Fra bogens bagside: En mand dør i et stenskred på en øde strand på Øland umiddelbart efter at have lagt en krans af roser på jorden.
Da politikvinden Tilda Davidsson flytter blomsterkransen, finder hun de forvitrede knoglerester fra en mand, der sidst blev set sammen med hendes 86-årige slægtning, skipperen Gerlof. Gerlof er gammel og efterhånden svagelig, men ligfundet minder ham om en af hans livs værste stunder, og han kaster sig derfor ud i at finde ud af, hvorfor en så gammel tragedie stadig skaber skræk og had. Et had så stærkt, at mordet på stranden bare er en begyndelse.
Min anmeldelse: Ud over nogle fremragende og spændende enkeltstående bøger – som f.eks. “Sankt Psyko” – har Theorin tidligere skrevet 4 bøger under serietitlen Ølands-kvartetten: Skumringstimen / Natstorm / Blodlag / Gravgæst. Sidste bind kom 2014, men nu har serien fået ny titel, for kvartetten er udvidet med denne nye historie.
Det er stadig med den herlige, gamle Gerlof Davidsson i en af hovedrollerne i bogen. Fra alderdomshjemmet er han stadig aktiv i opklaringen af både den aktuelle sag med dødsfaldet under stenskreddet og de sager i fortiden, der måske ligger bag. Heri indgår også hans traumatiske oplevelse, da hans eget skib brændte. Desuden spiller en skolebrand i 1929 også en central rolle.
Selv om Gerlof undervejs testes for begyndende demens, er han på ingen måde forvitret. Han bidrager på bedste vis Tilda Davidsson med sin viden om fortidens begivenheder. Hun er Gerlofs brors barnebarn, og selv om hun forsøger at begrænse Gerlofs detektivarbejde, så lykkes det heldigvis ikke.
Det er en bog og en serie, hvor lokaliteten på fornem vis indgår som aktiv del af bogen – både geografien/naturen og andre lokale forhold. Foruden krimisagerne og Ølandsstemningerne rummer bogen fine skildringer af livet på plejehjemmet. De tilføjer bogen et ekstra underholdende element, og det er herligt, at den del erstatter de sædvanlige, personlige samlivsproblemer i mange andre svenske kystklimaer og skærgårdskrimier. Det gør ikke spor!
Johan Theorin har rigtigt godt styr på såvel plotstyring og på at fortælle en god historie, så det bliver til 9 skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Johan Theorin Forvitring Modtryk, 2022 413 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: På tærsklen til den moderne verden splittede vi verden op i leg og arbejde. Legen blev tilsidesat som tidsspilde, og arbejdet fremhævet som sikring af artens overlevelse. Men det er ikke i vores kamp for overlevelse, vi finder meningen med tilværelsen.
Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den udviklingsrevolution, hvor store dele af menneskeheden fik fra opdagelseslystne jæger-samlere til pligtopfyldende, fastboende agerbrugere. Det legende menneske og det arbejdende menneske blev delt i to, og den udvikling har betydning for måden, vi lever på i dag.
Med historien i hånden viser de fire forskere, at legen ikke kun skal tilhøre vores pauser. Vi skal fungere som hele mennesker, inklusiv leg, fantasi, opdagelseslyst og modet til at prøve noget af – og turde fejle.
Min anmeldelse: Bag bogen er der en imponerende mængde viden, tolkninger af data samt omfattende litteraturstudier. Deraf følger formidlingen af forfatternes synspunkter og konklusioner. Systematisk og i korte kapitler argumenterer de for deres synspunkter på menneskets udvikling og sociale liv, og det er meget, meget interessant læsning.
Det er nemlig spændende at følge de 4 erfarne forskere i deres faktuelt baserede formidling af viden kombineret med deres antagelser om livet i forhistorisk tid. Der er jo ingen skriftlige kilder fra den gang, men kun fund der kombineret med viden om senere naturfolks liv både bliver til overbevisende beskrivelse af forhistorisk udvikling, og samtidig bliver det til relevant inspiration for menneskets liv i dag.
Bogens slutsætning inden den omfattende litteraturliste er denne: Mere end nogensinde før er det afgørende, at vi udvikler flere ideer til, hvad ser kan motivere os, og forholder os aktivt til, hvad der engang har været menneskeligt muligt.”
Selv om bogen er en helhed, og der er en følgerække i kapitlerne og argumentationen, så er emnerne opdelt i 7 dele, hvor set også er en fornøjelse at læse de enkelte dele hver for sig. Det er nemlig ikke en bog, man hurtigt bliver færdig med. Den kan læses flere gange både i sin helhed og de enkelte dele hver for sig.
Det er en fremragende formidlet fagbog, der er både spændende og givende at læse, så det bliver til 5 sikre stjerner.
Rane Willerslev, Lasse Vilien Sørensen, Mads Dengsø Jessen og Henrik Hvenegaard Mikkelsen: En historie om mennesket – Homo Sapiens og meningen med tilværelsen People’s, 2022 265 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen er gæsteanmeldt af Charlotte Johansen, som tog udfordringen op på en krimicafé, jeg holdt på Brønderslev Bibliotek.
Fra bogens bagside: I en lille bygd på Færøerne bliver fire præster fundet i en pøl af deres eget blod. Præsterne er i fuldt ornat, og umiddelbart ville det ligne et kollektivt selvmord, hvis ikke det var, fordi en femte præst, der også var til stede den nat, drabene fandt sted, er sporløst forsvundet.
Som repræsentant for specialenheden Task Force 14 sendes Lucas Stage derop sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen for at assisterer det lokale politi. Sidsel er født og opvokset på Færøerne, men har ikke sat sine ben deroppe, siden hun som 13-årig flyttede til Danmark sammen med sin mor og væk fra sin far og tvillingebror, Hjalti.
Både Lucas og Sidsel er på godt og ondt fremmedelementer i det lille lokalsamfund, og mens tiden arbejder mod de to danske efterforskere, vikles de langsomt ind i et mørkt, brutalt og blodstænket net af fortielser og religiøse fanatikere, der kun går på knæ for gud.
Charlotte Johansens anmeldelse: Den nittende ø er bind 2 i serien om Lucas Stage og David Flugt. Bind 1 hedder “Manden i tre dele”. Den her bog har Lucas Stage fra Task Force 14 som hovedperson.
Samtidig med at vi følger efterforskningen på Færøerne, får vi et indblik i hans svære opvækst, og det er ikke tit, man møder en så usympatisk hovedperson. Han er en manipulerende og dybt korrupt politibetjent. Men samtidig er han en dygtig politiefterforsker. Han arbejder bedst alene, da hans metoder ikke altid just er efter bogen.
Han bliver sendt til Færøerne sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen, som vi også hører en del om, for at opklare en bestialsk forbrydelse, hvor 4 præster enten brutalt er blevet myrdet eller har begået kollektivt selvmord, og den lokale præst mangler. De finder hurtigt ud af, at der er tale om en opsigtsvækkende drabssag, hvor ikke alt er, som det ser ud til at være.
Sidsel Jensen, der er vokset op på Færøerne under navnet Eivør, er tvillingesøster til den lokale politimand Hjalte. Hun forlod Færøerne som helt ung og har ikke været tilbage siden. Det er heller ikke med hendes gode vilje, at hun bliver kaldt tilbage til Færøerne for at hjælpe med opklaringen, og det giver da også en del problemer med de lokale og især med hendes familie, der er dybt religiøse ligesom resten af lokalbefolkningen i bibelbæltet. Her er alt lagt i Guds hænder, og de ser ikke velvilligt på den måde, Lucas griber sagen an på.
Thomas Bagger har skrevet en rigtig god krimi med et plot, der virkelig overrasker, og hvor helten samtidig er en skurk. Den er utrolig velskrevet med flotte naturbeskrivelser, og den er svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang. Den slutter selvfølgelig med en cliffhanger, og jeg glæder mig til den kommende bog i serien.
Jeg giver den 9 point, der svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Thomas Bagger Den nittende ø Politikens Forlag, 2022 384 sider
Bogen er anmeldt at min tidligere kollega, forfatter og bibliotekar emeritus Bjarni Aakesson Filholm. Han var i sin ungdom aktiv på den rytmiske musikscene på Bornholm. Det har han bl.a. skrevet om i sine selvbiografisk inspirerede romaner “Lykkepust fra Liverpool” og “Fraklip”. Han fik dengang tilnavnet “Bornholms Bob Dylan”, så det var helt oplagt at lade Bjarni anmelde denne bog.
Fra bogens bagside: Bogen er Bob Dylans masterclass i sangskrivningens kunst. I over 60 essays om sangtekster skrevet af en af de største musikere i den moderne sanghistorie kommer læseren med ind i det musikalske værksted. Den ikoniske amerikanske musiker og modtager af Nobelprisen i litteratur har haft et album på hitlisterne hvert årti siden tresserne.
I denne bog fokuserer han ikke på sine egne tekster, men tager afsæt i sange af andre kunstnere – fra Stephen Foster til Elvis Costello og fra Hank Williams til Nina Simone. Han dykker ned i, hvordan en enkelt stavelse kan skade en sang, analyserer det, han kalder det nemme rims fælde, og finder forbindelser mellem bluegrass og heavy metal. Og selv om Dylans essays i princippet handler om musik, er de i virkeligheden nok så meget meditationer og overvejelser over det at være menneske.
Bjarnis anmeldelse: I denne på flere måder flotte bog skriver Bob Dylan om andre kunstneres sange. 66 sange til oplysning for dem, der tæller.
Ja Bob Dylan himself, verdensberømt sangskriver og Nobelprisbelønnet poet, ved jo nok, hvordan en melodi skal sættes sammen, og ikke mindst hvordan en tekst skal tilrettes. Det har han bevist lige fra 1960’erne og fremefter. Derfor er det interessant at læse Dylans tanker og følelser i forbindelse med de sange, han har valgt at fokusere på i nærværende prosabog.
Jeg kan over en bred kam godt lide Bob Dylans eget værk. Flere af hans sange har betydet og betyder stadig meget for mig. Mit forventningsniveau var derfor højt, da jeg gik ombord i denne flunkende nye bog om andre kunstneres sange, der falder i mesterens smag. Og lad det være sagt med det samme. Jeg blev ikke skuffet. Det er det rene guf fra Dylans hånd
Om de mange udvalgte sange skriver Dylan, hvad selve sangen handler om, tiden den blev “født” i, sangens univers med dens aktanter, stemningen inde i sangen og sin personlige fortolkning. Nogle af disse essays er poetiske på niveau med teksterne til de sange, han skriver om.
Jo mere jeg læser, des bedre synes jeg om idéen med denne bog. De udvalgte sange er klassikere hver og en på sin egen måde og fælles for disse evergreens er, at Dylan kan lide dem, har et forhold til såvel tekst som musik og derfor har valgt at fokusere på netop disse sange. Der er sange fra 1950’erne og videre op gennem tiden.
Lad mig illustrere mit udsagn med et par eksempler: Først Little Richard “Tutti frutti” fra 1950’erne, hvor Dylan med kaleidoskopiske associationer skriver inspireret, veloplagt og kort om sangens titel, tungetale og vækkelsesprædikanter, om personerne i Little Richards sangunivers: Uncle John, Long Tall Sally og Melinda. Dylan skriver videre: “Little Richard var alt andet end lille. Han siger, der er ved at ske noget. Verden er ved at gå under. Han er prædikant. ‘Tutti Frutti’ slår alarm”.
Dernæst The Who med deres kæmpe tresserhit “My Generation”. Her går Dylan helt ind i sangen, lever sig ind i tekstens univers, tiden, ophavsmanden, Pete Townsends sindsstemning og filosoferer lidt bistert over slægters og generationers gang. “Her er en sang, som ikke er positiv over for nogen og tvivler på alt”, fastslår Bob Dylan om ovenstående sang.
Endelig har jeg lyst til at nævne Hank Wiliams klassiker: “Your Cheating Heart”, som jeg tidligere har hørt (mange gange) og blot opfattet som en ret enkel og meget bedrøvet kærlighedssang. Men det gør jeg ikke mere. Ikke kun. Dylan fabulerer dels over hjerteknuserens karakter og motiv og dels den svigtedes tilstand og ikke særlig fromme men forståelige ønske om, at den person, der svigtede, også måtte komme til at lide alle kærlighedens kvaler. Dylan skriver blandt andet: “Sangen her kan opfattes på flere forskellige måder”, og det er jeg efter læsning af hans essay helt enig med ham i. Det er en sang, som stilfærdigt men overbevisende demonstrerer, at “less is more”.
Der er så mange andre eksempler, jeg kunne have valgt at fremdrage, fordi de også gav genklang inde i mit eget private musik- og lyrikresonans-univers. Fristende, men det tillader pladsen ikke.
Bogens fysiske udstyr er på toppen med en læsevenlig sats og fyldt med flotte og stemningsfulde illustrationer fra især 1950’ernes Amerika. (Eneste anke kunne være, at der ved illustrationerne mangler oplysninger om, hvad de forestiller; – bortset fra et gnidret dobbeltoplag bagerst i bogen med info om arkivresearch og clearing af rettigheder. Men det er nu kun en skønhedsplet i det store billede).
Ellers er værket inspirerende og forførende hele vejen igennem. En flot udgivelse både hvad angår indhold og udseende; – og så er det en bog, man efter endt læsning kan vende tilbage til for at genopleve de enkelte essays, hvis man lejlighedsvis igen skulle støde ind i en af de udvalgte sange, som Dylan har valgt at fortælle om.
Det er en 5 stjernet bog!
Bob Dylan Den moderne sang Gutkind, 2022 339 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bjarni Filholm Åkessons bog ”Fraklip” har forfatteren på forsiden.
Fra bogens bagside: En 98-årig kvindes mystiske død i Vestjylland kædes sammen med mordet på en kontroversiel amerikansk højesteretsdommer. På begge lig finder man ældgamle romerske amuletter, der har været bortkommet i en menneskealder.
Mens efterforskeren Vivi dykker ned i det vestjyske lokalmiljø, allierer hendes chef, Peter, sig med den rebelske arkæolog Nanna, der udover at være ekspert i amuletter også er lidt af en Indiana Jones. Snart går den vilde jagt fra Vestjylland til Kairo og fra Vatikanet og videre ud i verden.
Min anmeldelse: Jeanette Varberg er en fantastisk fortæller og en fremragende formidler, når hun i ord og tale har sit vante fagområde på Nationalmuseet som emne. Det har hun vist til foredrag samt i flere bøger om vikingetiden. Her formidles fakta og synspunkter på inciterende vis, så hvordan ville det mon gå, når hun forlader fagområdet og brygger sin egen historie?
Det var jeg spændt på, da jeg begyndte denne bog, men jeg overgav mig hurtigt. Hun fortæller en rigtig røverhistorie med fuld fart og dramatik. Et mord på en gammel dame i et indremissionsk miljø og et mord på en amerikansk kvindelig højesteretsdommer følges af endnu et mord i Egypten. Alle ofrene med amuletter og andre hellige genstande fra fortiden.Hvordan kan det da hænge sammen? For selvfølgelig er der en sammenhæng.
De to parallelle efterforskninger – dels i Vestjylland og dels i Egypten, Italien og USA – afslører, hvordan det hele er tæt forbundet. Men det bliver ikke let. Det er livsfarligt og dramatisk.
Når den kvindelige arkæolog, Nanna, på bagsiden sammenlignes med Indiana Jones, er det helt korrekt. Et andet univers, bogen kan sammenlignes med, er Dan Browns religionskonspiratoriske verden. I bogen bruges der nemlig på samme måde som i hans bøger en del emner fra religionshistorien, og der er også i Jeanette Varbergs bog fokus på de katolske kirkes næsten uendelige magt til at kontrollere og bestemme over sandheden. I Danmark er der især fokus på den magt, som Indre Mission udøver med hård hånd i det vestjyske. Et overordnet tema er nemlig magtens fordeling, og det er især mht. den skæve kønsfordeling af magt og indflydelse, der står centralt – historisk og aktuelt.
De tre hovedaktører er nogle herlige personer, der supplerer hinanden rigtigt godt. Og de bidrager på hver deres måde til opklaring og dramatik. Dem kunne jeg godt tænke mig at møde igen, hvis de bliver aktørerne i en helt ny eventyrlig historie med et andet tema. Historien fortælles kronologisk med angivelse af tid og sted, og den suppleres af korte kapitler fra Vestjylland sidst i 1800-tallet, hvor der i 1893 døde rigtigt mange fiskere i en stor naturkatastrofe med mange enker til følge. Deraf bogens titel.
Bogen er et dejligt miks mellem historisk faktuelle begivenheder og forfatterens fabuleren over dem. Med sin baggrund i Danmark og med plottet solidt plantet i fakta og kombineret elegant med fantasier gør det bogen til betydeligt mere interessant læsning end DaVinci-mysteriet og de andre bøger af Brown. Det skyldes også forfatterens store fortælletalent. Hun beskriver iøvrigt kort i et efterskrift de historiske fakta bag plottet.
Det er kort fortalt en spændingsbog på et højt internationalt niveau.
9 point på min krimi/spændingsskydeskive og 5 krimihjerter på Krimifan.dk
Jeanette Varberg Enkernes land Politikens Forlag, 2022 523 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: En genial studerende finder i 1960’erne afgørende bevis for den nye og revolutionerende teori om kontinenternes drift. Men det geologiske miljø er ikke klar til teorien og støder hende fra sig, og hun tager sit liv.
Hvorfor forsvandt hun i stedet for at blive berømt?
Hvad var det, hun opdagede i moleret på Fur, og hvad var der i den kasse, hun efterlod sig?
Hvorfor sejlede hendes søn tyve år senere ud af havnen for aldrig at vise sig igen, og hvorfor tager hendes søster mange år senere kontakt til det eneste menneske, der har en chance for at rede trådene ud?
En roman om relationer og sammenhænge på tværs af årtier og om den geologiske videnskabs store erkendelser.
Min anmeldelse: Keld Conradsen har jeg nydt at læse og kender som en forfatter med nogle velskrevne historier med helt specielle vinkler. Det gælder bl.a. “Centrifugen”, som jeg anmeldte her: http://blog.drustrup.dk/#post49
Også denne gang har det været en fornøjelse at læse en bog af Keld Conradsen. Fortalt fra 3 tidsperioder – 1960’erne, 1980’erne og nu – bliver man som læser ledt gennem en flere emner, som f.eks. kontinentaldriften, kønsdriften, de geologiske lag i Furs moler, livet som ung og studerende i Århus, familiens betydning, forholdet mellem børn og forældre, om svigt, om venskaber, om at stikke af og om at blive.
Jeg-fortælleren får i nutiden en kasse papirer af en ældre dame. Det har været hendes søsters – den søster, som i 1960’erne var en superdygtig og nyskabende geologistuderende, men som blev bortdømt af sine lærere og det geologiske parnas.
Jeg-fortælleren var ven med den studerendes søn i 1980’erne og går nu på jagt efter sandheden om først moderens og senere sønnens forsvinden. Selv om det godt kunne lyde sådan, er der ikke tale om en egentlig spændingsbog. Slet ikke. Der er tale om en bog, der både kan og vil noget mere og andet.
Der er en del geologi, og som sædvanlig nyder jeg et faktuelt videnskabeligt indhold i en roman, når det doseres i passende mængder og i øvrigt er en integreret del af romanen. Det er 100% tilfældet her. Et andet godt eksempel er Sissel-Jo Gazans bøger, der skriver mere omfangsrigt, mens Keld Conradsen skærer sin historie til med sikker hånd på færre sider.
Det er en meget velskrevet roman, der skaber en sammenhæng mellem flere lag og tidsperioder – både geologisk og mellemmenneskeligt, og som også rummer mange gode formuleringer og tanker. Keld Conradsen har sin helt egen stemme i dansk litteratur.
I får lige et citat: “Litteraturen med alle dens tråde og sammenhænge og alt sit liv vil også være der, når jeg engang er borte. Men mine egne opdagelser i den, det net, jeg har spundet af betydninger og indsigter, vil dø med mig. Det er et andet paradoks: Midt i litteraturens mangfoldighed er man alene.”
5 sikre stjerner!
Keld Conradsen Byen og havet Modtryk, 2022 250 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Forlaget Modtryk synes, at bogen vil være god at læse sammen med andre, og det er jeg helt enig i. Så de har lavet noget godt materiale til brug i læsekredse. Hent det HER.
