Fra bogens bagside: Johnny Madsen er en Danmarks mest originale kunstnere, og hans veje er uransagelige. “Tilværelsen blev min skæbne” er fuld af indfald og udfald fra den populære rockmusiker og billedkunstner. Madsen lægger ikke fingre imellem, når han giver sit besyv med om udviklingen i Danmark de seneste år eller fortæller om livet som rockstjerne på landevejen.
Erindringsglimt, historier, skitser, poesi og fortællinger fra et langt og oplevelsesrigt liv, hvor Madsen sætter kradse spørgsmål ved vedtagne normer og skriver om, hvordan livet og tilværelsen kan arte sig.
Min anmeldelse: Jeg læste denne bog til lydsporet af Johnny Madsens musik. En musik jeg har fulgt og nydt lige siden hans første plade. En musik jeg har oplevet live flere gange. Jeg har også fulgt Johnny Madsen i tv-udsendelserne fra Fanø og har også besøgt hans galleri der.
Så jeg var forberedt på en skæv, rå og kontant bog, og det fik jeg på alle måder. De 129 tekststykker spændende fra et par linjer til 1 1/2 side er gengivet med skrivemaskinetypografi og blandet med sort/hvide rå og simple stregtegninger. Det var formen.
Men også indholdet er i samme stil: råt for usødet leverer Johnny Madsen kontante one-linere og direkte synspunkter på bl.a. kunst, musik og tidens trends. Der er også nogle underholdende historier fra livet som musiker samt et par sangtekster. Nogle gange er det lige på og hårdt, og andre gange er det ret surrealistisk og dejligt underligt. Morsomt og tankevækkende på én gang. Det er bog, der kan nydes og genlæses flere gange i små bidder – og meget gerne med Madsen-musik i ørerne. Skal den laves som lydbog, vil det være et scoop at få ham selv til at indlæse den.
På samme måde som Johnny Madsens musik har både fans og det modsatte, så vil denne bog dele synspunkterne. Nogle vil helt sikkert mene, at den bare er alt for meget og for underlig, og den er da også sine steder begge dele – især hvis man læser den i ét stræk. Sådan vil folk, der ikke bryder sig om hans musik nok mene. Men jeg synes, at bogen som helhed er herlig læsning dog med enkelte skæverter, men altid med humor og kant. Sæt Madsen-musik på og gå på opdagelse i bogen.
Det bliver til 4 sikre stjerner.
Johnny Madsen Tilværelsen blev min skæbne! Momenta, 2023 208 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Bogen er en anden danmarkshistorie end den sædvanlige. Det er ikke en fortælling om konger, adelige, borgerskabet eller andre personer fra Overdanmark. Hovedpersonerne er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser, og som sjældent bliver trukket frem i lyset – tiggere, fattiglemmer, bødler, psykisk syge, prostituerede, natmænd, rakkere, fæstebønder, husmænd, landarbejdere, tyender og de første industriarbejdere.
I Underdanmark er vi med natmanden på hans tur rundt i byen for at tømme lokumstønderne, vi kigger indenfor til de gale i dårekisterne, vi oplever fæstebondens og landarbejderen tunge slid på marken og i stalden, og vi ser de usle vilkår, som mange gårdejere bød deres karle.
Underdanmark fokuserer på årene fra omkring 1600 og frem til 1933, hvor reformerne med Kanslergadeforliget lagde grunden til vores nuværende velfærdssamfund.
Min anmeldelse: Den bog var på mystisk vist gået under min bogradar. Mystisk fordi jeg plejer at være opmærksom på bøger, der har relevans for mine mangeårige aktiviteter som frivillig i et lokalhistorisk arkiv – og så er en af bogens historier endda fra mit arkivs lokalområde.
Det sidste blev jeg (sammen med hele bogen) først opmærksom på, da en af mine gode og nysgerrigt læsende venner anbefalede bogen meget, meget varmt med bl.a. denne karakteristik:
Bogen er en interessant beskrivelse af forholdene for vel 70 % af befolkningen i mange hundrede år, og så er fortællingen krydret med personbeskrivelser fundet i kirke- og sognebøger.
Og så fortalte han især om den lokale historie. Mere om den nederst i anmeldelsen.
Gennem omfattende research og med rigtigt mange eksempler – se bare den lange litteraturliste! – beskriver forfatteren de fattiges vilkår helt fra middelalderen med særlig grundighed fra ca. 1600 og frem som det også står på bagsiden.
Han beskriver de økonomiske og politiske forhold med særlig vægt på den økonomiske struktur i de tidsperioder, han gennemgår. Han beskriver de tiltag, der blev taget ikke for at begrænse fattigdommen, men for at gøre noget for at sikre, at de fattige ikke tiggede og drev rundt som løsgængere. Midlerne var f.eks. arbejdsanstalter og fattiggårde, og der er nogle barske vilkår, de indsatte/indlagte levede under her.
Det er nogle barske historier fra virkelighedens Danmark – eller rettere Underdanmark, som forfatteren har fundet frem, og der er mange hårde skæbner Noget af det, der i bogen fangede mig mest, var beskrivelsen af Guldalderen, som bl.a. beskrives på de flotte skønmalerier af en lang række gode malere, mens virkeligheden for de samtidige fattige var ganske anderledes! Den kontrast blev her ridset ekstra tydeligt op for mig, men kontrasten mellem overdanmark og underdanmark demonstreres grundigt på alle måder og gennem hele perioden.
Det er stærk og tankevækkende læsning samt gribende og dygtig formidling på højt niveau – ubetinget til mine maksimale 5 stjerner.
Hans Gregersen Underdanmark – livet på samfundets bund Turbine, 2023 483 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS Som arkivleder af det lokalhistoriske arkiv for Øster Brønderslev-Hallund kendte jeg godt historien om den besværlige familie, der i 1880’erne blev sat ind på Kommunens fattiggård. Den unge Ane Marie flyttede hertil i 1882 sammen med 4 små børn, mens hendes mand først flyttede ind i 1884 som 53-årig – og kom tilbage i 1889. Sognerådet havde nemlig i 1887 efter flere problemer med at få ham til at arbejde fået ham overført til et års ophold i tvangsarbejdsanstalten i Horsens!
Her er nogle billeder fra fattiggårdens protokol, som er i det lokalhistoriske arkiv: Først indførslen hvor børnenes far, Christian Sørensen indtræder – og med tekst om hans anbringelse på tvangsarbejdsanstalten.
Derunder beskrivelsen af, hvad den unge barnemoder, Ane Marie, havde med sig, da hun kom ind på fattiggården med 4 børn, samt hvad hun senere modtog.
Beskrivelse af bogen: Undertitlen er “Espen Arnakkes kommentarer til Janteloven”, men den er også udkommet med undertitlen “Fortælling om en Morders Barndom”, og den ultrakorte beskrivelse i bibliotek.dk er da også “En morder ser tilbage på sin barndom og ungdom for derigennem at finde motivet til sin handling”.
På Litteratursiden beskrives bogen kort sådan: “Janteloven må siges at være Aksel Sandemoses hadegave til eftertiden. Loven, der blev nedfældet i ‘En flygtning krydser sit spor’, er siden blevet brugt flittigt af mennesker, der følte sig undertrykt af småborgerligheden. Bogen er ikke let og flydende læsning, men man bør unde sig selv at læse den”.
Min anmeldelse: Bogen var skrevet færdig i 1930 og udkom første gang i 1933. Næste udgave blev udgivet i 1955, og det er et senere oplag heraf, jeg har læst. Sandemose kommenterer og udvider denne senere udgave med rettelser og kommentarer til indhold og nye synspunkter. Det gør han i direkte kommentarer til læserne.
Det er en bog med mange sider, mange kapitler (168) og ikke mindst mange livsfilosofiske betragtninger. Bogen har derfor også været genstand for mange analyser, og den er også en klassiker, som var oplagt emne i den læsegruppe – Sure Gamle Mænd”, jeg er med i. For kun en enkelt havde læst den for længe siden, og vi ville alle gerne læse/genopfriske den. Se senere i anmeldelsen hvordan det så gik i læsegruppen.
Bogens indhold er Espen Arnakkes beskrivelser af sin opvækst i den fiktive by Jante og hans følgende liv. Det hele fortælles som tidligere nævnt i mange og korte kapitler, og handlingen er ikke kronologisk, men det virker logisk i forhold til forfatterens hensigt med bogen.
Hele tiden er der henvisninger til tidligere og kommende historier i bogen og Espen Arnakkes liv, og især henvises der mange gange til det mord, han begår i Mystery Harbour i Canada, og som fremhæves i den oprindelige undertitel.
Sandemose skriver selv sådan i bogen: Jeg følger mere én tråd ad gangen, det er umuligt andet, fordi livet ikke er en lige linje. Jeg forlanger ikke, at du skal kunne se alle trådene samtidig. Men jeg ved, at den, der vover at genfortælle sit liv ganske hensynsløst, til sidst vil holde alle trådene i sin hånd, og da har han ført sig selv up to date. Da står jeg ved siden af mig selv, Espen ved siden af Espen, da blandes vi og bliver én. Da har flygtningen fundet livets eneste reelle skanse.
Teksten er et eksempel på Sandemoses skrivestil, jeg havde svært at omstille mig til efter at have læst nyere bøger. Det tog en del sider at komme nogenlunde på bølgelængde med bogen og dens kalejdoskopiske måde at fortælle på.
Helt reel social mobning og undertrykkelse kombineret med en del selvmedlidenhed og selviscenesættelse fra hovedpersonens side er de to sider af de elementer, der har haft betydning for Espen Arnakkes (og Aksel Sandemoses) liv. Uanset hvilken side forløbet ses fra, så har kombinationen givet det resultat, der vises i bogen.
Jeg fik ikke læst bogen færdig. Det var simpelthen ikke muligt for mig at holde interessen i teksten, hvor argumenter og synspunkter kørte i ring. Heller ikke et smugkig på de sidste sider fik mig til at læse resten af bogen.
Erfaringer og synspunkter fra læsegruppen Sure Gamle Mænd: Vi valgte at ville læse bogen ud fra flere erfaringer i læsegruppen med andre af Sandemoses bøger, fordi kun en af os havde læst den, fordi vi kendte begrebet Janteloven, og fordi bogen har en slags klassikerstatus – uden den dog viste signal være med i Kulturkanonen.
“Det var rigtigt mange ord at skulle igennem”, var en af bemærkningerne, da vi gennemgik bogen, og det viste sig også, at heller ingen af de øvrige medlemmer havde fået læst bogen færdig. Det var første gang nogensinde, det var sket.
Flere af læsegruppens koner havde sagt: Hvorfor piner du dig selv med at læse en bog, du døjer sådan med at læse?
Bogen kommer selv med et 11. bud til Janteloven, men på læsegruppens møde blev et 12. bud formuleret: “Du skal ikke tro, du behøver at læse det hele.”
Men samtidig var der bred enighed om, at det var godt, vi havde haft bogen på programmet. Alle havde fundet bogen interessant at læse og havde især hygget og moret sig over beskrivelserne af de mange typer fra alle samfundslagene i Jante.
Jeg afstår fra at give bogen stjerner.
Aksel Sandemose En flygtning krydser sit spor Schønberg, 1972 (7. udgave) 438 sider
Bogen er lånt på biblioteket. Og ingen af os havde set filmatiseringen
Janteloven Sådan ser Janteloven ud:
Du skal ikke tro, at du er noget.
Du skal ikke tro, du er lige så meget som os.
Du skal ikke tro, du er klogere end os.
Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
Du skal ikke tro, du ved mere end os.
Du skal ikke tro, du er mere end os.
Du skal ikke tro, at du dur til noget.
Du skal ikke le ad os.
Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
Du skal ikke tro, du kan lære os noget.
Den positive jantelovPoul A. Jørgensen fik i 1977 udgivet bogen – “Hvordan finder vi en ny fælles målsætning? : om menneskesynet og dets konsekvenser” – der bl.a. rummer denne omvendte jantelov:
1. Du skal vide, vi andre regner med dig. 2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste er helt afhængige af dig. 3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for. 4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. 5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. 6. Du skal vide, at du hører sammen med os. 7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. 8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats. 9. Vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab.
Fra bogens bagside: Wadia-familien – elsket af nogle, hadet af andre og frygtet af alle.
I Lasternes tid foldes en eksplosiv fortælling ud om tre skæbner, der bliver uløseligt bundet sammen: Ajay, den fattige dreng, der ender i New Delhi, hvor han som tjener for playboyen Sunny fra den berygtede Wadia-familie bliver vidne til familiens voldelige metoder, og endelig smukke og frigjorte Neda, den nysgerrige journalist, som bliver fanget i spændet mellem sin moral og en stor passion.
Lasternes tid lige dele spænding og familiesaga om vold, magt, penge, menneskelig korruption og familiebånd, der kvæler.
Min anmeldelse: Jeg har læst flere bøger, der foregår i Indien, og de tre, der indtil nu har stået stærkest for mig, er David Roberts Gregory: Shantaram, Aravind Adiga: Den hvide tiger og Vikas Swarup: Q & A – drengen der havde svar på alt. (Den sidste er filmatiseret med titlen Slumdog millionaire). Fremover suppleres de på bedste vis af denne helt nye og skræmmende bog Lasternes tid.
Bogen, der foregår i nutidens Indien, viser bagsiden af og strukturerne i et indisk samfund, der er både konfliktfyldt og grænseløst kontrastfyldt. Især de store kontraster er bærende for bogens konflikter i en nådesløs kamp om penge og magt. En kamp hvor ofrene – ud over de mange mennesker, der lider og dør, er moral, retfærdighed og ordentlighed. Midlerne – ud over våben, er undertrykkelse, penge, mange penge og korruption.
Som skrevet på bagsiden fortælles historien med de 3 centrale hovedpersoner, og den bæres især af relationerne mellem den oprindeligt fattige Ajay og Sunny, som er arving til et økonomisk imperium baseret på mafiametoder.
Det er en voldsomt rå og barsk histore, der fortælles hårdt og kontant, og uden nogen form for opblødende filter. Der efterlades i bogen heller ikke meget håb om, at noget som helst vil ændre sig til det bedre i det indiske samfund og for de mange milliarder personer i bunden af samfundet. Derfor er det også på alle måder hårdt at læse bogen, men jeg gjorde det, og jeg glemmer den ikke.
Bogen bør læses af flere grunde og af mange læsere. Indien er et land med en stigende international betydning og en lang kulturel baggrund. Det er også et fascinerende land at rejse i, især hvis man, som jeg gjorde det på en rejse for et par år siden, kommer lidt ind bag turistdestinationernes flotte facader. Men den bør også læses, hvis turen til Indien “kun” bringer dig til den gyldne trekant New Delhi, Jaipur og Agra med Taj Mahal.
Bogen skal ubetinget have mine 5 maksimale stjerner!
Deepti Kapoor Lasternes tid Gutkind, 2023 598 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: En roman om kærlighed, den beskyttende til moren, den modsætningsfyldte til mændene, den uselviske til barnet og den euforiske til barnebarnet.
Allerede som barn længes Lissen efter at blive set. Af sine forældre, af drengene, af verden. Hun tumler ud i livet, bliver gravid, når hun ikke vil, bliver ikke gravid, når hun vil. Omkring hende ændrer verden sig i høj fart, og Lissen følger med. I andres øjne er hun alt for meget, i sine egne for lidt. Under alt hvad hun foretager sig, strømmer længslen efter det ægte, efter at finde frem.
Min anmeldelse: Forlaget kalder serien “Udlængsel”, og det er der rigtig god mening i. Se bare dette citat fra bogen:
Alt gennemskuede Ingeborg, undtagen morens falskhed, og dog, måske også den, men længslen overmandede indsigten. Det er længslen, der lugter af, så meget længsel i bare enkelt familie, tænker Lissen og kan ikke få en bid ned. (Fra familiens sidste julemiddag sammen, inden Lissens mor, Ingeborg, dør)
Lugten af længsel er tredje, selvstændige del af en trilogi, der begyndte med Jord og hjerte og fortsatte med Anton. Forlaget skriver selv sådan om serien, og det er en helt præcis beskrivelse, så den bringer jeg gerne videre: “Med de tre bøger har Vibeke Marx skrevet et gribende, råt og enestående værk om familieliv, længsler og nedarvede svigt fra 1920’erne til i dag.”
Tilsammen beskriver de en families liv med de særlige problemer om netop svigt gennem flere generationer. Det er en tung arv, der løber gennem alle generationerne, og som påvirker dem meget. Det er ikke munter læsning i denne bog at følge 3. generation i skikkelse af Lissen, som Annelise kaldes. Hendes relationer til bedstefar og forældre samt især i dette bind til datteren og barnebarnet er heller ikke uproblematisk, så der kan komme flere bind i serien, men jeg ved ikke, om Vibeke Marx har planlagt det.
Det må der meget gerne, for dels tager bøgerne nogle centrale emner op om bl.a. familiær arv og forholdet mellem generationer, og dels giver hele serien et rigtigt godt tidsbillede. Endelig og ikke mindst vigtigt, så er også denne seneste bog skrevet i et fantastisk flot og billedskabende sprog, som det er en stor fornøjelse af læse.
5 sikre stjerner!
Vibeke Marx Lugten af længsel Modtryk, 2023 283 sider
Fra bogens bagside: Juni 1954. 18-årige Emmett Watson køres hjem til Nebraska af forstanderen for den opdragelsesanstalt i Kansas, hvor han har sonet femten måneder for uagtsomt manddrab. Med en mor der forlod familien for mange år siden, en far der netop er død og familiegården på tvangsauktion, har Emmett en plan om at hente sin otte år gamle bror og drage vestpå for at starte en ny tilværelse.
Men da forstanderen er kørt sin vej, opdager Emmett, at to venner fra opdragelsesanstalten har haft gemt sig i bilens bagagerum. Og de to har lagt en helt anden plan for Emmetts fremtid, en plan som vil tage dem på en skæbnesvanger rejse i den modsatte retning – mod New York City.
Min anmeldelse: Lincon Highway findes og er USAs første highway fra kyst til kyst. Emmets familiegård ligger cirka midt mellem San Francisco og New York, så hans rejse kunne gå hvilken som helst vej. Hvordan går det så?
Sammen med lillebroderen, Billy, og de to venner fra opdragelsesanstalten, Duchess og Wolly, og nogle folk, der støder til undervejs, bliver historien om deres oplevelser til en varm fortælling om de 4 drenge/unge mænds odyssé med forskellige mål og formål. Deres personlige baggrunde og deres bevæggrunde for at ville rejse er forskellige, og der er derfor mange lag og retninger i historien om deres rejse og deres oplevelser.
Historien fortælles på en helt vidunderlig måde, hvor virkemidlerne blandes, og fortællevinklerne skifter. Det er både en hjertevarm historie og en barsk historie om bl.a. opvækst og familier. Det er en historie om hverdagens helte og heltmodig opførsel på linje med heltene i de sagn, der er i den bog, som lillebror Billy konstant læser i og har med sig som en bibel på hele turen.
Det er en bog med mange sider, men for en gangs skyld ikke én for meget! Det er måske snarere modsat. Jeg var fanget helt ind af historien og vil meget gerne læse meget mere om drengenes oplevelser, efter de sidst i bogen er kørt ud mod horisonten ad Lincoln Highway.
Jeg har lige genlæst og gennydt forfatterens “En gentleman i Moskva”, som jeg anmeldte i 2017 her http://blog.drustrup.dk/#post126. Den er også et bevis på forfatterens fantastisk gode måde at fortælle en fascinerende historie på.
5 sikre stjerner!
Amor Towles Lincoln Highway Politikens Forlag, 2023 549 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
