Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Michael Sand: Sort og hvid magi – på jagt efter alverdens bøfler

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 mar, 2024 14:23

Fra bogens bagside:
Bogen kommer helt tæt på kafferbøfler, Afrikas mest farlige af de berømte fem store. Men bogen indeholder også unikke oplevelser med vandbøfler, bisonokser, moskusokser og vildkvæg, omtalt som Scrub Bulls.

Undervejs præsenteres læseren for de vidt forskellige miljøer, hvor jagterne udspiller sig. Det er ikke kun jagt i sump og regnskov. Det er også bøffeljagt på afrikanske, australske og sydamerikanske sletter og fjeldskråninger tæt på indlandsisen.

Artiklerne er skrevet og illustreret som reportager. De anvendte billeder knytter sig direkte til oplevelserne, og fortællingerne er gengivet uden make-up. De er skrevet umiddelbart efter, de udspillede sig. Bogen er altså ikke baseret på en samling “så vidt jeg huske”-beretninger og vilkårlige tilbageblik.

Artiklerne er skrevet endnu inden jagtfeberen helt havde lagt sig…

Min anmeldelse:
Michael Sands mange bøger om især jagt og natur har altid fascineret mig både for de umanerligt flotte fotos og for de gode historier fra hele verden. Det er blevet til bl.a. 10 årgange af Jagtårbogen og 7 jagtbøger mere med tilsvarende indhold på højt niveau.

Jeg har her på bloggen tidligere bragt en kort omtale af “Verden rundt som jæger, lystfisker og far” – //blog.drustrup.dk/#post121 og en anmeldelse af “Europa rundt – med jagtriffel og kamera” – //blog.drustrup.dk/#post214

Efter nogle års pause med udgivelserne er denne nye bog klar i nyt og større format (A4) end de forrige. Det er fint med temaudgivelser som denne, hvor de jægere, der særligt er interesserede i jagt på okser og bøfler af forskellig art, har historierne samlet. Dyrene og geografien er som beskrevet i bagsideteksten.

Bogens 7 historier har været bragt i forskellige af de tidligere bøger, men det er godt, at de igen bliver tilgængelige, for det er spændende oplevelser, der formidles, så det næsten er som selv at være med derude.

Endnu bedre er det, at det større format giver mere plads til de mange fantastisk gode billeder, som så fremstår endnu bedre, og der er endda blevet plads til flere billeder, end da artiklerne blev bragt første gang.

4 flotte stjerner bliver det til

Michael Sand
Sort og hvid magi : på jagt efter alverdens bøfler
Forlaget Michael Sand, 2024
255 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Matias Faldbakken: Stakkel

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 mar, 2024 20:30

Jeg var meget betaget af forfatterens helt specielle tone og stil, da jeg læste og nød hans “Vi er fem”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=663 – både pga. historien og sproget. Derfor var det spændende for mig også at læse denne seneste bog af forfatteren.

Fra bogens bagside:
Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Min anmeldelse:
For det første vidste jeg ikke helt, hvad en “coming-of-age historie” var, så min nye viden vil jeg dele med jer: det er en historie om et menneskes fysiske og følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen – ligesom i en udviklingsroman.

Historien er noget anderledes end “Vi er fem”, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers uanset historien alene på grund af sprog og fascinerende fortællestil. 

Bagsiden fortæller kun kort om begyndelsen af historien, og det er nok. Men hvis du vil, kan du efter anmeldelsen som en teaser (spoiler alert) læse et mere udførligt referat af dele af handlingen i form af de første par sider af kapitel 28. 

Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi, og som i løbet af den korte bog skifter vinkel, sted og tid flere gange, og som slutter på en måde, der kan skabegrundlag for diskussion og overvejelser. Det gør bogen til en læseoplevelse, det er svært at glemme, og som desuden vil være oplagt for mange læsegrupper.

 Mine maksimale 5 stjerner er helt sikre.

Matias Faldbakken
Stakkel
Gutkind, 2024
184 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

En teaser
– og der er dømt spoiler alert:

HVIS du vil læse lidt fra bogen, inden du selv begynder, så er her de første afsnit af kapitel 28, hvor dele af bogens handling refereres. Det er også samtidig en god anledning til at opleve forfatterens herligt specielle skrivestil, MEN samtidig afsløres som tidligere skrevet også en god del af handlingen, så læs ikke videre, hvis I vil overraskes maksimalt, men læs bogen!

Indtil videre har vi følgende: En ensom plejedreng (dreng) arbejder og knokler på Aud og Olav Blums gård for kost og logi. Han falder over et barn i skoven, en hundeunge. Han fanger ungen og tager den med hjem. Ungen er utæmmet. Den viser sig at være en pige. Hun har lidt af noget doktoren mener er en traumebaseret væksthæmning, Kaspar Hauser-syndrom, som det også kaldes. Men når man er kommet i trygge omgivelser, frigives hormoner, og pigen begynder at vokse. Hun vokser abnormt hurtigt. Det viser sig at hun er sidst i teenageårene og ikke otte-ni som de først troede. På en måde »blomstrer« hun, men hun har også sammenbrud. Gården hjælper Oskar med at skjule pigen for den nyfigne hovedgård. Men en aften hvor hun er udvokset, forfører hun drengen, eller snarere overfalder ham, og de indleder et forhold. En uregerlig kærlighed vokser frem mellem dem. Men deres forhold bliver opdaget og betragtes som anstødeligt på gården. Drengen og pigen må flygte. De kommer ind til byen, hvor Olav og Auds afskrevne, funktionshæmmede søn Tommy Blum bor. Han giver dem logi. Tommy Blum er akademiker og har tydeligvis et horn i siden på sine forældre, han ser således et potentiale i de unge mennesker. Særligt pigen. Han forstår at hun er guld, ren kapital, så speciel som hun er. Først er Tommy Blum en reddende engel, generøs mod både Oskar og Udskilde, som hun kalder sig, og afvisende over for gården og livet på landet. Så omfavner han pigen, og langsomt, næsten umærkeligt presser han Oskar ud. Han tager pigen med ud af lejligheden, ud i byen og ind i de inderste cirkler. Hun skal vises frem. I hovedstadens selskabsliv hersker en fordomsfri stil, og pigen gør stor succes. Men Oskar bliver agterudsejlet. Oskar er ikke videre interessant for byfolket med sine arbejdsnæver, tykke dialekt og korte sætninger. Sådan en Mumle Gåseæg lever ikke længe i Oslo-nattens velsmurte fornøjelsesliv. Nej, han bliver anbragt derhjemme, hvor han sidder uvirksom og ryger sig gul i ansigtet af cigaretter. Mens pigen er parfumeret og berygtet, bliver drengen tilrøget og obskur. Oskar må stå på sidelinjen og være vidne til hvordan amanuensis Tommy Blum gør en forretning ud af pigen, det menneske hans hjerterødder er vokset ind i. Med en heltemodig manøvre reddede Oskar hende ud af lovens lange arm på gården ved at tage hende med til Oslo – livet på landet ville have været den sikre død – men nu ser han sig omkring og læser om den store skøge fra Babylon og forstår at byen er et tveægget sværd og i bund og grund til fare for hans uerstattelige Udskilde. Oskar sidder som en lus mellem to negle. Han er ikke den første dreng fra landet som er endt sådan inde i storbyen. Låst. Ubrugelig. Bondefanget.

Således stod det til. Oskar, alene endnu en gang, bedrøvet og snart grøn i fjæset, forgiftet af tobaksrøgen han valgte at synge sine lovsange til; pigen, slående, opsigtsvækkende, distraheret, med hver finger i byen pegende på sig. Og bag hende, som en manager, næsten, en forvalter og en agent, Tommy Blum, societygnomen med den lynende intelligens og det dobbelte blik.

Sådan kunne det ikke ende. Der måtte vel komme en træfning. Og en træfning kom der.



Kristian Bang Foss: Manden der bar solen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 mar, 2024 20:31

Fra bogens bagside:
Limfjorden i bronzealderen. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.

Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.

Manden der bar solen er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

Min anmeldelse:
Som meget historisk interesseret var jeg nysgerrig på, hvordan denne roman beskrev livet i bronzealderen. Jeg har før læst romaner, der foregik i oldtiden og har ikke været lige glad for dem både med hensyn til den historie, de ville fortælle, og for selve det historiske indhold og dets niveau i forhold til faktisk viden. Derfor var jeg spændt på begge dele i denne bog. 

Kort fortalt så blev jeg på begge områder både underholdt og imponeret.

Mht. det historiske grundlag så har forfatteren selvfølgelig fabuleret frit og kunstnerisk, da kilderne fra bronzealderen, som gik fra 1700 år til 500 år før vor tidsregning, ikke er skriftlige, men overvejende baseret på fund og forskning. Han har fået hjælp af flere sprogforskere, historikere og arkæologer, hvor sprogforskerne har leveret grundlaget for de særegne navne – navne jeg lige skulle vænne mig til at læse, og som tilfører bogen endnu et lag historisk autencitet.

Mht. handlingen og den historie, bogen fortæller, så er det en rå historie med mange barske opgør, og der er nogle ret voldsomme scener. De foregår som opgør internt i familierne, som ritualer i forbindelse med religiøse og traditionelle begivenheder eller i kampe mod fjender fra andre stammer og fjerne steder. Bogens lokation er et sted i Limfjorden, og her udspiller en del af handlingen sig, men den ene af de to tvillingebrødre har tidligere boet en periode langt oppe ad en af de tyske floder – sikkert Rhinen. I bogen vender han hjem derfra for senere at tage på togt dertil igen. De rejser er barske ture og illustrerer rigtigt godt kulturforskellene og konsekvenserne af den geopolitiske udvikling på den tid.

Alt i alt en voldsom bog der på fremragende vis fortæller en voldsomt fascinerende historie om en af de centrale oldtidsperioder i udviklingen af det danske samfund. Oplagt læsning for alle historisk interesserede samt alle med sans for at nyde godt forfatterskab.

Mine maksimale 5 stjerner er en selvfølge! 

Kristian Bang Foss
Manden der bar solen
Gyldendal, 2023
433 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: 
En dag jeg var på farten, hørte jeg i bilen det meste af et interview med Kristian Bang Foss på P1 om bogen. Jeg har siden hørt resten, for det var ret interessant. Hør selv her: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2023/skoenlitteratur-med-svaerd-og-penis-11032303463

PPS:
Hvis man nu vil vide mere faktuelt om bronzealderen og de ofringer af bronzeting, der er med i bogen, og som i dag findes og kaldes depotfund, så kan man læse om et fund her: https://viborgmuseum.dk/arkaeologi/gaardsdal-depot



Helge Bille: Roman om en forbrydelse

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 feb, 2024 21:37

Fra bogens bagside:
Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af em tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det skilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind.

Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken?

Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.

Om forfatteren (Fra forlagets pressemateriale) 
Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigsbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse

I forbindelse med udgivelsen af Helge Billes debut Roman om en forbrydelse har Madame Nielsen besluttet at afstå fra enhver form for offentlig optræden og overlade festivalscener, interviews og ikke mindst prismodtagerne til forfatteren (Helge Bille) selv.

Min anmeldelse:
Jeg kan godt lide bøger, der bryder grænserne for form, stil og indhold. Men denne bog melder jeg pas på. Den virker alt for fortænkt på mig. 

På forlagets hjemmeside om bogen – se link efter anmeldelsen – karakteriseres bogen som en labyrintisk krimiroman, men efter at læst bogen, må jeg indrømme, at jeg aldrig fandt ind i den labyrint og heller ikke kan læse bogen som krimi. Det selv om den har den ambitiøse titel “Roman om en forbrydelse”, der formentlig er en bevidst reference til Sjöwall & Wahløs serie. Kort forklaret kan jeg kun kalde bogen beskrivelsen af en forvirret og på flere måder udfordret mands søgen efter svaret på det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?

Bogen er skrevet i en litterær stil, der for alvor ikke bare udfordrede mig som læser, men som også forstyrrede mig i at forstå meningen. Nederst i anmeldelsen bringer jeg 2 sammenhængende sætninger/punktummer fra bogen, så stilen i det litterære formeksperiment kan fornemmes. 

Nutidens Helge Bille går på jeg efter identiteten på personen Helge Bille bag navneskiltet på lejligheden. Det bliver en forvirret jagt i den danske filmhistorie, hvor fortidens Helge Bille, var scenografassistent på flere film, en jagt der samtidig fører til nogle tankemyldrende overvejelser for nutidens Helge Bille.

Jeg er ikke blevet klogere på, hvem de to personer med navnet Helge Bille var eller er. Hvad var virkelighed, og hvad var fantasi – og ikke mindst hvorfor? Det er spørgsmål, som stadig står ubesvaret for mig. Det er jo heller ikke sikkert, at bogen skal give et svar, men jeg bliver heller ikke nysgerrig efter at vide det. 

Efter jeg havde skrevet min anmeldelse, fandt jeg en overstrømmende positiv anmeldelse på Litteratursiden – https://litteratursiden.dk/boeger/roman-om-en-forbrydelse. Den har jeg også svært ved både at læse og forstå.

Jeg kan højest give bogen 2 små, flinke stjerner som roman, og det giver ikke mening at give den point som krimi.

Helge Bille
Roman om en forbrydelse
Gutkind, 2024 
192 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

To sætninger fra bogen
Ja, tænker jeg, det har jeg jo sagt, det er, i virkeligheden, Helge Billes pistol. Men ingen lader til at høre mig, det er, som om der er en afgrund, mere end et halvt århundrede, en tåge af tid mellem os, og en anden, dybere afgrund eller snarere gråzone, et ingenmandsland, mellem filmens fiktion og virkeligheden udenfor, både nu og dengang, på filmsettet, hvor skuespillerne, jeg nu tres år senere stadig ser i billedet, selvom de i virkeligheden alle for længst er døde, uden for billedet og uset af os, filmens publikum, er omgivet af hele det apparat, som får filmen til at ske – kameramanden, instruktøren, scriptgirlen, runnerne, scenografen og ikke mindst hans assistent eller skygge, som ingen rigtig bemærker, og ingen sidenhen husker: Helge Bille.

Bonusmateriale
På forlagets hjemmeside er der link til interview med forfatteren, en læseprøve fra bogen og materiale til brug i læsegrupper. Se det hele her https://gutkind.dk/forfatter/helge-bille/ 



Solvej Balle: Om udregning af rumfang I

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 feb, 2024 14:14

Beskrivelsen i Dansk Bogfortegnelse:
Tara og Thomas bliver fanget af en dag, der bliver ved med at gentage sig selv. Tara oplever den 18. november igen og igen, mens Thomas intet genkender og oplever dagen, præcis som man kan forvente, spritny og ukendt.

Citat fra det første kapitel, der er #121
Jeg hedder Tara Selter. Jeg sidder i det bageste værelse, der vender ud mod haven og en brændestabel. Det er den attende november. Hver aften, når jeg lægger mig til at sove på gæstesengen i værelset, er det den attende november, og hver morgen, når jeg vågner, er det den attende november. Jeg forventer ikke længere at vågne op til den nittende november, og jeg husker ikke længere den syttende november, som var det i går.

Min anmeldelse:
Bogen var februar måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd, og det er første bind i en planlagt serie på 7 bind, hvor de første 5 er udkommet indtil nu. (Se læsegruppens oplevelser af bogen til sidst i anmeldelsen)

Jeg var meget spændt på at læse bogen – på kanten af skeptisk. Ud fra en kort beskrivelse lød den ret speciel. At den samtidig var udgivet af forfatteren selv på hendes eget forlag var også et advarselssignal for mig – baseret på erfaringerne. At forfatteren havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris i 2022 for serien, var ikke en garanti for, at jeg kunne lide den, men for at andre satte pris på den.

Men hold op, hvor jeg blev fanget ind i bogens meget, meget særlige univers. Tiden er gået i stykker for fortælleren, og ting går på én gang i stå for hende og samtidig i ring.  Men resten af verden fortsætter helt upåvirket. 

I denne seriens første del oplever fortælleren, Tara, 18. november 365 gange. Så der er i almindelig tidsregning gået et helt år, siden hun for første gang aldrig oplevede 19. november.

Lyder det absurd og for underlig? Vel er det hele noget skørt og skævt, men bogen er forunderlig (i ét ord, altså.) Der er ikke ret meget logisk ved bogens indhold, og personerne finder heller ikke selv forklaringer uanset hvilke alternative teorier, de undersøger, og Tara oplever da også det hele med skiftende sindstilstande lige fra depressiv til nærmest euforisk, men altid uafklaret.

Historierne fortælles i et intenst sprog, der logisk nok rummer mange gentagelser. På den måde afspejles indholdet flot i formen.

De stikord, jeg umiddelbart vil sætte på bogen, er: Foruroligende, fængslende, velskrevet, forvirrende, eksperimenterende og som skrevet forunderlig.

Til sidst i bogen er Tara på vej med et nyt initiativ, og det vil jeg læse om i bind 2. Men gu’ ve’ om jeg så bliver holdt fanget i udregningerne af rumfang uden at kunne slippe slippe fri? Jeg vover det gerne og giver 5 sikre stjerner til dette første bind.

Solvej Balle
Om udregning af rumfang I
Pelagraf, 2020
160 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Sure Gamle Mænd
Kort fortalt: 
Bogen skabte gode diskussioner af, hvad meningen var med bogen, og hvordan titlens rumfang kunne passe med indholdet. Og det er altid fint med gode diskussioner om bøger. 

Men det var meget forskelligartede oplevelser, vi modne herrer havde haft med bogen. Godt halvdelen ville ikke læse fortsættelsen og var mere forvirret over indholdet og den manglende logik i historien end interesseret i at læse mere om Taras liv med den ødelagte tid. De øvrige var fascineret af bogen og vil senere læse bind 2 og sikkert også videre. Det mystiske og absurde i historien havde fanget dem (os) ind.

Det var samtidig en fælles oplevelse for alle, at det var en fornøjelse at læse sproget, og at forfatterens formuleringer var rigtigt gode. Alene det havde gjort, at alle havde læst bogen færdig!



Michael Enggaard: Myrna

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 feb, 2024 14:12

Fra bogens bagside:
Dagene går i Myrnas liv. Hun driver en frisørsalon på Damhustorvet og bor i lejligheden ovenpå med sin uforudsigelige teenagedatter. En behersket tilværelse sammenlignet med ungdomsårene på Vesterbro.

Og så en dag ser hun ham. Tilfældigt i udkanten af et fotografi i en avis. Roar. Manden, der forrådte og ødelagde hende, er blevet svag. Han krummer sig over et gangstativ.

Myrna opsøger veninderne fra dengang, som også – hvis de er i live – må have et mellemværende med Roar.

Men kan en genforenet kreds af kvinder blive enige om, hvordan man opnår retfærdighed? Og hvordan gør man, hvis man vil ordne sådan noget selv? Hvor går grænserne? Behøver der være nogen?

En roman om et skæbnefællesskab. Om slumrende vildskab og tillid. Om hævn.

Min anmeldelse:
Jeg stødte første gang på Michael Enggaard som forfatter, da jeg læste “Svækling” og anmeldte den her: blog.drustrup.dk/#post161 og blev meget begejstret for bogens velskrevne stil med humor og solidaritet til personerne. 

Det blev yderligere bekræftet og forstærket, da jeg senere læste og anmeldte “Efterhånden mulighed for sol”. Læs anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=863, hvor jeg bl.a. skriver: Det var en stor fornøjelse at læse en så varm og vedkommende historie om almindelige mennesker.

I denne seneste bog har Enggaard igen samlet et univers befolket med nogle almindelige og typiske mennesker, som dog denne gang er fra et miljø, der ikke så tit skildres i litteraturen, og slet ikke sådan som han gør det. Hovedpersonen Myrna er enlig mor med sin egen meget beskedne frisørsalon. Som ung var hun en af en gruppe på 4 kvinder, der var en del af et kriminelt miljø med prostitution, narkohandel og misbrug. De fire er nu på alle måder forskellige steder i samfundet, men Myrna tager kontakt til dem alle for at få dem samlet, så de kan få gjort op med fortiden og de traumer, de i ungdommen og med store konsekvenser blev påført af en bestemt person.

I sin sædvanlige velskrevne stil med et flot billedskabende sprog fortæller Enggaard en både stærkt gribende og rigtigt underholdende historie med skarpt tegnede miljøbeskrivelser. Der er et par ret voldsomme optrin, men hele tiden fortalt med humor og især ud fra en dyb solidaritet med hovedpersonerne. Udviklingen af forholdet mellem Myrna og datteren, der går i gymnasiet, er en helt særlig og rigtig god parallelhistorie, som også er en del af den store historie. 

Bogen kan – ligesom forfatterens første romaner – stærkt anbefales til alle, der nyder at læse en stærk og godt fortalt historie!

Den skal også have mine 5 maksimale stjerner.

Michael Enggaard
Myrna
Politikens Forlag, 2024
270 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »