Drustrups Bogblog

Fra bogens omslag:

Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter. Og et hidtil ukendt sommerhus ved Limfjorden. I mange år har der været splid i familien, men en uge i Kristians hus tvinger dem alle til at se nogle sandheder i øjnene. Sandheder om hinanden, og sandheden om sig selv.

Bogen vandt Politikens Romankonkurrence 2016 og er den 22-årige forfatters debutroman.

___________________

Min anmeldelse:
Kristian var forfatter og forsvandt fra sin familie i lange perioder for at skrive. Han var på den måde en fjern skikkelse for familiemedlemmerne, og på et tidspunkt blev han og konen, Karen, også skilt. Historien foregår især, imens den ikke specielt velfungerende og harmoniske families 3 generationer mødes i det indtil da ukendte sommerhus, hvor også midtergenerationens kæreste/mand og hans søn deltager.

Samtidig med, at de alle skal finde sig til rette i de uvante omgivelser og med hinanden, hvor der er mange uudtalte problemer, går de på opdagelse i huset. Her leder de efter spor af Kristian og baggrunden for, at han boede i sommerhuset.

Desuden får især den yngste generation, det unge barnebarn Ida, kontakt med et par lokale og næsten jævnaldrende tvillingedrenge. De bor alene, da deres mor døde under deres fødsel, og de bidrager også til historien om Kristians liv i sommerhuset og på egnen.

Der på samme tid en stille tone i bogen og et stort psykologisk familiedrama. Det er en intens historie, hvor ikke alt lægges på bordet fra begyndelsen og som udvikler sig i løbet af læsningen. Historien fortælles kronologisk gennem de medvirkende 3 kvindelige hovedpersoner. De er på skift hovedpersoner og fortællere i kapitlerne, og den form fungerer fint i dette tilfælde. På den måde bliver situationerne set fra flere sider. Det er rigtigt interessant at læse om spillet mellem familiemedlemmerne og at følge deres indbyrdes afklaring med hinanden samt med deres fortid, og det er en godt skrevet historie med et fint flow. En stærk debut fra en helt ung forfatter.

Uden at kende de øvrige deltagere i romankonkurrencen, vil jeg sige, at Katrine Nørregaards bog er en god vinder – og den er samtidig en bog, der lover godt for hendes kommende forfatterskab.

Katrine Nørregaard
Løgnerens hus
Politikens Forlag, 2016
(316 sider)

Fra bogens bagside
Da Nora tager toget fra London for at besøge sin søster, Rachel, på landet, forventer hun at møde hende på stationen eller derhjemme i færd med at lave mad. Men da Nora træder ind i Rachels velkendte bondehus, finder hun sin søster liggende i en blodpøl.

Nora er lammet af sorg, og hun er klar over, at hun aldrig mere vil kunne vende tilbage til det liv, hun kender. Nora stoler af flere grunde ikke på politiet, og hun kaster sig selv ud i efterforskningen vel vidende, at der er dunkle hemmeligheder i hendes og søsterens fortid, som kan have stor betydning for opklaringen.

Min anmeldelse
Da jeg efter de første afsnit havde vænnet mig til forfatterens sikre fortællestil, hvor stemninger og personerne er i centrum før plottet, og hvor der springes i kronologien, fik jeg mig en intens og spændende læseoplevelse!

Med Nora som jeg-fortæller får vi en psykologisk og stærk krimihistorie om traumer, søstres tætte forhold, kærlighed, mistillid, sorg og vrede. Nora går i gang med sin egen efterforskning af mordet på søsteren og leder tilbage i hendes og søsterens fortid, hvor Rachel som ung blev offer for et voldsomt overfald.

Noras efterforskning og mistanker retter sig også mod lokale folk i den lille engelske by, hvor Rachel havde bosat sig, og her har Barnaby bestemt aldrig været. Det er en mere troværdig befolket og moderne by, Flynn Berry sender Nora ud i, og de medvirkende politifolk er på samme måde som de øvrige personer i bogen helt troværdige og interessante skikkelser.

Jeg synes, det er en fantastisk debut, der lover rigtigt godt for kommende gode læseoplevelser med Flynn Berry som fortæller, og hun må gerne fortsætte sin gode fortællestil. For hvor var det en fornøjelse som læser at befinde sig rigtigt langt fra den kronologisk fremadskridende og actionfyldte krimi, hvor en journalist eller en misbrugende politimand er på spil.

Flynn Berry
Skruestikken
Hr. Ferdinand, 2016
(337 sider)

Forlaget skriver om bogen:
Glen Garbers liv er ude af kontrol. Hans kones bil bliver fundet på gerningsstedet efter en spirituspåvirket bilulykke, der slog tre mennesker ihjel. Hun er ikke alene død, men det ser også ud til at hun var skyld i ulykken.

Pludselig skal Glen bearbejde en kraftig blanding af følelser: sorg over tabet af sin kone, samt vrede idet hendes hensynsløse adfærd har efterladt deres datter uden en mor. Hvis bare han kunne overbevise sig selv om, at Sheila ikke var skyld i denne tragedie.

Men som flere og flere hemmeligheder dukker op, må Glen konfronteres med noget langt værre…

Jeg skriver om bogen:
Ulykken sker samtidig med, at Glenn Garbers entreprenørfirma og hele lokalsamfundet er ramt af finans- og byggekrisen, så krisen er total, da han går i gang med at grave i baggrunden for ulykken, branden i et hus, hans firma har opført, samt en lang række andre mystiske forhold, der dukker op bl.a. jagten på en kuvert med rigtigt mange penge.

Det vil føre alt for vidt og vil desuden ødelægge spændingen at afsløre for meget af handlingen. Der er en konstant stigende spændingskurve og fuld fart på handlingen gennem hele bogen, og kombineret med flere udvidelser af plottet og de mange drejninger historien tager, bliver det en intens læseoplevelse. Pyt med at ikke alt virker helt realistisk og sammenhængende, for det er rigtigt spændende læsning og effektiv underholdning.

Samtidig får man et kig ind i et almindeligt amerikansk lokalsamfund og de problemer, der har ramt dem i krisetiderne. At aktørerne i bogen så vælger de udveje, som de gør, er forfatterens dramatiske valg, og det er heldigt for os læsere.

Jeg kendte forfatteren og hans sikre hånd for at skabe og holde spændingen fra en af hans øvrige oversatte bøger – Uden et ord / For tæt på / Se aldrig væk – så mon ikke jeg skal læse de sidste af hans bøger også?

Barclay er blevet sammenlignet med Harlem Coben og Karin Slaughter, og det er gode sammenligninger.

Linwood Barclay
Ulykken
Jentas, 2016
(415 sider)

I en tid med julefrokoster, julemiddage og julesul – kort sagt en rigtig (gl)ædelig jul – er det på sin plads at fremhæve en fantastisk bog, der bør være til stede i ethvert ordentligt julekøkken – og ikke i mindre grad alle andre køkkener hele resten af året!

Både selveste bacon og bogen “Alt bliver bare bedre med bacon” bør absolut også fremhæves og holdes op som våben mod de kommende måneders korstog for bikinikroppe og andre slankegurukampagner med guider til detox/grøntsagsjuicer/veganerkost/tang/fermentering og andre modediller.

En ganske ernæringspolitisk ukorrekt holdning, men den er ikke kun min egen, men den er fremherskende i rigtigt brede kredse, der ikke æder de politisk korrekte ernæringsråd råt. Eneste undtagelse er dem, hvor begreber som kosher og halal gælder. (På religionsundervisning.com står der direkte: “Den mest kendte regel er nok den, at jøder og muslimer ikke må spise grisekød – ikke engang bacon!”)

Tilbage til bogen, der er det centrale i denne omtale: Det er en bog, som beskriver alle sider af det, min søn og mine svigersønner kalder for “grisens kaviar”: kulturhistorie, internationale forskelle og aspekter, gode historier og interessante fakta. En bog af norsk oprindelse, byggende på international inspiration og med et stort dansk potentiale.

Bogen er med de mange oplysninger og anekdoter ret underholdende læsning, men mest direkte anvendelig er de 75 inspirerende opskrifter, der dækker alt fra forretter og salater over snacks, hovedmåltider, drinks og til desserter! Et helt måltid med bacon!

Indtil videre har jeg kun testet 2 af opskrifterne, men adskillige vil blive afprøvet. De succesfuldt anvendte opskrifter var først på en rigtig god salat toppet med sprødstegt bacon. Det var et rigtigt godt mix, men ikke revolutionerende. Opskriften hedder “Bacontilbehøret, der passer til alt”, og det er fuldstændig rigtigt. Den anden opskrift, jeg har nydt at servere for gode julegæster til godt juleøl i stedet for snacks, chips og nødder, var små, lækre baconkiks, hvor der er cirka 1 hel skive sprødstegt bacon i hver kiks. Bedre bliver det ikke til godt øl!

I forordet står der: “Er der noget, bacon ikke passer til? Tja. Sushi? Dessert? Drinks Forkert. Ikke hvis man bruger det rigtigt.”

Måske vil jeg næste gang gå til nogle af de opskrifter, der umiddelbart lyder som yderligheder, men er du ikke til den slags, så er der mange andre, hvor bacon umiddelbart er en helt oplagt ingrediens, og hvor bacon ofte kombineres med æg.

Først en gourmetinspiration fra restauranten “The Fat Duck” i London: parfait-is med bacon.

Derefter kunne jeg prøve en Bloody Bacon Mary, hvor sellerien fra en klassisk Bloody Mary er skiftet ud med et par gode skiver stegt bacon, og lavet med snaps, som har trukket på bacon.

Og senere kunne jeg afslutte med et stykke Baconcandy, der er skiver af bacon dyppet i en blanding af finthakkede pecannødder, knust rosenpeber og brun farin, inden det hele steges sprødt i ovnen. Sødt, salt og syndigt!

En seriøst anvendelig og seriøst underholdende kogebog, der også rummer kildehenvisninger og guide til at lave din egen, personlige bacon.

Mums!

Christopher Sjuve
Alt bliver bare bedre med bacon
Den ultimative guide – 75 opskrifter, historie, fakta og meget mere.
HarperCollinsNordic / HarperLife, 2016
(263 sider)

Så er der endnu en svensk by, jeg ikke tør besøge! Hudiksvall hedder byen, der er stedet, hvor 2 bøger af denne forfatter nu foregår, og serien hedder da også “Mordene i Hudiksvall”, og der kommer sikkert flere bøger i serien.

Tidligere på året udkom “ENSOMmerfugl”, der var den første gennemførte blanding af krimi og erotisk roman, hvor sex var et centralt element i bogen. Denne bog fortsætter ikke direkte den første, men stort set den samme gruppe interessante politifolk er igen i centrum for opklaringen af en dramatisk sag, og igen er Johan Rokka den markante hovedperson.

Med sin baggrund som ungt bandemedlem i byen kender han spillereglerne i miljøet, og han har god kontakt til håndlangeren, Eddie. Kollegaerne kender dog ikke hans fortid, og det gør arbejdet problematisk. Dengang forsvandt Rokkas kæreste, Fanny, sporløst til sit studentergilde, uden at sagen siden er blevet opklaret. Han bebrejder sig selv forløbet dengang, og hele sagen dukker op igen, da en ung pige myrdes efter sit studentergilde.

Sagen er fortalt ret kompliceret med mange handlingsspor: korruption, bandekriminalitet, arbejdsmiljø i ind- og udland, afpresning samt dobbeltspil og interne samarbejdsproblemer i politiet. Trådene krydses først til allersidst, men uden at det hele for mig virker helt overbevisende og logisk. Til gengæld krydses benene på flere af de medvirkende bestemt ikke, for flere eksplicitte sexscener er igen med i bogen, og her ligger Rokka slet ikke på den lade side.

Bogen er spændende og godt fortalt, men ud over kombinationen sex/krimi – og det vil mange sikkert finde underholdende i disse tider med grå nuancer – tilfører bogen ikke genren noget særligt nyt.

Gabriella Ullberg Westin
Håndlangeren
HarperCollinsNordic, 2016
(396 sider)

Jeg har på krimifan.dk givet den 3 krimihjerter, men læs evt. også en anden anmeldelse her: http://krimifan.dk/haandlangeren-af-gabriella-ullberg-westin/

En litterær “roadmovie” til søs på franske
kanaler for romantisk indstillede læsere af kærlige romaner og for litterært
interesserede.

Jean Perdu blev uden at kende grunden forladt af sin
kæreste, Manon, 21 år før bogen foregår, og han er ikke kommet sig over det.
Han driver et antikvariat fra en husbåd midt i Paris, hvorfra han formidler den
rette læsning til præcist den rigtige læser, og han kurerer på den måde alle
folks sygdomme og uopfyldte behov – undtaget sit eget tungsind over tabet af
Manon. Det er nogle herlige optrin, hvor han formidler bøger eller nægter at
sælge en bog til den forkerte læser.

På båden dukker flere interessante typer op bl.a. en ung
forfatter, som efter en salgssucces forfølges af sine mange læsere og sit
forlag, der rykker for endnu et mesterværk. Han har fået skriveblokering og
flygter med Perdu på husbåden, da de sætter kursen mod Manons Provence, for at
Perdu kan få gjort op med fortiden. Han finder nemlig et brev med forklaringen
på Manons forsvinden.

Så går turen gennem Frankrig med afstikkere til
litteraturen og fortiden samt udsigt til fremtiden med kærligheden.

Det er ikke storladen verdenslitteratur, men hyggelig
læsning med varme stemninger samt både interessante og sympatiske personer lige
som bl.a. i “Chokolade” og “Harold Frys usandsynlige
pilgrimsfærd” – og oplagt læsning for alle, der kunne lide de bøger.

Bagest i bogen er der listen over alle omtalte og
ordinerede bøger fra apoteket samt opskrifter på nogle af de lækre retter, der
laves undervejs. Bon appetit – på
læsningen og livet.

Nina George
Det litterære apotek
Bazar, 2016
(396 sider)