Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Frank er midt i et liv, der aldrig er kommet i gang. Han passer sit værksted på Enghavevej og en hemmelig elskerinde, men da hans far kommer til skade i en ulykke, overfører ansigtsløse kriminelle en gæld til ham. Frank går på opdagelse i faderens liv og finder ud af, at hans eget indeholder mere, end han havde forestillet sig.

Ellen renser sår og sorterer medicin i Vesterbros lejligheder, men hun er ude af trit med sig selv. Ofte vågner hendes sind før kroppen, og hun bliver hjemsøgt af et dødt barn og den mand, hun flygtede fra. Mødet med en ny patient åbner muligheden for at slippe af med dæmonerne.

Svækling er en fortælling om at tage livtag med tilværelsen efter at have dukket sig for længe.

Min anmeldelse:
Da jeg i efteråret 2017 hørte om bogen, vakte beskrivelsen af den straks min interesse. Den lød både morsom og interessant. Men af ukendte årsager var det aldrig den, der blev valgt, når jeg valgte blandt bøgerne i mine stakke af ulæste bøger. (Den udvælgelsesproces har jeg aldrig kunnet gennemskue 100 %, men pyt med det.) Nu har jeg fået læst bogen – og det synes jeg også, at rigtigt mange skulle tage at gøre.

Bogen er meget velskrevet, og de to gennemgående hovedpersoner er nogle herlige typer, der beskrives varmt og solidarisk. Desuden fungerer bogens struktur og fortælleteknik rigtigt godt. Når så historien både er vedkommende i en samfundssammenhæng og morsom på sin særlige måde, er der ikke meget skidt at sige om bogen!

Autolakereren og den tidligere mesterbokser Frank, der kastes ud i et opgør med nogle gangstertyper og har et kompliceret far-søn forhold, samt hjemmesygeplejersken Ellen, der har et varmt hjerte for sine patienter og et traume at bære på, følges fra begyndelsen af bogen i selvstændige kapitler, uden at deres spor krydses. Det sker først i løbet af bogen, og så krydses sporene ikke bare. De følges ad. Og det går Ellen og Frank meget sandsynligt også, efter bogen er slut. Samtidig med at de 2 retter sig op og går ud i livet, hjælper de hinanden med at gøre op med deres fortid. Det er ikke ødelæggende for læsningen, at I ved det.

På trods af barske indslag og hårde oplevelser, så er der en herligt varm stemning gennem den velfortalte historie. En solidarisk lun humor er også gennemgående og bidrager til den store læseoplevelse.

I lektørudtalelsen af bogen sammenlignes den med bøger af Kim Fupz Aakeson (pga. boksetemaet) og Mads Nygaard (pga. de særlige typer). Selv tænkte jeg på Erik Clausen i film og tale pga. det kontante sprog, de varme miljøbeskrivelser og det folkelige i bogen. Positivt ment er det en folkelig bog, der burde læses bredt af folk.

Det er en fantastisk god debutroman af den velskrivende journalist, og i det hele taget er det bare en fremragende bog. Jeg giver meget gerne bogen alle 5 stjerner!

Michael Enggaard
Svækling
Politikens Forlag, 2017
300 sider

Krimiens død er stærkt
overdrevet – og dog…
Bogens død har været varslet, ja nærmest forudset mange
gange, men alligevel går det stadig godt med bogudgivelserne. Det gælder også
krimierne. Der skrives og udgives stadigvæk rigtigt mange krimier, og der er
mange krimier på hylderne hos læsere, boghandlere og biblioteker.

Det endda selv om der de sidste mange år er slået rigtigt
mange krimier ihjel! Ja, I læste rigtigt! Siden sommeren 2011 har Hjørring
Bibliotekerne nemlig slået rigtigt mange krimier ihjel og har skaffet sig af
med “ligene” – begge dele på meget forskellig, men altid drabelig
vis.

Den første serieoversigt blev lavet og uddelt lokalt juni
2011. Hos både personale og bibliotekets krimilæsere var der nemlig et stigende
behov for og ønske om at skabe overblik over de mange krimiserier på
biblioteket. Siden er kataloget over krimiserier blevet revideret og udvidet
flere gange, og hver gang er der blevet slået krimier ihjel – mange krimier.

Hvorfor slå krimier
ihjel – og hvordan?
Alle krimier er døde i den gode formidlings tjeneste!

Processen med bogdrabene er blevet fotograferet for at
have illustrationer til krimiseriekataloget, og de seneste 6 gange er der også
optaget videofilm af processen. Udviklingen af drabsmetoder og dokumentationen
af dem har været en spændende proces for undertegnede i tæt samarbejde med min
partner-in-crime, Martin Jørgensen, på Hjørring Bibliotekerne – selv om flere
kollegaer og krimilæsere både har undret sig og har været forargede (specielt
over bogafbrændingen). Men vi fortsætter og har flere drabelige metoder klar
til kommende udgaver! (Gode ideer er dog stadig velkomne!)

Her er oversigten over drabsmetoder i de første 9
krimiseriekataloger samt forsiderne af dem:

1: Bogstak (juni 2011 – 185 serier)

2: Savet igennem med motorsav (juli 2011 – 190 serier)

3: Skudt til blods med haglgevær (september 2011 – 207
serier)

4: Savet ud som våben (september 2012 – 233 serier)

5: Druknet i Nordsø Centret på ganstervis “Sleeps with the fishes” (januar
2013 – 254 serier)

6: Nedgravet i skov og retsmedicinsk afdækket et halvt år
senere (oktober 2013 – 273 serier)

7: Brændt sammen med træreol (november 2014 – 285 serier)

8: Presset på skrotplads sammen med stålreoler (januar
2016 – 309 serier)

9: Sprængt i luften (marts 2017 – 335 serier)

Det nye
krimiseriekatalog
Når jeg skrev, at bogens og også krimiernes død er stærkt
overdrevet kan det ses i udviklingen af indholdet i seriekataloget. Mange af
serierne er gennem tiden også blevet længere, så der er kommet flere titler
til. På den måde er indholdet vokset konstant!

Det nye seriekatalog fra juni 2018 er på 20 sider, og der
er i alt knapt 2000 titler i de 381 serier!

Mordmetoden denne gang har – som billederne i kataloget og
filmen viser – været en totalt defragmentering og kvashugning af krimierne – og
en efterfølgende afbrænding af “ligene”, så alle spor er slettet.

Her kan du få fat i
krimiseriekataloget
De seneste mange gange er seriekatalogerne og de
tilhørende film blevet tilbudt til alle landets biblioteker. Det er også sket
med den nyeste. Den kan i uændret form ganske gratis benyttes digitalt eller i
printet udgave af alle biblioteker, men de kan også købe en lokalt tilrettet
udgave af både katalog og film med deres eget logo og tekst på.

Alle krimilæsere kan selvfølgelig også selv hente det
nyeste katalog som pdf-fil på Hjørring Bibliotekernes hjemmeside HER

Krimifilmene
Den nyeste film kan ses her: https://youtu.be/hKizGns1oTk

Alle de øvrige film med krimiseriemord kan ses her:
http://www.youtube.com/playlist?list=PLL4rv8tmZ4-PY9aSbQnls_H1_xS0uneJf

Fra bogens bagside:
Vivian Miller jager sovende spionceller. Igennem sit arbejde som CIA-analytiker har hun udviklet et system til afsløring af fjendtlige agenter, og endelig kan hun mærke, at den forfremmelse, hun så længe har tørstet efter, er på vej. Men da hun en dag finder frem til en tophemmelig fil med navnene på en række russiske agenter på amerikansk jord, smuldrer alt det der betyder noget for hende – hendes ægteskab, kærligheden til hendes fire børn – mellem hænderne på hende.

Vivian har lovet at forsvare sit land mod enhver fjende, men nu stilles hun over for et umuligt valg, som efterlader hende splittet mellem loyalitet og forræderi, pligtfølelse og frygt, kærlighed og mistænksomhed.

Hvem kan hun stole på?

Min anmeldelse:
Jeg ville rigtigt gerne læse bogen, fordi jeg syntes, historien lød spændende, og fordi jeg fandt det ekstra interessant, at forfatteren selv havde været CIA-analytiker. Måske kunne jeg lære mere om kampen i USA mod de onde russere – (og ikke et ord om valgkampen og den mulige russiske støtte). Det var også sympatisk, at bogen ikke var på alt for mange sider…

De indledende kapitler fangede så absolut min opmærksomhed med det spændende og realistiske (vurderer jeg) indblik i efterretningsverdenen set gennem analytikeren Vivian Millers arbejde. Da Vivian får sit gennembrud i efterforskningen, og hendes både moralske og praktiske dilemma opstår, stiger spændingen. (Det vil for spændingens skyld være ærgerligt at afsløre ret meget mere…)

Men hen mod slutningen af bogen skifter stilen til at ligne de (næst)sidste scener i en amerikansk TV-film med søde ord i solnedgangen og en blød landing for nogle af hovedpersonerne i den hårde konflikt, mens de mest onde får deres retfærdige straf.

MEN slutscenen i “filmen” (de sidste 2 sider) ændrer på alt det, du som læser havde regnet med som resultatet. Det er ganske godt turneret – og en meget bedre slutning end den jeg havde regnet med kort inden. (Men igen er der streng fortrolighed herfra mht. indholdet)

På forfatterens hjemmeside kan jeg se, at bogen planlægges filmatiseret med Charlize Theron, og det lyder logisk. Jeg har dog set filmen ved at have læst bogen, og det var en ganske underholdende, men ikke uforglemmelig oplevelse. Mindre kan også sagtens gøre det.

Bogen ligger lige indtil før de sidste sider til 6 point på min skydeskive, men får et ekstra point pga. den gode slutning – samt 3 hjerter på krimifan.dk.

Karen Cleveland
Strengt fortroligt
Hr. Ferdinand, 2018
282 sider

Fra bogens bagside:
1956. Bernie Gunther er på flugt fra sit franske skjul, hvor Erich Mielke og hans gorillaer i det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, har fundet ham. Manden, som Mielke har sat til at jage Bernie, og som stille og roligt skubber ham tættere på Tyskland, er en gammel kollega fra tiden hos kriminalpolitiet i Berlin. En på alle måder spektakulær sag blev i 1939 deres sidste sammen.

1939. Bernie indkaldes til Berghof, Hitlers private hjem i bjergene i Obersalzberg. En tysk ingeniør er blevet myrdet, og Hitlers højre hånd, selveste Martin Bormann, ønsker sagen opklaret så hurtigt og smertefrit som muligt, uden at Føreren nogensinde må finde ud af, at hans private domæne har været hjemsted for mord.

Flere lande og sytten år adskiller mordet på Berghof og Bernie Gunthers nuværende situation, og igen må han erfare, at fortiden altid indhenter ham til sidst. Denne gang hjemme i Tyskland.

Min anmeldelse:
Dette er bind 12 i den fantastisk gode serie, Berlin Noir, der på en spændende måde forener dele af Europas historie gennem kriminalsager. Oprindeligt var serien tænkt som en trilogi, som heldigvis er blevet udvidet, og jeg har længe været fascineret af Kerrs måde at kombinere genrerne på og af hans sikre greb om spændingen og personerne – især Bernie Gunther.

Som ikke-nazistisk politimand fra Berlin havde Bernie Gunther det svært under krigen – og således også i denne bog, men hans liv er ikke blevet nemmere siden! Selv om 2. Verdenskrig er slut, så præger den selvfølgelig i 1956 også situationen i Europa, og i ikke mindre grad også Gunthers liv.

Jeg har tidligere anmeldt bog nr. 11 i serien, “Hinsides tavsheden” – HER, og da skrev jeg bl.a. “Det er en ukronologisk serie, hvor man kan læse bøgerne uafhængigt af hinanden, for de foregår på forskellige skiftende tidspunkter fra sidst i 1930’erne til midt i 1950’erne.”

At seriens bind er ukronologiske passer ikke denne gang, for i “Berlinerblåt” fortsætter Bernie Gunthers problemer fra “Hinsides tavsheden”. “Berlinerblåt” begynder nemlig i 1956, hvor Bernie Gunthers umulige og dramatiske situation spidser til, da han jages af Stasi med hans tidligere kollega Friedrich Korsch i spidsen. Han trues af folkene fra Stasi til at myrde en af hovedpersonerne i begivenhederne i “Hinsides tavsheden”. Derefter skifter bogen mellem kapitler om mordsagen i 1939, hvor Korsch var hans assistent, og kapitler om udviklingen i 1956.

Fra 1939-sagen møder vi en lang række nazistiske leder som Heydrich og Bormann m.fl., mens Hitler ikke fysisk er med, men selvfølgelig præger alt. Det giver et rigtigt interessant kig ind bag nazistyret. Og jeg går ud fra, at det meste er tæt på historiske fakta. Et efterskrift beskriver en lang række af personerne i bogen og deres videre skæbne.

I 1939 løser Gunther selvfølgelig mordgåden, men ikke til alles tilfredshed. Med Korsch som aktør i begge dele af bogen, er relationerne knyttet sammen, men det vil være ærgerligt for kommende læsere at fortælle mere.

Bogen – og hele serien generelt – er både spændende og rigtigt interessant samt intelligent læsning. Det er bøger mindst på niveau med John le Carré, og det er en ubetinget ros. Prøv selv!

Denne bog i serien får 9 point på min krimiskydeskive og 4 krimihjerter på krimifan.dk, men serien som helhed har fortjent maksimale point begge steder.

Philip Kerr
Berlinerblåt
Modtryk, 2018
522 sider

PS
I DRP1-programmet 4. division gav journalist Adam Holm 18. maj 2018 sin ”Ugens kulturanbefaling”. Her fortæller han om, hvordan og hvorfor han har overgivet sig fuldstændig til serien om Bernie Gunther, og han sammenligner Philip Kerr med Shakespeare. I programmet diskuterer han Kerrs forfatterskab med Bo Tao Michaëlis, der også er meget begejstret, men som dog ikke er helt med på sammenligningen med Shakespeare.

Nyd indslaget her sidst i udsendelsen: https://www.dr.dk/radio/p1/4-division/4-division-14#!01:40:15

PPS:
Forlaget Modtryk har i april 2018 skrevet sådan:

“Da Philip Kerr gik bort i marts måned i år, udkom 13. bog i den fremragende og prisbelønnede Berlin Noir-serie om Bernie Gunther 11 dage senere i England. Den engelske titel er ‘Greeks bearing gifts’, og vi udgiver bogen på dansk til efteråret i år – den kommer til at hedde ‘Frygt grækeres gaver’.

Kerr efterlod sig manus til 14. bog om Bernie – og den vil vi naturligvis også udgive. Det bliver ganske sikkert i 2019. Og det bliver helt ufatteligt vemodigt at sige farvel. Også til Herr Gunther.”

Fra bogens bagside:
Da to dykkere dør under mystiske omstændigheder i New York, befinder virolog Martin Henderson sig pludselig i et kapløb med tiden. Alt peger i retning af en 100 år gammel dræbersygdom. Men hvor stammer udbruddet fra? Og kan han nå at udvinde en vaccine?

Efter et mislykket kidnapningsforsøg møder han den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald, der gemmer på vigtige informationer i opklaringsarbejdet.

Sammen bevæger de sig tættere på sandheden. Men det viser sig hurtigt, at intet er, som det ser ud. Hvem kan de stole på? Og har Martins fortid noget med hændelserne at gøre?

Min anmeldelse:
Efter at have læst og nydt Claus Lohmans Gen-trilogi med Sarah Bermann i aktion blandt amishfolket, mennonitter og kvækere var jeg spændt på næste udspil i samme genre, hvor videnskabelige fakta kombineres med fiktion og aktion. Og jeg er ikke blevet skuffet.

Jeg har fulgt bogen undervejs fra tidligt manus til den færdige bog, og det har været en interessant rejse at følge og kommentere forfatterens arbejde undervejs. Da jeg ikke har afgørende andel i det færdige resultat, mener jeg, at jeg sagtens kan anmelde bogen uhildet.

“Under overfladen” er endnu en spændende krimi med videnskab og historie som omdrejningspunkter for plottet, og det er beskrevet i en fin balance mellem de to dele. Forfatteren har udviklet formen fra sine første bøger rigtigt fint, og jeg blev igen både underholdt og overrasket undervejs. Og endnu engang lærte jeg noget under læsningen.

Ideen med at lade et gammelt virus “genopstå” og skabe ravage i nutiden er god. Med placeringen af handlingen på den internationale scene og med faren for en regulær pandemi må der også være internationale muligheder for bogen, og det underbygges godt af bogens spændingsniveau.

Bogen er helt oplagt som og minder også om en film, for der kan alt lade sig gøre. Det gør der også i bogen i lidt rigeligt mål, for jeg synes nemlig, bogen har nogle logiske svagheder i form af hovsaløsninger i handlingen samt i personernes udvikling og rolle, men de pludseligt opdukkede brikker til puslespillet fungerer på den anden side fint for at holde det høje tempo i bogen. Spændende og interessant er den så absolut! Og det bliver rigtigt spændende at følge makkerparret, forskeren Henderson og arkæologjournalisten Fitzgerald, i de kommende bind i serien. Der er planlagt 2 bind mere i serien, og de skal være velkommen!

Jeg giver den 8 skydeskivepoint her på min blog, og ellers bliver det til 4 krimihjerter ud af fem mulige på krimifan.dk

Claus Lohman
Under overfladen
Aronsen, 2018
338 sider

Fra bogens bagside:
En regnfuld aften i februar henrettes to mænd med maskinpistol i en bil på Slotsholmen i København. Drabsvåbnet leder efterforskningen og politiassistent Lars Winkler mod rockermiljøet.

Journalisten Louise er rejst til Vietnam for at opspore sin biologiske mor. Her hører hun om et dansk firma med patent på en ny – og ikke helt uskadelig – rissort. Da Louise vender hjem til Danmark, har der været indbrud i hendes lejlighed. Nogen er efter hende.

Opklaringen af dobbeltmordet på Slotsholmen står i stampe, og politiet retter opmærksomheden mod ofrenes fortid. Er der en sammenhæng mellem et uopklaret drab fra 1980’erne og nutidens makabre sag.

Lars Winkler forsøger at nå til bunds i en sump af pengebegær og organiseret kriminalitet, der har tråde til Vietnamkrigen, et afvænningscenter for narkomaner og samfundets øverste politiske lag.

Min anmeldelse:
Nu flere måneder efter bogen udkom, er jeg endelig kommet til læsningen af denne seneste krimi af Jakob Melander. Ganske uretfærdigt og ufornuftigt var den til fordel for andre bøger flere gange røget nedad i bunkerne af bøger, der skulle læses.

Hvorfor “endelig” og hvorfor “uretfærdigt og ufornuftigt”? På baggrund af mine erfaringer med seriens første bøger, hvor jeg som lektør havde anmeldt flere af dem for Dansk BiblioteksCenter, havde jeg store forventninger om en god oplevelse, og i sammenligning med andre af mine læste bøger, var jeg sikker på, at denne nye Melander-krimi bestemt ikke var ringere end nogle af dem. Det er dejligt at have noget godt til gode. Det har jeg så mht. denne bog ikke længere, men det har dem af jer, som ikke har læst den eller måske endda hele serien om Lars Winkler.

“Der findes kun to slags gode mennesker: de døde og de ufødte.” Sådan siger Sanne, der er en af efterforskeren Lars Winklers kollegaer. Og ud over at lægge ord til bogen titel, så dækker det faktisk også ganske godt en ret stor del af bogens personer. Jeg vil ikke referere mere af handlingen, end bogens bagside afslører. Det må være nok denne gang, så kun denne anbefaling

I denne nye er der som tidligere rigtigt godt styr på plottets udvikling, sproget er godt, og stilen holder hele vejen. De godt beskrevne og interessante personer, som færdes i lige så godt beskrevne lokalmiljøer i København og Ho Chi Minh City, virker overbevisende. De mange handlingsspor og dele af plottet ender med at hænge godt sammen. Det er godt gået, at få Vietnamkrigen, internationale koncerner, magtfulde danske folk, brutal nedskydning i København, mord i Vietnam og et mord 30 år tidligere i det danske prostitutionsmiljø til at hænge sammen, men det overbeviser Melander mig som læser om. Endelig så er bøgerne fyldte med referencer til god musik og især til nogle af rockmusikkens store navne, og det passer fint ind i stilen.

Også på den måde minder Melander mig om Ian Rankin, mens der mht. lokation og spændingsniveau også kan trækkes linjer til Jesper Stein – og begge dele er ros til alle tre forfattere! Med denne bog styrker Jakob Melander efter min mening sin position som en af de 3 bedste mandlige spændingsbogs- og krimiforfattere i Danmark. (Ud over Stein vil jeg kort nævne Jens Henrik Jensen og så nærmer Jussi Adler-Olsen sig (når han er bedst)).

Serien kan med stor fordel læses i rækkefølge – og før dette 5. bind skal du læse disse:
1: Øjesten / 2: Serafine / 3: De berusedes vej / 4: Det bedste til mig og mine venner.

Jeg giver gladeligt bogen 9 point på min krimiskydeskive og 5 krimihjerter hos krimifan.dk.

Jakob Melander
De døde og de ufødte
People’s Press, 2018
411 sider