Fra bogens bagside: I den her bog kan du læse om mig, Mille, og så min bedste veninde (som også hedder Mille), og hvordan vi juler for vildt hele december måned. MASSER AF JULESLIK!
Vi har selvfølgelig nissevenner i klassen, og sammen med vores vikar, Klasse-Lasse, arbejder vi VIRKELIG SERIØST på at vinde konkurrencen om skolens flottest pyntede klasselokale.
Der er også noget om et mega sjovt Lucia-kor, og julekalender til Basse – og verdens skøreste nissepranks.
P.S. JONAS ER VIRKELIG JULEROMANTISK 💘
Intro til serien
Når nu det er en bog, der foregår i december, så kommer denne anmeldelse lidt sent, men så må I huske den nogle måneder, for har I børn eller børnebørn i den rigtige alder, så skal de absolut læse den. I kan måske begynde med de første i serien!
Min ældste datters datter, Anna, går lige nu i 5. klasse, og hun har skrevet anmeldelsen af denne bog, der er nummer 4 i serien om Mille og Mille. Hun har også anmeldt disse bøger i serien:
Annas anmeldelse: Jeg syntes, den var spændende og sjov at læse, og den handlede godt om jul.
Det virker godt med tegningerne i bogen. De giver en bedre forståelse, og jeg tænker, at mindre skolebørn sagtens også godt kan læse den.
Jeg syntes også, at den var meget sjov, og der er jo altid lidt ballade med i bøgerne, og det gør, at bogen får noget mere karakter.
Det var også spændende, at der var lidt konkurrence i, hvem der kunne lave det flotteste klasselokale i skolen. Det gælder også lige det med konkurrencen om det flottest pyntede hus på Klasse-Lasses vej, og så er der selvfølgelig altid lidt hemmeligheder og mystik med i Mig og Mille bøgerne.
Jeg giver den 5/5 (jule)stjerner
Anne Sofie Hammer og Sofie Lind Mesterton Mig & Mille – juler for vildt Gutkind, 2023 160 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Jessica Niemi er på tvungen orlov fra sit job som politibetjent og rejser til en lille ø i Ålands skærgård for at få ro. En aften hører hun et sagn om en pige, som forsvandt fra et børnehjem 70 år tidligere og aldrig blev fundet. Lige siden har pigen kunnet ses stå ude på bådebroen i sin blå frakke.
Samme nat bliver en person fundet død ved bådebroen. Jessica opdager, at to andre dødsfald er gået forud, og at sporene peger helt tilbage til Anden Verdenskrig og de forældreløse flygtningebørn, der boede på børnehjemmet efter krigen. Hver af de døde har en forbindelse til pigen i den blå frakke. Men står Jessica over for en morder eller – som legenden siger – et spøgelse?
Min anmeldelse: Bogen er bind 4 i serien om den meget specielle finske efterforsker Jessica Niemi, og jeg har været trofast læser lige siden bind 1:
Serien er for hver bog blevet bedre og bedre, og bind 3 blev da også vinder af Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi i 2023.
I denne fortsættelse kommer der flere facts frem om Jessica Niemis fortid og traumer, og hendes psykiske udfordringer og syner får også denne gang en central rolle i den sag, som hun ufrivilligt involveres i. For ikke at spolere spændingen vil jeg ikke afsløre mere om plot og handling, men kun sige, at jeg blev fanget ind af stemningen i bogen og fortællestilen.
Igen en klassisk krimihistorie med en gruppe folk isoleret et sted, hvor alle aktører – morder, ofre og ganske uskyldige – præsenteres, mens efterforskeren skal løse mysteriet, der har tæt forbindelse til fortiden. Men denne gang i anderledes rammer, og på en helt speciel baggrund samt med en unik efterforsker, som jeg er rigtig glad for at have læst om og gerne vil læse mere om.
Jeg vil også gerne læse mere om hendes samspil med kollegaerne, der denne gang kun spiller biroller. Jessica er stort set på egen hånd på skærgårdsøen.
Jeg skrev, at serien blev bedre og bedre, og hele,serien holder højt niveau, men alligevel savnede jeg lidt at de to foregående binds intensitet og spændingskurve. Derfor får den “kun” 8 flotte skydeskivepoint.
Max Seeck De efterladtes ø Gutkind, 2023 372 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Godsejer PG Motte vågner en morgen og finder et billede på sin telefon af en blodig mand med en sæk over hovedet. Aftenen forinden var hele familien Mott samlet til middag på godset, hvor der blev drukket store mængder alkohol. Derfor har godsejeren ingen erindring om, hvem manden på billedet er eller hvem, der har taget det. Kan det være ham selv? Han er nødt til at vide det, før han går til politiet.
Privatdetektiv Julia Stark indvilliger i at tage sagen. Hun kontakter sin eksmand, politimanden Sidney, for at få hans hjælp. Sidney, som hun stadig er forelsket i og drømmer om at vinde tilbage.
Sammen rejser Julia og Sidney til Motts herregård for at tale med familiens medlemmer og opklare mysteriet. Alle var der til stede, da mordet blev begået. En af dem er morderen.
Min anmeldelse: Forfatternavnet er et nyt pseudonym for Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, der sammen også er kendt som Lars Kepler. Under det pseudonym har de skrevet en længere serie med Joona Linna.
Under dette nye navn har de begyndt en ny serie puslespilskrimier – Nøgleserien, og bind 2 kommer til foråret. Og uden at jeg har læst hele den anden serie, må jeg må sige, at der er stor forskel på denne nye serie og den anden, de i øvrigt fortsætter med. Det gælder både antal af sider, krimistil og plotintensitet.
Jeg fik den fornemmelse, at Nøgleserien er et hyggeligt afslapningsprojekt i samme stil som Agatha Christie og alle de andre, der har skrevet krimier, hvor morderen skal findes i en isoleret gruppe personer. Placeringen på et gods og en slutscene, hvor alle samles i et rum, hvor opklaringens elementer forklares, og gerningsmanden eller gerningskvinden afsløres, bidrager til samme fornemmelse.
Denne sag foregår i en ret kompliceret og velhavende familie med mange skjulte dagsordner og diskussioner om arven af en virksomhed og et gods. Samtidig med den sag er spillet mellem de to opdagere et gennemgående tema, og det tema vil helt klart fortsætte i seriens kommende bind. Kan de samarbejde, og finder de sammen som par igen?
Selv om en gåden i en krimi altid er spændende at gætte med på opklaringen af, så blev jeg ikke for alvor fanget af bogens handling. Dertil er den trods de relativt få sider noget lang i spyttet med for lange udredninger og dialoger.
Der er andre hyggekrimier i bogform og TV-serier, jeg er blevet underholdt bedre af, så som gennemsnitlig hyggekrimi og puslespilskrimi bliver det til 7 flinke skydeskivepoint.
Alex Ahndoril Jeg skal finde nøglen Gutkind, 2023 269 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Wadia-familien – elsket af nogle, hadet af andre og frygtet af alle.
I Lasternes tid foldes en eksplosiv fortælling ud om tre skæbner, der bliver uløseligt bundet sammen: Ajay, den fattige dreng, der ender i New Delhi, hvor han som tjener for playboyen Sunny fra den berygtede Wadia-familie bliver vidne til familiens voldelige metoder, og endelig smukke og frigjorte Neda, den nysgerrige journalist, som bliver fanget i spændet mellem sin moral og en stor passion.
Lasternes tid lige dele spænding og familiesaga om vold, magt, penge, menneskelig korruption og familiebånd, der kvæler.
Min anmeldelse: Jeg har læst flere bøger, der foregår i Indien, og de tre, der indtil nu har stået stærkest for mig, er David Roberts Gregory: Shantaram, Aravind Adiga: Den hvide tiger og Vikas Swarup: Q & A – drengen der havde svar på alt. (Den sidste er filmatiseret med titlen Slumdog millionaire). Fremover suppleres de på bedste vis af denne helt nye og skræmmende bog Lasternes tid.
Bogen, der foregår i nutidens Indien, viser bagsiden af og strukturerne i et indisk samfund, der er både konfliktfyldt og grænseløst kontrastfyldt. Især de store kontraster er bærende for bogens konflikter i en nådesløs kamp om penge og magt. En kamp hvor ofrene – ud over de mange mennesker, der lider og dør, er moral, retfærdighed og ordentlighed. Midlerne – ud over våben, er undertrykkelse, penge, mange penge og korruption.
Som skrevet på bagsiden fortælles historien med de 3 centrale hovedpersoner, og den bæres især af relationerne mellem den oprindeligt fattige Ajay og Sunny, som er arving til et økonomisk imperium baseret på mafiametoder.
Det er en voldsomt rå og barsk histore, der fortælles hårdt og kontant, og uden nogen form for opblødende filter. Der efterlades i bogen heller ikke meget håb om, at noget som helst vil ændre sig til det bedre i det indiske samfund og for de mange milliarder personer i bunden af samfundet. Derfor er det også på alle måder hårdt at læse bogen, men jeg gjorde det, og jeg glemmer den ikke.
Bogen bør læses af flere grunde og af mange læsere. Indien er et land med en stigende international betydning og en lang kulturel baggrund. Det er også et fascinerende land at rejse i, især hvis man, som jeg gjorde det på en rejse for et par år siden, kommer lidt ind bag turistdestinationernes flotte facader. Men den bør også læses, hvis turen til Indien “kun” bringer dig til den gyldne trekant New Delhi, Jaipur og Agra med Taj Mahal.
Bogen skal ubetinget have mine 5 maksimale stjerner!
Deepti Kapoor Lasternes tid Gutkind, 2023 598 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Denne anmeldelse har jeg fået rigtig god hjælp til af mit barnebarn, Anna, der går i 4. klasse ligesom bogen hovedpersoner. Det er dog ikke i samme klasse som bogens Mille & Mille, men det ville helt sikkert være blevet sjovt!
Fra forlagets beskrivelse: KMille og Mille – de to veninder med samme fornavn og samme humor – har nok at gøre. Der er Jonas og hans kæreste Luna, som skal drilles. Der er hunden Basse, der skal lære at ligge død. Og der er et badeværelse, der skal fyldes med balloner, så Milles mor bliver nødt til at tisse i haven.
Så da Milles mor skal til London med sit arbejde, og Mille skal passes af sin mormor, er det lidt af et chok. For ikke alene er Milles mormor en dame med guldsmykker og lyserøde negle. Hun er også en dame med mange regler.
Veninderne ser kun en udvej: De er nødt til at lave fis med Milles mormor! For er det egentlig så vigtigt, om sæben dufter af roser eller af tomater? Om man spiser gulerødder eller chips? Og hvad laver Milles mormor egentlig, når hun forsvinder over i parken i sine højhælede sko?
Anmeldelse: Anna læste bogen, og vi snakkede bagefter om den, hvor hun kort sagde, at “den også var meget god”, og ligesom med den første bog syntes hun, at blandingen af tegninger og tekst var dejlig. Det gav mange flere detaljer til historien, og det gav også mange gode ideer til egne tegninger.
Alderen fra hovedpersonerne passer fint til selvlæsning, men Anna kunne ikke vurdere, om den også kan bruges til mindre gode læsere med blandingen af kort tekst og mange tegninger. Den kan godt læses op for yngre skolebørn, der ikke går i 4. klasse. Bind 1 har hun lånt ud til en veninde, der også meget gerne vil læse denne nye bog.
Som tidligere børnebibliotekar synes jeg, hun har helt ret. Det rigtigt gode samspil mellem tekst og tegninger virker også i dette tilfælde inspirerende, og det vil helt sikkert fange mange læsere.
Anna var også denne gang glad for de mange sjove fjollerier, og hun havde da også fra bogen fået en idé om at bage kage til en lærer, hvis de er dårlige til selv at bage. Måske vil hun prøve det. Jeg er derimod personligt øglad for, at hun ikke er blevet inspireret til at finde på (for mange!) drillerier mod sin mormor!
Anna giver bogen 4 1/2 stjerne og er også helt klar til at læse kommende bøger med Mig & Mille!
Anne Sofie Hammer (tekst) og Sofie Lind Mesterton (tegninger) Mig og Mille – I kort snor Gutkind, 2022 165 sider
Bogen er anmeldt at min tidligere kollega, forfatter og bibliotekar emeritus Bjarni Aakesson Filholm. Han var i sin ungdom aktiv på den rytmiske musikscene på Bornholm. Det har han bl.a. skrevet om i sine selvbiografisk inspirerede romaner “Lykkepust fra Liverpool” og “Fraklip”. Han fik dengang tilnavnet “Bornholms Bob Dylan”, så det var helt oplagt at lade Bjarni anmelde denne bog.
Fra bogens bagside: Bogen er Bob Dylans masterclass i sangskrivningens kunst. I over 60 essays om sangtekster skrevet af en af de største musikere i den moderne sanghistorie kommer læseren med ind i det musikalske værksted. Den ikoniske amerikanske musiker og modtager af Nobelprisen i litteratur har haft et album på hitlisterne hvert årti siden tresserne.
I denne bog fokuserer han ikke på sine egne tekster, men tager afsæt i sange af andre kunstnere – fra Stephen Foster til Elvis Costello og fra Hank Williams til Nina Simone. Han dykker ned i, hvordan en enkelt stavelse kan skade en sang, analyserer det, han kalder det nemme rims fælde, og finder forbindelser mellem bluegrass og heavy metal. Og selv om Dylans essays i princippet handler om musik, er de i virkeligheden nok så meget meditationer og overvejelser over det at være menneske.
Bjarnis anmeldelse: I denne på flere måder flotte bog skriver Bob Dylan om andre kunstneres sange. 66 sange til oplysning for dem, der tæller.
Ja Bob Dylan himself, verdensberømt sangskriver og Nobelprisbelønnet poet, ved jo nok, hvordan en melodi skal sættes sammen, og ikke mindst hvordan en tekst skal tilrettes. Det har han bevist lige fra 1960’erne og fremefter. Derfor er det interessant at læse Dylans tanker og følelser i forbindelse med de sange, han har valgt at fokusere på i nærværende prosabog.
Jeg kan over en bred kam godt lide Bob Dylans eget værk. Flere af hans sange har betydet og betyder stadig meget for mig. Mit forventningsniveau var derfor højt, da jeg gik ombord i denne flunkende nye bog om andre kunstneres sange, der falder i mesterens smag. Og lad det være sagt med det samme. Jeg blev ikke skuffet. Det er det rene guf fra Dylans hånd
Om de mange udvalgte sange skriver Dylan, hvad selve sangen handler om, tiden den blev “født” i, sangens univers med dens aktanter, stemningen inde i sangen og sin personlige fortolkning. Nogle af disse essays er poetiske på niveau med teksterne til de sange, han skriver om.
Jo mere jeg læser, des bedre synes jeg om idéen med denne bog. De udvalgte sange er klassikere hver og en på sin egen måde og fælles for disse evergreens er, at Dylan kan lide dem, har et forhold til såvel tekst som musik og derfor har valgt at fokusere på netop disse sange. Der er sange fra 1950’erne og videre op gennem tiden.
Lad mig illustrere mit udsagn med et par eksempler: Først Little Richard “Tutti frutti” fra 1950’erne, hvor Dylan med kaleidoskopiske associationer skriver inspireret, veloplagt og kort om sangens titel, tungetale og vækkelsesprædikanter, om personerne i Little Richards sangunivers: Uncle John, Long Tall Sally og Melinda. Dylan skriver videre: “Little Richard var alt andet end lille. Han siger, der er ved at ske noget. Verden er ved at gå under. Han er prædikant. ‘Tutti Frutti’ slår alarm”.
Dernæst The Who med deres kæmpe tresserhit “My Generation”. Her går Dylan helt ind i sangen, lever sig ind i tekstens univers, tiden, ophavsmanden, Pete Townsends sindsstemning og filosoferer lidt bistert over slægters og generationers gang. “Her er en sang, som ikke er positiv over for nogen og tvivler på alt”, fastslår Bob Dylan om ovenstående sang.
Endelig har jeg lyst til at nævne Hank Wiliams klassiker: “Your Cheating Heart”, som jeg tidligere har hørt (mange gange) og blot opfattet som en ret enkel og meget bedrøvet kærlighedssang. Men det gør jeg ikke mere. Ikke kun. Dylan fabulerer dels over hjerteknuserens karakter og motiv og dels den svigtedes tilstand og ikke særlig fromme men forståelige ønske om, at den person, der svigtede, også måtte komme til at lide alle kærlighedens kvaler. Dylan skriver blandt andet: “Sangen her kan opfattes på flere forskellige måder”, og det er jeg efter læsning af hans essay helt enig med ham i. Det er en sang, som stilfærdigt men overbevisende demonstrerer, at “less is more”.
Der er så mange andre eksempler, jeg kunne have valgt at fremdrage, fordi de også gav genklang inde i mit eget private musik- og lyrikresonans-univers. Fristende, men det tillader pladsen ikke.
Bogens fysiske udstyr er på toppen med en læsevenlig sats og fyldt med flotte og stemningsfulde illustrationer fra især 1950’ernes Amerika. (Eneste anke kunne være, at der ved illustrationerne mangler oplysninger om, hvad de forestiller; – bortset fra et gnidret dobbeltoplag bagerst i bogen med info om arkivresearch og clearing af rettigheder. Men det er nu kun en skønhedsplet i det store billede).
Ellers er værket inspirerende og forførende hele vejen igennem. En flot udgivelse både hvad angår indhold og udseende; – og så er det en bog, man efter endt læsning kan vende tilbage til for at genopleve de enkelte essays, hvis man lejlighedsvis igen skulle støde ind i en af de udvalgte sange, som Dylan har valgt at fortælle om.
Det er en 5 stjernet bog!
Bob Dylan Den moderne sang Gutkind, 2022 339 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bjarni Filholm Åkessons bog ”Fraklip” har forfatteren på forsiden.
