Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Jan Guillou: Ægte amerikanske cowboybukser – intro

Alt muligt andet godt Posted on 12 okt, 2016 22:59

Jeg
er lige gået i gang med at læse denne bog, der er nummer 6 i forfatterens
enestående romanserie om 19. århundrede, og den har jeg set frem til et helt
år. Forfatterens rytme er nemlig at udgive én bog om året, indtil handlingen er
kommet frem til 11. september 2001.

Da
vi på Hjørring Bibliotek var så heldige efter flere års forarbejde at få besøg
af Jan Guillou sommeren 2014, gav han en rigtig god introduktion til sit
forfatterskab, og hans historie fik vi lov at optage. Den skal I ikke snydes
for, så lyt med HER:



Jonathan Tropper: Joes bog

Alt muligt andet godt Posted on 26 sep, 2016 11:22

Da jeg læste Jonathan Troppers første bog på dansk ” Syv satans lange
dage” (engelsk titel: “This is where I leave you”),
var jeg fuldstændig solgt.

Dels var det en rigtig morsom bog, men der var meget mere dybde i bogen end
kun det sjove, og dels fik jeg et indblik i de jødiske traditioner især i
forbindelse med dødsfald og begravelser. Som bibliotekar oplevede jeg også, at
det var en bog, som en bred målgruppe af meget forskellige lånere alle fandt
bogen rigtigt god.

Derfor var mine forventninger til denne næste bog på dansk af Jonathan
Tropper også ret høje, og jeg må sige, at de blev indfriet til fulde!

Egentlig ligner rammen for historien lidt rammen i “Syv satans lange
dage” på den måde, at en mand vender hjem, men denne gang er det ikke bare
en familie, der hænges ud, men en hel by.

Joe Goffman er en forfatter, der i sin første og hidtil eneste bog, som
blev en bestseller og senere blev filmatiseret, har fornærmet hele sin
barndomsby. Han portrætterede i bogen byens beboere på en råt-for-udsødet måde,
og han har ikke været hjemme siden. Da denne bog begynder, er der gået 17 år,
siden han forlod byen, og 2 1/2 år siden hans bog udkom. Men nu er Joe nødt til
at forlade sin tilværelse som ombejlet (og ensom) ungkarl i New York for at
vende hjem, fordi hans far er død.

Det kommer ikke til at gå stille af i den amerikanske lilleby Bush Fall,
for Joes tilbagevenden ribber op i alle sår hos ham selv samt bl.a.
skole”kammeraterne”, broderen og hans familie, sheriffen, læsekredsen
og ikke mindst byens stolthed: basketballholdet og dets træner. Det kommer der
mange groteske optrin ud af, der alle bidrager til at tegne billedet af livet i
byen, præcist som i Joes debutbog. En del af kapitlerne i Jonathan Troppers
“Joes bog” er netop dele af Joe Goffmans debutbog, og det giver en
fin dynamik i bogen.

Lige før turen tilbage til barndomsbyen havde Joe afleveret sit manus til
den svære bog nummer 2, og det bringer hans ret specielle redaktør og manager
på banen. Et herligt bekendtskab. Lige så herlige er mødet med
barndomskammeraten, Wayne, og hans første kæreste, Carly.

Bogen er velskrevet med mange lag ud over alt hurlumhejet, det sjove og det
groteske, som er forfatterens virkemidler til at fortælle en dybere historie om
at finde sin identitet og holde fast i den samt om venskaber og kærlighed, men
det er samtidigt hamrende morsomt fortalt.

Endelig er der sat Bruce Springsteen-musik og tekster til hele historien
både som citater i den fysiske bog og i personernes liv som beskrevet i
historien. Det gør det ikke ringere.

Egentlig overrasker slutningen ikke, og men det gør slet ikke noget, for bogen vil helt sikkert efterlade
læserne lige så godt underholdt som med “Syv satans lange dage”. Der
er kun ét at sige: hit med resten af forfatterens bøger! Hvis bare de er næsten
lige så gode som de første 2, er der ingen grund til ikke at udgive også
forfatterens 3 øvrige bøger!

Jonathan
Tropper
Joes bog
Modtryk, 2016
(333 sider)



Sommerferiens læsning

Alt muligt andet godt Posted on 01 aug, 2016 20:57

Denne stak bøger var
min sommerferielæsning i år, og her følger lidt om, hvordan bøgerne var, samt
hvorfor det lige var dem, jeg læste.
Det endte med at blive en ret broget flok bøger, men sådan er det bedst, hvis ikke
jeg skal køre træt i en genre eller et forfatterskab.

Cape Wine Braai Masters
Et lykketræf af et fund i en genbrugsbutik i Kolind på Djursland! (5 kroner).
Den er udgivet af WOSA, der er salgsorganisationen for vin fra Sydafrika, og heri
præsenteres nogle af de gode vinproducenter i og omkring Cape Town. Samtidig
giver de deres bedste opskrifter at trylle med på grill (braai på afrikaans) og
passende til deres bedste vine. Herlig international inspiration til grill og et
fantastisk redskab i den igangværende planlægning af en rejse til Cape Town med
fokus på mad og vin.

Anna Jansson: Skæbnegudinden fra Salon d’Amour
En hyggelig og sjov feel-good-roman om mennesker, kærlighed
og skæbner – lidt som et mix mellem Erik Poupliers og Karin Brunk Holmqvists
universer – bare for at nævne nogle få – og så tilsat lidt Chokolade fra Joanne
Harris.

Gunnhild Øyehaug: Undis Brekke
Blev læst lige inden ferien gik til det vestnorske område, bogen foregår i, og
hvor forfatteren også kommer fra. En rigtig god historie om en
litteraturforsker, der flytter tilbage til sin hjemegn for at undervise i norsk
litteratur på sin tidligere skole. Udspiller sig under en middag, hvor der
fortæres fårehoveder, og hvor Undis Brekke (der set fra Danmark godt kunne have
nogle fælles træk med forfatteren) fortæller læseren om sit liv og sine tanker.
Er det altid en god idé at vende tilbage til gamle spor? På ferien i Norge
bragte en avis hver fredag et stort uddrag af en norsk forfatters kommende
bøger sammen med et protræt af forfatterens værk og liv. Fantastisk god og
læseinspirerende idé, der burde efterfølges i Danmark. Gunnhild Øyehaug var ugens forfatter, mens vi var der, og også hendes
kommende bog lyder rigtig interessant. Den burde også oversættes til dansk.

Karin Brunk
Holmqvist: Kaffe med musik
Der er på dansk kun
kommet 3 af forfatterens herlige og søde bøger om ældre/modne menneskers liv og
levned – ofte med fokus på kærlighed og samliv. Det er en stor skam, at ikke
resten af hendes bøger er blevet oversat! Jeg traf hende på Bok & Bibliotek
i Göteborg, hvor hun specifikt anbefalede denne bog, hvis jeg skulle læse en på
svensk, så den købte jeg og har nydt historien om en gruppe håndarbejdende (og snakkende) kvinder,
der tager på juleindkøbstur til Tyskland og lader deres mænd blive hjemme med
forskellige gøremål. Er alle lige tro og ærlige? Klarer kvinderne at rejse
alene? Hvad er kaffe med musik?

Forfatteren
forklarede, at hendes tidligere forlag i Danmark, Cicero, ikke eksisterer mere,
og at der ikke aktuelt er forhandlinger med danske forlag.

I det mindste vil der
på bibliotekerne være publikum til endnu flere af hendes bøger, så ideen er
hermed givet videre til danske forlag!

Ida Jessen: En ny
tid
En fantastisk
velskrevet og inderlig bog om den stærke kvinde, Lilly, og hendes liv først i
1900-tallet. Gennem dagbogsnotater hører vi om hendes liv som ung og senere
lægefrue i det østjyske. Da hun i 1927 bliver enke som 50-årig gør hun status
og vælger nye veje. En dybt portræt og et flot tidsbillede! Selv om det er
svært at forudse, kunne bogen godt blive en klassiker. Det burde den blive.

Lone Theils:
Pigerne fra Englandsbåden
Jeg havde aldrig fået
læst denne bog, men da jeg på Krimimessen i Horsens hørte Lone Theils fortælle
om fortsættelsen af bøgerne om journalisten Nora Sand, måtte jeg læse denne bog
først – for så senere at vende tilbage til det næste bind ”Den blå digters
kone”. Selv om journalister, seriemordere og forsvindinger er jævnligt
forekommende i krimier (!), så giver Lone Theils virkemidlerne et friskt twist i
bogen. Spændende at se om næste bind i serien er lige så spændende.

Søren Markers:
Thorvaldsens testamente
Bogen var fløjet under
min radar, så da jeg pludselig stod med den i hånden, og da den lød
interessant, fik den en chance. Ikke nogen stor bog og lidt specielt skrevet,
men ret underholdende – både med grotesk humor og spænding. Med udgangspunkt i
forlagsverdenen får vi historien om den verdens opbrud, redaktørers vilkår og
umulige forfatteres krav – kombineret med en spændingshistorie om en forsvundet
skulptur af Bertel Thorvaldsen. Om fakta om Bertel Thorvaldsen er korrekte aner
jeg ikke, men det er også lige meget om en historie passer. Bare den er
underholdende, og det er denne bog. Ikke så sjov og ikke så satirisk som
Reuters Den iranske gartner, men lidt i samme stil.

Søren Rasmussen:
Den største safari
Virkeligt et helt
specielt og meget personligt mix. Bogens undertitel er ”historier om livets
udvikling set gennem natur og mennesker i Afrika”, og den er ret dækkende. Med
udgangspunkt i sine egne rejser i Afrika fortælles menneskehedens evolution på
et fagligt højt, men alligevel let forståeligt plan. Interessant
videnskabsformidling, som jeg helt sikkert vender tilbage til.

Lauren Henderson:
Blå margarita
På en cykeltur i
sommerlandet passeredes en bogkasse, hvor bl.a. denne bog var til salg. Den lød
anderledes og spændende, og det var den også. Kunstneren Sam(antha) Jones er
hovedperson i denne og forfatterens øvrige bøger. Udover hendes liv som
kunstner samt hendes sexliv og kæresteforhold indgår Londons teaterverden i
bogens univers. Her skal Sam lave mobiler til en opsætning på et af byens mange
teatre. Jalousi, intriger og mord foregår ikke kun på scenen. Det er dette
indblik i en anden verden, der gav mening, da jeg læste bogen. Som krimi er den
i dag ikke helt på toppen.

Jo Geertsen og
Gunnar Staalesen: Hundreårsboken – en bok til 1900 – 1950 – 1999
Gunnar Staalesens trilogi fra Bergen og dens fantastiske
gennemgang af ikke kun byens, men også regionen og nationens historie har været
nogle af min yndlingsbøger, siden jeg læste 1900 Morgenrøde. Jeg har hørt ham
fortælle om serien og arbejdet med den – samt om hans hovedfigur i krimierne,
Varg Veum, der jo bliver født i trilogiens bind 2. MEN jeg vidste ikke, der var
lavet en bog om den faktuelle lokalhistorie bag bogen, så da jeg i Bergen af
alle steder fandt denne bog antikvarisk – kasseret fra Bergen Høgskole – måtte
den købes. Gennem uddrag af Staalesens bøger kombineret med lokalhistoriske
fotos og forklarende tekst vises virkelighedens Bergen. Det var fascinerende
læsning både som turist i byen og som læser af hans bøger, der helt sikkert kan
tåle en genlæsning – og denne gang med denne bog ved siden af.

Susanne Staun: Kort & cool
Susanne Stauns ”Fuck, en lækker røv!” var ubetinget guf for
en sprognørd. Efter – også for sprogets skyld – at have været fascineret af
forfatterens bøger (især ”Velkommen til mit mareridt”) var det alligevel en
positiv overraskelse at læse en så skarp analyse af dårligt sprog. Den nye
”Kort & Cool” fortsætter ad samme spor og tager fat i andre sider af
dårligt og forkert sprogbrug. Det er ikke bøger, man læser fra ende til anden,
men bøger der vil være til jævnlig inspiration, og som burde være fast pensum
på journalistuddannelserne samt for alle webredaktører og tekstforfattere.

Marlene van Niekerk: Agaat
I 2002 udkom den hidtil eneste bog af denne sydafrikanske
forfatter på dansk. Den hed ”Triomf” og beskrives bl.a. sådan på bibliotekernes
sider: ”Både morsomt og rørende beskrives forholdene i en fattig, hvid familie
i Sydafrika i 1990’erne.” Den havde jeg læst og var blevet fanget af dens
beskrivelse af et univers, der ikke før havde set beskrevet i romanform. Dele
kan findes i bøger af J.M. Coetzee, men ikke med dette særlige fokus.

Da jeg derfor i en norsk boghandel fandt denne tykke sag af
forfatteren, måtte den med hjem.

Agaat er navnet på den sorte tjenestepige, der i 1950’erne
blev ansat af Milly, som havde arvet familiens landbrugsejendom. Milly er er i
1990’erne blevet lammet af ALS, der er en særligt aggressiv form
for sklerose. Hun kan kun blinke med øjnene, så hun er helt afhængig af Agaat
som personlig plejer. Det er historien om Millys liv som kvinde og som hvid i
et land, hvor kønsroller og apartheid gjorde begge dele svære, især når man som
Milly var anderledes end de fleste kvinder og hvide på det tidspunkt. Historien
fortælles gennem uddrag af Millys dagbøger, gennem hendes indre monolog som
lammet og via Agaats aktiviteter. Netop vinkelskiftene og den fascinerende
fortællemåde gør bogen ekstra læseværdig.

”Agaat” er titlen på både norsk, engelsk og afrikaans, men
den er også udgivet i Sydafrika på engelsk med titlen ”The way of the women”,
men er ikke oversat til dansk.

Jeg er ikke blevet færdig med bogen endnu, men sommeren er
heller ikke ovre, selv om ferien er det. Jeg glæder mig til at læse resten og
til at se, hvordan det hele ender for både Milly og Agaat.



Fodbold, krimier og filmatiseringer

Alt muligt andet godt Posted on 25 maj, 2016 21:48

Da fodboldklubben Hibernian FC fra Edinburgh 21. maj 2016
vandt den skotske cup-finale over Glasgow Rangers, var det en historisk
begivenhed. Sidste gang klubben vandt denne turnering var i 1902.

Det fik mig til at tænke på, om Ian Rankin nu skulle lade
sin hovedperson i de mange krimier, John Rebus, skifte klub i kommende bøger,
for jeg havde et klart billede af Rebus som fan af Hibernian på trods af –
eller måske mere på grund af – dens manglende succes. Lidt som Rebus egen kamp
mod sine overordnede, er han i fritiden også en Rasmus Modsat, der holdt med et taberhold mod
overmagten.

Så gik jeg på opdagelse i bøgerne for at finde
dokumentation for hans forhold til fodboldklubben. Det viste sig dog, at Rebus
jo slet ikke fan af Hibernian, men det er derimod hans kollega Siobhan Clarke.

Det viste sig så efter lidt søgning på nettet, at Rankin i interview selv har gjort opmærksom
på, at Rebus i bøgerne er fan af Raith Rovers fra Fife (ligesom både Rebus og Rankin
selv), og at det kun er i tv-serien baseret på bøgerne, at Rebus af producenterne er blevet gjort til fan
af Hibernian. https://www.youtube.com/watch?v=rjojIbX5piA

Så når jeg husker, at Rebus bruger nogle gamle plakater med
fodboldspillere fra Hibernian som scoretricks og lokkemiddel for at få en
veninde med hjem, så er det indre billeder fra tv-filmene, og ikke de indre
billeder, som opstår ved læsning af bøgerne, jeg ser.

Underligt som medierne blander sig sammen i hukommelsen – og
endnu et bevis på, hvor stærke medier film og billeder er.



« Forrige