Fra bogens bagside:
“Intet er, som det burde være, hvis det ikke bygger på kærlighed.”
En morgen ankommer en fremmed til byen Golden. Ingen ved, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Hans navn er Theo, og han er kommet til byen ved et tilfælde – eller er han? Han besøger byens lokale café, hvor der på væggene hænger tooghalvfems blyantsportrætter. De er skabt af en lokal kunstner og forestiller Goldens indbyggere. Ét for ét begynder Theo at opkøbe billederne og give dem tilbage til deres ”retmæssige ejere”. Ved hver overdragelse bliver en historie fortalt, et venskab bliver født, og et liv bliver forandret.
Theo af Golden er en fortælling om at se og blive set, om gavmildhedens kraft og om de usynlige tråde af venlighed, der binder os sammen.
Min anmeldelse:
Historien om den 86-årige Theo og hans liv gennem 1 år i den lille by Golden i Georgia, USA fangede mig ind i sit særlige univers fra første side.
Den smukke historie er en varm, kærlig beretning om mange personer samt deres forhold til både hinanden og til litteratur, kunst og musik. Ikke alt er den rene idyl, og det bliver aldrig til sentimental feelgood, men uden at afsløre for meget, så knyttes alle historiens mange ender dejligt smukt og meget overraskende til sidst.
Theo opfattes i Golden som en mystisk person, men da han er en mand med hjertet på rette sted og med evner til at knytte varme forbindelser til og mellem mennesker af alle slags, bliver han en accepteret og elsket person i byen. Og så er det synd at fortælle ret meget mere af handlingen, der skal nydes efterhånden som historien folder sig ud.
Og den vil ret sikkert blive nydt af rigtigt mange. Det vil den dels pga. den gode og fængslende historie, mens også pga. dens lige så gode fortællemåde. I et billedskabende sprog skabes nogle indre indtryk af situationer, steder og folkene i byen. Hvis ikke den bliver filmatiseret, er der noget galt, men jeg håber så bare, at bogens stil samt dens morale om kræfterne bag kærlighed og kultur vil kunne genkendes til fulde.
En detalje, der har moret mig, er, at byens boghandel hedder Verbivoren, og det er en litterær parallel til, at carnivorer er kødædere, herbivorer er planteædere, mens litteraturelskere lever af ord. Og netop boghandelen og bøgerne er et af omdrejningspunkterne sammen med musikken – og selvfølgelig kunsten i form af de mange portrætter, der binder handlingen befolket af de mange personligheder sammen.
Det var en gribende og fascinerende oplevelse at læse historien om Theo og hans ene år i Golden. Den er for mig en af årets allerbedste bøger! Jeg vil anbefale bogen på det varmeste til en rigtig bred flok læsere. Jeg har ellers kun 5 stjerner at dele ud, men jeg har fundet en ekstra frem til bogen!
Allen Levi
Theo af Golden
People’s Press, 2026
473 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
PS: Bogen har haft et forunderligt liv i den litterære verden. Først blev den udgivet som selvudgivelse i 2023, men fik efterfølgende stigende opmærksomhed gennem gode anbefalinger fra læser til læser og er blevet til en stor international succes. Det viser historiens store fortællekraft og minder mig en del om den måde, som den lige så fremragende Keri Hulme: Marvfolket blev en international succes.
