Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinsson: Vindelevskatten – et sted – et fund

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 16 maj, 2024 21:19

Da fundet af guldskatten fra Vindelev blev offentliggjort, medførte det enorm national og international opmærksomhed  på grund af dens omfang, og især fordi den blandt de godt 800 gram guld rummede enestående og fantastisk flotte ting fra 500-tallet.

Som både historisk interesseret og som amatørarkæolog med metaldetektor og mange gode fund som resultat, er jeg klar over, at Vindelevskatten er noget helt ekstraordinært.

Jeg læste den gang, hvad der kom i medierne om fundet, og har også fulgt med i faglige fora. Da Vindelevskatten i 2022 var udstillet på Vejle Kunstmuseum, kørte jeg derned for at se udstillingen. En stor oplevelse. 

En collage med nogle af mine billeder fra udstillingen i Vejle

Jeg har også set de to dramadokumentariske udsendelser, som er blevet bragt på DR, men de skuffede mig meget, fordi de i formen med oldnordisk tale og alt for lange teaterlignende sekvenser overdramatiserede baggrunden for fundet. Endelig fokuserede de urimeligt meget på diskussionen af, hvem af de to findere, der skulle krediteres for fundet. Den konflikt blev blæst langt ud af proportioner og fjernede fokus fra sagen reelle indhold: De mange flotte dele, Vindelevskatten rummer.

Derfor var jeg rigtig glad, da jeg hørte, at den ene af finderne havde lavet en bog om Vindelevskatten sammen med sin kone. Her er en anmeldelse af bogen.

Fra bogens bagside:
“Det er på højde med Guldhornene”
“På en skala fra 1-10 er det en 12’er”
Således har en af de førende eksperter udtalt sig om Vindelevskatten, der blev fundet i juledagene 2020.

Skattens indhold placerer dens ejer i datidens elite, dermed kan den være tegn på, at der i germansk jernalder har boet en stormand med europæiske forbindelser i Vindelev. Der er guldbrakteater af hidtil uset størrelse, hvor en af dem indeholder verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin – og ikke at forglemme: fore sjældne romerske guldmedaljoner, den ældste fra år 326 eller 337.

Vindelevskatten blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård, hvor Jørgen og Hanne bor i dag. Bogen giver et førstehåndsindtryk  i Jørgen og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og det historiske vingesus. 

Den svarer på spørgsmål som:
Hvordan er det at vente i otte måneder – i dyb hemmelighed – på en arkæologisk efterudgravning?
Hvordan foregår sådan en efterudgravning?
Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling?
Samt – ikke mindst – hvilke tanker sætter det i gang at finde en oldtidsskat på den gamle slægtgårds jorder.

I bogen beskrives hver enkelt genstand, og med en række artikler af forskellige forskere får man et overblik over deres foreløbige resultater og vurderinger.

Min anmeldelse:
I 4 kapitler med hver sit fokus formidles alle sider – personlige, faglige og historiske – ved fundet af Vindelevskatten sådan:

Kapitel 1 rummer personlige beretninger fra ene af finderne, Jørgen Antonsen, der også er jordejeren og den ene af bogens forfattere, om Vindelev og oplevelser ved fundet af de mange dele.

Kapitel 2 rummer historien om, hvordan fundet er kommet fra marken via konserveringsværkstederne til museernes montrer. De afsnit er skrevet af bogens anden forfatter.

Kapitel 3 er det største og det mest umiddelbart spændende. Her beskrives alle fundets dele systematisk og enkeltvis. Det sker ved, at eksperter fra forskellige fagområde hver for sig grundigt beskriver fundene, og deres beskrivelser er spækket med flotte fotos. Her bringes nogle artikler, hvor størstedelen har været bragt i arkæologiske fagtidsskrifter, men hvor er det godt, at de her er samlet til en aktuel foreløbig status over forskningen i Vindelevskatten. Foreløbig status fordi fundet vil blive forsket i mange år endnu pga. dets vigtighed og omfang.

Kapitel 4 er med korte betragtninger af familien – de to forfattere og datteren – på gården, hvor fundet blev gjort. Her beskriver de nogle initiativer, de har gjort for at formidle fundet og Vindelev. Bogens sidste afsnit er en lyrisk fantasi over en markvandring.

Bogens styrke er dens bredde med stof lige fra det personlige til det dybt faglige, samt at bogens mange fotos er rigtigt gode. Desuden er teksterne flydende og flot formidlende. Tilsammen gør det bogen til oplagt læsning for en meget bred læserskare af historisk interesserede. Kan varmt anbefales. 

Den eneste mangel, jeg faldt over, var, at den anden finder, Ole Ginnerup Schytz, kun nævnes ganske, ganske kort i bogen og slet ikke kommer til orde. Havde hans synspunkter været med i bogen, ville den have været mere komplet. Han var til gengæld med i de 2 ikke særligt gode tv-udsendelser, jeg nævnte i begyndelsen. Har guldet skabt spild, jalousi og uvenskab blandt barndomskammeraterne i stedet for fælles glæde over et enestående fund?

Bogen skal selvfølgelig have mine maksimale 5 (guld)stjerner!

Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinussen
Vindelevskatten – et sted – et fund
Trykværket, 2024 
165 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Vibeke Marx: Klapsejler

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 10 maj, 2024 21:36

Fra bogens bagside:
Leander tilbringer de første fem år af sit liv på Lammefjorden – hos Bine Ukrudt, der har sit udkomme ved at udføre ­illegale aborter. Han har intet navn, intet sprog og ingen kontakt med omverdenen. Men en dag bliver han hentet af plejemor, og livet i Den gule by, som er lokalbefolkningens navn til Statshos­pitalet, Nykøbing Sjælland, begynder.

Den gule by udgør et trygt samfund, hvor alle kender alle, men også et samfund med uskrevne regler. Patienter må gerne virke som tyende i funktionærernes hjem, men aldrig mere end det. Bryder man reglerne, betyder det udstødelse, som patient ­måske noget endnu værre.

Klapsejler handler om kærlighed mellem to mennesker, som befinder sig på hver side af skillelinjen og de årelange konsekvenser, den får for de involverede – især Leander.

Min anmeldelse:
Indrømmet: Jeg er noget sent i mit liv som læser blevet overbevist “Vibeke Marxist”!

Efter at have læst og anmeldt

og denne trilogi 

måtte jeg simpelthen også læse denne seneste bog af Vibeke Marx.

Det var som også tidligere en stor oplevelse at lade sig forføre af den intense og smukke skrivestil, som sammen med en god historie, der fortælles i dyb solidaritet med bogens personer, gør læseoplevelsen til noget helt særligt. 

Det er barsk historie om en ugift og gravid kvindes møde med fordømmelse af religiøse og statusmæssige årsager og om hendes kamp for en fælles fremtid for hende og barnet. 

Det er en historie om stærke og viljefaste kvinders kamp for selvbestemmelse og respekt i en verden (i bogen) hvor kun meget få af mændene er sympatiske. 

Det er også en gribende og sørgelig historie om de vilkår barnet i bogen, Leander, vokser op under, og de konsekvenser det får.

Det er en historie om kærlighedens styrke – på trods af vilkårene

Det er også en hård historie om det psykiatriske system i tiden omkring 1950 og om dets hierarki og magtanvendelse.

Det er i det hele taget en historie med mange elementer, og en bog som bør læses af rigtigt mange!

Den skal have 5 sikre og store stjerner!

Vibeke Marx
Klapsejler
Modtryk, 2024
300 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Antti Tuomainen: Kaninfaktoren

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 apr, 2024 23:47

Fra bogens bagside:
Henri Koskinen elsker forudsigelighed, og i sit job som tjenestemand i forsikringsbranchen kalkulerer han alt ned til mindste decimal.

Men en dag bliver Henri arbejdsløs, og samtidig arver han sin brors forlystelsespark – inklusive horder af skrigende børn, en broget skare af ansatte og et veritabelt økonomisk kaos. Især økonomien er en udfordring, og problemerne stammer primært fra brorens spillegæld, som de kriminelle bagmænd nu er ivrige efter at indkassere.

I forlystelsesparken møder Henri også Laura, en kunstner med en spraglet fortid, og efterhånden som bagmændene begynder at inddrive gælden og forholdet til Laura bliver tættere, konfronteres han med situationer og følelser som umuligt kan presses ind i et regneark.

Kaninfaktoren er første del af en trilogi. En svimlende spændingsroman og en underfundig komedie om kærlighed, død og forsikringsmatematik.

Min anmeldelse:
Med den mest herlige og groteske humor fortæller den finske forfatter om den statistisk kalkulerende og systematisk arbejdende Henri, der som aktuar har arbejdet ud fra sandsynlighedsberegninger og faste skemaer. Derfor vælter hans verden, og alle forhold ændrer sig, da han både pludselig bliver fyret for ikke at være omstillingsparat og samtidig efter sin brors død arver hans forlystelsespark.

Henris evner som personalechef er meget begrænsede, og selv om personalet fortsætter arbejdet som under broderen, er Henri som en hund i et spil kegler, og med hans minimale situationsfornemmelse breder kaos sig. Som beskrevet på bagsiden kræver nogle forbryderiske og barske personer betaling af broderens gæld, og så bliver alt endnu mere kaotisk – og endda morderisk voldeligt. 

Det hele medfører nogle morsomme og meget usædvanlige optrin med nogle helt utrolige personer, og det er både en spændende, grotesk og fantastisk morsom oplevelse af følge udviklingen i historien. 

På forsiden karakteriseres den som spændingsroman, og andre steder beskrives den sammen med krimier, men det er efter min mening alt, alt for snævert! Det er en spændende bog, og der er mord og andre kriminelle elementer i den, men for mig var det i mindst lige så høj grad både en morsom bog og en bog om ret specielle og alligevel universelle mellemmenneskelige relationer og holdninger. Under alle omstændigheder en herlig bog!

Jeg synes, det er svært at give bogen point som krimi, fordi den bryder grænserne mellem genrerne og ikke for mig at se primært er en krimi/spændingsbog, men jeg giver den gerne 5 store stjerner, for jeg er ret pjattet med bogen og dens finurlige univers.

PS: Til juli udkommer “Elsdyrparadokset”, der er bind 2 i den planlagte trilogi, og den skal jeg bestemt også læse.

Antti Tuomainen
Kaninfaktoren 
North Audio Publishing / Hr. Ferdinand, 2024 
360 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Erlend Loe: Giæver og Iunker

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 apr, 2024 22:52

Forlagets beskrivelse:
Gamle Giæver bruger sine sidste dage på at fortælle unge Giæver om familiens stolte historie. Men han skal også huske at overlevere en række praktikaliteter om korrekt ophængning af mejsekugler, kvinders hang til pyntepuder, og hvordan man aldrig skal stole på en mand i fløjlsbukser. Ikke mindst skal han huske at få alle detaljer med om familiens 800 år lange konflikt med de smånæsede tumper fra Iunkerfamilien på nabogården, så hadet føres videre af næste generation.

Giæver og Iunker er en fandenivoldsk fortælling om nedarvet nabostrid og også en varm og underfundig beskrivelse af en døende mands sidste forsøg på at sætte alting på plads i en moderne verden fuldstændig af lave.

Min anmeldelse:
Erlend Loe er en af mest morsomme, satiriske og underholdende forfattere – men kun hvis man kan klare hans altid helt vildt skæve vinkel på virkeligheden – altså virkeligheden set gennem forfatterens briller.

Jeg har læst næsten alt, han har skrevet. Jeg har lavet lektørudtalelser på flere af dem, og jeg har på bloggen her anmeldt “Dyrene i Afrika” her http://blog.drustrup.dk/#post243. Hver eneste gang har jeg nydt at læse en bog af Loe, og det samme hælder denne nye.

Mens flere af hans andre bøger har et bagved liggende tema om mænd, der skifter spor og før noget uventet, så har hovedpersonen i “Giæver og Iunker” til formål at holde næste generation helt, helt fast i den rolle, familien har haft i hundredvis af år, og i holdningerne til de meget anderledes naboer, der ikke kan gøre noget rigtigt, og som ikke kan regnes for rigtige mennesker.

Det giver nogle meget vildt groteske synspunkter, som den gamle Giæver videregiver til sin søn. Det gælder helt små detaljer som, hvorfor man skal gå med terylenebukser og ikke fløjlsbukser, og hvorfor alt undertøj skal være af uld og bestemt ikke af bomuld. Det gælder også grundlæggende holdninger som synet på anderledes folk, for Giæver-slægten har én gang for alle defineret, hvad der er rigtigt, og hvilket menneskesyn der er det korrekte. 

Fra sin sygeseng, hvor kræften tærer på kræfterne hos den gamle Giæver, får han i korte kapitler med for ham livsvigtige oplysninger, gjort sin søn klar til at tage over og fortsætte alle slægtens traditioner – måske. For som læser får vi selvfølgelig ikke at vide, hvordan det går efter hans død. 

En af hans slutreplikker på dødslejet er denne:
Nu tror jeg vistnok, jeg har været det meste igennem. Nu burde du have informationer nok til at klare dig. Det vigtigste er trods alt, at du og dine bliver ved med at hade Iunkerne.

En skævt vinklet og grotesk morsom historie der med sin satiriske tone samtidig på en helt speciel måde giver mulighed for at overveje emner som tolerance, rummelighed, omstillingsparathed og åbenhed holdt op imod, hvordan Giæverne i bogens univers tænker og gør, men også på hvordan faktiske mellemmenneskelige relationer og holdninger ser ud i virkelighedens univers.

5 sikre stjerner!

Erlend Loe
Giæver og Iunker
Gyldendal, 2024 
192 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Lotte Kirkeby: Resten af sommeren

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 18 apr, 2024 20:23

Bogen var marts måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg er med i. Vi læste den som forberedelse til OrdKraft i Aalborg i begyndelsen af april. Her deltog læsegruppen i et arrangement med forfatteren, hvor emnet både var en diskussion af hendes bog og en snak om at være med i en læsegruppe.

Vi og en læsegruppe mere havde hver lavet 10 spørgsmål, og sammen med det, der kom frem under det indledende interview, fik vi vist svar på det meste. Men vigtigere var det, at det både var hyggeligt og rigtigt interessant at møde forfatteren og få en snak om hendes bog og tankerne bag den.

Fra bogens bagside:
Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal besøge deres mors veninde som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.

Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe verden og sig selv.

Min anmeldelse:
Det bliver ikke til en lang anmeldelse med en gennemgang af læsegruppens spørgsmål og forfatterens svar, for mit ærinde er primært at få flere til at læse bogen ved at give et forhåbentligt tillokkende indblik i bogen.

Bogens helt centrale tema er, hvordan en skilsmisse påvirker familiemedlemmerne og især børnene i den ramte familie. Det er selvfølgelig forfatterstemmen, der bærer historien igennem, men det er den 10-årige Sofie, der er nøglepersonen, og hvis tanker formidler følelserne. Hun er et meget tænksomt barn, og for ikke at glemme og for at få afløb for sine følelser, skriver hun hver dag ord ned i en notesbog. Alle ordene begynder med T, fordi hun er 10 år. Et eksempel fra en dags status: tyran, tvang, tre, tilbage, tapper, turde, trods, trist, tosset og trøstesløs. Det er en stærkt rørende og intens måde at få Sofies indre liv gengivet i stikordsform. Jeg kunne for egen regning tilføje: tankevækkende.

Sofies storebror er teenager i puberteten og tackler skilsmissen på andre måder, ligesom faderen og moderen tackler det forskelligt med moderen som den aktive person i bruddet og faderen som den lidt opgivende og passive. 

Bogen foregår i 1980’erne, men problemet er tidløst, så den kunne sagtens have været placeret i nutiden, og den vil absolut være relevant læsning for bl.a. skilsmisseramte eller skilsmisseovervejende voksne, men så absolut alle læsere af rigtigt velskrevne og stærke bøger, for sådan en er “Resten af sommeren”. Jeg giver den meget gerne min maksimale 5 stjerner.

Lotte Kirkeby
Resten af sommeren
Gutkind, 2024 
252 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som forberedelse til Ordkraft 2024.



Din grå nabo : et portræt af ulven

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 mar, 2024 14:41

Fra bogens bagside:
Ulven er ikke kun et rovdyr, der lever skjult i store skove og vidstrakte nationalparker. De fleste europæiske ulve lever i de samme områder, som vi færdes i næsten dagligt. Ulven er mange steder blevet vores sky genbo, som vi ikke ved ret meget om.

Alligevel har mange stærke følelser for ulven. Mange er fascinerede, andre mere bekymrede, og enkelte, som landmænd med fritgående husdyr, direkte berørt af ulve, der i disse år breder sig over alt i Europa. 

I bogen “Din grå nabo” koncentreres den tilgængelige viden om ulve i letlæst, visuel oversigt. Side for side bliver læseren klogere på den mytiske ulv, der ikke kun har sat dybe aftryk i folkesjælen, men som også har præget økosystemer og formet landskaber.

“Din grå nabo” er ikke en debatbog. Ej heller et videnskabeligt opslagsværk. Det er en faktabog udgivet med det formål at gøre læseren lidt mere dus med vores nye nabo.
Bogen er redigeret af Tom-Edwin Manshaus

Min anmeldelse:
De seneste cirka 20 år er der kommet 3 fagbøger på dansk til forskellige aldersgrupper om ulve – Lars Gejl: Ulv i Danmark (2002), Niels Hein: Ulv – dyret, myten og fremtiden (2015) samt en letlæsningsbog af Sebastian Klein: Ulven (2017) – men med ulvens senere udbredelse i Danmark og med de diskussioner, det har har rejst, er en opdateret formidling på sin plads.

Derfor blev jeg glad for at se en reklame for denne bog, og kontaktede straks forlaget, der viste sig at være beliggende i Nordjylland ikke ret langt fra, hvor jeg bor. Jeg fik en god snak med bogens redaktør, Tom-Edwin Manshaus, der er af en af bogens bagmænd. 

Han beskrev bogens intention – ligesom i bagsideteksten – om at være en neutral faktabog med neutral og objektivt korrekt viden om ulven. Og med sin korte, koncise tekst om alle tænkelige emnefelter – og struktureret i logiske kapitler, må formålet siges at være opfyldt. Jeg kan ikke faktachecke alle bogens oplysninger, men de virker overbevisende. 

Bogens mange og rigtigt flotte fotos er et værende element i formidlingen i kraft af deres store omfang. De fylder nemlig vel 2/3 af bogens sideareal. 

Jeg kunne dog godt tænke mig, at personerne bag bogen stod frem, så man kunne se, hvem de er, og hvilken baggrund de har. Det ville for mig styrke bogens troværdighed – selv om det slet ikke synes nødvendigt. Desuden savner jeg en liste over kilder, så særligt interesserede kan læse videre her. Jeg synes, det vil være passende for en faktabog af denne kaliber.

Redaktøren fortalte, at bogen vil blive opdateret som del af en løbende proces, hvor ny viden vil blive tilføjet fra forskellige kilder, når der dukkede nyt op. Derfor er det planen, at bogen trykkes i mindre og konstant reviderede oplag. Det er en sympatisk måde at udgive en faktabog på. 

Jeg giver meget gerne bogen 4 stjerner – men det vel burde have været ulvespor.

Din grå nabo : et portræt af ulven
red.: Tom-Edwin Manshaus
Ulvebogen.dk, 2024
120 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »