Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
For fire år siden blev Sif Magnisdóttir voldtaget og næsten dræbt i en gyde på Christianshavn. Siden har hun levet med invaliderende psykiske eftervirkninger og frygtet den dag, hvor hendes overfaldsmand – den beregnende psykopat Johan Pressler – vil blive løsladt.

Da det sker, eksploderer en bandekrig i Københavns gader, orkestreret af Johan Pressler. Og da den traumatiserede krigsveteran Thor Eriksen bliver sendt af sted for at udrydde problemet Magnisdóttir, opdager Sif, at hun er en brik i et større spil.

Men Sif har en hemmelighed. Hendes tid som offer er forbi.

Min anmeldelse:
Sif er en interessant person, og det bliver spændende at følge hendes cidere færd, for forfatteren har lovet, det bliver en serie. Hun minder mig iøvrigt rigtigt meget om Lisbeth Salander – en traumatiseret kvinde, der vælger aktiv modstand og med en god makker.

Elementerne i krimien er mange: personlige traumer, voldtægt, mishandling, psykopati, narkohandel, bandeopgør, magtkampe, politiarbejde, København, nordisk mytologi og en mystisk organisation, der ikke afsløres ret meget om her i første del af serien. Det lyder kompliceret, og det er bestemt heller ikke alt, der hænger 100 % overbevisende sammen. Der er flere usandsynligheder undervejs.

Alligevel bliver det spændende at følge med i alt det, der sker omkring Sif. Det skyldes i høj grad den skrivestil, forfatteren har valgt med skiftende fortæller- og synsvinkler, et højt actionniveau samt et ret koncentreret sprog med kort sætninger og højt tempo.

De mange handlingselementer betyder selvfølgelig også mange konflikter. Ud over parterne i bandernes krig om narkohandelen samt Sifs voldsomme konflikt med sin nu løsladte voldtægtsmand er der magtkampe internt i politiet, organisationen af bagmænds konflikt med samfundet og krigsveteran Thors konflikter til flere sider.

Med bagsidens tekst og mine bemærkninger er der forhåbentlig skabt et indtryk af bogen, så I kan afgøre, om I vil give jer i kast med bogen. Selv vil jeg gerne også læse den næste bog om Sif, men jeg håber, der kommer mere styr på plotstyringen og lidt mere på sandsynligheden.

Jeg giver bogen 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på krimifan.dk

Thomas Clemen
Jeg er Sif
Modtryk, 2017
349 sider

Fra bogens bagside:
Matthew har sluppet taget i livet efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter. Sorgen har drevet ham til Grønland, hvor han arbejder som journalist på den lokale avis i Nuuk. Herfra sendes han ind til kanten af indlandsisen for at skrive om fundet af en mumificeret nordboviking. Alt køres i stilling til en verdenssensation, det lille samfund i Nuuk holder vejret, men allerede dagen efter fundet bryder kaos løs. Mumien er forsvundet, og den betjent, som skulle holde vagt ved findestedet på isen, er blevet dræbt.

I sin research støder Matthew på en henlagt sag fra 1973, hvor fire mænd på brutal vis blev slået ihjel. Mændene var hver især under mistanke for at have begået seksuelle overgreb mod deres døtre. To af døtrene forsvandt sporløst og blev aldrig fundet,

De to sager flyder sammen for Matthew, og han får gravet sig så dybt ned i både nutidens og fortidens ondskab, at han selv ender som mistænkt. Den eneste person, han tør stole på, er den unge grønlandske kvinde Tupaarnaq, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet 12 års fængsel for drabet på sin egen far.

Min anmeldelse
Jeg har læst bogen en god uges tid, før jeg formulerer denne anmeldelse. Sådan arbejder jeg af og til – især hvis jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal skrive min mening. Det sker især, når jeg ikke er overvældende glad for bogen, og sådan er det med Pigen uden hud.

Jeg har – igen som sædvanligt – forsøgt ikke at læse andres anmeldelser af bogen, inden jeg skriver min egen, men overskrifter fra begejstrede anmeldelser og presseomtaler har det været umuligt at undgå. Jeg har udelukkende spottet overvældende begejstrede anmeldelser, og dem kan jeg ikke synge eller skrive med på. Hvorfor så det?

Handlingen og baggrunden for den er udførligt beskrevet på bagsiden, så den vil jeg ikke komme ret meget ind på. Det jeg oplevede under læsningen, var decideret overkill og et plot, der for mig ikke hang ordentligt sammen og hverken udviklede sig for alvor overraskende eller logisk.

Selv om det selvfølgelig ikke kan forventes hver gang af en krimi eller spændingsbog, så tilføres genren her ikke væsentligt nyt, men når klicheer og heldige løsninger samtidig trækkes frem, så virker bogen ikke overbevisende for mig. Når der samtidig tegnes et ret ensidigt og negativt billede af det grønlandske samfund, den foregår i, var det ikke nogen super læseoplevelse.

Vel var bogen elementært spændende, og vel kunne jeg undervejs ikke gennemskue plottet helt, så jeg læste bogen færdig for at finde ud af, hvordan trådene blevt redt ud, og hvordan det hele ville ende. Men nogen stærk eller fascinerende fortælling, som bogens egen anprisninger også siger på bagsiden, blev det aldrig for mig. Nu lyder det måske lidt for negativt, men det skyldes konflikten mellem forventninger og den virkelighed, jeg oplevede.

En mellemkrimi, som jeg giver 5 skydeskivepoint på min egen skala og blog samt 3 (fordi jeg ikke kan give 2 1/2) krimihjerter på krimifan.dk.

Mads Peter Nordbo
Pigen uden hud
Politikens Forlag, 2017
340 sider

Fra bogens bagside:
Christian holder parkeret i skovbrynet, så Leonora ikke kan se ham. Hun løber derude på vejen, hans kone gennem mere end 20 år. Med musik i ørerne, fordybet i sit løb og i sig selv. Hun ser intet, aner ikke, at han om lidt i skjul af mørket og regnen vil indhente hende bagfra med bilens lys slukket. Og på frygtelig vis gøre en ende på deres ægteskab.

Udadtil har Christian og Leonora det hele. Et godt ægteskab, en skøn villa med udsigt over Vejle Fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, ofret alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: Hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler hun skal tage i brug.

Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et forhold, om parforholdets vindere og tabere, om lidenskab, sex og mord.

Min anmeldelse:
Det er bog nummer to fra det mandlige forfatterpar Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich under deres kvindelige pseudonym. “Den hemmelige kvinde” udkom sidste år, og den fik jeg aldrig læst trods gode anmeldelser og megen omtale. Denne nye læste jeg, fordi jeg var nysgerrig efter at prøve deres kvindelige vinkel som forfattere, for jeg kendte dem også som A.J. Kazinski. Det skete med nogen skepsis pga. den massive hype og foromtale samt de mange gode anmeldelsescitater, der blev brugt. Det er farligt med den slags markedsføring, hvis ikke produktet lever op til det, men det gjorde denne bog!

Det er en bog, hvor handlingen undervejs ændrer retning og vinkel på virkeligheden, og det bliver til både spændende, overraskende og interessant læsning. Den dramatiske historie fortælles i 3 dele: Når solsorten synger, Ildfuglen og Kærlighedens bål. Fortællingen om Leonora, Christian og deres ægteskab formidles desuden fortælleteknisk gennem en pensioneret politimands beretning til sin datter om sagen med trafikdrabet, der omtales på bogens bagside. Den form giver yderligere intensitet og nogle gode skift ved læsningen.

Hvad der sker, og hvordan det hele ender, vil det være frygteligt at afsløre. Handlingsrammen er fortalt ganske uddybende på bogens bagside, så det må være rigeligt her.

De sidste ord i bogen falder ved et bryllup: Det lever aldrig op til forventningerne, og på samme tid så overgår det forventningerne. Sådan er det med kærlighed for voksne.

Sådan er det også med bogen – det med at overgå forventningerne! Den giver en dramatisk version af, hvor stærk kærlighedens magt kan være, og hvor vidt mennesker vil gå i kærlighedens navn – og jalousiens, der jo ofte er makker til kærligheden.

Læs endelig bogen og bliv både overrasket og underholdt. Jeg må indrømme, at jeg er nødt til også læse den første bog af “Anna Ekberg”.

jeg giver den 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Anna Ekberg
Kærlighed for voksne
Politikens Forlag, 2017
381 sider

Fra bogens bagside:
Anna er bange for alt, og det er kun blevet værre, efter hun fik børn. Derfor har hun og Marco besluttet at tage deres femårige tvillinhger med til Thailand. Her skal de bare nyde at være sammen og få lidt ro på deres liv.

Alligevel er de knap nået frem til ferieparadiset, før Anna er overbevist om, at et ældre tysk ægtepar er ude efter datteren Maria. For hvorfor bliver de ellers ved med at dukke op, hvor Anna og familien er? Og hvorfor stirrer de altid på Maria og giver hende gaver?

Marco slår det hen – det er som sædvanlig noget, hun bilder sig ind. Men Anna ved, der er noget galt, og hvad det betyder: Hun må ikke slippe børnene af syne. Ikke så meget som et øjeblik. For i det øjeblik kan det værste ske.

Min anmeldelse:
Hovedparten af bogen er beretningen om parrets rejse med deres to børn til Thailand, men den afbrydes af indskud med andet indhold: dels korte kapitler om Annas angst og dels ultrakorte uddrag af samtaler i København med Anna et stykke tid efter rejsen.

De sidste uddrag bidrager lige fra begyndelsen af bogen til læserens bevidsthed om, at noget helt sikkert går galt, og det er fortælleteknisk grebet godt an. Interessen er sikret lige fra begyndelsen. Egentlig er det afsnittene om Annas angst, der står stærkest for mig i deres nøgterne beskrivelse af, hvad der gør hende ikke bare bange, men angst langt ind i sindet. En angst der påvirker hende på alle måder. Men det er kombinationen af de tre elementer, som tilsammen giver en god og rigtig interessant læseoplevelse.

Noget af det, Anna er angst for, er at flyve. Alligevel tager de på turen til Thailand, men det bliver på ingen måde nemt for Anna. Hvad der sker på turen, hvad baggrunden for de efterfølgende samtaler er, og hvad der ellers sker, må I selv læse jer frem til.

Det er en både interessant, gribende og spændende historie fortalt på en god måde.

Med en parallel til bogens titel: Se ikke bort fra denne bog. Læs den alene eller sammen med andre, for der er også stof til gode snakke i bogen.

Karen Strandbygaard
Se ikke væk
People’s Press, 2017
239 sider

Fra bagsiden af bogen:
Journalisterne Laurel Armand og Matt Bates arbejder på samme avis, der ejes af hendes far. De er bitre rivaler og stiler begge mod at blive den bedste reporter.

Da en kvinde opsøger Laurel for at få hjælp til at finde sin søster, bliver de to rivaler nødt til at arbejde sammen. Opklaringen fører dem ud i New Orleans sumpe, hvor farer konstant lurer. Da det efterhånden går op for dem, at de er langt ude over hvor de kan bunde, dukker følelserne op til overfladen: stolthed, stædighed – og lidenskaben der eksploderer mellem dem.

Min anmeldelse:
Jeg kunne huske Nora Robert fra arbejdet på biblioteket for bl.a. den ganske underholdende og også filmatiserede roman “Himlen over Montana”. At jeg ville læse og anmelde denne seneste bog på dansk var en indskydelse, der skyldtes nysgerrighed, fordi bogen angiveligt var en krimi.

Måske var det en fejl, for jeg tilhører ikke det køn, der viste sig sikkert at udgøre bogens hovedmålgruppe. Alligevel læste jeg den og har skrevet dette om bogen:

Bogens titel er ret præcis, og den kunne anmeldes både som krimi og kærlighedsroman. Jeg vælger i første omgang krimivinklen på bogen:

Bagsiden er upræcis, for kvinden, der nævnes på bagsiden, leder ikke efter sin søster, for hun er fundet død af et slangebid ude i sumpene. Derimod vil hun have hjælp, for hun er sikker på at søsteren, som var gift med en af de lokale rigmænd, er blevet dræbt, selv om dødsfaldet officielt var kaldt en ulykke. Altså bogtitlens: mord.

Den sager graver de to journalister i, fordi de kan spotte en god historie. Med Laurels forbindelse til overklassen i New Orleans har de gode muligheder, og den krimihistorie kører sin gang gennem bogen. Om søsteren er myrdet og hvorfor, vil jeg ikke fortælle.

Forholdet mellem de to antagonister er vildt skabelonagtigt, for allerede første gang, de to præsenteres for læseren, er det oplagt, at de nok skal få hinanden til sidst. Jeg afslører således ikke noget ved at fortælle, at det får de også! Det var bogtitlens: kærlighed.

Den del af bogen fylder på alle måder mere end krimidelen, og jeg kan ikke sætte en ren krimietiket på bogen. Det er primært en kærlighedshistorie bygget op om en underordnet kriminalsag, som selvfølgelig også bliver løst.

Bogen er på relativt få sider, og teksten er med ret stor sats, så bogen er på alle måder hurtigt læst. Målgruppen må primært være de mange kærlighedsromanlæsende, som også læser Bickmore, Bradford, Holt og Steel m.fl., og de vil sikkert finde bogen underholdende. De vil sikkert give bogen pænt med point og stjerner – eller måske nærmere hjerter. Krimilæsere med lyst til Sydstatsstemning kan med fordel læse James Lee Burkes bøger.

Som almindelig læser var jeg ikke imponeret af oversættelsen eller som krimilæser af krimiplottet. Som krimi kan jeg ikke give bogen flere end 4 af de maksimale 10 skydeskivepoint her og 2 krimihjerter på krimifan.dk.

Nora Roberts
Mord og kærlighed
HarperCollinsNordic, 2017
269 sider

Fra bogens bagside:
Hvorfor bliver den kvindelige arkitekt, Therese Pedersen, dræbt af et haglskud på Ringkøbing Fjord? Hvorfor var hendes ungdomskæreste, den berømte dokumentarist og havbiolog, Niels Brix, kun få meter væk?

Da politiet retter søgelyset mod Niels, får han pludselig travlt med at finde svar. Det viser sig snart, at Thereses død har forbindelse til en brutal, islamistisk terrorgruppe i Paris, som truer den politiske stabilitet i Europa. Og Niels er den eneste, der kan afværge katastrofen.

Min anmeldelse:
Både undervejs i bogen og efter endt læsning havde jeg for mit indre blik scener fra en mulig James Bond-film, og da de oftest er underholdende, så er sammenligningen ikke så dårlig.

Det er Jens Strandbygaards bog heller ikke, men der er flere nemme eller mindre sandsynlige hændelser, og et par af figurerne er ret skabelonagtige – lidt som i de nævnte film. Og så er heller ikke Niels Brix upåvirkelig af kvindelig charme, ligesom det også går den anden vej, og heller ikke det er lige sandsynligt, men de har det godt med det.

Den danske actionhelt, Niels Brix, med den mystiske baggrund bevæger sig fra havjagt i Ringkøbing Fjord via højteknologiske tricks, gode forbindelser, gode detektivevner samt en god del effektiv handlekraft til det endelige opgør med den skruppelløse terrorgruppe, der har planlagt bombesprængninger over hele Europa.

Hvad Mekkalinjen er, hvordan det hele hænger sammen med det indledende afsnit fra nazitidens Tyskland, og hvorfor det hele går, som det gør, må I selv læse jer frem til. I vil undervejs være godt underholdt af denne terrorpolitiske thriller, men uforglemmelig er bogen ikke. Det er dog et ret specielt plot, der kunne love godt for kommende bøger af forfatteren.

Jeg giver den 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på krimifan.dk

Jens Strandbygaard
Mekkalinjen
Byens Forlag, 2017
309 sider