Introduktion Hvad med lidt nyt fra tegneseriernes verden? Så kig i den dugfriske tegneserieantologi, der blev skabt på Hjørring Bibliotekernes Tegneseriemaraton. Den 14. maj 2021 tegnede tegnere fra hele landet i otte stive timer, og resultatet blev denne flotte udgivelse med navnet “Tristesse – at være sammen hver for sig”.
Med de to benspændsord “tristesse” og “sammen hver for sig”, der har dannet bogens titel, tog de atten deltagere dybt koncentreret fat på opgaven og tegnede dagen lang. Der er tale om seksten veludførte og meget forskellige tegneserier med finurlige og skæve historier.
Min anmeldelse: Siden 2010 har Hjørring Bibliotekerne afholdt tegenseriemaraton 8 gange, hvor grupper af skiftende tegnere hver har bidraget med en historie tegnet i lænet af maratonens 8 timer. Hver gang har der været 2 ord eller begreber, der skulle indgå i historierne. Ordene er blevet udtrukket blandt mange forslag fra Bibliotekets personale. Nogle gange er det blevet til nogle spøjse sammensætninger, men uanset ordene er det hvert år lykkedes tegnerne at bygge ordene ind i deres historier. Ofte har ordene også inspireret til resultatet.
De første gange foregik arrangementet på Hjørring Bibliotek i åbningstiden, men sidste år og i år har det hele pga. C-19 foregået online, hvor deltagerne løbende viste, hvad de arbejdede med. Den form har nok udvidet kredsen af potentielle og dermed også faktiske deltagere, og resultatet er i årets udgave blevet rigtigt godt og varieret. Nogle er mere i skitseform på forskellige niveauer, mens andre er helt færdige og professionelle.
Der er stor spredning på deltagernes alder og erfaring, og der er også for mig flere kendte navne imellem. Jeg vil vælge ikke at fremhæve nogle tegnere og historier frem for andre, men vil både beundre resultatet og i høj grad anerkende min tidligere arbejdsplads for at skabe og holde fast i dette gode forum for tegnere. Godt gået!
Deltagerne var: Ann-Michelle Tanggaard, Astrid Boelskifte-Jensen, Gunnar Wille, Henriette Westh, Hjalte F. Hastrup, Ina Korneliussen, Jimi Holstebro, Frank Høedt, Jonathan Lillelund, Asbjørn Larsen, Kim Larsen, Michael Blomsterberg, Peder Riis, Rasmus Julius, Rikke Hollænder, Søren Maabjerg Thomsen, Tatiana Maria Goldberg og Villads Waren.
Den kan nu lånes på Hjørring Bibliotekerne, men du kan også læse den online her:
5 stjerner for selve initiativet, for at holde fast i det og for det gode resultat.
Tristesse – at være sammen hver for sig Hjørring Bibliotekernes Tegneseriemaraton 2021 Hjørring Bibliotekerne, 2021 170 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen er gæsteanmeldt af bibliotekar emeritus Bjarni Aakesson Filholm, Hjørring
En af mine bekendte, Jens Dalgaard-Nielsen, har begået en lille bog, der fortæller om pigtrådsgrupperne i Brønderslev og deres medlemmer i 1960‘erne.
Den er resultatet af et vedholdende og systematisk indsamlingsarbejde af billeder og anekdoter fra en tid, hvor rockmusik blev kaldt pigtrådsmusik samt interviews med de involverede nordjyske orkestermedlemmer.
Det er egentlig imponerende, hvor meget Jens Dalgaard-Nielsen har været i stand til at grave frem fra arkiver, hukommelse og samtaler med dem, som glade stod på scenerne og spillede. Forfatteren var med i det dengang så navnkundige band, The Pretenders, som både var populært i landsdelen og også turnerede udenfor landsdelen.
Dette skrift satte gang i mine egne tanker om tresserne, som det “lykkeligt blåøjede årti”, – nok mest fordi, jeg selv har nogenlunde de samme musikerfaringer med i rygsækken. Min pigtrådshistorie udspillede sig blot på Bornholm i et andet band, som var verdensberygtet derovre. Men det er påfaldende så meget sammenfald, der er mellem landsdelene om, hvordan det hele foregik dengang “all those years ago”.
Man kan mene, at der her er tale om en meget smal udgivelse, og det er det også, men alligevel vil den sandsynligvis virke relevant for mange gamle pigtrådsdrenge og pigtrådspiger andre steder.
Ved læsningen af bogen sidder i hvert fald jeg og nikker genkendende til mangt og meget. Udover denne generelle målgruppe, kunne man også forestille sig, at Jens Dalgaard Nielsens bog måtte have stor lokalhistorisk interesse for Brønderslev og omegn.
Forfatteren skriver selv i sit forord: “Bogen henvender sig først og fremmest til mine jævnaldrende, der kan genopleve deres egne teenageår og oplevelser gennem bogens interviews og fortællinger. Men naturligvis også til andre med interesse for at vide, hvad der drev datidens ungdom i bestræbelserne på at tilegne sig en egen identitet…”
Det er påfaldende hvor mange bøger, der er skrevet om pigtrådsmusikken i Danmark så mange år efter. Det tyder jo på en stor interesse for tiden og musikken fra dengang. Der er nok også tale om nostalgi, men helt ærligt: hvad er der galt i at længes lidt efter den svundne tid, så længe den ikke kommer tilbage.
Mange landsdele er således rent bogmæssigt dækket ind med udgivelser om deres egne bands og musikhistorie. Nu har Brønderslev fået sin helt egen grundige pigtråds-krønike skrevet af en af dem, der var der, som deltog aktivt, og som med energi og indsigt har sørget for, at den del af provinshistorien ikke bliver glemt.
Jens Dalgaard-Nielsen Pigtrådsgrupperne i Brønderslev i 1960’erne Eget forlag, 2021
Bogen kan købes ved Bog & Idé i Brønderslev samt i Betty Mogensens Boghandel i Hjørring. Kontakt evt. forfatteren via hans hjemmeside http://www.dalgaard-nielsen.dk
Fra bogens bagside: Højaktuel bog om, hvordan vaccinen blev opfundet og ændrede verdenshistorien for altid, om koen Blossom, eksperimenter med gartnerens søn, om hvorfor det overhovedet hedder vaccine, om hvordan en sommerferie og glemsomhed i Paris reddede millioner af menneskers liv.
Vi hører om den sidste store epidemi i Danmark, nemlig den dødelige polio (børnelammelse), som ændrede behandlingen af folk, der ikke kan trække vejret – og ændrede indretningen af verdens hospitaler. På grund af vacciner er polio næsten fuldstændig udryddet i dag.
Bogen forklarer også lidt om immunsystemet – og om hvad de forskellige vacciner egentlig går ud på. I 2020 stod verden overlev hele Jordens befolkning en del af et globalts eksperiment. Et eksperiment, der gør vores fremtid en del lysere.
Min anmeldelse: Da jeg for 2 år siden anmeldte Johan Olsens “Hvad er et æg” med undertitlen “Bogen om videnskab i hverdagen” – læs anmeldelsen HER – var jeg meget begejstret for den engagerede formidling af videnskaben bag hverdagens små undere. Målgruppen var dengang i første omgang børn, men voksne formidlere og forældre kunne bestemt også blive både klogere og underholdt på én gang.
Sådan er det også med denne seneste bog, hvor Johan Olsen som forsker og videnskabsmand tager fat på på det mest aktuelle emne overhovedet lige nu: vacciner. Og igen er målgruppen især børn, men voksne kan også lære en masse om baggrunden for vacciner lige fra den tilfældige opdagelse, den senere forskning i dem og helt frem til nutidens brug af dem.
Det er nok ikke tilfældigt, at bogen udgives i disse tider, hvor vacciner diskuteres overalt, men bogen er med sin beskrivelse af vacciners historiske baggrund og vigtighed i en lang række sygdomsepidemier ikke kun et aktuelt dokument. Den sætter nutidens diskussioner ind i en større sammenhæng, og det før den på grundigt underbygget måde. Samtidig gøres det, så videbegærlige børn fra 10 år og måske tidligere vil blive klogere – sammen med deres bedsteforældre, forældre eller voksne formidlere. Bogen vil efter min mening være oplagt til undervisning på mellemtrinet.
Jeg vil slutte med at bringe bogens afslutning:
Jeg håber, den (bogen) kan være med til at få andre til at forstå, hvorfor vi har vacciner, og hvor vigtige de er. Hvor mange liv de redder hver dag. Af en eller anden grund er der nogle derude, der vil gøre alt – også lyve – for at bekæmpe vaccinationer. Det er o.k., der er altid nogle tosser, og verden vil være fattigere uden tosser. Men det er et problem, hvis rigtig mange mennesker ikke vælger at lade sig vaccinere. Så kommer de store, farlige epidemier tilbage, epidemier, der er langt værre end covid-19.
Hvert enkelt menneske må bestemme over sin egen krop, også når det gælder medicin. Hvis man er bange for at blive vaccineret, så er det heldigvis sådan, at man kan vælge at lade være. Alligevel vil jeg slutte med at sige: Man skal kun tage medicin, hvis det er nødvendigt. Hvis “nødvendigt” betyder, at det kan redde mennesker fra at dø, så er vaccinen en nødvendig medicin.
5 sikre stjerner og de bedste ønsker for en stor udbredelse af bogen. Brug den eventuelt som gave til en vaccineskeptiker.
Johan Olsen Et prik, der ændrede verden. Bogen om vacciner Politikens Forlag, 2021 92 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Samme stormfulde nat som August Strindberg ankommer til Hovenäset i Bohuslän, forsvinder den populære lærer Agnes Eriksson. Bag sig har August en karriere i Stockholms finansverden. Nu vil han udleve sin drøm og åbne en secondhandbutik og samtidig bo et sted, han har lykkelige barndomsminder fra.
Men vestkystidyllen krakelerer, da Agnes forsvinder. Politiet – med den empatiske og ambitiøse politiefterforsker Maria Martinsson i spidsen – leder efter hende dag og nat. Hvad er der sket? Og hvorfor får August en ubehagelig følelse af, at han selv ligger inde med en del af gådens løsning?
Stormvagt er første bog i Strindbergserien, der foregår på den smukke svenske vestkyst, hvor atmosfære og mysterier kombineres, mens den salte vind byder en ny tilflytter velkommen: August Strindberg.
Min anmeldelse: For det første: Nej, det er ikke den kendte svenske forfatter August Strindberg, der er hovedperson i bogen/serien. Og der er i historien ikke nogen begrundelse for at bruge det navn. Det kommer måske i løbet af serien.
For det andet: Det er en rigtigt underholdende og klassisk opbygget krimi. Som det skal være, er der masser af nutidigt lokalmiljø, gamle konflikter og problemer, interessante personer blandt både beboere og politifolk, antipatier og sympatier – og bogen har potentiale til at udvikle sig til en god serie, og den kan også blive en udmærket kommende TV-serie. Bogen har kort sagt det hele, der skal til for at blive populær i en bred kreds af krimifans. Det er nok omtrent de samme, der ikke kan få nok af skærgårdskrimier, hvor hygge og feelgood-stemning matches af mord og andre kriminelle handlinger samt selvfølgelig opklaringen af dem.
Det er rigtigt positivt ment, for selv om jeg godt kan lide krimier, der på forskellige måder går usædvanlige veje f.eks. med specielle hovedpersoner, usædvanlige plots og særligt smukt sprog eller som bringer mig ind i og gør mig klogere på ukendte miljøer, så sætter jeg samtidig pris på bøger som denne. Det gælder især, når den er godt skrevet, som den er i dette tilfælde. Jeg vil med fornøjelse også læse næste bind i serien.
8 sikre skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Fra bogens bagside: Sommeren 2017. Maria og datteren Iben kommer op ar skændes under en indkøbstur. Da Iben bliver væk, er Marias første indskydelse, at datteren har gemt sig for at straffe hende. Hun ved, hun burde gå rundt og lede, men i stedet kører hun væk i raseri. Først da Mariam kommer hjem til sin mand om aftenen, går det op for hende, at Iben ikke er løbet sin vej. Hun er forsvundet. Så da politifolkene Roe og Ronja bliver sat på sagen, er der allerede gået mange timer, siden nogen sidst så Iben.
Begyndelsen af 00’erne. Liv læser til sygeplejerske og bor i et kollektiv med to unge fyre. Efter en fest beslutter de sig for at købe en kæmpepyton, som får navnet Nero. Fra første sekund er Liv draget af slangen, og det udvikler sig hurtigt til en relation, hun aldrig havde forestillet sig at få til et andet levende væsen.
Krybdyrsmemoirer er en psykologisk thriller om ensomhed, sorg og skam. En mangefacetteret og dragende historie med mord, svigt, en mystisk guldnøgle og et hamskifte eller to.
Min anmeldelse: Jeg var noget usikker på, om jeg havde lyst til at læse denne krimi, hvor en kæmpepyton spiller en central rolle, og hvor forlagets foromtale ikke lagde skjul på dens behov. Alligevel valgte jeg at læse den, fordi den lød så tilpas anderledes. Det har jeg været glad for.
Bogens historie følger to spor til forskellige tider, og uden at afsløre for meget, så viser det sig til sidst, at sporene på klassisk krimivis ender med at krydse hinanden til sidst. Men det er også det mest klassiske ved bogen, der på næsten alle andre måder er en usædvanlig krimi. Det gælder i første omgang handlingen, men den måde, historien fortælles på. Den gør læsningen endnu mere spændende, end jeg havde regnet med. Bid for bid opklares sammenhængen mellem bogens spor og tider gennem de forskellige aktører – og her er kæmpepytonen også fortæller i et par kapitler. Både spøjst og rigtigt relevant.
Det er på flere niveauer en grum historie og psykologisk spændende, så jeg kan anbefale den og vil se frem til de næste bøger fra denne debutant.
8 point på min krimispændingsskydeskive og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Silje O. Ulstein Krybdyrsmemoirer Gutkind, 2021 443 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Dette er en dobbeltanmeldelse, for bogen er anmeldt både af min tidligere kollega og også bibliotekar emeritus, Bjarni Åkesson Filholm, og mig selv.
Bogen er 7. del i krimiserien om den herligt specielle og ustyrlige dr. Fanny Fiske. De øvrige titler er: Som arvesynden(1), Liebe (2), Mit smukke lig (3), Mine piger, (4), Før jeg dør (5) og Kønslig omgang (6).
Fra bogens bagside: Dr. Fanny Fiske, der verdenskendte profileringsekspert, har fundet en ny magelighed og siger nej til det meste, men ja, da hendes gamle samarbejdspartner, kriminalkommissær Berkowic, igen skal bruge hendes assistance i en drabssag.
Det besværlige mord efterfølges af flere mærkværdige mord. Fanny ser snart et mønster, der har de karakteristika, hun kender fra De terminale kvinders klub – klubben af kvinder med en terminal kræftdiagnose, som ikke har noget at miste og derfor uden videre kan sendes i byen for at genoprette lov og orden, hvor politi og domstole har svigtet.
Klubben må efter aftale ikke operere på Fannys territorium. Men da hun opdager, at de hærger på hendes område og har udviklet sig til en hær af raske, morderiske og højt organiserede amazoner, får hun problemer.
Pludselig modtager hun en opringning, om at hun er i fare og skal tage det første fly ud af landet. Langsomt går det op for hende: Hun er blevet lokkedue for et morderisk foretagende.
Bjarni Åkesson Filholms anmeldelse: Lad det være sagt med det samme. Jeg er ikke en ivrig krimilæser. Jeg er ikke engang en “almindelig” krimilæser. Genren appellerer almindeligvis ikke til mig bortset fra de klassiske kriminalhistorier om Leslie Charteris gentlemantyv “Helgenen” og Sjöwall og Wahlöös svenske krimier om uhyrligt grumme forbrydelser i det svenske folkhemmet, som kriminalkommissær Beck og hans håndlanger Gunvald Larsson i fællesskab opklarer. Vellykket filmatiseret som krimi-tv-serie med titlen “Beck”.
Når det er sagt, så var jeg på den anden side ret glad for at læse Susanne Staun, da hun skrev sine første romaner: “Sådan lyder en salonriffel” (1998) og “Gratis frokost” (1999). Det var ikke krimier, men velskrevne og grotesk humoristiske romaner med ind imellem vanvittige scener og personer. De historier satte sig spor.
Siden gik Susanne Staun krimi-vejen, og vore veje skiltes, indtil jeg igen stødte på hende i form af hendes to modige og veloplagte fagbøger “Fuck, en lækker røv!” og “Kort & cool” om sprog, grammatik og verbal behændighed. Det var guf.
Jeg var bekendt med, at Susanne Staun bl.a. har skrevet en krimiserie med en hovedperson ved navn Fanny Fiske. Umiddelbart virkede krimiernes emner for triste og sorgfulde for min smag. Jeg havde ingen lyst til at blive modfalden og trist med vilje ved at opsøge romaner med så trøstesløse temaer.
Men så hørte jeg for nyligt om Staun seneste krimi-roman “De terminale kvinders klub”, som er syvende bind i serien om profileringseksperten Fanny Fiske. Fanny, som almindeligvis er utraditionel og pænt egenrådig i de tidligere bind, skulle i den nye krimi være helt grænseoverskridende og fandenivoldsk. En af mine venner, som almindeligvis er begejstret for Stauns krimier, var stået af denne gang. Fanny Fiske var blevet for outreret. Det lød jo ekstra fristende i mine øren, og det gjorde udslaget. Den ville jeg nu alligevel læse. Krimi eller ej, hjerteskærende indhold til trods.
Den handler om en klub bestående af kræftsyge kvinder med en håbløs diagnose for helbredelse, som tager loven i egne hænder, når det gælder børne- og hustrumishandlere, som er helt sluppet gennem retssystemet og domstolene uden passende straf eller straf i det hele taget. Så træder det hemmelige søsterskab i aktion og retter hårdhændet og effektivt op på retfærdighedsbalancen. En interessant idé.
Fanny Fiske er naturligvis bekendt med denne organisation, som dog i den nye bog overskrider de tidligere grænser for at operere på vegne af hævnens engle. Det går ud over vores barske heltinde, Fanny Fiske, som på trods af, at hun nyder sit magelige liv, er nødt til at flygte til Oman for at undgå selv at blive offer for fjender og venners rænke- og dobbeltspil. For hvem kan man egentlig stole på?
En medrivende historie med en usentimental hovedperson, som er herlig og underholdende speciel. Fanny er smadderdygtig til sit arbejde, glad for vin og unge mænd og besidder en kynisk evne til at se meget klart på forskellige etiske problemstillinger.
Der er fart på historien, spænding i intrigen og sproglige godbidder. Alt ført med en ferm pen. Der er også et par situationer af farceagtig karakter, hvor man som læser får “a little bit more information than needed” om Fannys lukkemuskel. Det hører nu med til portrættet af Fanny, og sådan er hun jo, – og jeg røber ikke, hvordan historien ender. Læs den selv “all by your lonesome.”
Min anmeldelse: Dejlig med et gensyn med Fanny Fiske! (Forfatterens seneste anden bog, “Manden i huset”, var efter min mening en kikser. Læs evt. om den HER https://blog.drustrup.dk/?p=959). Den foregående i serien, “Kønslig omgang”, er anmeldt HER https://blog.drustrup.dk/?p=628
Fanny Fiske er krimigenrens ubestridt mest uforudsigelige og grænseoverskridende hovedperson, så enten ryster man som læser på hovedet og lægger bøgerne fra sig, eller også nyder man den groteske handling med sort humor og politisk ukorrekthed. Jeg hører til den sidste gruppe.
Det vil ikke føre til noget godt at give flere informationer om handlingens detaljer, end der er afsløret i bagsideteksten. Blot vil jeg håbe, at flere krimilæsere vil give serien en chance som pause fra bestialske seriemordere og skærgårdsmiljøer.
Også denne gang har jeg undret mig over forfatterens evne til at finde på et fantasifuldt plot, der fører Fanny Fiske langt ud i verden og lige så langt ud i tovene. Denne gang er bogens handling dog lidt mere skæv og outreret og mindre kønspolitisk provokerende end den forrige bog, og det har jeg savnet. Derfor giver jeg “kun” bogen 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
PS: På Krimimessen i år gav Susanne Staun forklaringen på stednavnet, hvor Fanny Fiske bor i England. Det er i den (fiktive) by Cornwell-Grafton, som er opkaldt efter to amerikanske krimiforfattere med fornavnene Patricia og Sue. Også en sjov idé.
Susanne Staun De terminale kvinders klub People’s, 2021 280 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
