Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Leonardo Palmisano: Den der griber efter for meget – Mazzacanis hævn

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 13 aug, 2023 21:06

Forlagets beskrivelse:
Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig. Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve.

Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af de to gangstere, Mazzacani og Mascione. Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner.

Ekstra info:
Det er bind 3 i serien “En sag for Mazzacani”, og den er gæsteanmeldt af Henning Erhardsen, som også har anmeldt de første to bind her:

1: Alting kommer igen : gangsteren Mazzacanis første sag – https://blog.drustrup.dk/?p=964
2: Ingen dræber døden : Mazzacani på sporet af Colucci – https://blog.drustrup.dk/?p=1520

Henning har fået bogen til anmeldelse, bl.a. fordi han er en erfaren rejsende i netop Bari og omegn og på flere områder har et godt kendskab til Italien.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani løste Leonardo Palmisano den svære opgave at skrive efterfølgeren til en yderst vellykket første roman. 

I denne tredje roman om Carlo Mazzacani får vi igen et temmelig rystende indblik i den syditalienske underverden – og oververden. Palmisano lykkes denne gang om muligt i højere grad at skrive en fængende og samtidig meget ubehagelig roman om forskellige organiserede kriminelle grupperinger i den italienske underverden, men nok så vigtigt beskriver han også, hvordan kriminaliteten gennemsyrer samfundets allerhøjeste niveauer.

Palmisano viser os også denne gang nogle af de mere ubehagelige sider af det italienske samfund, hvor mange mennesker lever et liv udnyttet af kriminelle interesser lige fra børn tvunget ud i prostitution til illegale indvandrere tvunget til at arbejde underbetalt i landbruget og leve under kummerlige forhold i illegale landsbyer, hvor stanken og røgen fra det illegalt afbrændte affald fra lossepladserne hænger tungt, men også ganske heldigt skjuler den elendighed, beboerne lever i. 

I dette kaos forsøger vore hovedpersoner, Carlo Mazzacani og hans tro følgesvend, Luigi Mascione, også i denne roman at forstå dette kaos for at kunne overleve i deres evige konflikt med de kriminelle grupperinger og på den anden side politiet anført af en anden hovedperson, Statsadvokat Teresa Buonamica. Mazzacani er denne gang dog oppe imod en meget værre modstander end tidligere, som en af de meget store mafiabosser udtrykker sig:”..det er ikke værd at blande sig i politik. Det kommer der aldrig noget godt ud af.”

Det mest ubehagelige ved det Italien, som skildres, er netop ikke de kriminelles udnyttelse af andre mennesker og hinanden, men derimod den grænseløse egoisme, som mennesker i det politiske system er parate til at udsætte andre mennesker for i deres forsøg på at opnå magt. Ingen forbrydelse er for stor, ingen synd er for stor, og mange personer må yde store ofre for at overleve. Også Mazzacani og Mascione må denne gang sande dette i deres søgen efter hævn.

I dette mandsdominerede samfund bliver vi så alligevel præsenteret for flere stærke kvinder, som alle på deres måde forsøger at forme og kontrollere deres eget og andres liv. Ikke alle lykkes med det projekt.

Teresa Buonamica formår dog alligevel at fastholde sin position indenfor det juridiske system, og hun kan spise sine daglige cornetti til morgenmad med god samvittighed, fordi hun føler, hun formår at kontrollere begivenhederne, hvilket den overraskende slutning dog alligevel stiller spørgsmålstegn ved, og Palmisano har helt sikkert ladet læseren håbe på endnu en roman, selv om vi måske skal huske på det fulde udsagn bag bogens titel: ”Den der griber efter for meget, står tomhændet tilbage.”

Henning skriver sådan: “Palmisano bliver bedre og bedre, så helt bestemt en roman helt i top”, og han giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Leonardo Palmisano
Den der griber efter for meget : Mazzacanis hævn
Arvids, 2023
230 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Antonio Manzini: Det var i maj

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 09 aug, 2023 20:48

Fra bogens bagside:
Rocco Schiavone er kendt for sin kontante facon og utraditionelle metode i opklaringsarbejdet. Han tumler med to sager. Først og fremmest drabet på Rocco bedste vens forlovede, et drab der uden tvivl var tiltænkt ham. Rocco ved, at han har skaffet sig mange fjender, og at drabsmanden skal findes blandt dem. 

Og så er der dønningerne efter kidnapningen af en ung pige, Chiara. Hvem stod bag? Hvad var motivet?

Min anmeldelse:
Bogen er 4. del i serien om den disciplinært forflyttede – fra Rom til Aostadalen i de norditalienske alper – vicepolitiinspektør Rocco Schiavone. Jeg har anmeldt de første bøger i serien – se nederst i anmeldelsen, og jeg mener absolut, at serien skal læses i rækkefølge. Der en en udvikling undervejs i årstiderne, men vigtigst er det, at også hovedpersonen og hans forhold til det nye arbejdssted udvikler sig.

Men meget er, som det har været tidligere. Rocco arbejder stadig meget efter sine egne moralbegreber og med usædvanlige metoder, og hans forhold til politiledelsen er det samme. Han længes også stadig efter sin elskede by Rom, ligesom han stadig bøvler med sit forhold til kvinder.

Af de to sager i bogen er opklaringen af baggrunden for bortførelsen af den unge pige, Chiara, en direkte fortsættelse fra bind 3, mens mordet på vennens kæreste er affødt af begivenheder før seriens start. Rocco er personligt engageret i begge sager, og det er spændende at følge indsatsen i begge sager. Alt beskrives set fra Roccos bogstaveligt talt skæve vinkler, og det sker i letflydende sprog.

Gennem opklaringsarbejdet får man en spændende historie og samtidig et interessant indblik i både politiarbejdet og sider af det italienske samfund. Denne bog er ligesom seriens andre bind et dejligt forfriskende og anderledes krimibekendtskab. Serien holder fortsat et stabilt niveau, så jeg giver også gerne dette bind 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Antonio Manzini
Det var i maj
Arvids, 2023
326 sider

Mine andre anmeldelser af serien:

Sort piste (1) – https://blog.drustrup.dk/?p=339
Adams ribben (2) – https://blog.drustrup.dk/?p=587
Uden for sæsonen (3) – https://blog.drustrup.dk/?p=939

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ilaria Tuti: Sovende nymfe

Diverse Tilføjet af Per DrustrupPosted on 26 jul, 2023 22:12

Fra bogens bagside:
En uopklaret sag med rødder tilbage til Anden Verdenskrig lander på politikommissær Teresa Battaglias bord: Et kunstværk frembragt en af de sidste dage under krigen er malet med blodet fra et menneskehjerte. Sporene leder Battaglia og hendes yngre assistent Massimo Marini ind i de øde egne omkring den sagnomspundne Resiadal på grænsen mellem Slovenien og Italien, men her er deres tilstedeværelse uønsket.

I det bjergrige og tyndt befolkede område er det let at tabe orienteringen, særligt hvis man som Teresa Battaglia er ramt af Alzheimers og langsomt mister sit overblik og sin uforlignelige skarpsindighed. Hvad der tidligere var hendes stærkeste våben, er nu blevet hendes største svaghed. Og hun kan ikke længere holde det skjult.

Min anmeldelse:
Det var en rigtig god oplevelse at læse bind 1 i serien “Helvedesblomster”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=1423. Det var interessant at møde en hovedperson som Teresa Battaglia (og hendes assistent), og det var endnu mere interessant at læse om den forunderlige lokalitet, den bogen foregik i.

I dette nye bind i serien spiller naturen i den mytiske Resia-dal og den særegne kultur der en endnu større rolle for bogens handling. Det er stedets helt særlige kulturhistorie og begivenhederne der under Anden Verdenskrig, som for alvor fangede mig. Samtidig folder de to hovedpersoner og deres indbyrdes forhold sig yderligere ud, og det er et interessant bidrag til historiens fascinationskraft. 

Med sikker forfatterhånd fortælles en rigtigt spændende historie fra både krigens tid og nutiden. I må tro på mig, for jeg fortæller ikke mere om indhold og handling, men giver med stor fornøjelse bogen mine bedste anbefalinger 5 krimihjerter på krimifan.dk og 10 sikre skydeskivepoint her på bloggen = et rent pletskud.

Der er på italiensk udkommet 2 bind mere i serien. De er ikke oversatte endnu, men jeg venter spændt!

Ilaria Tuti
Sovende nymfe
Modtryk, 2023
469 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Marco Malvaldi: En speget affære

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 jun, 2023 23:50

Fra bogens bagside:
Året er 1900. Ud over at være kogebogsforfatter handler Pellegrino Artusi med silke, og det er i den egenskab han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse.

Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder.

Min anmeldelse:
Pellegrino Artusi (1820-1911) var en norditaliensk forretningsmand, der i 1891 også udgav en kogebog, som blev solgt i store oplag og stadig anvendes. Han er også hovedperson i Marco Malvaldis humoristiske krimiserie, så selvfølgelig indgår der mad og opskrifter i bogen. 

Første bind “En muggen affære” udkom på dansk i 2013, og der også gået lige så mange år mellem de italienske udgaver. Heldigvis er dette bind 2 også blevet oversat. Det fortsætter i helt samme specielle og underholdende stil, hvor Artusi igen involveres i en mordsag med klassiske elementer, der bringer mindelser om bl.a. nogle af Agatha Christies historier med forbrydelser i lukkede rum og kombinationen af mad og krimigåde fik mig desuden til at tænke på Rex Stouts bøger med Nero Wolfe. 

Omdrejningspunktet er mødet mellem centrale italienske og tyrkiske personer for at få forhandlet en handelsaftale på plads. Der er mange dagsordner i dette komplicerede spil, og dertil kommer en af deltagerens yndige og giftemodne datter, der spiller en særlig rolle. Endelig er personelt på godset også centrale aktører i en slags upstairs-downstairs relation med lang tradition bag sig. Der spises,også en del mad undervejs, og bigen slutter da også med en opskrift. 

Der er en historie fortalt på en helt speciel måde. Sproget er nærmest høvisk og fyldt med finurlige formuleringer, der fint formidler den lette og humoristiske vinkel, der er på mange af optrinene. Bogen formidler fint stemningen og især forholdene i Italien på den tid, den foregår, og den giver et indblik i landets forhold til Tyrkiet. Læst i dag er det et ekstra underholdende og interessant element. Der er flere fortællevinkler i bogen. Ud over den almindelige stemme fra forfatter/fortæller,  som får historien afviklet, ses noget af og til fra en af personernes side, og endelig kommer forfatteren nogle gange med nogle nogle helt nutidige og sjove paralleller, hvor bl.a. Legoklodser pludselig optræder.

Som det fremgår er det en helt speciel krimi med en række klassiske krimielementer, fortalt med humor og på en interessant historisk baggrund. Læsere af den type underholdende krimier, der er lidt stille og hyggelige, vil virkelig nyde den. 
8 sikre skydeskivepoint her på min blog og 4 flotte krimihjerter på krimifan.dk 

Marco Malvaldi
En speget affære
Arvids, 2023
236 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ilaria Tuti: Helvedesblomster

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 10 okt, 2022 21:52

Fra bogens bagside:
Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.

Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.

Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.

Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.

Min anmeldelse:
En intens historie fra en lokalitet, jeg ikke har læst bøger fra før. Handlingen foregår i egnen omkring den fiktive landsby Travení i Alperne i det nordøstlige Italien på grænsen til Østrig og Slovenien. Travení er inspireret af landsbyen Tarvisio på forfatterens hjemegn.

Naturen på egnen spiller en helt central rolle for historien, og der er rigtigt gode og relevante beskrivelser af den i bogen. Det er også af betydning, at en del af skoven er ved at blive fældet for at gøre klar til nye skipister. 

I kapitler med skiftende synsvinkler og aktører får man som læser en stærk og spændende historie. Vinklerne og aktørerne er disse:

  1. Tilbageblik fra en institution i Østrig 1978, hvor der undervejs i bogen afdækkes et grumt videnskabeligt eksperiment med baggrund i virkeligheden.
  2. En gruppe børn med tæt venskab og med et fælles liv ude i naturen, når de har fri fra skole og kan slippe væk fra deres familier, som også følges.
  3. Et mystisk naturmenneske/en jæger/en samler, der næsten uset færdes i de skovklædte bjerge, hvorfra han holder øje med landsbyens beboere og politiets aktiviteter.
  4. Politikommissær Teresa Battaglia og hendes gruppe af politifolk, hvor især den nyansatte Marini udsættes for prøvelser.

Teresa Battaglia er bogens absolutte hovedperson. Hun skranter med diabetes og frygter, at hun er ved at indvikle demens. Hun glemmer ting og bliver nemt konfus, men holder i bogen stadig styr på sine folk og på opklaringen med grundighed og sin intuitive tilgang. Hendes alder og måden, hun håndterer sit personale på, minder mig meget om Ann Cleeves hovedperson Vera bare med de italienske alper som revir.

Det er – endnu engang – en krimi, hvor det vil være forbryderisk at afsløre mere af handlingen, men den får min bedste anbefaling for sin handling og for måden historien fortælles på. Ikke strukturel  nyskabende, men med klassiske virkemidler der med intensitet og sin interessante baggrund for alvor fangede min interesse.

Jeg læste bogen alt, alt for hurtigt! Det sker af og til, når en bog er rigtigt spændende, så efter at have haft lagt bogen væk et par uger, læste jeg den igen. Det blev den bestemt ikke dårligere af, og jeg opdagede nye nuancer og spor. Det var også en god oplevelse.

Forlaget Modtryk skriver, at bogen er første del i en serie med Teresa Battaglia, og at de glæder sig til at udgive den næste. Jeg glæder mig til at læse den.

9 skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Ilaria Tuti
Helvedesblomster
Modtryk, 2022
339 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Leonardo Palmisano: Alting kommer igen – Gangsteren Mazzacanis første sag

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 09 jul, 2021 14:22

Denne anmeldelse er skrevet af Henning Erhardsen. Han er tidligere gymnasielærer, har rejst en del i Italien og har læst mange bøger af alle slags om og fra Italien. Dertil kommer, at han har haft vinbutik med egen import af vin fra Syditalien og er meget glad for Italien samt maden og vinen derfra.

Forlagets beskrivelse:
Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.

De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.

Henning Erhardsens anmeldelse:
Syditalien, landet hvor citronerne blomstrer. Landet med de mange små hvide byer på bjergtoppene, og hvor navne som Ostuni, Is Arutas og Messina alle for de fleste mennesker udenfor Italien lyder eksotisk og meget lokkende. Virkeligheden er en ganske anden, og lige som stanken fra raffinaderierne i Taranto ligger tungt over landskabet ved Det Ioniske Hav, flyder der en stank under overfladen og på overfladen i det Syditalien, vi får beskrevet i ”Alting kommer igen” af Leonardo Palmisano.

Forfatteren har et indgående kendskab til den organiserede kriminalitet i de forskellige regioner i Syditalien, og han tegner et ganske anderledes billede af den organiserede kriminalitet end det, som blev fremstillet af Hollywood i ”The Godfather”.

Psykopatisk vold og koldblodig vold udført med henblik på at opnå gennemkalkulerede mål går hånd i hånd med lige så koldblodige økonomiske motiver og ambitioner om at opnå magt og position i samfundet.

På mange måder fremstilles samfundet i romanen som uforståelig og karakteriseret ved en nogenlunde genkendelig facade, som dækker over en virkelighed, i hvilken kun de mest egoistiske motiver styrer menneskene. Politikere, højtstående embedsmænd og politiet er gennemsyret af korruption, og forbryderne skyr ingen midler for at opnå deres mål. Denne verden minder på mange måder om den verden, vi har fået beskrevet i de traditionelle hårdkogte krimier.

Og vores hovedperson, Mazzacani, deler også mange træk med hovedpersonerne i disse krimier. Han er for det første umådelig kompetent med hensyn til at udføre vold, men også meget intelligent og mest af alt loyal overfor sine venner, og han lever på kanten af samfundet i konflikt med såvel loven som andre kriminelle. Hovedpersonen er nemlig kriminel og har en fortid som våbenhandler i den jugoslaviske borgerkrig, hvilket nok diskvalificerer ham som en hovedperson, man umiddelbart kan identificere sig med. Hans kamp mod loven og andre kriminelle er da heller ikke helt så eksistentiel som hovedpersonen i den traditionelle hårdkogte krimi, og han får vel de fleste læseres sympati alligevel.

Et andet meget interessant aspekt ved romanen er det forhold, at teksten har flere synsvinkler end Mazzacanis, og vi får lov til at opleve verden gennem et offer, en kidnappet ung pige. Dette geniale træk bidrager meget til det grusomme billede, romanen fremstiller af verden.

Romanens verden er fremstillet på en kompleks og uoverskuelig måde, som reflekterer den virkelighed, vi finder i Syditalien. Læseren får heldigvis hjælp til at forstå denne verden, da statsadvokat Teresa Buonamica som en anden Sherlock Holmes forklarer virkeligheden for sin assistent i slutningen af romanen.

————————-

Henning har givet bogen 7 stjerner ud af 10 på sin egen skala, og det er omregnet til 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Leonardo Palmisano
Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag
Arvids, 2021



Næste »