Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
I en snedækket skov i det høje nord ligger en lille by. Bjørneby, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Men de beboere, der bliver tilbage, husker stadig fortidens glans og drømmer om storhed igen. Om succes i en sportsgren. Ishockey.

Juniorholdet har kvalificeret sig til semifinalen, og forventningerne er tårnhøje. Fælleskabet står stærkt, og alles blikke er rettet mod de unge spillere og sportschefen Peter. Bestyrelsen og sponsorerne, forældre og trænere, bredryggede fans i sorte jakker og piger med ubrydelige venskaber. De syttenårige drenge spiller ishockey med en hel by på skuldrene for at få Bjørneby på kortet igen. Men da der sker noget meget alvorligt, bliver byens sammenhold og drøm sat på prøve. Hvor langt vil man gå i succesens navn? Og hvad er man villig til at gøre for at beskytte sine børn?

Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. Om kærlighed, om at brænde for noget, om mandighed, identitet og længslen efter at få lov til at vise, hvem man egentlig er.

Min anmeldelse:
Det er en stærk og varm bog om at holde sammen – i familien, blandt venner og veninder, på holdet, i byen og alle andre steder – men skal man gøre det for enhver pris uanset personlige og økonomiske omkostninger?

Bogen er for mig indbegrebet af en kollektivroman, for der er ingen egentlige hovedpersoner. Skiftende folk i alle aldre, fra skolebørn til stamgæsterne på byens værtshus, fra kvartererne Bunden og Toppen, fra junior- og seniorholdet i ishockey samt fra den enlige mor til erhvervslederen er udgangspunkt for historiens enkeltdele.

Bogen er ikke udelukkende den bog om ishockey, som jeg troede i begyndelsen af min læsning, men bog om en hel by, hvor ishockey er den samlende faktor, der efter manges forhåbninger skal holde sammen på og yderligere udvikle den stagnerende by.

Det er efter min mening ikke primært en bog om udkantssverige, men en bog om at være dedikeret og om fællesskaber, om det er efter min mening en fremragende bog, hvor Backman igen har ramt plet i sine personskildringer og hele historien. Jeg ser frem til den lovede fortsættelse, så jeg “sparer” på stjernerne og gemmer den sidste til fortsættelsen:

Fredrik Backman
Bjørneby
People’s Press, 2017
457 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en ­venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og ­kulturelle landskab og ændrer det for altid.

Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer i gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.

En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftener i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnam­demonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder.

Min anmeldelse:
Bogen begynder langsomt med afsnit, hvor familiehistorien rulles op, og den indledes da også med det stamtræ, jeg inden læsningen håbede ville være med. Hvis læserne er velkendte med den fantastiske serie, Det Store Århundrede, som bogen er 7. del af, er gennemgangen af familiens historie lidt overflødig, men på den anden side, så er det et helt år siden, den forrige bog udkom. (Læs min blog om seriens bind 6 her: http://blog.drustrup.dk/#post13)

Derefter følger fortællingen om Eric Letangs oplevelser i det begivenhedsrige år med dels hans aktiviteter på venstrefløjen, hvor forskellige fraktioner og retninger strides om den rigtige og sande ideologi, og dels med hans aktiviteter som nyuddannet jurist. Her får han en rolle i sagerne i både Sverige og Tyskland, hvor en del af bogen foregår, om medicinalindustriens ansvar i Thalidomid-sagen. Og det er netop de to emner, Jan Guillou denne omgang har valgt at fokusere på i sin roman sammen med en række emner, der dukker op i forbindelse med dem. Der skete også meget andet i 1968, men det berøres kun i mindre omfang.

Jeg kan i bogen tydeligt genkende Jan Guillous personlige, politiske engagement og hans involvering i tidens diskussioner, og hans indgående kendskab både styrker og svækker bogen som roman. Især i første halvdel af bogen er der længere afsnit, som minder om en historisk artikel om venstrefløjsfraktioner og deres indbyrdes forskelle og stridigheder. Dertil kommer retshistorisk og medicinforskningsmæssigt faglige udredninger i forbindelse med Thalidomidsagen. Det tager lidt luften ud af familiesagaen, i hvert fald i begyndelsen af bogen, men giv ikke op! Læs videre og bliv underholdt, bliv ført ad Memory Lane, bliv klogere og få en god læseoplevelse.

Den litterære stil med sin blanding af journalistisk research og fiktion er netop Guillous kendetegn, ligesom han i hver bog i serien beretter i realtid, så de foregår fuldstændig på den tids præmisser, de foregår i. Det er dygtigt gjort, men også vigtigt at holde sig for øje under læsningen.

Tidsbillledet og familiesagaen samt Erics forhold til kvinder og hans overvejelser om at være socialist og samtidig have lyst til god mad og vine, får nemlig også en god del af bogen. Det kommer der herlige scener ud af – bl.a. da Henning og Eric aftaler forløbet af arven efter Sverre med Sverre selv, som i 1968 er den eneste levende af de oprindelige tre brødre fra “Brobyggerne”.

Der er helt sikkert også en række faktiske personer, der i bogen bliver portrætteret under andre navne, men som jeg ikke har forudsætninger for at gennemskue. Det gælder nok en journalist fra Expressen med en mindre flatterende rolle et par steder samt hans chef i advokatfirmaet.

Som vanligt lægger Guillou også spor ud til næste bind. De første mistanker om hemmelige tjenesters overvågning af venstrefløjsgrupper dukker op, Ulrike Meinhoff nævnes, og Palæstinakonflikten eskalerer efter Vietnamkrigens slutning. Det bliver spændende at følge fremover.

På et tidspunkt vil jeg helt sikkert læse seriens bind forfra og samlet. Det glæder jeg mig meget til. På den måde vil forskellighederne i seriens bind blive jævnet ud, og så er jeg sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur. Jeg kan påmingen måde give bogen mindre end de 5 maksimale stjerner.

Jan Guillou
1968
Modtryk, 2017
(Det Store Århundrede; 7)
407 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

I 2014 holdt Jan Guillou foredrag på Hjørring Bibliotek. Find det her: http://blog.drustrup.dk/#post11

En god spændingsbog om problemerne med udvikling og finansiering af en vaccine mod malaria. Det er samtidig en bog, der tager relevante emner som moral, etik og medicinalbranchen op på en spændende og overraskende måde.

Fra bogens bagside:
Lægen og iværksætteren Oskar Plum har efter et livsfarligt ophold i Afrika opfundet en ny og revolutionerende kur mod malaria, som vil redde tusinder. Men før han kan få den på markedet, skal han hente kapital. Masser af kapital. Han tvinges til at ansætte eksperten Dan Felling, der viser sig at være ligeså farlig, som han er grådig.

Oskar kastes ud i et hæsblæsende drama, hvor han ikke bare kæmper for sine aktier, men også sit liv.

Min anmeldelse:
Jeg har denne sommer læst bogen i manuskriptform, fordi jeg efter at have blogget om Jens Strandbygaards første bog på dansk – Mekkalinjen (læs bloggen her: http://blog.drustrup.dk/#post69) – skrev om bogen med forfatteren, og her kommenterede jeg nogle for mig irriterende fejl, som dog ikke havde afgørende indflydelse på min læsning. Det førte til et tilbud om korrekturlæsning af manuskriptet til Malaria, og det har været interessant og spændende. Jeg er krediteret bagest i bogen, men har ikke haft den mindste indflydelse på bogens indhold eller form, så jeg mener nok, at dette er en uafhængig anmeldelse.

Bagsideteksten siger egentlig tilstrækkeligt om bogens indhold, men lige et par tilføjelser: Efter en voldsom og dramatisk indledning fra et Boko Haram-overfald i Nigeria, som senere viser sig at have betydning for bogen, følger historien om den idealistiske læge og forsker Oskar Plum. Han kommer for alvor i problemer, da han skal finansiere sin nyudviklede vaccine og oplever uventet modstand. Han må gribe til midler, han ikke anede ville være nødvendige, og han får uventede forbundsfæller – og så fortæller jeg ikke mere.

Forfatteren har et godt greb om plottet og handlingsforløbet i denne spændingsbog/medicokrimi/finanskrimi, og han tager nogle interessante og relevante emner som moral, etik, medicinalbranchen, finansieringsfolk, økonomiske interesser og ulandenes vilkår op på en spændende måde. Det sker i en spændende og intens historie, der selvfølgelig lægger spor ud for den opmærksomme læser, men som alligevel undervejs vil formå at overraske selv den opmærksomme læser flere gange, og så er der endda et fint twist til sidst.

Bogen er fortalt i en helt anden stil end “Mekkalinjen”, der havde et actionniveau som en James Bond-film, og det er efter min mening fint. Pga. det, og fordi den tager gode emner op, er denne bog for mig en bedre læseoplevelse end “Mekkalinjen”, og jeg giver “Malaria” endnu en stjerne her på min egen blog, og jeg giver den 4 krimihjerter på krimifan.dk

Jens Strandbygaard
Malaria
Byens Forlag, 2017
374 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

Fra bogens bagside:
En jobannonce med overskriften “Handyman søges” lokker den 28-årige englænder John og hans forfatterdrømme til en forblæst ø i Skotland, hvor et gammelt hus, der hører til godset, skal renoveres. John forstiller sig, at det vil være det perfekte sted for ham at sidde og skrive. Men på øen venter der en Lord med en desperat plan, en kærlighedshungrende lady og en befolkning, der drømmer om mere frihed og højere løn.

Forført af ladyen trækkes John ind i nogle lege, som til sidst får hele øen til at holde vejret. Ikke mindst pubejeren Heather MacDonald, som er begyndt at tro, at John er det mirakel hun har håbet på…

Fra bogens bagflap – og nogle bonusinformationer:
I efteråret 1992 tog Jöns Hellsing med sin far Lennart Hellsing til familiens arvede ejendom i det skotske øhav. På øen Islay, for enden af vejen til havet, mødte han en bølgeskvulpende afkrog, der staks tog ham med storm.

I dag er landsbyen Portnahaven en naturlig del af Jöns’ liv. Under sine besøg bor han i et af de tidligere kystvagttårne, som han har renoveret fra top til bund, et arbejde som har lagt grunden til hans delvist selvbiografiske debutroman “Handyman søges”.

Da Jöns Hellsing havde skrevet bogen, havde han svært ved at få den udgivet, men han fandt så på at lave en helt færdig trilogi, og det hjalp hans markedsføring. Han har fortalt, at næste bind har pubejeren Heather MacDonald som hovedperson, og at der vil være lige så meget spænding, men knapt så meget erotik i den.

Besøger man Portnahaven på Islay og tager et signeret eksemplar af bogen med, får man en gratis drink.

Jöns er søn af Lennart Hellsing, der har lavet nogle eventyrlige billedbøger for børn.

Min anmeldelse:
Tiden, bogen foregår i, er Thatchers Great Britain i 1985, men det kunne lige så godt være lidt tidligere eller i nutiden. Her i bind 1 er tiden ikke afgørende, men det er lokaliteten, personerne og plottet. Stedet er den fiktive ø, Hope Island, der også har givet navn til trilogien.

Bogens beskrivelse af stemninger, natur og lokalkolorit er helt åbenbart båret af forfatterens fascination af det skotske, han kender, men mon der er så farverigt på Islay, som bogens indhold angiver? Jeg må nok heller kigge forbi ved lejlighed.

Der er bogstaveligt talt knald på historien med bl.a. en ret lysten Mylady (når His Lordship er i London) og andre vellystigheder, en drømmende kvindelig ejer af den lokale pub, mordplaner, mordforsøg, mord, korruption samt lokale fiskeres modstand mod den tilrejsende englænder, John Bruford.

John er hovedperson i historien, men han omgives af flere interessante personer, der lover godt for de kommende to bøger. Som det fremgår, har bogen mange handlingsspor, og det gør det svært at rubricere den i en enkelt genre – og det er efter min mening heller ikke nødvendigt. Trods mord og opklaring er det ikke udelukkende en krimi, og trods lyst og sex er det ikke en erotisk roman. Jeg var ret godt underholdt af bogen, som kan karakteriseres som en feel good-roman. Ikke en dybsindig, tung litterær roman, men en hyggelig, letstemt og afslappende historie, og dem er der bestemt også brug for indimellem, især når de er så oplivende som denne.

Jeg kom til at tænke på flere varmhjertede læse- og andre medieoplevelser, som tilsammen kan give et indtryk af bogens stil. Karin Brunk Holmqvists bøger, flere britiske tv-serier fra landlige omgivelser og fra Up- and Downstairsmiljøer kombineret med scener fra Sengekantfilm og nyere erotiske historier. Tilsammen er det ingredienserne til et godt mix for en bred gruppe læsere, og det er heldigvis svært at bevare en engelsk “stiff upper lip” under læsningen, men bogen foregår selvfølgelig også i Skotland!

Den får 4 store stjerner af mig:

Jöns Hellsing
Handyman søges
HarperCollinsNordic, 2017
398 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Bogen er bind 8 i Linda Castillos serie fra det amerikanske amishsamfund, og igen er det en rigtigt spændende krimihistorie med endnu et interessant indblik i livet som amish.

Fra bogens bagside:
Politichef Kate Burkholder bliver kaldt til et politidistrikt langt ude på landet. Her ønsker man hendes hjælp i en eskalerende situation i et isoleret amishsamfund, hvor man har fundet liget af en ung pige. Det lokale politi er ude af stand til at trænge igennem den mur af tavshed, amishsamfundet møder dem med. Sheriffen beder Kate om at arbejde undercover og infiltrere samfundet forklædt som amishkvinde.

Min anmeldelse:
Når jeg læser Linda Castillos serie – og jeg har læst dem alle, er det af to grunde. Primært er det spændende historier. Desuden er det fordi, de foregår i et interessant miljø, så jeg samtidig med krimihistorien også får viden om et emne og lærer noget nyt.

På samme måde har jeg det også med f.eks. Martin Jensens bøger om Eske Litle fra middelalderens Assens, Alexander McCall Smiths bøger fra Botswana om Damernes Detektivbureau nr. 1, Faye Kellermanns bøger fra et jødisk miljø i USA, Leonardo Paduras bøger om Mario Conde fra Cuba og Lindsey Davis serie om romertidens Marcus Didius Falco.

Jeg kunne nævne flere eksempler, men jeg vil lige understrege, at de nævnte ellers ikke er sammenlignelige. Blandt dem er Castillos bøger den serie, som kommer nærmest på en nyere, klassisk krimi/politiroman.

Dette seneste bind i serien føjer sig fint ind i rækken af Kate Burkholders amishkrimier, uden at den overordnet giver serien et nyt og overraskende indhold. Det er velfungerende, velkendt og effektiv spænding. Samtidig udvider det spændende plot dog hovedpersonens virkeområde noget nordpå til New York State tæt på grænsen til Canada, hvor hendes indsats undercover i en ekstremt ortodoks amish menighed bliver livsfarlig for hende. Hvad der sker i detaljer, får I ikke at vide, men der er både amishstemning, amishkultur og filmiske foruroligende scener i bogen. Det er således stadig både underholdende, spændende og interessant at læse også denne amishkrimi.

Da jeg bloggede om bind 7 i serien sluttede jeg sådan – og det passer stadig:
Kender du ikke serien, så se da at komme i gang! Kender du serien og har læst (nogle af) de øvrige bøger, så læs også denne her.

Den får 7 skydeskivepoint her på min egen blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Linda Castillo
De ugudelige
Hr. Ferdinand, 2017
350 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Herligt med en spændende og velfortalt krimi, der ikke er forudsigelig! Jeg er vild med Arne Dahls bøger i almindelighed, og denne nye serie har bestemt ikke gjort fascinationen mindre!

Fra bogens bagside:
Da den tidligere politimand ved Stockholms politi Sam Berger slår øjnene op, aner han ikke, hvor han er. Alt er hvidt, en verden uden tegn. Men så står Molly Blom der, og det går op for ham, at de to er på flugt fra en retfærdighed, der er holdt op med at være retfærdig.

Sam og Molly får i hemmelighed overdraget en ubehagelig sag fra fortiden. Morderen er for længst fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige?

Indland er en rejse ind i mørkets iskolde hjerte og den anden bog om Berger og Blom.

Min anmeldelse:
Da jeg som en af de første bøger på min blog skrev om Arne Dahl: Skyggezone (http://blog.drustrup.dk/#post3), skrev jeg bl.a. sådan:

“Bogen er den første i en ny serie med de to efterforskere, Sam Berger og Molly Blom, som hovedpersoner, og selv om historien i denne bog rundes af, slutter den alligevel med sporet til en fortsættelse, og den kan kun komme for langsomt!

Ikke siden jeg læste Jo Nesbø: Snemanden, er jeg blevet snydt så grundigt undervejs i min læsning, som med denne nye krimi fra Arne Dahls dygtige hånd og kringlede hjerne.”

Endelig er bind 2 i serien kommet, og jeg kan sige noget af det samme om den:
– Ikke siden jeg læste “Skyggezone” er jeg blevet snydt så grundigt undervejs…
– Bogen slutter med sporet til en fortsættelse, og den kan kun komme for langsomt…

Når fortsættelsen så kommer, vil jeg begynde forfra og læse hele serien igen. Min erfaring med “Indland” var nemlig, at det et helt år efter læsningen af bind 1 var lidt svært helt at få styr på personer og baggrund, fordi bogen nærmest er en direkte fortsættelse af “Skyggezone”. Samtidig var der lagt fortælleteknisk røgslør over sagernes rette sammenhæng, så det varede lidt, inden jeg troede, at jeg kunne regne ud, hvad der foregik. Men det kunne jeg så alligevel heldigvis ikke! Herligt med en spændende og velfortalt krimi, der ikke er forudsigelig!

Jeg vil på ingen måde afsløre noget som helst af handlingen eller plottet, for det vil i dette tilfælde for alvor ødelægge læsningen. Jeg vil kun sige, AT forholdet mellem Molly og Sam udvikler sig på flere måder, AT intet er som det ser ud til, AT dobbeltspil forekommer i bredt mål, AT flere liv mistes og andre sættes på spil, AT det er vildt spændende læsning, AT næste bind allerede tegner spændende, og endelig AT I snyder jeg selv, hvis I Ikke læser bind 1 først, og især hvis I ikke læser begge bøger!

Jeg er vild med Arne Dahls bøger i almindelighed, og denne nye serie har bestemt ikke gjort fascinationen mindre! Den skal absolut have 10 skydeskivepoint her – et rent pletskud – og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Arne Dahl
Indland
Modtryk, 2017
358 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.