Drustrups Bogblog

Om Stuart McBride og Logan McRae-serien:

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Stuart MacBride på Krimimessen 2017, og her kom vi bl.a. ind på den serie, som denne bog er en del af. Det blev bl.a. til dette:

Ved andre festivaler og arrangementer plejer det at være den anden og større serie, der snakkes om. Her er hovedpersonen i de indtil nu 11 bind Logan McRae, og han er en helt anden type politimand end Ash Henderson.

På spørgsmål om det er logisk og en god idé at begynde udgivelsen på dansk med bind 9 i serien – “De forsvundne og de døde”, svarer Stuart MacBride, at det har været helt udenfor hans indflydelse, men at det er helt logisk.

Politiet i Skotland er – ligesom i Danmark – blevet grundigt omorganiseret, og i de første 8 bind i serien var Logan McRae og han kollegaer en del af Grampian CID. Da han skrev bind 9, var alle regionens politienheder blevet til ét samlet Police Scotland, hvor der så var lavet specialenheder for forskellige forbrydelser, og alle mordefterforskninger samlet i én enhed. Derfor var CID ikke så interessant at skrive om, og al tidligere research ødelagt. Derfor flyttede han fra bind 9 hovedpersonerne til Skotlands yderste nordøstlige spids og tilbage i uniform med et helt anderledes arbejde end tidligere. Der er således et naturligt skifte i serien der, så med bind 9 er der faktisk tale om en helt ny start på serien.

Kan man lide bogen, siger Stuart MacBride, at man selvfølgelig kan begynde serien forfra og på den måde få forhistorien med

Læs om hele interviewet HER – og klik også videre herfra til min anmeldelse af Stuart MacBrides anden serie med Ash Henderson i hovedrollen.

Min anmeldelse:

Selv om jeg flere gange savnede at kende forhistorien mellem McRae og hans tidligere chef…

Selv om baggrunden for McRaes degradering og forflytning ikke står helt klart…

Selv om jeg ikke kendte forhistorien om McRaes kone…

Selv om jeg ikke har læst bind 1-8…

SÅ blev jeg meget fascineret af det univers, bogen foregår i, og ikke mindst i den måde de mange sidehistorier fortælles på, hænger sammen og påvirker hinanden.

Samtidig med de mange mindre sager, Logan McRae tager sig af som uniformeret lokalpolitimand, sker der meget andet kriminelt, som det er svært for ham ikke at blande sig i, selv om specialisterne fra hovedkvarteret tager over på en større narkosag og mordet på en lille pige – en sag med mulig forbindelse til kende pædofile.

Bogen udspilles sig over en god uges tid, og vi føres som læsere kronologisk gennem begivenhederne ved gengivelser af kommunikation fra radioerne og detaljerede beskrivelser af alle begivenheder, så selv om er mange detaljer, så er det næsten som at være med på patruljer, på gerningssteder og at tage del i opklaringen. Det er sådan, politiromaner er bedst.

Der er mange personer med i bogen, og en del af dem kaldes flere navne, så i begyndelsen kræver det lidt koncentration at følge med, men det klares. Det hjælper også, at det er interessante personer eller rettere personligheder, og særligt McRaes tidligere chef, som er en del af det tilrejsende hold, der tager sig af mordet på pigen, er oplevelse og en helt speciel figur. Et andet hold politifolk er samtidig i gang med en større narkosag med lokale forbindelser. Spillet mellem det lokale politi og “rejseholdene” er underholdende beskrevet, og en kontant og ofte sort humor er da også et gennemgående træk.

Det er en rigtigt godt fortalt serie historier i bogen, og det vil føre alt, alt for vidt at komme yderligere ind på dem her! Men I skal vide, at det er en barsk omgang med flere mord og vold fra alle sider. Desuden kommer McRae og hans familie også personligt i spil.

Det er en krimi, hvor litterær form, fortælleteknik, plots, handlingsforløb, miljøbeskrivelser og personskildringer går op i en spændende og underholdende helhed, og så kan det ikke blive meget bedre!

Bogen sagtens nydes, uden at man har læst de første 8 bind i serien – (men jeg vil alligevel gerne læse dem – og gerne på dansk). Det kan dog kun gå for langsomt med at få udgivet de følgende bind i serien!

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Fra bogens bagside:

Et fejltrin kan koste dig alt…

Når du fanger en berygtet morder, bør du få en belønning – ikke? Men i stedet bliver kriminalkommissær Logan McRae forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire i det nordlige Skotland. Her tilbringer han dagene med at håndtere narkohandlere, fange butikstyve og løbsk kvæg.

Stilheden og forudsigeligheden bliver imidlertid brudt, da kroppen af en lille pige skyller op på stranden i den søvnige by Banff og en menneskejagt efter gerningsmanden går i gang.

Et opklaringsteam bliver tilkaldt fra Aberdeen, og medlemmerne er villige til at gære hvad som helst for at få opklaret sagen. De tramper rundt i lokalsamfundet og brænder broer og gør sig voldsomt upopulære.

McRae har nok at gøre med sit eget job, men nu har hans tidligere chef brug for hans hjælp. Snart er han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikker : nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Et rovdyr lurer, og det er ikke sikkert, at alle kommer ud af denne sag i live.

Stuart MacBride
De forsvundne og de døde
HarperCollinsNordic, 2017
543 sider

Fra bogens bagside:
En lyseblå Fjällräven-rygsæk eksploderer ved Storkespringvandet midt i det travle København. Ved et mirakel omkommer kun to mennesker. Inden dagen er omme, står det klart, at der er tale om et terrorangreb.

I månederne inden angrebet er den unge kriminalreporter Martin Jelling kommet tæt på det hemmelige islamistiske miljø i København, et miljø der har forbindelser til terrormistænkte i Yemen og England. Samtidig udspiller der sig en magtkamp i Politiets Efterretningstjeneste, og PET- agenten Peter Smith er alvorlig bange for, at tjenesten er ved at miste overblikket over de danske islamister.

“Lyset sletter nattens ord” er en psykologisk thriller om en ung dansk journalist og en erfaren PET-agent, der begge kommer i klemme mellem kræfter, de ikke kan overskue.

Min anmeldelse:
Miki Mistrati er en erfaren og meget prisbelønnet journalist, der har arbejdet på og med mange medier og i dag er ansat på Time i London. Også i tidligere bøger – såvel fiktion som fakta – har han skrevet om politiske emner, medier, hemmelige tjenester og særlige grupperinger.

Inden bogen udkom havde der været en del foromtale, så derfor var jeg dels forberedt på baggrunden for bogen, og dels var mine forventninger høje.

Mht. at være forberedt, så fandt jeg forklaringen på titlen, der henviser til alt det, natten skjuler, og som forsvinder, så snart det bliver lyst.

Desuden læste jeg i forordet, at Mistrati begyndte bogen før terrorangrebet i Krystalgade og i London, så han oplevede på den måde virkeligheden overhale romanplottet, for bogen handler om terror, terrorbekæmpelse, radikalisering, medier og magtkampe.

Historien fortælles i vekslende kapitler med de to hovedpersoner, journalisten Martin Jelling og PET-agenten Peter Smith, som udgangspunkt. Her følger vi som læsere journalistens komplicerede privatliv, livet på en avisredaktion på en formiddagsavis samt hans arbejde med at undersøge og infiltrere det islamistiske miljø, og til sidst hvordan det hele ændrer hans liv. Parallelt med det følger vi situationen i PET med bl.a. magtkampe og forskellige holdninger til overvågning af danske islamister og risikovurdering af dem.

Hvordan situationen udvikler sig, og hvorfor det går, som det gør, fortæller jeg ikke, men en bombeeksplosion ender det med, som afsløret i bagsideteksten.

Det er tydeligt, at der ligger megen indsigt og viden bag bogens indhold. Det er lige så tydeligt, at der er et stort engagement bag Mistratis intentioner med bogen. Derfor er bogen interessant læsning for alle samfundsinteresserede borgere.

Men som spændingsbog, krimi, psykologisk thriller eller samfundspolitisk thriller halter den for mig noget. Forholdet mellem formidlingen af den journalistiske research bag bogen og den skønlitterære formidling er ikke i balance. Bogen sætter sig for mig lidt mellem 2 stole, hvor det dramatiske drive, der skal være i en spændende bog, spændes ben for af de facts, der også formidles. Desuden virker udgangen på plottet og især journalistens personlige udvikling mindre overbevisende.

Det er lidt ærgerligt, hvis bogen derfor ikke når så langt ud, som den burde, for det er som sagt rigtig relevant og interessant læsning, og så er det en absolut velskrivende journalist, der står bag.

Som spændingsbog kan jeg kun give den 5 skydeskivepoint, mens den fortjener 7-8 for helheden, så derfor bliver gennemsnittet 6. Den får 3 krimihjerter af mig på krimifan.dk.

Læs evt. mere om bogen HER og HER.

Miki Mistrati
Lyset sletter nattens ord
Politikens Forlag, 2017
313 sider

Bagsiden af bogen:

Da Leo som fjortenårig bliver efterladt som ansvarlig for sine yngre brødre, mens hans far er i fængsel og hans mor på hospitalet, ved han, hvordan han skal skaffe penge nok til at tage sig af brødrene: Han vil maskere sig og begå sit livs første kup.

Mange år senere bliver Leo løsladt efter at have afsonet sin straf for en serie brutale bankrøverier. Nu har han ét mål, at begå den perfekte forbrydelse. Denne her gang vil han ikke involvere sine brødre. Men han begår en fejltagelse, der vækker politikommissær John Broncks’ opmærksomhed. Og det ændrer spillereglerne: hvis du trækker min bror med, trækker jeg din bror med.

Min anmeldelse:

Jeg hørte første gang om de 2 forfattere og deres unikke samarbejde på Bok & Bibliotek i Göteborg, da deres første bog Bjørnedansen udkom på svensk, og jeg nød at læse bogen, da den kom på dansk. Læs anmeldelsen af den bog på krimifan.dk HER

Læs forlaget Modtryks folder om de to forfattere om Bjørnedansen HER.
Ganske kort: Roslund er forfatter med flere bøger bag sig sammen med Hellström, og Thunberg har været manuskriptforfatter på film og tv-serier, men vigtigere i denne sammenhæng er det, at han som den eneste bror af 4 ikke var med i banden Militærligaen, som dannede baggrunden for banden i Bjørnedansen. Hans voldelige far og 3 brødre blev i den og i virkeligheden dømt for et stort våbenkup og flere bankrøverier.

Bare denne indledning for at varme op til anmeldelsen af den nyeste bog, de 2 umage og alligevel matchende forfattere har lavet: En bror at dø for. Heri er faderen og de 3 brødre kommet ud af fængslet, og ene bror, Leo, planlægger et kæmpe kup, hvor han vil have familien men igen, men de øvrige brødre har bestemt sig for at stoppe med kriminalitet. Hvad vinder: loyaliteten for brødrene og familien eller beslutningen om at leve lovlydig?

Den del af bogen, der handler om kuppet, er krimihistorien, mens bogens anden del er om de fire brødres opvækst samt forholdet mellem deres forældre. Det hele hænger sammen, og nutiden er stærkt påvirket af deres barndomsoplevelser, men hvorfor går det, som det gør?

Det er en inciterende og insisterende historie! Den sætter sig på krop og sjæl med sin barske skildring af et dysfunktionel familieliv, hvor én eneste af brødrene holder sin sti ren, og ender med at skrive romaner om det. For romaner og fiktion er det – især krimidelen i denne bog, mens familieoplevelserne virker og skulle være ret tæt på virkeligheden.

Selv uden at kende Thunbergs baggrund er bogen stærk læsning – spændende og gribende, men men med viden om hans faktiske opvækst, er bogen endnu stærkere.

De to forfattere udgør et rigtigt godt makkerskab, der sammen har forløst virkelighedens traumer og kriminalitet og omdannet det hele til en fiktionsform, der bare giver en god og tankevækkende læseoplevelse. De er på en helt anden måde partners-in-crime, end Thunbergs tre brødre har været det, men ingen bøger uden de to partnerskaber, og det er heldigt for os krimilæsere, der også gerne vil have mere end bare en krimigåde!

Hvordan bogen og sagen udvikler sig, og hvad det hele ender med, må I selv finde ud af.

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint på min her og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

På billedet herunder ses de to forfattere på Sort Scene på Krimimessen 2017. Roslund til højre.

Anders Roslund og Stefan Thunberg
En bror at dø for
Modtryk, 2017
410 sider

Bogens bagside:
Retsmediciner dr. Maura Isles er vant til at stå ansigt til ansigt med døden i sit daglige arbejde, men aldrig før har et dødsfald rystet hende så meget. Den kvinde, der findes skudt i nærheden af Mauras hjem, ligner hende på en prik, helt ned til de mindste detaljer.

Den allerede bizarre drabsefterforskning bliver nu en rejse ind i en fortid fuld af mørke hemmeligheder og fordrejede sandheder, og Maura føres på sporet af den mor, hun aldrig har kendt – en iskold og beregnende kvinde, der gav hende livet … men måske også har tænkt sig at tage det fra hende igen.

Min anmeldelse:
Tess Gerritsen var på Krimimessen 2017, og det var en stor oplevelse at møde hende som den helt ligetil og åbne person, hun er. I kan få et lille indtryk af hende ved at se en film fra Krimimessen HER.

Da jeg anmeldte Synderen på min blog HER skrev jeg sådan:
Forfatterens baggrund som læge sætter sit præg på bogen med de detaljerede beskrivelser af obduktioner samt anatomiske forhold, og beskrivelsen af seriens retsmediciner, Maura Isles – af kollegaer også kaldet “Dødens Dronning” – passer rigtigt godt på fotografiet af forfatteren.

Dobbeltgængeren er 4. del i serien om Rizzoli og Isles, og har du ikke læst nogle af dem, så læs dem i rækkefølge: 1: Kirurgen, 2: Lærlingen, 3: Synderen. Herudover er bind 11 i serien – Dø igen – også udgivet på dansk, mens bind 5-10 ikke er oversat (endnu).

Ud over at udvide indtrykkene af seriens to hovedpersoner, kriminalassistent Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles, og deres baggrunde rummer bogen et anderledes og interessant plot med den myrdede kvinde, der – uden jeg vil afsløre hvorfor – ligner Isles.

Det bliver en grum sag, der fører de to tilbage til mørke områder i deres fortid, og bliver til en dramatisk oplevelse, hvor Gerritsen fint holder fokus og bygger spændingen op gennem bogen.

Jeg vil ikke fortælle mere om historien, men kun nævne at Tess Gerritsen for mig er et vellykket mix mellem Patricia Cornwell og Karin Slaughter og alligevel helt sin egen – og det er slet ikke dårligt.

I min anmeldelse af Synderen skrev jeg også dette: I serien mangler jeg kun at læse ‘Lærlingen, men jeg tror, jeg holder pause og ser, hvordan den næste i serien er. Den må gerne være strammere komponeret end ‘Synderen’ mht. spænding.

Det er Dobbeltgængeren, så jeg giver den med glæde flere point og krimihjerter! Dette er blevet til 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk, hvor en anden anmelder har givet den 5.

På billedet herunder er Tess Gerritsen fotograferet sammen med svenske Stefan Ahnhem på standen for krimifan.dk.

Tess Gerritsen
Dobbeltgængeren
Jentas, 2017
373 sider

Fra bogens bagside:

Luften er grå og sløret af krudtrøg. Alle er blevet skudt bortset fra mig. Jeg har ikke så meget som et blåt mærke…

Maja Norberg har tilbragt ni måneder i varetægtsfængsel efter et skuddrama på hendes gymnasium. Blandt de dræbte er hendes bedste veninde og hendes kæreste.

Nu går døren til retssalen op, og alle øjne rettes mod hende.

Er Maja Norberg en iskold massemorder eller et dæmoniseret offer? Mens retssagen mod Maja forløber, ser vi tilbage på tiden før skyderiet og på vendepunktet i hendes liv: Da hun forelsker sig i Sebastian Fagerman – søn af Sveriges rigeste forretningsmand.

Størst af alt er en eksplosiv fortælling fra et ekstremt overklassemiljø om en ung kvinde, der mister fodfæstet. En helt aktuel spændingsroman om forældre og børn, om svigt, skyld og kærlighed.

Størst af alt er kåret til bedste svenske krimi i 2016.

Min anmeldelse

Når en krimi kåres som årets bedste, er der grund til at være nysgerrig, og endnu mere når det er i Sverige. Derfor begyndte jeg læsningen med ret høje forventninger, og de blev opfyldt fuldstændigt.

Det er både en krimi, en spændingsbog, en samtidsroman, en ungdomsbog, en retssalskrimi og en psykologisk samfundsstudie – men uanset hvilen genre så er der tale om en spændende, tankevækkende, aktuel og vedkommende roman.

Det er Malin Persson Giolito første bog på dansk, men hun har øvet sig på svensk med flere bøger inden, og det er tydeligvis en forfatter med godt styr på både sprog og virkemidler. Og det er forfriskende at læse en krimi, hvor man ser hele forløbet fra den anklagedes side. Det er et meget velfungerende fortælleteknisk greb især når de psykologiske mekanismer spiller så stor en rolle i bogen.

Maja er nemlig hele bogens jeg-fortæller, og som læsere følger vi hende på flere tidspunkter: dels kronologisk fra ugerne med retssagen mod hende og dels i skiftende kapitler fra især hendes liv i de foregående måneder i den gruppe af unge, hun er med i og her med vægt på forholdet til veninden, Amanda, og kæresten Sebastian.

Maja indrømmer at have skudt begge to, og hun anklages for mordet, men kan det passe, hvad er baggrunden for hele den dramatiske sag, og bliver hun dømt? Det er I nødt til selv at læse bogen for at finde ud, og først til sidst i bogen afsløres de sidste detaljer. Det er rigtigt spændende og tankevækkende læsning.

Med tanker på de skoleskyderier, der jævnlig finder sted i flere lande, er det især bogens beskrivelser af de psykologiske mekanismer i gruppen af unge samt mellem de unge og deres forældre, der fascinerer mig ved bogen.

Det er på alle måder stærk læsning for folk i alle aldre – og jeg ville ønske, at bogen blev læsestof i landets gymnasieklasser. Der er stof til mange snakke og tanker i bogen, samtidig med at den er en spændende krimi.

Den får 9 skydeskivepoint her – meget tæt på at snitte de 10, og jeg giver den 5 krimihjerter på krimifan.dk

Malin Persson Giolito
Størst af alt
Gyldendal, 2017
409 sider

Fra bogens bagside:

En syvårig feriedreng finder en morgen et lig i museumshaven. 

Sammen med sine forældre er drengen i Skagen, da liget dukker op, mens drengen leder efter sin bold – haven omkring Skagen Kunstmuseum. Den afdøde var journalist, og måske havde han fået færten af et eller andet.

Kriminalhistorien tager sit udgangspunkt i kulturjournalist Bent Stenbakkens genopdagelse af det overmalede, skjulte spøgelse på Krøyers berømte maleri Hip, Hip, Hurra!

Krøyers livshistorie og hans syfilis-sygdom spiller en rolle for historien, men ellers er plottet vævet ind i skildringen af et moderne sommer-Skagen hvor de kreative klasser boltrer sig både her og der som turister, kunsthistorikere, journalister – og kriminelle? Og altid synes leveringsdygtige, når det kommer til mondæne forviklinger.

Fortællingens solide ankermænd er kriminalinspektør HP og den meget lokale kriminalassistent Erling Thomsen. Det er heltene i Stenbakkens danske Krøyer-krimi fra et Skagen, der næppe tidligere er skildret så charmerede og loyalt.

Min anmeldelse:

Bagsideteksten siger egentlig ret præcist, hvad bogen handler om.

I denne både spændende, interessante og hyggelige Krøyer krimi er de bløde bakker, levende hegn og landsbyforviklinger i Barnabys fiktive, engelske Midsomer skiftet ud med Skagens sandfygende og solbeskinnede sommergader.

Det er samme rolige stemning som fra Midsomer, jeg på trods af mord og kriminalitet kommer i under læsningen af et plot herligt befriet for voldelige seriemordere og makabre detaljer. Det kan man – ihvertfald jeg – godt trænge til indimellem, på samme måde som et afsnit af Barnaby-serien også kan være afslappende underholdning.

Der er som sagt ikke tale om voldsomt dramatiske begivenheder, men der er masser af kunst, erotik, jalousi, musik og ikke mindst lokalkolorit, hvor flere lokale folk må kunne genkende sig selv eller andre. Ikke en banebrydende krimi men en hyggekrimi i klassisk stil – og så er bogen ikke for tyk og desuden godt skrevet.

Jeg har jævnligt haft det sådan efter at have læst en drabelig krimi – eller måske en hel serie – lokaliseret et bestemt sted, at der behøvede jeg ikke at tage hen. Med Bent Stenbakkens krimi får jeg lyst til at tage til Skagen igen – men uden for sæsonen – for at gå en tur i byen, på stranden og på havnen samt på Skagens Museum, hvor maleriet Hip, Hip, Hurra efter sigende skulle kunne ses igen. Måske kan jeg også se spøgelset eller skikkelsen i løvet. Kommer I også den vej, kan man vist også købe krimien i museumsbutikken.

Jeg giver bogen 7 skydeskivepoint her og 3 store krimihjerter på krimifan.dk

Bent Stenbakken

Mord på museet 

Hovedland, 2017

187 sider