Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Artuu Tuominen: Fortiet

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 okt, 2023 21:33

Fra bogens bagside:
Da politiet i Pori begynder et efterforske overfaldet på en 98-årig krigsveteran, forventer de at finde en sammenhæng med andre ubeskriveligt brutale overfald på forsvarsløse mennesker. Men da de finder en gammel Waffen SS-uniform hjemme hos et af de andre ofre, tager efterforskningen en uventet drejning. Det bliver op til Jari Paloviita, Henrik Oksman og Linda Toivonen at beslutte, om der findes handlinger, der aldrig kan tilgives.

“Fortiet” er tredje bog i Floddelta-serien, der kredser om de tre politifolk Paloviita, Toivonen og Oksman. Det er en fortælling om, hvordan fortiden griber ind i nutiden, og om, hvordan de valg, vi tager, kan påvirke resten af vores liv. 

Min anmeldelse:
Jeg kunne rigtigt godt lide de første to bind i serien. De fangede mig helt ind på grund af deres stil, de spændende historier fra et anderledes miljø og ikke mindst samarbejdet mellem de herlige typer, som de tre gennemgående politifolk er.

Se mine anmeldelser af  ind 1 og 2 her: 
Mørkebror – https://blog.drustrup.dk/?p=1024
Sendebuddet – https://blog.drustrup.dk/?p=1560

Som de foregående bind i serien er dette også en spændende historie, hvor ofrene for de mystiske overfald og mord er meget gamle mænd. Her følger bogen ret grundigt politifolkenes arbejde, og det er en intens efterforskning, der er spændende at følge. 

Parallelt med de dramatiske nutidige begivenheder fortælles glimt af en gruppe unge finske mænds officielt støttede hvervning til det tyske Waffen SS-korps og ikke mindst deres deltagelse i krigen på østfronten. På den måde fik jeg rigtigt interessant viden om Finlands nyere historie – især landets relationer til Rusland samt til Tyskland under 2. verdenskrig, noget vidste jeg lidt om, men det meste var nyt for mig. Og så er der en interessant nyere international vinkel på det hele. 

Jeg kan rigtigt godt lide, man kan lære noget ved at læse en krimi. Når bogen som denne samtidig er spændende og godt skrevet, bliver det endnu bedre. Derfor får bogen også – ligesom de første bind i serien – 9 sikre skydeskivepoint – på kanten af et rent pletskud. Det svarer til 5 krimihjerter på Krimifan.

Selv om der på bagsiden står, at bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden, synes jeg ikke, det er helt rigtigt, og det vil fortsat være en forbrydelse ikke at læse alle bøgerne i rækkefølge. På den måde følger man også de rigtigt interessante personers udvikling og indbyrdes forhold på bedste vis. 

Bonusinfo:
Jeg havde oprindeligt regnet med, der ville være tale om en trilogi, hvor hver af de tre politifolk ville være hovedpersoner på skift, men på Krimimessen 2023 fortalte forfatteren, at han lige var i gang med at skrive bind 6, og at alle bind med hver sin hovedperson har hans hjemby Pori som lokalitet. 

Han sagde, at han endnu ikke havde bestemt om nogen skal dø og hvem.

Finland er kåret 6 gange i træk som det lykkeligste land og forfatterens hjemby Pori, som han karakteriserede som en blanding af smuk natur og en grim by, er kåret som den lykkeligste by i landet – og Tuominen selv som den mest positive person i byen! Så han mente selv, han måtte være Finlands lykkeligste mand.

Arttu Tuominen
Fortiet
Modtryk, 2023
351 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Aksel Sandemose: En flygtning krydser sit spor

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 okt, 2023 23:19

Beskrivelse af bogen:
Undertitlen er “Espen Arnakkes kommentarer til Janteloven”, men den er også udkommet med undertitlen “Fortælling om en Morders Barndom”, og den ultrakorte beskrivelse i bibliotek.dk er da også “En morder ser tilbage på sin barndom og ungdom for derigennem at finde motivet til sin handling”.

På Litteratursiden beskrives bogen kort sådan: “Janteloven må siges at være Aksel Sandemoses hadegave til eftertiden. Loven, der blev nedfældet i ‘En flygtning krydser sit spor’, er siden blevet brugt flittigt af mennesker, der følte sig undertrykt af småborgerligheden. Bogen er ikke let og flydende læsning, men man bør unde sig selv at læse den”.

Læs hele anmeldelsen her: https://litteratursiden.dk/boeger/en-flygtning-krydser-sit-spor.

Min anmeldelse:
Bogen var skrevet færdig i 1930 og udkom første gang i 1933. Næste udgave blev udgivet i 1955, og det er et senere oplag heraf, jeg har læst. Sandemose kommenterer og udvider denne senere udgave med rettelser og kommentarer til indhold og nye synspunkter. Det gør han i direkte kommentarer til læserne.

Det er en bog med mange sider, mange kapitler (168) og ikke mindst mange livsfilosofiske betragtninger. Bogen har derfor også været genstand for mange analyser, og den er også en klassiker, som var oplagt emne i den læsegruppe – Sure Gamle Mænd”, jeg er med i. For kun en enkelt havde læst den for længe siden, og vi ville alle gerne læse/genopfriske den. Se senere i anmeldelsen hvordan det så gik i læsegruppen.

Bogens indhold er Espen Arnakkes beskrivelser af sin opvækst i den fiktive by Jante og hans følgende liv. Det hele fortælles som tidligere nævnt i mange og korte kapitler, og handlingen er ikke kronologisk, men det virker logisk i forhold til forfatterens hensigt med bogen. 

Hele tiden er der henvisninger til tidligere og kommende historier i bogen og Espen Arnakkes liv, og især henvises der mange gange til det mord, han begår i Mystery Harbour i Canada, og som fremhæves i den oprindelige undertitel. 

Sandemose skriver selv sådan i bogen: Jeg følger mere én tråd ad gangen, det er umuligt andet, fordi livet ikke er en lige linje. Jeg forlanger ikke, at du skal kunne se alle trådene samtidig. Men jeg ved, at den, der vover at genfortælle sit liv ganske hensynsløst, til sidst vil holde alle trådene i sin hånd, og da har han ført sig selv up to date. Da står jeg ved siden af mig selv, Espen ved siden af Espen, da blandes vi og bliver én. Da har flygtningen fundet livets eneste reelle skanse.

Teksten er et eksempel på Sandemoses skrivestil, jeg havde svært at omstille mig til efter at have læst nyere bøger. Det tog en del sider at komme nogenlunde på bølgelængde med bogen og dens kalejdoskopiske måde at fortælle på.

Helt reel social mobning og undertrykkelse kombineret med en del selvmedlidenhed og selviscenesættelse fra hovedpersonens side er de to sider af de elementer, der har haft betydning for Espen Arnakkes (og Aksel Sandemoses) liv. Uanset hvilken side forløbet ses fra, så har kombinationen givet det resultat, der vises i bogen. 

Jeg fik ikke læst bogen færdig. Det var simpelthen ikke muligt for mig at holde interessen i teksten, hvor argumenter og synspunkter kørte i ring. Heller ikke et smugkig på de sidste sider fik mig til at læse resten af bogen.

Erfaringer og synspunkter fra læsegruppen Sure Gamle Mænd:
Vi valgte at ville læse bogen ud fra flere erfaringer i læsegruppen med andre af Sandemoses bøger, fordi kun en af os havde læst den, fordi vi kendte begrebet Janteloven, og fordi bogen har en slags klassikerstatus – uden den dog viste signal være med i Kulturkanonen.

“Det var rigtigt mange ord at skulle igennem”, var en af bemærkningerne, da vi gennemgik bogen, og det viste sig også, at heller ingen af de øvrige medlemmer havde fået læst bogen færdig. Det var første gang nogensinde, det var sket.

Flere af læsegruppens koner havde sagt: Hvorfor piner du dig selv med at læse en bog, du døjer sådan med at læse?

Bogen kommer selv med et 11. bud til Janteloven, men på læsegruppens møde blev et 12. bud formuleret: “Du skal ikke tro, du behøver at læse det hele.”

Men samtidig var der bred enighed om, at det var godt, vi havde haft bogen på programmet. Alle havde fundet bogen interessant at læse og havde især hygget og moret sig over beskrivelserne af de mange typer fra alle samfundslagene i Jante.

Jeg afstår fra at give bogen stjerner.

Aksel Sandemose
En flygtning krydser sit spor 
Schønberg, 1972 (7. udgave)
438 sider

Bogen er lånt på biblioteket. Og ingen af os havde set filmatiseringen

Janteloven
Sådan ser Janteloven ud:

  1. Du skal ikke tro, at du er noget.
  2. Du skal ikke tro, du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro, du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro, du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro, du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro, du kan lære os noget.

Den positive jantelovPoul A. Jørgensen fik i 1977 udgivet bogen – “Hvordan finder vi en ny fælles målsætning? : om menneskesynet og dets konsekvenser” –  der bl.a. rummer denne omvendte jantelov:

1. Du skal vide, vi andre regner med dig.
2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste er helt afhængige af dig.
3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.
4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.
5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.
6. Du skal vide, at du hører sammen med os.
7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.
8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats.
9. Vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab.



Morten Skjoldager: Spion i blodet – Frank Jensens liv med hemmeligheder

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 okt, 2023 08:49

Fra bogens bagside:
I “Spion i blodet” åbner Frank Jensen op for sit liv med skelsættende hemmeligheder som chef i PET og som barn af to spioner.

Terrorister, eftersøgte nazister, Blekingegadebanden og dobbeltagenter under den Kolde Krig. Frank Jensen har gennem årtier været en af de mest betroede mænd i PET, og har som en af meget få haft kendskab til nogle af de største og mest afgørende statshemmeligheder.

I “Spion i blodet” giver han et hidtil ufortalt indblik i liv som spion-, anti-terror- og operativ chef i PET og virkelighedens efterretningsarbejde. Derudover deler han også sin gribende, personlige fortælling om at vokse op som barn af to forældre fra et hemmeligt spionnetværk og sin søgen efter at finde sandheden om sin fars mystiske død en forårsdag i 1971.

Palle Thomsens anmeldelse:
Jeg har aldrig været den store fan af spionromaner, skæg og blå briller, men denne bog fangede mig. Frank Jensen har fortalt sin historie til Morten Skjoldager, som er journalist på Politiken og har skrevet om terror og efterretningstjeneste i 15 år.

Man får et godt indblik i “maskinrummet” i efterretningstjenesten. I mange år var det den kolde krig, der dominerede, men efter murens fald i 1989 kom terrorbekæmpelse til at fylde mere og mere. 

Han fortæller ikke alt – tavshedspligten gælder også for pensionerede efterretningschefer. Det er ikke altid et spændende arbejde, meget rutinearbejde, lange og kedelige overvågningsperioder. Han fortæller også om fiaskoerne, der er virkelig morsom beretning som fik mig til at hyle af grin. 

Det er en fin fortælling som man bliver klogere af, velskrevet og veldisponeret.

8 point ud af 10 mulige skydeskivepoint.

Morten Skjoldager
Spion i blodet – Frank Jensens liv med hemmeligheder
people’s, 2023
300 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Den norske krimiblog – Krimlitteratur

Diverse, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 okt, 2023 08:44

KRIMLITTERATUR.COM er en blog om krimier drevet af den norske krimiforfatter Geir Tangen i samarbejde med et udvalg af andre norske krimiforfattere og bogbloggere
Første indlæg blev lagt på siden 1. august, og indtil nu er det blevet til godt 200 indlæg om alt det, der foregår i den norske krimiverden. Det er spændende at følge med i, hvad der sker i Norge, og det er også lidt skræmmende, at så få bøger bliver oversat til dansk.
Læs bloggen – og abonner evt. på deres nyhedsmails.



Lone Theils: Uforløst

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 okt, 2023 22:37

“Uforløst” er 3. del af serien med Signe Brask, og den gæsteanmeldes af Palle Thomsen

Jeg har tidligere selv anmeldt seriens  to første bind her:
“Savnet” – http://blog.drustrup.dk/#post264
“Undergravet” – https://blog.drustrup.dk/?p=968

Fra bogens bagside:
Dybt inde i en skov i det nordlige Norge finde politiet en forladt rygsæk med fire pas, der viser sig at tilhøre en familie fra Vestjylland. Politiassistent Signe Brask bliver sat på sagen og finder hurtigt ud af, at familien med de to døtre har været del af en religiøs menighed, som de imidlertid har brudt med. Og nu lader det til, at familien er forsvundet.

I sit forsøg på at finde ud af, hvad der er sket med familien, bliver Signe mødt af et miljø, der holder tand for tunge, men pludselig bliver sagen langt mere personlig og farlig, end hun kunne have forestillet sig. For da Signe, stik mod alle ordrer, rejser til Norge for at følge sagen til dørs, handler det ikke kun om at opklare et smerteligt mysterium om en forsvunden familie. Signe flygter samtidig fra en stadig mere hævngerrig chef og et forhold, der er ved at knække under presset af de hemmeligheder, Signe holder på. Men ingen, heller ikke Signe, kan flygte fra fortiden…

Palle Thomsens anmeldelse:
Goe gamle Lone, hun er efterhånden en garvet krimiforfatter. Dette 3 bind af Signe Brask serien er ligeså god som de forrige. Hun kører den ikke på rutinen, men bygger fint videre på Signes liv i det vestjyske. Denne gang med afstikkere til det nordlige Norge og en god beskrivelse af religiøs fanatisme.

Ind i mellem kunne man ønske sig en lidt mere detaljeret beskrivelse af forskellige handlinger, men på den anden side så vil det gøre bogen længere og man kan jo godt tænke selv. 360 siders stilsikker krimi med en fed slutning.  Godt gået, Lone.

9 skydeskivepoint ud af 10 og 5 krimihjerter.

Lone Theils
Uforløst
people’s, 2023
360 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Deepti Kapoor: Lasternes tid

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 okt, 2023 22:09

Fra bogens bagside:
Wadia-familien – elsket af nogle, hadet af andre og frygtet af alle.

I Lasternes tid foldes en eksplosiv fortælling ud om tre skæbner, der bliver uløseligt bundet sammen: Ajay, den fattige dreng, der ender i New Delhi, hvor han som tjener for playboyen Sunny fra den berygtede Wadia-familie bliver vidne til familiens voldelige metoder, og endelig smukke og frigjorte Neda, den nysgerrige journalist, som bliver fanget i spændet mellem sin moral og en stor passion.

Lasternes tid lige dele spænding og familiesaga om vold, magt, penge, menneskelig korruption og familiebånd, der kvæler.

Min anmeldelse:
Jeg har læst flere bøger, der foregår i Indien, og de tre, der indtil nu har stået stærkest for mig, er David Roberts Gregory: Shantaram, Aravind Adiga: Den hvide tiger og Vikas Swarup: Q & A – drengen der havde svar på alt. (Den sidste er filmatiseret med titlen Slumdog millionaire). Fremover suppleres de på bedste vis af denne helt nye og skræmmende bog Lasternes tid.

Bogen, der foregår i nutidens Indien, viser bagsiden af og strukturerne i et indisk samfund, der er både konfliktfyldt og grænseløst kontrastfyldt. Især de store kontraster er bærende for bogens konflikter i en nådesløs kamp om penge og magt. En kamp hvor ofrene – ud over de mange mennesker, der lider og dør, er moral, retfærdighed og ordentlighed. Midlerne – ud over våben, er undertrykkelse, penge, mange penge og korruption.

Som skrevet på bagsiden fortælles historien med de 3 centrale hovedpersoner, og den bæres især af relationerne mellem den oprindeligt fattige Ajay og Sunny, som er arving til et økonomisk imperium baseret på mafiametoder.

Det er en voldsomt rå og barsk histore, der fortælles hårdt og kontant, og uden nogen form for opblødende filter. Der efterlades i bogen heller ikke meget håb om, at noget som helst vil ændre sig til det bedre i det indiske samfund og for de mange milliarder personer i bunden af samfundet. Derfor er det også på alle måder hårdt at læse bogen, men jeg gjorde det, og jeg glemmer den ikke.

Bogen bør læses af flere grunde og af mange læsere. Indien er et land med en stigende international betydning og en lang kulturel baggrund. Det er også et fascinerende land at rejse i, især hvis man, som jeg gjorde det på en rejse for et par år siden, kommer lidt ind bag turistdestinationernes flotte facader. Men den bør også læses, hvis turen til Indien “kun” bringer dig til den gyldne trekant New Delhi, Jaipur og Agra med Taj Mahal.

Bogen skal ubetinget have mine 5 maksimale stjerner!

Deepti Kapoor
Lasternes tid
Gutkind, 2023
598 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »