Fra forlagets omtale: Romanen Ar handler om Jonas Ebeneser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land, som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig.
Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet, han
bor på, med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han
nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue
en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til
livet.
Min anmeldelse: Denne bog beviser, at det er muligt at skrive en bog med grotesk vinkel, der giver en særlig og morsom læseoplevelse om en mand, der er i en eksistentiel livskrise og ønsker at begå selvmord.
Historien foregår i 2 afdelinger, hvor første del gennem
hans baggrund på Island beskriver baggrunden for Jonas ønske om at dø. Sidste
del foregår i et krigsramt land, der kunne ligge på Balkan eller i Mellemøsten.
Fortalt gennem hovedpersonen Jonassen tanker og oplevelser
nød jeg bogen som en dejligt livsbekræftende bog, som samtidig var utroligt
velskrevet med præcise formuleringer og en koncentreret sproglig form.
I Erlend Loes bøger med Doppler (især den første) fandt jeg
lidt af samme stemning dog uden selvmordsdelen, der til gengæld er central i
hans bog “Muleum”, som er en grotesk morsom bog om selvmord. En anden morsom
bog om samme emne er Nick Hornby: “Langt nede”.
Romanen vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2018 og uden at
have set på, hvem de andre kandidater var, så må jeg efter at have læst bogen
sige, at valget virker fuldt fortjent. Jeg giver meget gerne bogen mine
maksimale 5 stjerner.
Auður Ava Ólavsdóttir Ar Baltzer & Co, 2018 249 sider
Bogen er læst på Mofibo.
Den var bog nr. 2, som jeg var med til at diskutere i
læsegruppen Sure Gamle Mænd, og der var bred enighed om, at det var en god bog!
Efter den store læseoplevelse jeg havde haft med den
islandske forfatters forrige bog “et landskab er aldrig tåbeligt” (2017), var
jeg rigtigt spændt på at læse denne nye bog.
Jeg skrev bl.a. sådan om “et landskab er aldrig tåbeligt”: “Bogen har en sikker, lavmælt og herligt underspillet tone.”
og “Bogen er befolket med nogle unikke personligheder, som
er spændende bekendtskaber for læseren, og som giver historierne eventyrlige
dimensioner, der nærmer sig det magiske.”
Læs hele anmeldelsen af bogen her: http://blog.drustrup.dk/#post111, men snyd dig ikke for også at læse denne underholdende og underfundige bog!
Undertitel på denne nye bog af forfatteren er “Faktionsroman”,
og det er en ret præcis titel, fordi bogen indeholder fakta eller faktalignende,
længere afsnit med historier om de forskellige typer køer, der har været på Island,
og deres sammenhæng med samfundsudviklingen. Men også fordi det er historien om,
hvordan en mands verden forandrer sig, og han samtidig nærmer sig en personlig
afgrund på grund af sin nærmest maniske fascination af den opgave, han har
taget på sig.
Fra bogens bagside: En arbejdsløs kultursociolog vender hjem til Island med sin familie efter flere års ophold i udlandet. I Reykjavik lander han bagerst i køen blandt andre akademikere, og på jobcentret bliver han mødt med overbærenhed.
Omsider tilbydes han en stilling i Sammenslutningen af
Islandske Landmænd, hvor han skal udarbejde manuskriptet til en dokumentarfilm
om den islandske ko, der er truet af udryddelse. Den ambitiøse akademiker anlægger
en hypotese: respekten for koen afspejler menneskets sindelag i alle samfund og
kulturer.
Hypotesen bliver dog ikke godt modtaget, og efter en nærdødsoplevelse
i Hvalfjord begynder teorierne om køer og mennesker at overtage den unge
forskeres desperate sind.
Min anmeldelse: Jeg begyndte læsningen fuld af optimisme og glæde, og begge dele blev bestyrket i bogens første del “Yveret”. Derefter skiftende min oplevelse af bogen i løbet af næste afsnit “Koen” til at være mere undrende på indholdet og bogens retning. Efter at have afsluttet sidste afsnit “Stalden” var jeg forvirret – dog på et mere underholdt plan, men stadig noget usikker på bogens formål og retning.
At en bog på den måde skaber uventet forundring og et ønske
om for en gangs skyld at forlade positionen som individuel læser og gerne vil
snakke med andre læsere om bogen er bestemt værd at tænke over.
At en bog på den måde står ud i mængden af læste bøger og
ser ud til at blive hængende i hovedet på mig som læser og nok ikke bare med
tiden vil diffundere sammen med de mange andre læste bøgers bogstaver og sætninger
er bestemt ikke noget, jeg oplever så tit. Det vil være interessant at
diskutere bogen med andre og på den måde måske nå frem til en dybere forståelse
af bogen.
Sammen med handlingsplanet om køers sindelag rummer bogen
også en sammenhængende sidehistorie om hovedpersonen Gesturs forhold til sin
kone og barn samt hans specielle forhold til en anden kvinde. Dertil kommer
nogle indsatte breve, der giver indblik i Gesturs familiebaggrund.
Det, der på den gode måde forstyrrer min læsefred, er
faktadelen af undertitlen. Det er de dele af historien, der i en ret stor del
af bogen beskriver hovedpersonens synspunkter den islandske ko gennem de
forskelige tidsperioder, og hvor han i stigende manisk grad gennem bogen
kombinerer den udvikling med tiden og menneskets hele situation. Det er ikke
altid lige begribeligt for mig, men det er det så heller ikke for de folk, der
oprindeligt stillede ham en simplere opgave om et filmmanuskript. (Det får også
store personlige omkostninger for ham.)
Sidste afsnits ret surrealistiske indhold er, hvis jeg har
forstået det hele rigtigt, en logisk ende på historien om en mand, der er ude i
en eksistentiel og personlig krise af sværeste karakter.
Bogen minder mig især i første del i tonen ret meget om
Erlend Loes bøger om Doppler, men heri er det groteske, morsomme og
samfundssatiren kombineret i lettere tilgængelig og mere underholdende form.
Jeg er sikker på, at bogen vil dele vandene pga. sin
specielle historie og især pga. den ikke umiddelbart tilgængelige fortælleform.
Selv er jeg, som det nok fremgår, dobbelt i mine holdninger, men i langt
overvejende grad fascineret og underholdt af bogen. Derfor får den 4 stjerner
af mig.
