Drustrups Bogblog

En velskrivende forfatters ideer om eller visioner for kunstig intelligens. En både underholdende og tankevækkende historie om hvordan Beate Nielsen efter sin død overlever som digital person med intelligens og intuition. Titlen spiller sikkert på udsagnet fra humoristen og satirikeren Mark Twain: “Rygterne om min død er stærkt overdrevet”, og det er ret velvalgt.

Fra bogens bagside:
Beate Nielsen er en verdensberømt hjerneforsker. Da hun rammes af en dødelig kræftsygdom, iværksætter hun sit største og mest ambitiøse projekt nogensinde: Hun vil genskabe sin egen hjerne i en computer, så hun kan fortsætte med at eksistere efter sin død.

Beates projekt får uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for hendes voksne søn, Morten. For hvad stiller man op, når ens mor genopstår som en stemme i en urne?

Rygtet om hendes død er en humoristisk familieroman om menneskets evige drøm om at overvinde døden, om familierelationer og om, hvad det vil sige at være menneske.

Min anmeldelse:
Jeg synes, det er for lidt at kalde bogen en humoristisk familieroman.

Vel kommer der groteske og morsomme optrin ud af mødet mellem den ualmindeligt veltalende og velargumenterende digitale version af Beate Nielsen og personerne omkring hendes urne, der er online med den computerbaserede personlighed.

Vel kommer sønnen Morten og hans kone ud i en alvorlig – og samtidig for os læsere underholdende – krise som søn og svigerdatter til en person med (måske) to liv.

Men jeg mener, det er oplagt også at læse dybere i bogen, som med sin beretning, om hvordan Beate Nielsen genskabes som digital person med intelligens og intuition, føjer en velskrivende forfatters tanker til diskussionerne af kunstig intelligens.

Det emne forskes der i over hele verden, og selv om de aktuelle resultater f.eks. med talende svarmaskiner – chatbots – ikke har været overbevisende, vil kun fremtiden – og sikkert ikke om så længe – vise, hvor langt ud det vil udvikle sig. Uden at jeg forventer samme litterære udødelighed som disse forfatteres, så kom jeg til at tænke på George Orwell og Jules Verne, hvis forestillinger om fremtiden i nogen grad viste sig at holde stik. Om det kommer så vidt, som Kasper Hoff har digtet, er ikke til at vide, men som samfundssatire/fremtidsvision er bogen ikke kun underholdende, men også interessant.

Derfor får den 4 stjerner fra mig.

Kasper Hoff
Rygtet om hendes død
Modtryk, 2017
230 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Selv om det er en bog i romanform om et konkret byggeprojekt med indretningen af et loftrum til beboelse, kan den læses generelt og dybere om emner som kvalitet, nøjagtighed, samarbejde, faglig stolthed, menneskelige relationer, et godt arbejdsliv, økonomi, tilfredshed, masseproduktion eller håndværk.

Fra bogens bagside:
Vi følger byggeprojektet fra det øjeblik, det sættes i gang med en opringning fra en kunde. Vi følger de indledende forhandlinger; arbejdet med tegningerne; samarbejdet med en lang række fagspecialister: malere, murere, blikkenslagere, elektrikere; håndteringen af materialerne; det hårde arbejde fra start til slut og frustrationerne undervejs, når noget går galt, og den glæde og tilfredstillelse, som de gode løsninger og det veludførte arbejde giver.

Hvorfor er det, at manuelle færdigheder i dag er undervurderet? Når alt kommer til alt, giver arbejdet med hænderne tid til tanken. Med alle sine praktiske detaljer udgør bogen også en filosofi om det manuelle arbejdsliv.

Min anmeldelse:
Vel er det en tømrers fortælling om et projekt, hvor en familie skal have indrettet deres loftsrum med børneværelse, stue og badeværelse – altså en praktisk og med hammer og tommestok håndholdt beskrivelse af hele processen i detaljer og med flere arbejdsskitser og tegninger.

Vel er det en fagpersons tekst om en arbejdsproces beskrevet med en del fagtermer, der kunne have gjort teksten alt for indforstået.

MEN forfatteren er en tænksom og velskrivende norsk tømrer, der løfter sin historie flere etager op over en ren byggeteknisk tekst.

Jeg har forsøgt at abstrahere fra mit indre og manuelle håndværkergen for at vurdere målgruppen, og for at finde ud af, om sådan en lidt spøjs og ret usædvanligt vinklet bog kan interessere bredt? Resultatet blev: Ja, det burde den, og det kan den!

Disse folk kan have fornøjelse af at læse den – og sikkert mange flere:

– Alle der har fået bygget hus.

– Alle der har haft håndværkere til at lave en større eller mindre ombygning eller reparation på deres bolig.

– Alle professionelle håndværkere.

– Alle bygningsingeniører, bygningskonstruktører, arkitekter og tilsvarende fagpersoner.

– Alle der har lavet gør-det-selv-arbejde på deres egen bolig – og måske endda nyder det.

– Alle der har lyst til at læse velskrevne bøger med særlige vinkler og som kan abstrahere fra, at de måske ikke forstår alle fagtermer, men til gengæld vil opdage dybden.

Som I kan se, er jeg fascineret af bogen. Den bliver nok aldrig et stort hit, men der er kort fortalt alle mulige grunde til, at denne bog skal læses bredt, og jeg giver denne gang ikke stjerner til bogen, men 4 ud af 5 mulige stemmejern for bogens charme, sprog og særlige vinkel.

Ole Thorstensen
En tømrers dagbog
People’s Press, 2017
234 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Jeg synes, det er meget passende at lade denne guide til en rundrejse i den litterære verden være blogindlæg nr. 100 på Drustrups Bogblog.

Kathrine Tschemerinsky har som antropolog og redaktør for Politikens Rejsebøger udvalgt romaner og rejselitteratur fra Afrika, Mellemøsten, Americas, Asien, Oceanien og Europa.

Der er ingen grund til at blive hjemme! Tag denne inspirerende litteraturguide til rejser med på din næste tur – uanset om den foregår i din læsestol eller ude i verden.

Fra bogens bagside:
“Hvad skal jeg læse på min næste rejse?” Det er spørgsmålet, Turen går til bøgernes Verden svarer på. Bogen indeholder omtaler af skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra en række populære og mindre populære destinationer. Det er berigende at opleve destinationen gennem bøger, der udspiller sig netop dér, hvor man befinder sig. Litteratur lægger nye dimensioner til oplevelsen af rejsemålet, fra Paul Austers New York til Orhan Pamuks Istanbul. En anderledes guidebog, der stimulerer til at rejse – og til at læse.

Min anmeldelse:
Uanset om jeg ser på udvalget af bøger fra steder, jeg har været, eller om det er afsnit med bøger fra steder, jeg er på vej til, eller som jeg gerne vil besøge, så er denne bog en fascinerende inspiration til at læse eller genlæse gode bøger fra alle stederne.

Det er forfatterens subjektive udvalg af bøger foretaget i samarbejde med forfatterne af de rigtige guidebøger i Turen Går til-serien, og udvalget kan – ligesom guidebøgerne – aldrig blive totalt dækkende. Det havde jeg heller ikke regnet med på så relativt få sider, men udvalget af bøger fra de steder, jeg kender lidt til, er på alle måder relevant og inspirerende. Så kan man som rejsende læser selv rejse videre ad andre litterære veje, hvis der er steder, som er særligt interessante. Det er også muligt at give forslag til titler eller forfatterskaber til kommende udgaver af bogen, så den kan blive endnu bedre.

For hvert land eller destination beskrives bogen ikke bare, men den og forfatterens sættes ind i en relevant politisk, historisk eller litterær sammenhæng, så bogen formidler også på den måde viden og en udvidet læseoplevelse.

Det er primært bøger på dansk, der er med i bogen, men når det har været nødvendigt eller oplagt, er en del af destinationerne også forsynet med oplysninger om bøger på engelsk. Det forøger kun brugsværdien. Den forøges også af indsatte, korte faktabokse om oplagte emner.

En liste over bøger fra afsnittet om Grækenland er kun et kort eksempel på udvalget i bogen, men det viser spændvidden godt: Petros Markaris: Forfaldne lån / Philipp Kerr: Guds hånd / Nicholas Gage: Eleni / Oriana Fallaci: En mand / Homer: Odysseen / Victoria Hislop: Øen / Nikos Kazantzakis: Spil for mig Zorbas og Report to Greco.

Det er ikke en bog, man sætter sig ned og læser fra ende til anden. Det er en bog, man går på opdagelse i for at finde inspiration til både læsning og rejsemål. Udforsk selv bogen videre! Det er bare med at komme i gang – både med at læse og med at rejse! God tur!

En 5-stjernet bog.

Kathrine Tschemerinsky
Turen går til bøgernes Verden
Politikens Forlag, 2017
132 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Fra bogens bagside:
Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men det varer ikke længe, før Benito, fangernes uformelle leder, udfordrer hende, især da Lisbeth forsvarer en ung kvinde fra Bangladesh, som dagligt bliver mishandlet i sin celle.

Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, som har fået fat i dokumenter, der kaster nyt lys over myndighedernes overgreb på hende som barn. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens kapitalfond.

Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere de stadig voldsommere trusler fra Benito og hendes bande?

Min anmeldelse:
Jeg har nydt at læse Stieg Larssons 3 indledende bind i serien, så jeg var spændt, da David Lagercrantz skrev bind 4. I min anmeldelse dengang skrev jeg sådan om “Det der ikke slår os ihjel”: Handlingsmæssigt en direkte fortsættelse af Larssons trilogi, og den fungerer fint som sådan og som krimi uden dog at nå trilogiens stringens, stilarter og ånd. Altså en positiv, men ikke overvældende begejstret anmeldelse.

Dette femte bind fortsætter handlingen direkte fra bind 4 og føjer nye elementer til historien om Lisbeth Salanders baggrund. Samtidig tages der nye historier op om tilgrænsende emner, og hovedtemaet denne gang er betydningen af arv og miljø for udviklingen af personer.

Igen vil det være ærgerligt for kommende læsere at afsløre for meget af handlingen her, men tilbage står at bogen er den mest ufokuserede i serien. Det er handlingsmæssigt en rodebutik af elementer, som forfatteren ikke får til at hænge ordentligt sammen, og personerne og deres handlinger virker postulerede og konstruerede. Vel er bogen spændende, men historiens for mig nødvendige logik og sammenhæng eksisterer ikke.

Bogen lever især i kraft af Lisbeth Salander, der er en særdeles stærk og interessant romanfigur, og uden forhåndskendskabet til hende og Stieg Larssons oprindelige trilogi ville bogen ikke adskille sig fra så mange andre krimier, men denne gang forløser Lagercrantz ikke potentiale og trækker meget hårde veksler på Larssons univers.

Det er altså ikke kun fysisk, at seriens bind er blevet tyndere. Jeg ved ikke, hvor lang serien er planlagt til at blive, men skal der skrives endnu et bind i serien, så vi også kan få Lisbeths endelige opgør med sin søster, må det gerne være mere en fokuseret og sammenhængende historie. Ellers synes jeg, det kan være lige meget.

Det kan ikke blive til mere end 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter hos krimifan.dk, og det er primært Lisbeth Salanders fortjeneste, det er blevet til så mange point og hjerter.

David Lagercrantz
Manden der søgte sin skygge
Modtryk, 2017
364 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Da den kræftsyge Morten Richter forsvinder under en rejse i udlandet, indleder Robert Lassen sin egen eftersøgning, både som ven og som journalist ved det trængte dagblad Tiden, hvor han udmærker sig ved at være en doven og besværlig medarbejder. For hvad er der sket med barndomskammeraten Morten, som skæbnen har behandlet så hårdt? Skulle han, som det siges, blot på en uges ferie til Paris? Hvem er så den yngre kvinde, han muligvis forlod Danmark i selskab med? Svaret på det ene spørgsmål åbner for det næste.

Roberts jagt fører ham til det pakistanske kioskmiljø på Vesterbro og ind i spionvæsenets lukkede cirkler. Men snart kører han fast, for i efterretningsvæsenet forsøger en indflydelsesrig familie at fremme en alternativ version af sandheden. Det udvikler sig til en kamp mellem to mænd, der begge arbejder med informationer, men på to højst forskellige måder. Og i en verden, hvor kendsgerninger bliver tiltagende ligegyldige.

Min anmeldelse
Da Hans Davidsen-Nielsen i 2014 fik udgivet “Hypokonderens død”, blev den præmieret af Det Danske Kriminalakademi som en fremragende debut, og det var meget fortjent, selv om det efter min mening mere er en spændings- og spionroman end en krimi.

Den har i Dansk Bogfortegnelse fået denne korte beskrivelse: Morten Richter er overbevist om, at han skal dø. Ifølge ex-konen Malou og chefen på Københavns Universitet er han bare hypokonder. Da efterretningstjenesten indkalder ansøgere til jobbet som agent, melder Morten sig. Og så ændres alting.

“Løgnen om en sand ven” er den selvstændige fortsættelse af “Hypokondorens død” – selvstændig fordi man kan læse den uden at have læst bind 1. Alligevel fortsætter den helt i samme spor, for Morten Richter er nu ikke længere hypokonder, og han er (måske) forsvundet, mens han var i aktion som indhenter for efterretningstjenesten. (Så læs bind 1 først).

Det er denne gang Mortens ven, journalisten Robert Lassen, der er hovedperson, og han er den irriterende hund i keglespillene mellem medierne og de to efterretningstjenester PET og FE – og de to hemmelige organisationer indbyrdes. Ud over at være en rigtigt spændende og godt fortalt historie, er det en skræmmende historie. Skræmmende fordi den virker overbevisende realistisk i sin beskrivelse af forholdet mellem og holdene internt i PET og FE med rivalisering, modarbejdning, jalousi og hemmelige dagsordener – samt det der er værre.

Den virker realistisk på mig bl.a. af disse grunde:

– Dels er der flere referencer til faktiske sager.

– Dels bygger plottet på den viden, Hans Davidsen-Nielsen har fra sin research i forbindelse med især hans to fagbøger om efterretningstjenesterne.

– Dels har jeg hørt et interview med Hans Davidsen-Nielsen fra Radio24syvs udsendelse “Aflyttet”, hvor han beskriver sit arbejde med bogen og dens indhold.

Pyh hvor skræmmende, når man tænker på de hemmelige tjenesters opgaver med at beskytte landet mod indenrigs og udenrigs fjender. Og pyh hvor skræmmende et billede, bogen også tegner af medierne og deres indsats.

Det går gennem hele historien om journalist Robert Lassens kamp for at finde sandheden og hans kamp mod dem, der vil skjule den og endda vil skabe alternative fakta.

Den får 9 skydeskivepoint af mig her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Hans Davidsen-Nielsen
Løgnen om en sand ven
Politikens Forlag, 2017
392 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Fra bogens bagside:
En kølig aften i marts bliver en 25 årig mand skudt og dræbt på vej hjem fra et biografbesøg. Kriminalkommisær Johan Rokka leder efterforskningen, og snart rettes mistanken mod en ven til offeret, som var lige i nærheden da mordet blev begået.

Chefsekretæren Amanda Bruse kæmper for at komme tilbage efter en lang sygeorlov. Hendes arbejdsplads står netop over for lanceringen af et produkt til mange millioner, og da en af virksomhedens nøglepersoner forsvinder sporløst, havner Amanda pludselig i centrum af begivenhederne.

Politiet skal nu både håndtere et mord og en forsvinden. Og da Rokka midt i det hele kommer ud for en personlig tragedie, står hele hans fremtid på spil.

Fikseren er den tredje bog i serien Mordene i Hudiksvall.

Min anmeldelse:
Da jeg skrev om bind 2 i serien – Håndlangeren http://blog.drustrup.dk/#post30 – skrev jeg, at Hudiksvall nu var blevet endnu en by, der var farlig at besøge. Denne svenske by er nemlig skueplads for forfatterens krimier, og følelsen er ikke blevet svækket af denne seneste bog.

Johan Rokka er igen hovedaktør i handlingen, og sagerne om drabet og om den forsvundne ekspert i udviklingen af et irisgenkendingsværktøj viser sig både at have indbyrdes forbindelser og at involvere Rokka personligt. Det bliver farligt og spændende, og desuden får vi som læsere mere indblik i Johan Rokkas helt specielle baggrund og familieforhold.

Det vil være synd at afsløre for meget af handlingen, for med sine mange handlingsspor i sagerne og til hovedpersonernes liv er det svært ikke at afsløre for meget.

I forhold til de første 2 bøger i serien er der skruet lidt ned for sexindslagene, mens der til gengæld er skruet mere op for grebet om handlingen og spændingen. Det er ikke noget dårligt bytte, og udviklingen lover godt for kommende bind i serien.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Jeg giver bogen 7 sikre krimiskydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Gabriella Ullberg Westin
Fikseren
HarperCollinsNordic, 2017
320 sider