Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Napoli 1946. Syvårige Amerigo hutler sig igennem tilværelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Men da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid. 

40 år senere vender han tilbage til Napoli for at begrave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen.

Bogen giver stemme til de 70.000 børn, der i tog krydsede den italienske halvø efter krigen. I Norditalien fik børnene mulighed for et bedre liv, men adskillelsen havde også store menneskelige konse­kvenser.

Min anmeldelse:
Hovedpersonen Amerigo lever et lidt sølle og fattigt liv, hvor moderen gør hvad som helst for at skaffe brød på bordet til familien, der efter storebroderens død kun består ham og moderen Antonietta Speranza (Håb). 

Bogen beskriver den velmenende indsats på politisk og social baggrund med at hjælpe hårdt stillede og fattige børn ved at flytte dem til bedre stillede familier. Indsatsen viser også de store forskelle mellem Syditalien og Norditalien.

Det at flytte børn ud af områder, der på forskellig vis er ramt af sult, naturkatastrofer eller krig, er set flere steder i historien, men jeg havde ikke hørt om børnetogene i Italien. Jeg havde derimod hørt om f.eks. danske feriebørns ophold på landet, wienerbørn, finlandske børn. (En hel del anderledes parallel er også den danske stats måde at behandle en gruppe grønlandske børn på.)

Handlingen i den barske og gribende historie beskrives helt fra Amerigos synsvinkel med især hans tanker – i bogens første 3/4 med en klar børnestemme og i sidste del med den voksnes eftertanke.

Bogen er skrevet i et poetisk sprog, der på en gang gør beskrivelserne både sentimental, følelsesladet og kærlig. Det er en  stærk psykologisk beskrivelse af, hvor langt forældre vil gå for at gøre noget godt for deres børn. Den viser også, hvordan børn påvirkes og traumatiseres af savnet og længslen efter deres forældre samt af så markante og ufrivillige omvæltninger.

Slutningen får hovedpersonen til, næsten 40 år efter han blev flyttet, at forliges med sin fortid og sit liv. Han fik da også nyt efternavn efter den nye familie: Benvenuti (Velkommen).

Da vi diskuterede bogen i læsegruppen “Sure Gamle Mænd”, var vi helt enige om, at det en god bog, der gør indtryk. Derfor får den også 4 sikre stjerner af mig:

Viola Ardone
Drengen fra Napoli
Cicero, 2020
277 sider

Bogen er lånt på biblioteket.

Fra bogens bagside:
Sommeren 2003: USA har lige invaderet Irak, da Jamal Kabir, en velintegreret flygtning fra talibanernes Afghanistan, findes brutalt myrdet i Stockholm. Hurtigt anklages den temperamentsfulde Giuseppe Costa, som har haft et bemærkelsesværdigt sammenstød med Kabir, kort tid inden ofret findes død, men han nægter sig skyldig.

Den excentriske professor Hans Rekke, internationalt anerkendt ekspert i forhørsteknik, får til opgave at knække Costa. Men da han involveres i sagen, kasserer han som det første demonstrativt hele politiets efterforskning. Costa løslades, og politiet står tilbage uden spor. Kun Micaela Vargas, en politikvinde som allernådigst har fået en plads i efterforskningen, nægter at acceptere det og opsøger Rekke på egen hånd.

Det umage par starter forfra, og pludselig bevæger efterforskningen sig i enkelt ny retning, til CIA’s jagt på terrorister og talibanernes krig mod musikken, og det store spørgsmål: Hvem var Jamal Kabir? Offer eller gerningsmand.

Min anmeldelse:
Efter de 3 bøger, som David Lagercrantz skrev som fortsættelser af Stieg Larsson Millennium-serie, er han tilbage med fokus på sit helt eget selvstændige forfatterskab. Det sker med denne thriller, der er første del af en planlagt ny serie med Hans Rekke og Micaela Vargas som hovedpersoner. 

Jeg var ikke specielt glad for forfatterens fortsættelser af den helt specielle trilogi om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Derfor var jeg skeptisk inden læsning af denne bog, men jeg blev på alle måder fanget ind af historien og den måde, den fortælles på. Rigtigt godt at Lagercrantz nu har defineret sit eget univers. 

Det er nemlig blevet en voldsomt spændende og actionfyldt historie. Der er klassiske krimielementer, og der er skarpe internationale vinkler, så jeg regner med, at bogen bliver en pæn international succes, og for mig vil en filmatisering ikke være usandsynlig. Der er i teksten mange levende billeder fra begivenheder i bogen. Det viser forfatterens evne til at skrive rigtigt godt og fængslende.

Mht. de klassiske krimielementer, så der bl.a. en god del inspiration fra Sherlock Holmes i den måde, som Hans Brekke arbejder på. Hver af de to hovedpersoner er nogle helt specielle typer med nogle særlige faglige evner og personlige egenskaber. De supplerer hinanden, så sammen udgør de et godt makkerpar. 

I slutningen af bogen introduceres helt kort en ny sag med et spørgsmål, som de nødvendigvis må tage fat på at finde svaret på. Den sag vil jeg se frem til at læse om!

9 skydeskivepoint! Og 4 hjerter på Krimifan.dk .

David Lagercrantz
Obscuritas
Politikens Forlag, 2022
395 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

En spændende krimihistorie placeret midt i den aktuelle, samfundsmæssige virkelighed i Danmark, men med tråde tilbage til den politiløse periode under Besættelsen. Både relevant og underholdende. God fortsættelse af serien med bl.a. politihistoriker Maria Just.

Fra bogens bagside:
Under opgravningen af døde mink i et øde område af Vestjylland dukker skelettet af en ung kvinde frem af mulden. Alt tyder på, at hun har ligget i jorden i årtier, og det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet i København, hvor den lander på Maria Justs bord.

Politiet er under pres i hele landet. Hundredvis af politifolk har forladt styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og situationen forværres, da drabschefen ved Københavns Politi bliver offer for et attentat. Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen sammen med sin makker, Frederik Dahlin.

Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp af Maria til opklaringen. Sammen bevæger de sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.

En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge den rette vej, når verden omkring én skælver.

Min anmeldelse:
Bogen er bind 2 i serien om politihistoriker Maria Just. Bind 1 hedder “For barnets skyld”, og den har jeg anmeldt HER https://blog.drustrup.dk/?p=825. Den var både spændende og aktuel samt byggede på grundig research af de to forfattere. 

Det samme gælder så absolut for denne fortsættelse. Med historisk baggrund i en sag fra den politiløse periode under Besættelsen trækkes der paralleller til bogens aktuelle periode, hvor samfundet af nogle også kunne opleves som politiløst pga. politiets pressede arbejdsvilkår. Også coronasituationen influerer på forskellig vis på bogens begivenheder. I den periode sker der som nævnt på bogens bagside også nogle attentater på politichefer.

Politimanden Mikael Dirk tager sig selvfølgelig af de aktuelle sager, mens historikeren Maria Just fra Politimuseet ser på den historiske sag. Jeg regnede hurtigt ud, at de to sager og perioder ville blive kombineret, ligesom de to personers forbindelser ville blive tættere. Alligevel blev jeg fanget ind af historien, fordi det var oplagt fra begyndelsen, hvordan det ville ske.

Forfatterne har helt klart foretaget grundig research indenfor alle bogens emmer historisk og aktuelt, og det er en fornøjelse, når alt virker overbevisende i detaljerne. (Jeg har kun problemer med at se set sandsynlige i, at en ansat på Politimuseet indgår så aktivt og offensivt i politiets efterforskning. Men det er en grundlæggende præmis, og når den først er accepteret, så er underholdningen og spændingen i top.)

Som det fremgår, spiller den helt aktuelle situation en central rolle i handlingen, som varer cirka 3 uger. Desuden indgår hele det politiske system og dets aktører på Christiansborg også. Ved en online-bloggermøde om bogen understregede forfatterne, at ingen af personerne er direkte kopierede, men at de “kun” er arketyper, hvor både holdninger og fysiske karakteristika er kombineret. Alligevel er det politiske billede skarpt formidlet.

Det bliver til 9 skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Line Holm & Stine Bolther
Lovløs
Politikens Forlag, 2022
461 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Helsinki 2020. To unge influencere forsvinder på mystisk vis en novemberaften. Begge har titusinder af følgere, og det sidste opslag på Instagram viser et billede af et fyrtårn på en vindblæst klippe. Kort efter bliver liget af en ung kvinde, klædt ud i en japansk manga-skoleuniform skyllet i land ikke langt fra fyrtårnet. Kriminalassistent Jessica Niemi bliver sat på sagen og aner hurtigt konturerne af et vidtforgrenet, hemmeligt og skrupelløst netværk, der ser ud til at kommunikere via opslag på Instagram. Men hvad går det ud på, og hvem trækker i trådene?

En overraskende thriller om dystre hemmeligheder og mørke passioner – og om hvad nogle mennesker er villige til at gøre for at holde dem skjult. 

Min anmeldelse:
Bind 2 om den meget specielle efterforsker Jessica Niemi. Jeg anmeldte bind 1 “Den trofaste læser” her: https://blog.drustrup.dk/?p=902, og jeg kaldte den for rigtigt spændende og velskrevet, mens jeg karakteriserede hovedpersonen som et interessant bekendtskab, jeg gerne ville læse mere om. Det fik jeg heldigvis chancen for med denne fortsættelse. 

Historien om Jessica Niemis helt specielle private forhold og traumatiske fortid er afgørende hendes måde at arbejde på, og er medvirkende årsag til hendes problematiske forhold til hendes nye chef. Selv om det lyder nærmest arketypisk for krimier idag, og hendes psykiske tilstand minder lidt om Lisbeth Salanders, så er Jessica en ret speciel og interessant hovedperson. I denne bog afsløres der heldigvis lidt mere om hendes baggrund.

Hvad der reelt er sagens indhold og baggrund vil jeg for at bevare spændingen ikke afsløre, men den er ret aktuel og tidstypisk med sine elementer af influencere, medier og teknologi. Det bliver rigtigt grumt i et dramatisk forløb, hvor det er svært at kende ven fra fjende, og der bliver også plads til lidt både sex og kærlighed.

Forfatteren har et sikkert greb om sin overraskende og spændende historie og aktørerne i den. Fortælleformen er intens og spændingsopbyggende. Det gør det rigtigt spændende at læse bogen, og jeg vil se frem til en fortsættelse. 

“Finsk krimikonge” kalder forlaget fortsat forfatteren, der måske er i den royale del af den nordiske krimitop endnu, men en markant kronprins er også godt. Jeg tilføjer et point til min vurdering af første bind og giver denne bog 9 skydeskivepoint her og fortsat 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Max Seeck
Ondskabens net
Gutkind, 2022
489 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag for dagens lys, afsløres et bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem  tiden er blevet udlagt som ulykker eller selvmord.

Og mens coronaen raser i verden, vokser et makabert fletværk af sager imellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q.

Rose, Assad, Gordon og Carl kæmper på liv og død for at forstå sammenhængen, inden det er for sent. Og holdets sædvanlige galgenhumoristiske sammenhold sættes på en hård prøve, da de forsøger at stoppe en afsindig og hensynsløs drabsmand i at fuldende den syge plan, der vil koste livet for endnu et udvalgt menneske.

Imens glider en helt anden sag fra fortiden stille og umærkeligt tættere på Carl, som en kvælerslange, der endelig har fået færten af sit bytte

Min anmeldelse:
Som det fremgår af bagsideteksten er handlingen tidsmæssigt placeret under tiden med corona, og Afdeling Q bliver også beordret nedlukket. Men heller ikke her lystrer afdelingens personale deres chefer. De er nemlig dybt inde i opklaringsarbejdet af en række sammenhængende ret specielle dødsfald.  

Det bliver farligt og højdramatisk, og jeg læste bogen ret hurtigt, både fordi den er flydende skrevet og elementært spændende, men også fordi jeg undervejs ikke på samme måde som i andre af seriens bind blev grebet af plottet. Det overbeviste mig ikke på samme måde som flere af de øvrige i serien, da det flere steder virkede ulogisk og uunderbygget, ligesom jeg ikke helt kan følge symbolikken med salt – titlens natrium chlorid. Endelig synes jeg ikke forfatteren, når han nu har valgt at placere handlingen i den periode, er lykkedes med at bruge coronarestriktioner m.v. helt godt. For mig var der mere dramatik og effekter end substans i handlingen.

Jeg har læst alle de øvrige bøger i Q-serien, og på min blog har jeg anmeldt de seneste to:

7: Selfies – //blog.drustrup.dk/#post9 
8: Offer 2117 – //blog.drustrup.dk#post248

“Selfies” hører for mig til en af de bedste i serien, mens denne næstsidste ligger en del længere nede blandt de foreløbigt 9 bind, men alt i alt er det en rigtigt spændende serie, så jeg vil helt afgjort glæde mig til afslutningen, hvor hele situationen, som Carl Mørck ender i til sidst i denne bog, ikke ser for godt ud for ham, men så siger jeg ikke mere!

Det bliver til 8 skydeskivepoint jer og 4 krimihjerter på Krimifan.dk

Jussi Adler-Olsen
Natrium Chlorid
(Afdeling Q, 9)
Politikens Forlag, 2021
460 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.