ansvar i Thalidomid-sagen. Og det er netop de to emner, Jan Guillou denne omgang har valgt at fokusere på i sin roman sammen med en række emner, der dukker op i forbindelse med dem. Der skete også meget andet i 1968, men det berøres kun i mindre omfang.

Jeg kan i bogen tydeligt genkende Jan Guillous personlige, politiske engagement og hans involvering i tidens diskussioner, og hans indgående kendskab både styrker og svækker bogen som roman. Især i første halvdel af bogen er der længere afsnit, som minder om en historisk artikel om venstrefløjsfraktioner og deres indbyrdes forskelle og stridigheder. Dertil kommer retshistorisk og medicinforskningsmæssigt faglige udredninger i forbindelse med Thalidomidsagen. Det tager lidt luften ud af familiesagaen, i hvert fald i begyndelsen af bogen, men giv ikke op! Læs videre og bliv underholdt, bliv ført ad Memory Lane, bliv klogere og få en god læseoplevelse.

Den litterære stil med sin blanding af journalistisk research og fiktion er netop Guillous kendetegn, ligesom han i hver bog i serien beretter i realtid, så de foregår fuldstændig på den tids præmisser, de foregår i. Det er dygtigt gjort, men også vigtigt at holde sig for øje under læsningen.

Tidsbillledet og familiesagaen samt Erics forhold til kvinder og hans overvejelser om at være socialist og samtidig have lyst til god mad og vine, får nemlig også en god del af bogen. Det kommer der herlige scener ud af – bl.a. da Henning og Eric aftaler forløbet af arven efter Sverre med Sverre selv, som i 1968 er den eneste levende af de oprindelige tre brødre fra “Brobyggerne”.

Der er helt sikkert også en række faktiske personer, der i bogen bliver portrætteret under andre navne, men som jeg ikke har forudsætninger for at gennemskue. Det gælder nok en journalist fra Expressen med en mindre flatterende rolle et par steder samt hans chef i advokatfirmaet.

Som vanligt lægger Guillou også spor ud til næste bind. De første mistanker om hemmelige tjenesters overvågning af venstrefløjsgrupper dukker op, Ulrike Meinhoff nævnes, og Palæstinakonflikten eskalerer efter Vietnamkrigens slutning. Det bliver spændende at følge fremover.

På et tidspunkt vil jeg helt sikkert læse seriens bind forfra og samlet. Det glæder jeg mig meget til. På den måde vil forskellighederne i seriens bind blive jævnet ud, og så er jeg sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur. Jeg kan påmingen måde give bogen mindre end de 5 maksimale stjerner.

Jan Guillou
1968
Modtryk, 2017
(Det Store Århundrede; 7)
407 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

I 2014 holdt Jan Guillou foredrag på Hjørring Bibliotek. Find det her: http://blog.drustrup.dk/#post11

Fra bogens bagside:
En jobannonce med overskriften “Handyman søges” lokker den 28-årige englænder John og hans forfatterdrømme til en forblæst ø i Skotland, hvor et gammelt hus, der hører til godset, skal renoveres. John forstiller sig, at det vil være det perfekte sted for ham at sidde og skrive. Men på øen venter der en Lord med en desperat plan, en kærlighedshungrende lady og en befolkning, der drømmer om mere frihed og højere løn.

Forført af ladyen trækkes John ind i nogle lege, som til sidst får hele øen til at holde vejret. Ikke mindst pubejeren Heather MacDonald, som er begyndt at tro, at John er det mirakel hun har håbet på…

Fra bogens bagflap – og nogle bonusinformationer:
I efteråret 1992 tog Jöns Hellsing med sin far Lennart Hellsing til familiens arvede ejendom i det skotske øhav. På øen Islay, for enden af vejen til havet, mødte han en bølgeskvulpende afkrog, der staks tog ham med storm.

I dag er landsbyen Portnahaven en naturlig del af Jöns’ liv. Under sine besøg bor han i et af de tidligere kystvagttårne, som han har renoveret fra top til bund, et arbejde som har lagt grunden til hans delvist selvbiografiske debutroman “Handyman søges”.

Da Jöns Hellsing havde skrevet bogen, havde han svært ved at få den udgivet, men han fandt så på at lave en helt færdig trilogi, og det hjalp hans markedsføring. Han har fortalt, at næste bind har pubejeren Heather MacDonald som hovedperson, og at der vil være lige så meget spænding, men knapt så meget erotik i den.

Besøger man Portnahaven på Islay og tager et signeret eksemplar af bogen med, får man en gratis drink.

Jöns er søn af Lennart Hellsing, der har lavet nogle eventyrlige billedbøger for børn.

Min anmeldelse:
Tiden, bogen foregår i, er Thatchers Great Britain i 1985, men det kunne lige så godt være lidt tidligere eller i nutiden. Her i bind 1 er tiden ikke afgørende, men det er lokaliteten, personerne og plottet. Stedet er den fiktive ø, Hope Island, der også har givet navn til trilogien.

Bogens beskrivelse af stemninger, natur og lokalkolorit er helt åbenbart båret af forfatterens fascination af det skotske, han kender, men mon der er så farverigt på Islay, som bogens indhold angiver? Jeg må nok heller kigge forbi ved lejlighed.

Der er bogstaveligt talt knald på historien med bl.a. en ret lysten Mylady (når His Lordship er i London) og andre vellystigheder, en drømmende kvindelig ejer af den lokale pub, mordplaner, mordforsøg, mord, korruption samt lokale fiskeres modstand mod den tilrejsende englænder, John Bruford.

John er hovedperson i historien, men han omgives af flere interessante personer, der lover godt for de kommende to bøger. Som det fremgår, har bogen mange handlingsspor, og det gør det svært at rubricere den i en enkelt genre – og det er efter min mening heller ikke nødvendigt. Trods mord og opklaring er det ikke udelukkende en krimi, og trods lyst og sex er det ikke en erotisk roman. Jeg var ret godt underholdt af bogen, som kan karakteriseres som en feel good-roman. Ikke en dybsindig, tung litterær roman, men en hyggelig, letstemt og afslappende historie, og dem er der bestemt også brug for indimellem, især når de er så oplivende som denne.

Jeg kom til at tænke på flere varmhjertede læse- og andre medieoplevelser, som tilsammen kan give et indtryk af bogens stil. Karin Brunk Holmqvists bøger, flere britiske tv-serier fra landlige omgivelser og fra Up- and Downstairsmiljøer kombineret med scener fra Sengekantfilm og nyere erotiske historier. Tilsammen er det ingredienserne til et godt mix for en bred gruppe læsere, og det er heldigvis svært at bevare en engelsk “stiff upper lip” under læsningen, men bogen foregår selvfølgelig også i Skotland!

Den får 4 store stjerner af mig:

Jöns Hellsing
Handyman søges
HarperCollinsNordic, 2017
398 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.