Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:

Ud over at Montalbano opdager en ulovligt bygget etage i det hus, han af kæresten Livia har fået besked på at leje til hendes venner, finder han også et lig, et fund som han behændigt tørrer af på udlejeren.

Livia fortrækker til fætterens yacht, og Montalbano døjer med heden og med erkendelsen af, at han har passeret de 50, ikke mindst i nærværelsen aften ung, impulsiv kvinde, som bidrager til opklaringen.

Hedebølge i august er den tiende Montalbano-krimi på dansk.

___________________________________________

Da jeg i sin tid skrev lektørudtalelse om “Madpakketyven”, der er bind 3 i serien, skrev jeg bl.a. sådan:

Montalbano er ikke bare en dygtig og ulydig (mod sine overordnede) politimand, men også en varm person med et stort hjerte for de undertrykte samt for mad, men knapt så stort for sin kærestes gifteplaner. Kritisk, satirisk, munter, varm, dramatisk og velskrevet. Hvad mere kan man forlange? Kom bare med de næste på dansk!

Sicilia insula est – og det er netop på denne syditalienske ø, at bogen (og hele serien) foregår. Her arbejder kommissær Montalbano for det lokale politi, i det omfang han orker det pga. varmen og andre aktiviteter. Han er en autonom og ustyrlig politimand, der tager fat på opgaverne på sin helt egen og ikke altid helt lovlige måde, men resultatet er det vigtigste for Montalbano.

Bogens handling er i korte træk som beskrevet på bagsiden, og mere skal ikke afsløres her. Det er en svær sag, hvor Montalbano kommer på tværs af alt og alle inkl. den mafiastyrede byggeverden, sin kæreste og sine overordnede. Bogen tilfører ikke serien som helhed nye elementer, men det er bestemt heller ikke nødvendigt. Bogen er endnu en godt fortalt og stemningsfuld siciliansk historie, og den fungerer rigtigt godt med sin underspillede humor og relativt uvoldelige krimiintrige. Hyggelig, spændende og italiensk.

Hele serien og således også denne nyeste bog minder mht. den italienske stemning især om Michael Dibdins bøger med Aurelio Zen, Donna Leons med Guido Brunetti og Gianrico Carofiglios med Guido Guerrieri. Samtidig er stemningen den samme finurlige og hyggelige som i Knud H. Thomsens ældre røverromaner samt i McCall Smiths krimiserie om Damernes Detektivbureau i Botswana.

Ingen af delene er skidt og tilsammen er det rigtigt godt!

Andrea Camilleri

Hedebølge i august

Forlaget Arvids, 2016

(260 sider)

Her på decembers første dag får I lidt julestemning – måske!

En lille mandel udgør ernæringsmæssigt en forsvindende lille del af en julemenu, men i folks bevidsthed og oplevelser fylder mandelen og især den medfølgende mandelgave til den, der får mandelen i sin risalamande, ofte rigtigt meget.

Det har Erik Valeur skrevet 7 små og som forventet velformulerede og skarpt skårne historier om, og han fortæller selv sådan om, hvorfor han gjorde det:

Når jeg holder foredrag om mine romaner, fortæller jeg gerne om det faste juleritual hos min morfar og mormor, hvor jeg voksede op: Min mormor og jeg sørgede omhyggeligt for, at min morfar fik mandlen og vandt grisen – ellers var resten af julen ødelagt. Jeg opdagede, at mange af tilhørerne selv havde sådan nogle mindre idylliske historier om netop mandelgave-traditionen – og så begyndte jeg at samle dem ind og udvalgte syv af dem til bogen.

Titlens “barske historier” er måske mere korrekt triste, psykisk grumme, vemodige og traumatiske historier end egentlig barske – og allesammen udstiller de familiers og familiemedlemmers indbyrdes forhold, som i historierne er præget af hemmeligheder, bevidste fortielser eller ubevidste negligeringer af barndomsoplevelser.

I ingen af familierne efterlades folk uberørte af de hændelser, som er opstået under udførsel af ritualerne med mandelen, men der er ingen døde – “kun” hårdt sårede på sjælen.

Nogle af historierne foregår i nutiden, mens andre emner af “gamle dage” med Storebæltsfærger og korn i sække. Uanset tidsperioden så er alle historierne vedkommende og gribende læsning i dag, Jeg er sikker på, at ingen læsere af en hvilken som helst af historierne vil være upåvirket på den ene eller anden måde.

Det vil være en oplagt idé at bruge netop denne bog som mandelgave – måske ekstra gave til supplement af marcipangrisen med den røde sløjfe. Det vil især være oplagt i familier med traditioner og reaktioner som i bogens historier. Bogens burde læses op, og det kunne måske ende med et brud med et rigidt mandelgaveritual næste år – hvis det er muligt (og ønskeligt).

God jul, god risalamande og god læsning.

Erik Valeur
Syv barske historier om mandelgaven
Politikens Forlag, 2016
(87 sider)

Andre julekrimier

Hvis det nu ikke er nok med denne samling korte historier fra juletid, så har flere forlag og forfattere udgivet julekrimier, og dem har folkene bag Krimimessen i Horsens lavet en fin liste over.

Find listen her – og få en spændende jul!

http://krimimessen.dk/julekrimier.html

Den retsmedicinske krimithrillers mester er på banen igen, og igen møder læserne det faste makkerpar Sara Linton og Will Trent. Det er et herligt spændende gensyn i det, som er seriens bind 8! (Og endda kun et par måneder efter den amerikanske udgivelse).

______________________________________

Fra bogens bagside:

Mænd og koner. Mødre og døtre. Hemmeligheder binder dem sammen. Hemmeligheder der kan blive deres død.

En tidligere politibetjent med et plettet ry findes myrdet. Blodige spor på gerningsstedet afslører, at der er et offer mere: en kvinde, men hun er forsvundet.

Da Will Trent og Dr. Sara Linton, Georgia Bureau of Investigations nyeste retsmediciner, begynder at efterforske sagen, leder spørgsmålene til Wills egen fortid. Snart begynder det at gå op for Will og Sara, at sagen kan få skæbnesvangre konsekvenser både for dem selv og deres nærmeste. En desperat jagt på sandheden og den forsvundne kvinde sættes ind, men tiden er ved at rinde ud …

______________________________________

Blandingen af politimæssig efterforskning, retsmedicinske facts og personernes egne og fælles problemer i fortid og nutid er velkendt fra Slaughters øvrige bøger og er igen meget effektivt styret.

Udover at bogen er et længe ventet gensyn med Sara Linton og Will Trent er bogen også et gensyn med Will Trents kollegaer som f.eks, Amanda og Faith. Samtidig spiller Will Trent kone, Angie, en central rolle. Hun er en af de mest koldblodigt beregnende og skrupelløst voldelige krimipersoner, jeg har mødt længe. De blev gift som helt unge, og Will Trent har forsøgt at blive skilt fra hende. Nu dukker hun op, og vi får historien om deres fælles fortid fra opvæksten på børnehjemmet og deres videre forhold. Angies datter er også central person i handlingen. Den påvirkes også af planer for byggeriet af et stort forretningscenter, som flere sportsfolk er interessenter i, og hvor der er anklager for voldtægt mod den største af sportsstjernerne. Desuden må det siges, at ikke alle politifolkene er lige ærlige.

Den grufulde sag udvikler sig til et potentielt mareridt for forholdet mellem Will og Sara samt for Wills karriere.

Det vil være skrækkeligt at fortælle ret meget mere af handlingen, fordi den er fortalt på en måde med et par tidsspring og langsom afsløring af hemmeligheder og bevæggrunde, at spændingen bygges sikkert og intenst op. Den oplevelse skal jeg på ingen måde ødelægge.

Da jeg sidste år skrev lektørudtalelse for Dansk BiblioteksCenter om Karin Slaughters “De smukkeste” skrev jeg bl.a. sådan:

Slaughter byder endnu en gang på neglebidende spænding og gruopvækkende familiehemmeligheder, der vil holde dig fanget til sidste side. Læsere af psykologiske thrillere vil elske bogen…

Noget helt tilsvarende kan siges om “En holdt kvinde”, og selv om handlingen ender (nogenlunde) godt for Sara og Will, og det afslører jeg ikke noget ved at fortælle, så kan jeg alligevel se tegn på mulige trusler med dem og deres forhold i næste bog, men kom bare med den. Jeg er så klar!

Serien/serierne

“De smukkeste” var en selvstændig bog helt uden sammenhæng med de øvrige bøger, der egentlig er én lang serie, hvor Sara Linton i de første 6 bøger danner makkerpar med Jeffrey Tolliver, og i løbet af de (indtil videre) følgende 8 bliver makker og senere partner med Will Trent.

Da denne nye jo er bind 8 i den sidste del af serien, vil det være ganske ufornuftigt at læse den først. Dels vil det være en spoiler, hvis man senere begynder på de øvrige, og dels er der sket meget personerne indbyrdes, som det vil være bedst at vide.

Grant County-serien
– med Sara Linton og Jeffrey Tolliver (af Dansk BiblioteksCenter kaldet ”Sara Linton-serien”)
Mord for øje
Svigt
Kold frygt
Hævneren
Vantro
Hvid død

Sara Linton og Will Trent-serien
(De første to er kun med Will Trent, og de følgende også med Sara Linton fra Grant County-serien.)
Mørk treenighed
Bortført
Genesis
Brudt
Dybt fald
Forbryder
I skjul
En holdt kvinde

Karin Slaughter
En holdt kvinde
HarperCollinsNordic, 2016
(476 sider)

I samme stil som i andre af Sigurd Barretts bøger om f.eks. bibelhistorie, græske guder og nordiske guder samt i samme lette og muntert fortællende stil som i hans shows og tv-udsendelser får vi denne gang intet mindre end hele danmarkshistorien, og derfor er der brug for 2 bind.

De 2 bøger dækker perioden fra istiden (det var altså ikke flødeis, Danmark var dækket af) frem til i år og med et kort afsnit om et muligt fremtidsscenarie. Opdelt i perioder af varierende længde fortælles om et udvalg af periodens vigtigste begivenheder.

Og selv om formidlingsstil og fortællestemme er Sigurds, så er bøgerne lavet i samarbejde med Nationalmuseet, og de udvalgte historiske facts må forventes af være korrekte. Jeg har i hvert fald ikke fundet nogle fejl i de kapitler, jeg har læst.

Hvert kapitel sluttes med oversigt over vigtige opfindelser i perioden samt henvisninger til, hvor man f.eks. på museer eller lokaliteter over hele landet i dag kan se og opleve noget af det, der har været beskrevet i teksten.

Et eksempel:
Vigtige opfindelser under Første Verdenskrig:
Gullaschbaroner og gullasch på dåse, rationeringsmærker samt Danmarks først tegnefilm.

Bøgerne er ligesom andre historieformidlende bøger til børn vigtige, for både at skærpe og at tilfredsstille børnenes interesse for historie, for der er ingen fremtid uden en forståelse for fortiden. Det er mantraet for bøgerne, der ikke behøver at læses i sin helhed på én gang, men man kan også kan læse de kapitler, der aktuelt bliver relevante af den ene eller anden grund.

Da målgruppen jo netop er børn, er det et godt greb at supplere de mere overordnede facts om f.eks. årstal, konger, krige og kendte personer med børnenes og familiernes situation og dagligdag i de forskellige perioder, hvor det er muligt og relevant.

Om det er charmerende eller pjattet er en smagssag, men personligt mener jeg, at stilen er underordnet, bare bøgerne virker på børnene, og det er jeg sikker på, de vil gøre både i familier og i pædagogiske sammenhænge. Der er masser af substans og gode oplysninger i bøgerne, og de giver et kort og grundigt overblik over danmarkshistorien – og det er samtidig underholdende (op)læsning.

Sigurds tekst suppleres af nogle rigtigt fine tegneserieagtige tegninger på samme måde som i de øvrige nævnte bøger, og der er desuden lavet cd med tilhørende musik samt et parallelt brætspil til hele familien, men ingen af de dele har jeg set, hørt eller prøvet – endnu, men spillet skal helt sikkert prøves sammen med nogle børn.

Sigurd Barrett
Sigurd fortæller danmarkshistorie
Politikens Forlag, 2016

Bind 1: Fra istiden til oplysningstiden (283 sider)
Bind 2: Fra oplysningstiden til fremtiden (283 sider)

Bagsidenoten:

Forfatteren Noah ankommer til Bornholm, hvor han skal færdiggøre sin roman. En stor sorg har bragt ham i en skrivemæssig og personlig krise, der fastholder ham i en lammende bagudskuen.

I Gudhjem møder Noah to spændende kvinder med hver sin bagage. De to kvinder vækker håb og nysgerrighed, og Noah begynder at betræde den snørklede og dog smukke vej tilbage til livet.

“Skal man græde over spildt liv?” er en roman om tre menneskeskæbner. Det er en reflekterende og livsklog roman om det gode liv og kærligheden.

___________________________________________________________________

Anmeldelsen:
Denne korte tekst beskriver handlingen i bogen ret præcist. Mens forfatterens debutroman i nogen grad var bygget på selvbiografiske erfaringer og oplevelser, er denne nye bog det ikke i samme omfang. I sin tekst skriver han selvfølgelig ud fra sin verden som lærer, og han kender en god del til kreative udfoldelser gennem sin egne udfoldelser som forfatter og med musik og sang samt gennem sin kones mange malerier. Og beskrivelserne af Bornholm, hvor bogen foregår, er klart baseret på egne oplevelser på øen.

Dette ligger under bogens tekst, men stærkest står beskrivelsen af de centrale personers livshistorier. Deres erfaringer beskrives livsklogt, velovervejet og velargumenteret.

Det sker gennem Noahs tanker om nutiden og ikke mindst parallelle refleksioner over livet med den afdøde kone, hans snakke med værtinden, Hanna, hvor han har lejet sig ind, samt snakkene med den malende Lisa og udviklingen af deres forhold.

Der er forholdsvist få direkte replikker i bogen, og dem, der er med, er ikke altid mundrette og i et naturligt talesprog. De er derimod nærmest en fortsættelse af selve teksten, hvor forfatterstemmen direkte eller kanaliseret gennem gengivelse af personernes tanker, er den helt centrale for forståelse af bogen og for læseoplevelsen.

Man kan læse, at det er en tænksom og klog sjæl, der står bag bogen, og moralen er – som jeg læser bogen og alt for kort fortalt, at titlens spildte liv ikke er tiden efter en personlig krise efter sygdom eller efter at have mistet, men derimod, hvis ikke krisen overvindes, og man kommer videre. Det er en bog om både sorgens og kærlighedens styrker.

Det er således en lille bog om store emner, og der er mange udsagn at tænke over og snakke om, vel nok især for folk i den modne alder og/eller folk, der har været eller er i en krise af en slags.

Michael Slot Pihl lader også sin forfatterhovedperson tænke over sin rolle som forfatter bl.a. i dette citat:

“Hvorfor kæmpede han med den ene historie, denne ene roman efter den anden? Ændrede de mon noget, således at hans arbejde havde en værdi? Han håbede det, men i sine mørkeste stunder kunne han sige til sig selv, at det kun var for at præstere noget over for sig selv og andre, og at det i sidste ende ville være glemt og spildt den dag, han ikke var her mere“.

Så negativt skulle det nødigt gå med Michael Slot Pihls bøger. Han har meget på hjerte ud over at fortælle en vedkommende og velskrevet historie, og hans forfatterskab har fortjent mere opmærksomhed både hos læserne og hos de større og mere seriøse forlag.

Michael Slot Pihl
Skal man græde over spildt liv?
Mellemgaard, 2016
(218 sider)

Først amish-folket, så mennonitterne og denne gang
kvækerne. I seriens 3. bind er jeg som læser kommet godt ind i disse religioner
og er samtidig blevet rigtig godt underholdt. Konspirationer kombineret med
videnskab, religionshistorie, spænding, action og genforskning har givet mig
denne indsigt og denne gode læseoplevelse.

Claus M. Lohman viser i hele serien og altså også i denne afsluttende del af gen-trilogien, at han både har godt fat i sit baggrundsstof og samtidig kan balancere den faglige del helt fint med spændingselementet. Han har selv kaldt genren “science reality”, og det er delvist dækkende, for ud over realiteter og videnskab er der også fiktive actionelementer.

Hovedpersonerne i hele serien er Sarah Bermann og hendes familie med navnet Stoltzfus En stor del af dem er bærere af en særlig genmutation, der bl.a. giver særlige evner og intelligens. Alle folk med denne mutation har den meget hemmelige FBI-gruppe, ONE, gjort en voldsom og aktiv indsats for at udrydde ved at dræbe så mange bærere som muligt af den. Således gik det i seriens 2 første bind ud over amish-folket og mennonitter, men hver gang er det lykkedes for Sarah Bermann og hendes familie at undslippe.
ONE-gruppen har dog ikke givet op, og i denne nye bog kommer de på sporet af
Sarah Bermann, og det bliver en nådesløs kamp for overlevelse – en kamp, der
går hårdt ud over det kvækersamfund, Bermann/Stoltzfus havde skjult sig i. Og
så vil jeg ikke fortælle mere!

Efter min mening er det afgørende – eller i hvert fald suverænt bedst – at læse bøgerne i rækkefølge, for selv om der i denne nye bog refereres en del af handlingen i de første 2 bøger, så kan jeg ikke forestille mig dem læst i en anden rækkefølge. I hvert fald skal denne ikke læses først!

Har du ikke læst bind 1 “Genstart” eller bind 2 “Genspejl”, så begynd med dem!

Claus M. Lohman
Genkald
Forlaget Proportion, 2016
(466 sider)