Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:

En syvårig feriedreng finder en morgen et lig i museumshaven. 

Sammen med sine forældre er drengen i Skagen, da liget dukker op, mens drengen leder efter sin bold – haven omkring Skagen Kunstmuseum. Den afdøde var journalist, og måske havde han fået færten af et eller andet.

Kriminalhistorien tager sit udgangspunkt i kulturjournalist Bent Stenbakkens genopdagelse af det overmalede, skjulte spøgelse på Krøyers berømte maleri Hip, Hip, Hurra!

Krøyers livshistorie og hans syfilis-sygdom spiller en rolle for historien, men ellers er plottet vævet ind i skildringen af et moderne sommer-Skagen hvor de kreative klasser boltrer sig både her og der som turister, kunsthistorikere, journalister – og kriminelle? Og altid synes leveringsdygtige, når det kommer til mondæne forviklinger.

Fortællingens solide ankermænd er kriminalinspektør HP og den meget lokale kriminalassistent Erling Thomsen. Det er heltene i Stenbakkens danske Krøyer-krimi fra et Skagen, der næppe tidligere er skildret så charmerede og loyalt.

Min anmeldelse:

Bagsideteksten siger egentlig ret præcist, hvad bogen handler om.

I denne både spændende, interessante og hyggelige Krøyer krimi er de bløde bakker, levende hegn og landsbyforviklinger i Barnabys fiktive, engelske Midsomer skiftet ud med Skagens sandfygende og solbeskinnede sommergader.

Det er samme rolige stemning som fra Midsomer, jeg på trods af mord og kriminalitet kommer i under læsningen af et plot herligt befriet for voldelige seriemordere og makabre detaljer. Det kan man – ihvertfald jeg – godt trænge til indimellem, på samme måde som et afsnit af Barnaby-serien også kan være afslappende underholdning.

Der er som sagt ikke tale om voldsomt dramatiske begivenheder, men der er masser af kunst, erotik, jalousi, musik og ikke mindst lokalkolorit, hvor flere lokale folk må kunne genkende sig selv eller andre. Ikke en banebrydende krimi men en hyggekrimi i klassisk stil – og så er bogen ikke for tyk og desuden godt skrevet.

Jeg har jævnligt haft det sådan efter at have læst en drabelig krimi – eller måske en hel serie – lokaliseret et bestemt sted, at der behøvede jeg ikke at tage hen. Med Bent Stenbakkens krimi får jeg lyst til at tage til Skagen igen – men uden for sæsonen – for at gå en tur i byen, på stranden og på havnen samt på Skagens Museum, hvor maleriet Hip, Hip, Hurra efter sigende skulle kunne ses igen. Måske kan jeg også se spøgelset eller skikkelsen i løvet. Kommer I også den vej, kan man vist også købe krimien i museumsbutikken.

Jeg giver bogen 7 skydeskivepoint her og 3 store krimihjerter på krimifan.dk

Bent Stenbakken

Mord på museet 

Hovedland, 2017

187 sider

Egentlig burde det være omvendt: Schmidt & Kazinski, for det er Palle Schmidt, der er manden bag de stemningsskabende illustrationer, der jo er bærende i en grafisk roman. Det er jo “kun” A.J.Kazinski, der står bag bogen, som danner grundlaget for Schmidts udgave af historien. Manuskriptet til denne version er dog udviklet i samarbejde mellem Palle Schmidt og de to forfattere, som skriver under pseudonymet: Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.

Den sidste gode mand udkom som roman i 2010 og er første bind i det, der indtil videre er blevet en serie på 4 bind om politimanden Niels Benzon. Det er så længe siden, at jeg har læst romanen, at den ikke står helt skarp for mig, men ved læsningen af denne grafiske udgave dukkede historien og stemningerne op igen. Det må være beviset på, at Palle Schmidt, som bl.a. har lavet flere grafiske romaner, er en erfaren mand med en sikker hånd til at ramme tonen i historien.

Kort fortalt er historien den, at Niels Benzon er på jagt efter en seriemorder, der med afsæt i en gammel, jødisk myte om 36 retfærdige mennesker på jorden, har udset sig de ‘gode’ som ofre. Altså en usædvanlig morder med en guddommelig plan.

Det er et helt specielt plot, og den kræver et særligt udtryk for at få det mørke og my(s)tiske frem i en grafisk roman, og det evner Schmidt fornemt. Det er ikke klassiske tegneserietegninger, men mere filmiske og stemningsskabende illustrationer.

På grund af det litterære forlæg kom jeg alligevel til at tænke på min barndoms og ungdoms “Illustrerede Klassikere”, hvor bøger blev formidlet i (klassisk) tegneserieform. På den måde blev min interesse for nogle af bøgerne vakt, og måske går det på samme måde med den grafiske roman. Det kan være, at de primære læsere af denne version af historien også vil læse romanen bag, og det vil ikke være så skidt.

Den får 8 skydeskivepoint af mig her, og 4 krimihjerter på krimifan.dk

(Til de nysgerrige læsere af romanen og resten af serien:
Sådan ser Niels Benzon ud i den grafiske roman)

Palle Schmidt & A.J. Kazinski
Den sidste gode mand
Politikens Forlag, 2017
138 sider

Anledningen til denne bog er Luther-året, hvor man fejrer 500-året for Luthers teser, der startede reformationen og opgøret med den katolske kirke. Bogen supplerer rigtigt fint de mere teologiske og videnskabelige værker, der er kommet indtil nu, og som børn og unge ikke har en chance for at finde interessante. Det vil de til gengæld gøre med denne.

I bogen skriver Sigurd sådan her:
Hvorfor skal jeg høre om reformationen og alt det halløj, der skete for 500 år siden?

Det er der mange gode grunde til. Formodet første er Luthers historie en knaldgod historie at fortælle. For det andet – og det er nok endnu vigtigere – så har Luthers tanker betydet en hel masse for, hvordan vi lever i dag. Hvad enten man tror på Gud eller ej….

Bogen fortæller om Luthers liv og levned, hvor alt ikke var lutter lagkage. Det er en levende beretning om hans kald til præst, tvivl om den katolske lære og opgøret med Rom og pavedømmet, som ledte frem mod reformationen. Samtidig tegnes der et godt tidsbillede, hvor også magtstrukturer og betydningen af Luthers lære for det kirkelige liv i Danmark fortælles flot. I et afsluttende kapitel fortæller Sigurd jordnært og børnerelevant om betydningen af Luthers lære i dag.

Det er ikke på nogen måde en teksttung bog. Kapitlerne er korte og sproget levende, så kort og godt må være konklusionen.

Jeg har tidligere læst og skrevet om de 2 bind: “Sigurd fortæller Danmarkshistorie“, og både den gode formidlingsform og det passende faglige niveau ligner hinanden i de to værker – og i de øvrige historiefortællende bøger, Sigurd har lavet.

Ud over den mundrette tekst, som er fyldt med ordspil og muntre bemærkninger samt direkte henvendelser til læseren/lytteren, er bogen rigtigt flot og hyggeligt illustreret, og det forøger den gode oplevelse af bogen.

I bogen er der indlagt en cd, hvor Sigurd læser bogen op i samme tone, som den er skrevet. Skiven rummer også 7 sange, der knytter sig til bogen og er en blanding af nye muntre sange og salmer.

Aldersgruppen er på bagsiden sat til 5-100 år, og det er ramt ret præcist, selv om bogen primært er tænkt til børn som f.eks. (mini)konfirmander samt religions- og historieundervisning i folkeskolen. Men den er også meget anvendelig til almindeligt nysgerrige og interesserede børn i et bredt alderspekter.

Når denne bog slutter, så ved du en masse om Luther.

Sigurd Barrett:
Sigurd fortæller om Luther
Politikens Forlag, 2017
119 sider + cd med teksten oplæst samt 7 sange.

På Krimimessen 2017 i Horsens var mit første programpunkt en samtale på Sort Scene med Dennis Jürgensen. (Har du lyst til at høre et kort interview med Dennis Jürgensen fra Krimimessens egen Facebookside så se med HER)

Dette indlæg er en blanding af indtryk fra samtalen, en introduktion til serien og en egentlig samlet anmeldelse af de 3 første bind i serien om Roland Triel. Hvor de forskellige dele begynder eller holder op, står måske ikke helt klart, men sådan blev formen denne gang.

Den samtale var jeg spændt på, for jeg kendte Dennis rigtig godt, men dog kun gennem hans mange, mange bøger – både som bibliotekar og som lektør, hvor jeg har anmeldt flere af hans bøger. Mit første møde var hans børnebøger lige fra den første “Kærlighed ved første hik” fra 1981. Siden bredte han sig også til andre genrer som bl.m.a. gys, fantasy, horror og splatter. Også læsernes alder steg undervejs, når hans bøger fik andre, og det er mit gæt, at kun ganske, ganske få har aldrig læst en bog af Dennis Jürgensen.

Da han aldrig havde skrevet krimier, var det dels en udfordring som forfatter også at prøve den genre og dels oplagt også at skrive for de børn, der havde læst de første bøger, og nu var blevet voksne. Dertil kommer, at Dennis selv havde læst mange krimier og godt kunne lide genren.

Da Dennis Jürgensen i 2014 så sprang ud som krimiforfatter med “Løbende tjener”, var jeg derfor fristet af at læse den også, men det blev aldrig til noget. Den kom måske på et tidspunkt, hvor andre bæger trængte sig på, men afgørende var det i første omgang, at bogen var skræmmende tyk, og da den blev til en serie på indtil nu 3 bind, som alle var mindst lige så tykke, kom jeg aldrig i gang med serien, før jeg skulle forberede mig til samtalen på Krimimessen.

Det måtte jeg indrømme ved samtalen med forfatteren, der gav mig ret i det med de tykke bøger, men sådan var det blevet, for historierne havde hver gang styret antallet af sider. Efter at have læst bøgerne må jeg også indrømme, at de ikke blev oplevet som for lange. Der er flere lag i bøgerne, og alle sidehistorierne skal have – og får – plads at folde sig ud.

Det står klart, at det er erfaren forfatter, som har skrevet bøgerne med et sikkert greb om at opbygge og holde spændingskurven stramt stigende. Der er også et fast greb om udviklingen af den barske sag, som er gennemgående i de bind af serien, der er udkommet, og som også fortsætter i de næste bind, fortalte Dennis.

Den historie fandt sted før serien begynder, og drejer sig om mordet på konen til seriens hovedperson, den erfarne politimand Roland Triel. I den forbindelse blev deres datter, Andrea, dybt traumatiseret, og har i begyndelsen af serien mistet evnen til at kommunikere. Dengang boede familien på Myntevænget 19, og den adresse refereres der løbende til. Mordet er aldrig opklaret, og morderen (?) fortsætter i alle bindene med at genere og udfordre Roland Triel med psykisk terror. Det sker samtidig med, at hvert bind har deres egen kriminalsag, og det influerer selvfølgelig på plottets forløb. Hvordan sagen med Myntevænget udvikler sig og ender, ville Dennis Jürgensen selvfølgelig ikke afsløre, men serien fortsætter lige så længe, mordet på Myntevænget er uopklaret.

Samtidig spiller den nysgerrige, irriterende og aggressive journalist, Thor Brandt, en helt central rolle, som udvikler sig løbende. Han har til Roland Troels store ærgrelse skrevet en bog om mordet på Myntevænget, og han graver stadig i historien, mens han undervejs krydser klinger med Roland Triel. Den figur er også med til at skabe dynamik i bøgerne og er et rigtigt godt fortællegreb af forfatteren.

Det helt centrale spørgsmål fra alle, der har læst de første 3 bind, er:

Hvornår kommer næste bind?

Det har Dennis Jürgensen selv svaret på i et indlæg til sine mange fans og læsere:

Jeg bliver konstant spurgt, hvor mange bind der kommer i serien, men tallet fortsætter med at være uvist – også for mig.

I skrivende stund er Triel og hans kollegaer i fuld sving med at efterforske en grum mordsag, som involverer et ret så horribelt drab og flere ser ud til at følge.

I fritiden fortsætter efterforskningslederen og hans nye ven, journalisten Thor Brandt deres research på baggrunden for det uløste mysterium på Myntevænget 19, hvor Triels kone så brutalt blev myrdet og datteren Andrea traumatiseret. Andrea er heldigvis ved at komme sig og bliver stærkere bog for bog.

Jeg må konstatere, at situationer og drama, som jeg havde planlagt til bind fire, slet ikke kan være der, og derfor må overføres til næste bind. Så fem bøger bliver der helt sikkert, og formentlig også flere, men tiden må vise hvor mange.

_________________________

I kan forhåbentlig godt læse, at jeg synes, bøgerne er rigtigt gode både enkeltvis og som samlet serie (på trods af omfanget), men læs og døm selv og gå på opdagelse i de selvstændige krimihistorier, der er i bøgerne. Her bevæger Dennis Jürgensen sig rundt i forskellige krimistilarter fra erhvervslivets dystre hjørner i første bog, over mystiske seriemord og hemmelige selskaber i anden bog til to meget forskellig brødre og terapibranchen i bind 3. Uanset hvilken vinkel bogen har på det forbryderiske element, er der makabre strejf over plottet og flere sidehandlinger, som det vil føre for vidt at komme ind på her.

jeg giver serien som helhed 8 gode point på min skydeskive.

Læs hvad forlaget har skrevet om bøgerne på bagsiden af dem. Er du blevet nysgerrig, så gå igang med serien og glæd dig til efteråret, hvor næste del af historien om Roland Triel udkommer.

På Krimimessen 2017 i Horsens havde jeg fornøjelsen af at samtale med Finn Halfdan om hans foreløbigt 2 spændende krimier. (I kan høre knapt sidste halvdel af snakken på Krimifans Facebookside HER.)

Herunder følger kort introduktion til forfatterskabet samt anmeldelser af de 2 bøger – Et nødvendigt offer fra 2015 og De uskyldige døde fra 2017.

Finn Halfdan er journalist på TV-Avisen og har tidligere arbejdet med bl.a. Kriminalmagasinet og Krimizonen på DR samt programmet Efterlyst på TV3. Det var i forbindelse en udsædvanlig sag, han dækkede for TV-Avisen, at han i fik ideen til plottet i den første roman, som han gik i gang med efteråret 2014. Den bragede igennem hos både læserne og anmelderne, og Finn Halfdan fik i 2016 Kriminalakademiets debutantpris for bogen.

Han havde egentlig ikke forestillet sig at skulle skrive en roman, men de faktiske begivenheder var så stærke, at ideen til en roman dukkede op.

Ideen til den næste bog tager ikke på samme måde udgangspunkt i virkelige begivenheder, og selv om hovedpersonen også er journalist, så er de 2 hovedpersoner grundlæggende forskellige, og selv om det kommercielt set måske er bedst at skrive serier, så bliver den næste bog, Finn Halfdan skriver på også en selvstændig roman. Selv om han fra begyndelsen havde en idé om at skrive en trilogi, så gik han fra det, da plottet til bog nr. 2 dukkede op.

Hvornår Finn Halfdans næste bog udkommer tør han ikke love noget om, men han er godt i gang. Det er bare med at væbne sig (med tålmodighed), og har du ikke fået læst begge de 2 første bøger, så er det bare med at gå i gang med at læse dem!

__________________________

Et nødvendigt offer

Fra bogens bagside:
Da den dansk-amerikanske journalist Elliot Boye begynder at grave i en gammel terrorsag, opdager han, at han bliver overvåget døgnet rundt af PET. Men det er kun begyndelsen. Den danske efterretningstjeneste, og i særdeleshed deres hemmelige afdeling, Nedre Gruppe, sætter snart alt ind på at stoppe den kvikke og respektløse journalist. Men Elliot lader sig ikke bremse. Han aner et gigantisk cover up, der trækker tråde til USA, hvor han har et gammelt regnskab at gøre op.

Et nødvendigt offer er en spændingsroman om sandhedens pris i en tid, hvor terrortruslen hænger over den frie verden. Historien har rod i virkelige begivenheder på dansk grund.

Min anmeldelse:
De virkelige begivenheder bag bogen er politiets anholdelse af 3 mænd under klimatopmødet i København i 2009. Trods flere års undersøgelser i flere instanser er det aldrig lykkedes at finde ud af, hvem der arresterede mændene, hvorfor flere adresser i København blev ransaget og flere personer anholdt, samt hvad der egentlig var baggrunden for det hele.

Her slutter virkeligheden, og Finn Halfdan tager over og udbygger konspirationsteorierne til en effektiv spændingsroman, der aldrig bliver urealistisk, selv om forfatteren i et efterskrift skriver, at den ikke burde være reflektere virkeligheden.

Hovedpersonen, journalisten Elliot Boye, er ikke en mand, det ikke er let at løbe om hjørner med. Det sander det danske politis forskellige afdelinger, på samme måde som flere korps i USA også får hans effektivitet at føle i det endelige opgør, hvor Elliots amerikanske familie også spiller centrale roller.

Det er en højhastigheds roman, der både er meget spændende og rejser nogle centrale spørgsmål om overvågning samt midlerne til bekæmpelse af terror – konspirationsteorier eller ej. Romanen kunne efter min mening sagtens klare sig på det internationale bogmarked sammen med andre mere kendte forfatters bøger i samme genre og med andre actionhelte. Jeg kan også sagtens se den for mig i widescreen på biograflærredet!

Jeg har valgt at give bogen 8 skydeskivepoint på min egen blog og 4 krimihjerter på Krimifan.dk.

Finn Halfdan
Et nødvendigt offer
People’s Press, 2015
420 sider

_________________________________

De uskyldige døde

Fra bogens bagside:
Da Maya Leander sætter sig ind i Nicholas Holms Ferrari og kører til Mølle i Sverige, ligner det den perfekte romantiske weekend. Men bag den idylliske facade gemmer sig en dyster virkelighed. Og alt vendes på hovedet, da Nicholas kort efter bliver fundet død, og politiet mistænker hende for at have slået ham ihjel. Maya og Nicholas var engang ansat i den samme nødhjælpsorganisation og kæmpede for at redde verden. Men hvad skete der med Nicholas sidenhen? Gav han køb på idealerne og blev kriminel?

Maya begynder at grave i sagen, men nogle forsøger at skræmme hende til at stoppe. Og politiet opfører sig bizart. Lige så opsatte efterforskerne er på at hænge hende op på mordet, lige så travlt har deres egen ledelse med at henlægge sagen. Det står snart klart for Maya, at de, der skaffede Nicholas af vejen, ikke har tænkt sig at lade hende gå fri. De spiller deres eget beskidte spil, hvor nogle må dø, for at andre kan leve.

De uskyldige døde er en veldrejet krimi om at gå all in i en højere sags tjeneste. Om idealismens bagside. Og de famøse gode intentioner, der ofte fører ét bestemt sted hen.

Min anmeldelse:
Journalisten Maya Leander bliver uforvarende hvirvlet ind i dramatiske begivenheder, og efterhånden som situationens alvor går op for hende, ændrer hun sig fra at være den, der bare lader sig føre med af, hvad der nu sker, til at tage hånd om sit eget liv på en mere kontant måde. Det er hun simpelthen nødt til for at overleve. Hun må dels udnytte sine evner som undersøgende journalist og dels stole på den hjælp hun kan få fra især sin gode nabo, Sigge, der er et interessant bekendtskab i bogen.

Det bliver en meget dramatisk sag, hvor uskyldige folk dør, og hvor mange kræfter er i spil for at dække over sagens rette sammenhæng og for at skyde skylden på Maya Leander. Det vil være rigtigt synd at afsløre ret meget mere af handlingen, for I skal selv have fornøjelsen af at følge Maya Leanders kamp for retfærdighed og for at overleve. Den eneste spoiler, I får, er, at hun klarer sig.

Jeg har valgt at give bogen 9 skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på Krimifan.dk.

Finn Halfdan
De uskyldige døde
People’s Press, 2017
401 sider

Fra bogens bagside
Det er sommeren 1956. Bernie Gunther arbejder under falsk navn som receptionschef på det berømte Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved Den Franske Riviera. Da verdens rigeste og måske mest berømte forfatter, W. Somerset Maugham, mangler en fjerde mand til et spil bridge, træder Gunther velvilligt til. Det viser sig hurtigt, at den excentriske Maugham ikke blot vil spille kort, han har også brug for professionel rådgivning i en penibel sag om afpresning.

I sit sydfranske skjul forsøger Bernie Gunther at holde fortiden på afstand, men da en gammel fjende og naziforbryder, Harold Henning, ankommer som gæst til Grand-Hôtel du Cap-Ferrat, begynder det hele at gå skævt.

Hinsides tavsheden er ellevte fritstående bog i Philip Kerrs prisbelønnede og atmosfærefyldte Berlin Noir-serie. Krigen er slut, men selv i 1956 er freden endnu ikke kommet til kontinentet. Stormagternes kontraspionage spidser til, Sovjetunionen har brintbomben, og spionerne ser hele Europa som deres legeplads.

Min anmeldelse
Jeg har endnu ikke læst alle de første 10 bind i Berlin Noir-serien, men jeg skal helt sikkert også have læst de manglende bind, for serien er i sin helhed et mesterværk. Det er en ukronologisk serie, hvor man kan læse bøgerne uafhængigt af hinanden, for de foregår på forskellige skiftende tidspunkter fra sidst i 1930’erne til midt i 1950’erne. Hver gang er Bernie Gunther indblandet i dramatisk verdenshistoriske begivenheder som f.eks. politimand, spion, soldat eller fange.

Hvad Bernie Gunther denne gang er involveret i fortælles ganske udmærket og kort på bogens bagside, og i sin ramme minder den lidt om bind 6 i serien “Om døde ej genopstår”, hvor han er hoteldetektiv midt i 1950’ernes Cuba.

Historien om afpresningen af den homoseksuelle Maugham pga. et kompromitterende foto udvides hurtigt til at handle om handel med en optagelse af en samtale med den afhoppede spion for Sovjet, engelske Guy Burgess. Desuden optræder flere af de øvrige medlemmer af “The Cambridge Five” også i historien. En smuk femme fatale spiller også en afgørende rolle, og sammen med lange passager om Maugham og hans liv, historier om spionage og kontraspionage samt flere tilbageblik til tidligere dramatiske perioder i Bernie Gunthers liv bliver bogen noget bredspektret. Det gør den til interessant læsning, fordi vi som læsere får så mange historisk faktuelle oplysninger, men samtidig får de relativt lange passager også spændingskurven til kun at være svagt stigende frem mod den mere effektive aktionafslutning.

Med en sikker sans for timing og en udviklet evne til at både at blive viklet ind i og selv sno sig ud af komplicerede og farlige situationer lykkes det selvfølgelig Bernie Gunther at løse sagen om afpresning og spionage samtidig med, at han slipper ud af den klemme, hans onde ånd fra nazitiden har sat ham i. Det afslører jeg ikke noget afgørende ved at fortælle, men eller får I ikke mere at vide om denne bog, der ikke placerer sig som den bedste af de bøger i serien, jeg har læst.

Som sagt er hele serien absolut læseværdig og af høj klasse, så gå endelig i gang med den!

(Mht. lige denne bog især hvis du også elsker John LeCarrés spionromaner og/eller Somerset Maughams forfatterskab).

Dette bind i serien får 7 skydeskivepoint her på min blog og 3 krimihjerter på Krimifan.dk

Philip Kerr
Hinsides tavsheden
Modtryk, 2017
295 sider