Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Hvor langt vil du gå for at redde dit land, den du elsker og dig selv?

Forår 1996. I Rusland er den politiske kamp op til sommerens præsidentvalg skudt i gang. Pasjie, en ung kvinde, der arbejder for et svensk firma med interesser i Rusland, forsvinder i Sankt Petersborg. Telefonnettet i Stockholm udsættes for et hackerangreb, der involverer hundredtusinder af Telia-kunders private data.

Pasjies svenske kæreste og kollega, Max Anger, der er Ruslandsspecialist og har en fortid i militæret som frømand, rejser til Sankt Petersborg for at finde hende. Her opsnuser han ledetråde, der tyder på, at Pasjie har været undervejs med afsløring en af en mystisk organisation, som har forberedt et angreb på Vesten, og at der er en forbindelse mellem Pasjies forsvinden og Max’ egen fortid. Måske kan gåden om Pasjie også løse gåden om, hvorfor Max’ far blev anbragt som plejebarn på den lille skærgårdsø Arholma under Anden Verdenskrig?

For at redde sin kæreste og stoppe angrebet mod Sverige må Max Anger konfrontere en ondskab uden grænser og sande, at hans egen historie er en anden, end han troede.

Min anmeldelse:
Bed ikke om nåde er første bind i serien om ruslandsekspert og agent Max Anger, og det er helt oplagt at se, at forfatteren også er ekspert i russiske og østeuropæiske forhold. Det gør bogen til en totalt troværdig og meget skræmmende historie om russiske banditter (at kalde dem for mafia vil være alt for pænt, for de er helt uden et moralkodeks) og deres ultravoldsomme aktiviteter for at opnå magt og penge. Det er også en grum historie om det politiske system i Rusland med korruption, hvidvaskning og tætte forbindelser til de omtalte banditter. Hertil kommer de teknologiske midler, der tages i brug fra russisk side, for at nå deres mål.

Max Anger har rigtigt gode evner i aktion, og dem får han god brug for i sin kamp for både at overleve og for at redde såvel Pasjie fra at dø og Sverige fra at blive angrebet. Samtidig påvirker hans personlige baggrund og mystikken heri hele historien, og det tilfører et ekstra element til bogen.

Det er en velskrevet, godt fortalt og drabelig historie, der umiddelbart minder mig om en opdateret udgave af Leif Davidsens univers og Guillous kommandør Hamilton. En ganske effektiv kombination.

Selv om bogen foregår sidst i 1990’erne, er der klare forbindelser til de begivenheder, der aktuelt jævnligt dukker op i medierne om lignende sager med Rusland som aktør.

Kombinationen af en god historie og dens tætte relation til den aktuelle internationale, politiske situation har helt oplagt været årsagen til, at bogen filmatiseres.

Det bliver spændende at følge Max Angers fortsatte eventyr, og jeg var så godt underholdt, at jeg giver bogen 8 gode point på min krimi- og spændingsskydeskive som en god spændingsbog med politisk baggrund.

Martin Österdahl
Bed ikke om nåde
People’s Press, 2018
476 sider

I anledning af Jens Henrik Jensens nye bog “Lupus”, der udkommer 6. september, har jeg lavet et interview med forfatteren for både at give ham mulighed for at fortælle om bogen og forfatterskabet og for at skærpe nysgerrigheden og interessen for bogen, der er forfatterens fjerde bog om den PTSD-ramte tidligere soldat Niels Oxen.

Læs interviewet, der er på 6 sider, så du er bedre forberedt til den nye bog og få samtidig en introduktion til Jens Henrik Jensens forfatterskab og arbejdsmetode.

Hør også om hans holdning til ulve og t-shirts – og få (måske) svaret på, om der er en 5’er på vej. Hent interviewet som pdf-fil HER

Fra bogens bagside:
Stockholm, en decembernat. For enden af en gyde ligger sociologen Thomas Heber død. Leo Junker er lige vendt tilbage som politimand efter en mordsag, hvor han var udset til syndbuk. Hans egne dæmoner og et pillemisbrug truer med at koste ham jobbet, da Heber-sagen lander på hans bord. Eneste spor er sociologens kryptiske feltnoter: De antyder, at et menneske er i fare, men hvem? Hvad var det, Heber vidste?

Efterforskningen fører Leo på sporet af en bande racister og deres modstandere, og en krig, der udkæmpes på gaderne, men også i skyggerne, mellem gamle venner og nye.

Den dag Hebers forudsigelser bliver til virkelighed, raser en voldsom snestorm. Og der, i stormens øje, befinder Leo og hans kolleger sig uvidende om, at de er på vej direkte i armene på gerningsmanden.

Min anmeldelse:
Bogen er bind 2 i en serie med Leo Junker. Jeg har aldrig fået læst første bind – “Den usynlige mand fra Salem” – men efter have læst denne, der godt kan læses uafhængigt heraf, vil jeg helt sikkert gøre det ved lejlighed.

Bogen er nemlig en krimi, der ret kontant tager udgangspunkt i den aktuelle situation i Sverige med polarisering og ekstremisme på begge fløje, og de voldelige effekter det skaber. På den måde er det fair nok, at flere har sammenlignet forfatteren med forfatterparret Sjöwall & Wahlöö. Det samme er også en del andre forfattere blevet, men lige denne gang virker det logisk omend lidt ambitiøst. Tiden vil vise, om sammenligningen holder, og om hovedpersonen Leo Junker kan sprænge den rigeligt klassiske rolle som traumatiseret og misbrugende politimand. Det tror jeg, han kan. Det tror jeg, at forfatterens engagement i samfundsforhold og skriveevne vil hjælpe til.

Under alle omstændigheder er det en rigtigt spændende krimi, hvor historien fortælles gennem 12 dage i december og i en stil, der holdt mig fast som læser, mens julemusik og sange fra Beach Boys strømmede gennem bogen.

Historien er – ud over at være spændende – vedkommende, aktuel, stærk og samfundsmæssigt relevant, og hvad mere kan man forlange som krimilæser med hang til gode historier. Det bliver rigtigt interessant at følge forfatteren og Leo Junker fremover.

Jeg giver bogen 8 sikre skydeskivepoint her og 4 store krimihjerter på krimifan.dk.

Christoffer Carlsson
Den faldende detektiv
People’s Press, 2018
406 sider

Pigen i isen
Fra bogens bagside:
Kriminalkommissær Erika Foster tilkaldes, da liget af en ung kvinde findes under den tykke is på en sø i det sydlige London. Offeret er en smuk ung societypige, der på overfladen levede det perfekte liv. Men da Erika får øje på slægtskabet mellem dette mord og drabet på tre prostituerede, tyder noget på, at pigen i isen gemmer på en hemmelighed.

Men Erika må også slås med sin egen fortid. For den sidste sag, hun havde, gik alvorlig galt og førte til hendes mands død, og Erika tvinges nu til at bekæmpe sine egne dæmoner i sin søgen efter en forbryder, som er mere farlig end nogen anden, hun har mødt.

Robert Bryndza
Pigen i isen
Politikens Forlag, 2017
381 sider

Øjne i mørket
Fra bogens bagside:
En læge findes død insinuerende seng, kvalt, bagbundet og med en plasticpose over hovedet. Et par dage senere dukker et lignende offer op tevandet sted i London. Kriminalkommissær Erika Foster sættes på sagen, og snart afsløres konturerne af en uhyggeligt velforberedt serienorder, der årvågent iagttager sine ofre.

Men hvorfor er alle ofrene enlige mænd? Hvorfor henligger deres fortid i skygge? Og hvad er deres forbindelse til morderen? Mens Erika forsøger at finde svarene, retter morderen sit blik mod hende.

Robert Bryndza
Øjne i mørket
Politikens Forlag, 2018
361 sider

Min samlede anmeldelse:

Jeg fik først læst de 2 bøger, året efter at den første udkom, og det var nummer 2 i serien, som fik mig i gang med læsning af bøgerne i rækkefølge og lige efter hinanden.

Havde jeg nu læst bøgerne med et års mellemrum og med mange bøger indimellem, ville mine anmeldelser måske have været anderledes. Men ved at læse bøgerne på denne måde, opdagede jeg, at bøgerne var ret ens i opbygning af plot og personbeskrivelse. Det sidste er ret logisk for en serie, hvor disse bøger er de første 2 bind, og hvor der er 4 mere uoversatte, men jeg oplevede de to ret ens plot som rigeligt uinspirerede fra forfatterens side.

Vel er det meget spændende bøger, og vel er hovedpersonen, Erika Foster, interessant, og vel var jeg godt underholdt under læsningen. Det er nemlig jævn god underholdning, men desværre uden nye og spændende greb for genren.

Efter endt læsning og efter at have tænkt over bøgerne må jeg sige, at jeg er blevet lige så underholdt af andre bøger samt af flere af de engelske krimiserier, der kan opleves på fjernsyn og digitale kanaler.

Skabelonen er velkendt: en traumatiseret og meget effektiv opdager, men med en uregerlig opførsel i forhold til chefer og regler, og som selvfølglig både sætter livet på spil og opdager sagens rette sammenhæng. Hertil kommer en seriemorder med en mission.

Det betyder ikke, at jeg vil stoppe læsning af serien her, hvis de næste bøger også oversættes. Jeg vil – ligesom med tv-serierne – give den/de kommende bøger en chance og lade mig underholde (håber jeg) endnu engang, men jeg er spændt på, om der kommer fornyelse. Det håber jeg.

Som standardkrimi kan jeg samlet set ikke give bøgerne mere end 7 skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk,
(Men havde jeg kun læst den ene, ville jeg måske have givet den 8 point og 4 hjerter.)

Fra bogens bagside:
Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr. Evelyn Gallagher fortryder bitterligt den hurtige flytning til plejehjemmet i Dublin. Selvom hun er femoghalvfjerds og netop blevet enke, så er hun langt fra døden nær. Så en morgen, mens hele plejehjemmet sover, trisser Evelyn ud gennem porten for aldrig at vende tilbage. Hun begiver sig ud på sit livs eventyr gennem Europa.

Men det er ikke alle, som synes, at store eventyr er passende for en dame i Evelyns alder, slet ikke hendes søn Brendan og hans kone Maura. Sammen begiver de sig ud for at lede efter Evelyn og følger et spor af mystiske sms’er for at få hende hjem igen.

Da de endelig finder hende, får de sig en overraskelse, for mens Brendan og Maura har opgivet kærligheden, så har Evelyn det ikke.

Min anmeldelse:
Da jeg læste om bogen, faldt jeg for beskrivelsen og fik lyst til at læse den, fordi den vakte mindelser om de ret forskellige, men alle charmerende og gode bøger: “Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” af Rachel Joyce, “En sidste ferie” af Michael Zadoorian og “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” af Jonas Jonasson. Bogens engelske titel er “A grand old time”, mens dens danske titel lægger sig ret tæt op af især den sidste titel.

Sådan begynder bogen også. Målrettet og meget bevidst om sin situation og med uforløst eventyrlyst drager Evelyn ud i verden. På sine første etaper guider tilfældigheder hende til møder med forskellige interessante mennesker, og det er ret underholdende at følge hendes færd gennem England til Frankrig, hvor hun på et tidspunkt køber en lille autocamper og fortsætter på egen hånd.

Parallelt med den del af handlingen følger vi hendes frustrerede søn, Brendan, og spillet/situationen mellem ham og hans kone, Maura. Han er på flere måder kriseramt, og det er deres barnløse ægteskab også. Alligevel vælger de sammen at bruge ferien på at eftersøge Evelyn med postkort og beskeder som eneste spor.

Herfra skifter bogen stil fra at være historien om en livskraftig, stærk ældre dame fyldt af eventyrlyst til at blive en romantisk kærlighedshistorie, og det kom så meget bag på mig, at jeg var lige ved at opgive læsningen. Dels følte jeg, at mine forventinger – forkerte eller ej – ikke blev opfyldt. Dels er jeg ikke den store læser af romantiske kærlighedshistorier, men det er måske en kromosomfejl, for det ved jeg, at mange andre er. Men selvfølgelig læste jeg den færdig.

Der er ingen skurke i denne historie kun personer, der på forskellig vis leder efter lykke og gode oplevelser. Det er på den måde en positiv historie om to generationers vej gennem livet med kærligheden som mål. Som bagsideteksten næsten afslører, finder Evelyn kærligheden på sin rejse, og jeg overrasker nok ingen ved at fortælle, at situationen også ændrer sig til det bedre for Brendan og Maura. Præcist hvad der sker, vil jeg ikke ikke afsløre her.

Der gik på den måde lidt for meget varm sødsuppe uden lidt stærkt krydderi og uden et drys humor i bogen til min smag, men ingen læsere har identiske smagsløg, så bogen vil helt sikkert finde sine læsere, der vil læse bogen som en positiv og varm kærlighedshistorie.

På min personlige blog kan jeg ikke give bogen mere end 3 små stjerner, mens andre sikkert vil læse den som en 5-stjernet bog.

Judy Leigh
Damen som købte en bus og bare kørte
HarperCollins Nordic, 2018
364 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:

COLUMBIA
Piet Hoffmann arbejder som livvagt for El Mestizo, en livsfarlig, skruppelløs narkoforbryder. Hoffmann er det eneste menneske, El Mestizo stoler på. Hvad han ikke ved er, at Hoffmann arbejder undercover for den amerikanske regering.

USA
Kampen mod narkokartellerne i Columbia ledes fra inderkredsen i Det Hvide H.us. Lederen af kampen er nummer tre på rangstigen, lige efter præsidenten og vicepræsidenten. Han rejser til Columbia for at vise sin styrke og motivere sine soldater. Det skulle han aldrig have gjort.

SVERIGE
Kommissær Ewert Grens får en hemmelig opgave af sin chef. Noget er gået helt galt i Columbia. En svensk statsborger, der arbejder undercover, er indblandet. Grens og Hoffmann har mødt hinanden før – men denne gang er de på samme side.

Min anmeldelse:
Hvis en undercoveragent i Sverige lever et meget farligt liv, så er livet som undercover agent blandt columbianske narkogangstere en hel del mere livsfarligt. Men på denne grumme internationale scene agere Piet Hoffman mindst lige så effektivt og målrettet, som han gjorde i Sverige i “Tre sekunder”.

Hans rolle er at forsyne de amerikanske myndigheder med informationer om narkofremstilingen i Columbia og distributionen til resten af verden, og det kan kun ske ved aktivt at spille med på de voldelige vilkår, og det prøver han personligt at komme overens med, og det gælder også hans kone, som sammen med parrets to små drenge også er gået under jorden i Columbia.

Situationen forværres voldsomt, da lederen af et amerikansk styrke med opgaven at bekæmpe narkogangsterne en tur til Columbia bliver taget til fange og tortureret. På trods af at de amerikanske myndigheder kender Piet Hoffmanns rolle, sætter de ham som del af narkomiljøet alligevel på en dødsliste, og så forværres situationen markant for Hoffmann og hans familie. Han bliver en også et muligt mål for de amerikaner droneangreb.

Det er her Ewert Grens kommer ind i billedet. Han sendes til Columbia for sammen med nogle amerikanske nøglepersoner at redde familien Hoffmann ud af landet og helst tilbage til Sverige, selv om en retssag venter ham der. Så vil jeg ikke fortælle mere af handlingen. Den skal I som læsere selv opleve, men der er godt gang i begivenhederne!

Vold og anvendelse af avanceret teknologi er øget yderligere et par effektfulde trin i forhold til bind 1. Begge dele virker både voldsomt og voldsomt realistisk, og det virker velanbragt og helt fantastisk godt i forhold til konflikten og historiens dramatiske flow. Piet Hoffmann er hamrende effektiv til at planlægge og udføre sin planer til mindste detalje. Her kunne såvel Olsen-banden som James Bond lære en hel del. Og så er det hele rigtigt godt fortalt i et både detaljerigt, levende og effektivt sprog.

Hvordan det hele ender, vil jeg da ikke afsløre, men der kommer en fortsættelse, men jeg røber ikke for meget ved at fortælle, at historien ender med et herligt twist, der nok vil virke amoralsk på de fleste, men som er fuldstændigt logisk i historiens univers.

Bøgerne “Tre sekunder” og “Tre minutter” indgår i forfatterparrets serie med Ewert Grens, men udgør samtidig en selvstændig trilogi med Piet Hoffmann som hovedperson, idet næste bog i serien, “Tre timer”, udkommer på dansk til november, men med Anders Roslund som eneforfatter pga. Börge Hellströms død i 2017. Den er jeg rigtigt spændt på at læse!!

Læs min anmeldelse af den spændende “Tre sekunder” her: http://blog.drustrup.dk/#post165

Jeg giver med glæde gerne også denne nye bog i serien 9 sikre krimiskydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk

Anders Roslund og Börge Hellström
Tre minutter
Modtryk, 2018
477 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.