Drustrups Bogblog

Fra bogens omslag:
Én mand med en drøm
Én dreng med et gevær
Én chance for at genopbygge verden

Nico Storm og hans far kører gennem et øde Sydafrika konstant opmærksomme på vilde hunde, motorcykelbander og radioaktiv stråling. De er nogle af de få overlevende, efter en virus har dræbt det meste af verdens befolkning. Selv om Nico er ung, indser han, at han med sine gode evner som skytte og sit rolige temperament er nødt til at være sin fars beskytter.

William Storm er ikke til kamp, men han er en mand med en vision. Han er på udkig efter et sted, der kan blive et tilflugtssted, et fyrtårn af lys og håb i en mørk og håbløs verden, et samfund som overlevende skal genopbygge fra ruinerne. Og sådan blev Amanzi født.

Min anmeldelse:
Deon Meyer er sydafrikansk forfatter og en af mine yndlingsforfattere af spændende og samfundsrelevante krimier/spændingsbøger. Desværre er kun 4 af hans bøger oversat til dansk, men jeg jeg har købt og læst alt, han har skrevet, så da jeg her i sommeren 2017 så, at “Fever” var udkommet, bestilte jeg den uden helt at vide, hvad det var for en bog, men den lød spændende.

Det er den også – og meget, meget mere end det!

Bogens undertitel er et sted angivet som “Nicolas Storms erindringer om efterforskningen af mordet på hans far”. Allerede fra første side ved vi, at faren på et tidspunkt myrdes. Det er Nicos drivkraft, men er overordnet set kun en lille del af bogen. Det gør ikke bogen til en krimi, fordi der er et mord som omdrejningspunkt.

Det er ikke en krimi. Det er ikke en spændingsbog. Det er ikke en fremtidsroman.

Det er så meget andet. Det er en bekymret og tænkende forfatters kærlighedserklæring til og bekymring over verden og hans eget hjemland samt civilisationen, menneskeheden og menneskene. Det er en på én gang dystopisk og utopisk roman. Og så er det samtidig en velskrevet, overraskende samt rigtigt spændende og voldsomt relevant historie.

Situationen er den, at en virus har dræbt 90-95 % af verdens befolkning. En totalt og voldsomt virkende pandemi som har lagt verden stort set øde og efterladt den uden styring af samfundet, uden energiforsyning, uden alt det vi kender i dag. Kun isolerede grupper rundt omkring kan have overlevet, og “Fever” er historien om en af disse grupper.

Med udgangspunkt i sit hjemland fortæller Deon Meyer historien om, hvordan en gruppe på efterhånden nogle tusinde mennesker samles omkring William Storm i samfundet Amanzi, og hvordan de overlever dagligdagens problemer med at skaffe mad m.m.m., de større problemer med plyndrende bander og med intern strid og hele etableringen af en samfundsstruktur.

Historien, der foregår over flere år, fortælles kronologisk gennem Nicos oplevelser og tanker samt frem mod slutningen i stigende grad gennem uddrag af interviews med beboere i Amanzi. Interviewene er lavet af William Storm som et historisk dokumentationsprojekt, og de tilfører historien nye dimensioner og vinkler.

Ud over at være tankevækkende og gribende, er bogen også meget spændende helt frem til den både logiske og og ret overraskende slutning. Det er underholdning på højeste plan og med indholdsmæssig substans.

Kort fortalt: “Fever” er den tankevækkende historie om, hvordan verdens situation kunne være om få år set fra en bevidst og velskrivende forfatters synspunkt. En forfatter som af kærlighed til sit land og folkene og ud fra sin bekymring over udviklingen globalt og lokalt har skrevet en helt særlig bog, som burde læses bredt og vække debat.

Hvis der er litterær retfærdighed til, så burde bogen nomineres til store priser.
Det er Deon Meyers bedste bog indtil nu, og den kunne meget vel blive hans hovedværk.

Hans spændingsbøger og krimier er fantastisk gode, men “Fever” er en helt anden slags bog og i en liga for sig. Det er på ingen måde muligt at give bogen mindre end de maksimale 5 stjerner.

(Og til danske forlag: Se så at få oversat “Fever” – og gerne også Deon Meyers andre bøger. Bare sig til. Jeg er klar til at hjælpe!)

Om Deon Meyers bøger:
“Tretten timer” er første del af en serie på foreløbig 4 bind med Benny Grissel i hovedrolllen. Fortsættelsen hedder “Syv dage”, og den er oversat, mens de følgende to – “Cobra” og “Icarus” på skandaløs vis ikke er blevet oversat (endnu) til dansk. Det samme gælder underligt nok for “Dead before dying”, “Blood Safari” og “Trackers”!

Han har dog fået udgivet to andre spændende bøger på dansk: “Jægerens hjerte” og “Jægerens bytte”, hvor Grissel i øvrigt også er med i som biperson.

Deon Meyer
Fever
Hodder & Stoughton, 2017
534 pages – og ikke en eneste for meget.

Politimakkerparret Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein er involveret i en dramatisk sag med miljøpolitik, vindkraft, internationale klimaændringer og konflikter på deres hjemegn i de tyske Taunus-bjerge.

Fra bogens bagside:
En nattevagt i vindmøllefirmaet WindPro styrter i døden i firmaets storslåede, højloftede forhal i glas og stål. En brakmark i lillebyen Taunus er pludselig tre millioner euro værd og koster desuden en gammel mand livet.

Den gamle mands børn er i økonomisk uføre, vindmøllefirmaet er grunden og anti-vindmølleaktivisterne griber gerne til vold. Grøn energi, idealisme, familiedrama og begærlighed eller ærgerrighed? Hver enkelt mistænkte har sit eget, tilstrækkelige motiv.

Min anmeldelse:
Bogen er nummer 5 i serien og den anden på dansk. Da jeg på Krimifan.dk bloggede om bind 4 i serien, “Snehvide skal dø”, der udkom på dansk i 2016 som den første af forfatterens bøger, skrev jeg, at den sagtens kunne læses selvstændigt (det gælder også denne), og at forlaget gerne måtte udgive mere fra serien, og det er nu heldigvis sket.

Bogen er nemlig rigtigt spændende, og plottet er med sine miljø- og vindkraftpolitiske vinkler både interessant og relevant. Samtidig er det godt at læse krimier, der foregår i andre miljøer og lande, og det gør denne med sin placeringen i et landsbymiljø i Tyskland.

Foruden dødsfaldene er der flere andre spor og andre emner at efterforske, samtidig med at de to efterforskeres privatliv også spiller ind, så med de mange handlingselementer og en detaljeret tekst er det blevet en omfattende bog, der kan virke kompliceret og lidt lang, men giv ikke op!

Om “Snehvide skal dø” skrev jeg sådan, og det passer lige så præcist på denne nye, så derfor skriver jeg det igen:

Kan du lide krimier med indviklede plots og mange spor i flere retninger samt med mange personer og interessante politifolk, så prøv denne bog. Du vil være nødt til at læse bogen færdig – hurtigt. Det vil du for dels at finde ud af, hvordan det hele kan komme til at hænge sammen, og fordi den er spændende.

Jeg kan i høj grad anbefale at læse den, og giver den gerne 8 krimiskydeskivepoint her på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Nele Neuhaus
Den der sår vind
People’s Press, 2017
481 sider

Fra forlagets omtale:
I 1985 blev tre unge mennesker myrdet i Dolomitterne. Ligene var grusomt skamferede, og sagen forblev uopklaret. Tredive år senere hører Jeremiah Salinger, en amerikansk tilflytter, tilfældigt om sagen og begynder at grave i bjergets hemmeligheder på trods af de lokales modstand. Jagten på sandheden ender med at blive som en besættelse for ham.

En italiensk thriller, der vil holde dig lysvågen til sent. For hvad er det for hemmeligheder, der ikke kan tåle dagens lys? Hvad er det for ondskab, der gemmer sig i bjergene?

Min anmeldelse
Krimi eller thriller? Nok nærmere begge dele, men uanset hvad så er det en grum og spændende historie med mange overraskelser undervejs og fra et interessant miljø.

En amerikansk filmmand, Jeremiah Salinger, med en dokumentarserie bag sig møder en ung kvinde fra de italienske Dolomitter. Efter dramatiske optagelser i forbindelse med en lavine på bjerget Blatterbach, hvor Jeremiah med nød og næppe overlever, flytter de sammen hjem til hendes hjemegn, så han kan komme sig.

Han begynder snart at kede sig og kommer på sporet af en uopklaret drabsgåde på Blatterbach ca. 30 år tidligere. De lokale beboere er stadig berørt af det voldsomme mord på de tre unge mennesker dengang, og det er svært at få styr på oplysninger om det hele.

Jeremiah har stadig mareridt pga. ulykken under lavineoptagelserne, og har en intens fornemmelse af en ondskabsfuld naturånd i bjerget. Den skræmmende stemning opleves også af en del af de lokale beboere, og der eksisterer også flere myter om stedet. Kan det passe, at der dybt nede i bjerget findes farlige væsener, og kan det være være dem, der står bag mordene dengang?

Samtidig rummer landsbyen andre hemmeligheder og farer, ligesom en stor del af beboere har flere og skjulte dagsordener, det er svært at finde ud af baggrundene for.

Jeremiah forsøger ihærdigt at finde svarene på en række spørgsmål og sætter undervejs sit eget og andres liv på spil. Og farligt bliver det alle måder, inden næsten alle gåder løses, og der findes svar på næsten alle spørgsmål. Men også kun næsten, for tilbage står spørgsmålet, om et bjerg kan bære ondskab i sig, eller om der muligvis findes overlevede væsner fra forhistorisk tid dybt nede i bjergets indre.

For mig kammer det over med denne sidste del af plottet. Det vil sikkert gøre sig på film, men som en del af plottet i bogen, virker det på mig bogstaveligt som overkill. De mere jordbundne dele af plottet er drabelige og dramatiske nok til at gøre bogen særdeles spændende som både thriller og krimi.

Jeg giver den 7 krimiskydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Bogen blev tilsendt fra forlaget som anmeldereksemplar i en tidlig og ikke korrekturlæst udgave. Bogen udkom(mer) 1. september, men jeg har fået lov til denne tidlige anmeldelse – 20. august)

Luca D’Andrea
Bjerget
Lindhardt og Ringhof, 2017
493 sider

Fra bogens bagside:
På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en frygtindgydende dansk gangster. Narko og penge skifter hænder, og de aftaler en ny handel med store mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa og køberen columbianske FARC.

Samtidig bliver 143 bankbokse tømt i en kælder ved Nørreport i København. Vicepolitikommisssær Vicki Thomsen skal opklare sagen, og hun bliver fra første færd modarbejdet af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri. Ingen ved, hvad boksene præcist indeholdt, men det står hurtigt klart, at det har en forbindelse til russiske kriminelle.

Vicki Thomsens tidligere kollega Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent PET. Det bringer ham til Amsterdam, hvor han infiltrerer kriminelle miljøer. Han er den fødte agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i.

Min anmeldelse:
Da jeg som bibliotekar og lektør anmeldte og beskrev de tre første bøger i serien om Axel Steen for Dansk BiblioteksCenter, var jeg klar over, at noget stort og godt var dukket op. Da bind 4, Aisha, udkom i 2015 blev indtrykket yderligere styrket, og både spændings- og kvalitetskurven stiger yderligere med denne den seneste bog i serien.

Egentlig siger bagsideteksten tilstrækkeligt – måske rigeligt – om bogens indhold, for netop Steins greb om plot og tempo i afsløringen af sagens rette sammenhæng gør læsningen ekstra god. Derfor er det ærgerligt for fornøjelsen at vide for meget inden læsningen.

Axel Steen er en hård nyser også overfor sig selv, og igen er der en perfekt ubalance mellem hans komplicerede privatliv og hans aktiviteter som agent og opdager. Der skabes et spændingsfeltet, som rækker langt ud over og op over mere traditionelle politiromaner med hovedpersoner, der har ondt i samlivet og leveren.

Der er absolut sandsynlig og faktuel baggrund for bogens forskellige konflikter og sager, og tilsat bogens effektfulde actionelementer får vi en vedkommende og vildt spændende krimihistorie med både nationale og internationale skurke.

Send endelig Axel Steen på nye eventyr hurtigst muligt! Det kan kun blive til et rent pletskud med 10 krimiskydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk

(1: Uro – 2: By, bye blackbird – 3: Akrash – 4: Aisha)

Jesper Stein
Papa
Politikens Forlag, 2017
410 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Fra bogens bagside og forlagets presseomtale:
I 1920’ernes London er Archie og Agatha Christie ikke et hvilket som helst nyrigt middelklassepar. Med seks populære detektivromaner bag sig har Agatha etableret sig som én af Englands skarpeste krimihjerner, og parret fører tilsyneladende en forgyldt tilværelse i det celebre London.

Men bag facaden lurer pengeproblemer, fortvivlelse og utroskab. Da en mystisk fremmed pludselig dukker op og truer Agatha med at ødelægge familiens gode ry, bliver hun tvunget til at bruge sit talent for mord: Hun må planlægge drabet på en uskyldig kvinde.

I vinteren 1926 forsvandt virkelighedens Agatha Christie pludselig i ti dage. Hun talte aldrig om, hvor hun var, og som resultat er hendes forsvinden forblevet et af de store mysterier i moderne tid.

I denne superbt researchede detektivroman sammenflettes virkelige hændelser og sort opspind i en klassisk, britisk mordgåde: Hvad skete der egentlig i løbet af de dage?

Min anmeldelse:
Da jeg begyndte at læse krimier, var Agatha Christies bøger nogle af mine favoritter, så jeg må vist gennem årene have læst alle hendes bøger. Først for nogle år siden, fandt jeg ud af, at hun havde en aldrig afsløret hemmelighed: nemlig hvad der fik hende til at forsvinde i 10 dage, og hvad hun lavede i den periode. Det er der lavet film om, og mange har undersøgt og fantaseret over sagen, men den hele sandhed bliver nok aldrig afsløret. Var baggrunden jalousi, skriveblokering, økonomiske problemer, depression eller noget andet?

Med denne krimi af Andrew Wilson får vi hans frit fabulerende og dramatiske udgave af baggrunden for Agatha Christie’s forsvinden, og det er bestemt ikke kedeligt. Foruden at få en historie med et sindrigt og spændende plot, så får vi en hyggelig historie, der er helt i Christies stil og med samme tidsånd. Han lader bogens Christie udnytte den viden om mordmetoder, som forfatteren Christie havde lader sine mordere bruge i bøgerne.

Tag en underholdende tur tilbage til både Christies litterære verden og faktiske samtid. Uden at vide, om Wilson på nogen måde overhovedet har ret, vil jeg sige, at det ofte er lige meget, om historier er fantasifulde løgnehistorier, bare de er gode – og det er denne bog!

Jeg giver den 7 krimiskydeskydepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Andrew Wilson
Talent for mord
Gads Forlag, 2017
373 sider

Fra bagsiden:
Jack Reacher går sine egne veje, men må sande, at militæret aldrig forlader én fuldstændigt, ikke for altid. Det lykkes en særlig enhed at spore ham, og snart befinder han sig i tjeneste igen. En snigskytte har forsøgt at ramme den franske præsident under en tale i Paris. På tretten hundrede meters afstand. Og kuglen var amerikansk. Kun ganske få skytter i verden ville kunne ramme på så lang afstand, og en af dem er John Kott, en tidligere militærskytte. Og Reacher er manden, der kan finde ham.

Teorien er, at attentatet mod den franske præsident kun var en prøve forud for det forestående G8-topmøde i London. Mod sin vilje bliver Reacher sat sammen med Casey Nice, en ung CIA-agent , og sammen tager de over Atlanterhav med det ene formål at finde Kott, før han får ram på en af verdens øverste ledere. Men det bliver langtfra nemt. En nådesløs lokal bande har slået ring om Kott forud for topmødet, og Reacher og Nice må tage alle midler i brug format komme på nært hold af ham. Aldrig har der været mere på spil for Reacher, for denne gang er det rent personligt.

Min anmeldelse:
Bagsideteksten siger nok om handlingen, selv om alle overraskelser selvfølgelig ikke afsløres, så I får en ganske kort anmeldelse. Det er bog nr. 19 i serien om Reacher, så hans store, faste fanskare ved, hvad de får, og de vil ikke blive skuffede. Nye læsere kan begynde her, for lige denne bog hænger ikke sammen med andre i serien.

Alt er, som det plejer at være, og noget af det, jeg skrev om “Den rette mand”, passer stadig. (Læs det hele her: http://blog.drustrup.dk/#post47):

Ingen skal forsøge at løbe om hjørner med Jack Reacher, for så fortryder de det! Han er den enlige ulv, der kæmper både for retfærdighed og sin egen frihed, og her er han igen i fuld fart og aktion. Det viser sig, at stort set ingen af deltagerne i handlingen spiller med åbne kort. For ikke at spolere spændingen, vil det være forkert at afsløre flere dele af handlingen, men vær aldrig i tvivl om, at Jack Reacher klarer ærterne! På den måde er han og bøgerne helt parallelle til John McClane (portrætteret af Bruce Willis) i Die Hard-filmene og historierne om Jason Bourne baseret på bøgerne af Robert Ludlum.

Der er fuld fart på handlingen med skyderier, skurke, mord, handlekraftige mænd og kvinder, og jeg var – som mange thriller- og spændingsbogslæsere vil være det – rigtigt godt underholdt undervejs. Bogen er velkomponeret, og der lægges med sikker hånd op til det afgørende opgør.

Det er bestemt ikke så dårligt med noget rendyrket underholdning med effektiv action, der fungerer rigtigt godt, og som ikke giver sig ud for mere, end det er.

Jeg giver den 7 point (ud af 10) her på min egen krimiskydeskive og 4 krimihjerter (ud af 5) på krimifan.dk.

Bogen blev tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Lee Child
Rent personligt
Jentas, 2017
398 sider