Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Ella og John Robina har været et par i mere end tres år og har haft et vidunderligt liv sammen. Nu har de begge passeret de firs år, hun har kræft og han har Alzheimers. Ella vil så gerne opleve et sidste eventyr med sin mand, inden hans hukommelse svigter for altid. Så de pakker deres gamle camper og stikker af fra deres overbeskyttende børn og læger.

De begiver sig af sted på en sidste ferie sammen. Mens rejsen går ad en vej beklædt med minder fra et langt ægteskab, styrer John bilen og kæmper med at huske – og det går mere og mere op for Ella, at det er op til hende, hvordan deres historie ender.

Min anmeldelse
Beretningen om Ella og Johns rejse ad legendariske Route 66 fra Detroit til Disneyland i Californien er i struktur en almindelig road-movie/bog med historien om den faktiske køretur, som med guidebogen i hånden fører det aldrende par forbi nu forfaldne steder, de har besøgt tidligere. En tur der sker i et opgør med formynderiske børn og læger, for de vil have denne deres sidste rejse. Men bogen er langt mere end det, for den er dyb, dyb i indhold. Historien er med Ella som fortæller og iagttager af sin mands stigende forfald, samtidig det kærlige, gamle pars status over en god tilværelse sammen, en tilværelse som er hårdt ramt af deres sygdomme.

Det er på én gang en både varm, sørgelig, hyggelig, melankolsk, hudløst ærlig og meget livsbekræftende bog, og de to menneskers historie rammer lige i hjertet. Det er ikke en morsom bog, men nogle herligt groteske oplevelser undervejs på turen får smilet frem. Det er et smil, der bliver siddende helt frem til og med den logiske slutning på denne deres livs sidste rejse. Ikke fordi der er noget at smile af, men fordi Ella og John har været et rigtigt godt bekendtskab gennem bogen.

Bogen har sin egen unikke stemme, men minder mig i tone om “Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” af Rachel Joyce, og vil helt sikkert læses og diskuteres af samme brede læsergruppe. Unge med rejselyst vil bestemt også have godt af at læse bogen. Ja, jeg har svært ved at se, hvem der ikke ville kunne det.

Bogen er blevet filmatiseret med Helen Mirren og Donald Sutherland i hovedrollerne, og den har amerikansk premiere januar 2018, men gu’ ve’ om den kan stå mål med bogen. Det vil vise sig, for selv om filmatiseringer af bøger sjældent matcher bogen, så skal jeg da se den film.

En 5-stjernet læseoplevelse!

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Michael Zadoorian
En sidste ferie
HarperCollinsNordic, 2017
268 sider

Rebekka Andersen har på sin side Vild Med Krimi – http://vildmedkrimi.dk/krimier-der-foregaar-i-afrika/ – lavet en oversigt over krimier, der foregår i Afrika.

Her omtaler hun disse bøger:

Deon Meyer: Tretten timer

Wilbur Smith: Afrikas horn

Alexander McCall Smiths serie om Damernes detektivbureau

Helle Vincentz: Den afrikanske jomfru

John le Carré: Den standhaftige gartner

Gretelise Holm: Mercedes-Benz Syndromet

Louis Klostergaard: Kvinden i det røde mudder

Louis Klostergaard: Marionetdukken

Rune Stefansen: Baby Rasta

Jeg har læst alle disse bøger – nogle af den for længe siden, og de fleste af dem er rigtigt gode bøger! Oversigten er dog langt fra komplet, så her følger til yderligere inspiration mit supplement med flere krimier og spændende bøger, der foregår i Afrika med fokus på Sydafrika.

Jeg har rejst på det fascinerende kontinent flere gange og er heller ikke færdig med det, så derfor har jeg kombineret min interesse herfor med min læsning af bl.a. krimier.

Deon Meyer
“Tretten timer” er første del af en serie på foreløbig 4 bind med Benny Grissel i hovedrolllen. Fortsættelsen hedder “Syv dage”, og den er oversat, mens de følgende to – “Cobra” og “Icarus” på skandaløs vis ikke er blevet oversat (endnu) til dansk. Det samme gælder underligt nok for “Dead before dying”, “Blood Safari” og “Trackers”!

Han har dog fået udgivet to andre spændende bøger på dansk: “Jægerens hjerte” og “Jægerens bytte”, hvor Grissel i øvrigt også er med i.

Juni 2017 udkom den helt nye “Fever” på engelsk. Den er ikke del af en serie og lyder lige så spændende som hans øvrige bøger, der tilsammen giver barske indblik i det sydafrikanske samfund.

Caryl Férey
Denne franske forfatter har skrevet den barske krimi “Zulu”, der for en stor del foregår i et af de store townships i Cape Town, og som læser får man både en spændende historie og en god del viden om mekanismerne i et township. Bogen er iøvrigt filmatiseret ganske udmærket, men med en noget bleg udgave af bogens detektiv i skikkelse af Orlando Bloom. Læs bogen frem for at se filmen.

Mike Nicol, Joanne Hichens, Sam Cole og Tony Park
De to første har begge under eget navn skrevet flere krimier og kriminoveller fra det sydafrikanske univers, og de har samarbejdet om et par udgivelser under pseudonymet Sam Cole. Tony Park skriver lidt på samme måde. Jeg har læst nogle stykker af alle forfatterne, og de er ganske gode og spændende – mindst lige så spændende som Wilbur Smith, men knapt så veldrejede som Deon Meyers bøger.

Sifiso Mzobe
Her er der tale om en sort stemme, der på dramatisk vis beskriver en ung mands vej ind i kriminalitet i sydafrikanske Durban. En ganske barsk, gribende og spændende beretning.

Wessel Webersohn
Denne sydafrikansk fødte forfatter fik i 1982-1991 udgivet i alt 4 krimier på dansk, og jeg husker dem som ganske gode, da jeg læste dem dengang. De foregik naturligvis under apartheidstyret, og en genlæsning af “Sydafrikaneren” viser, at de stadig er læseværdige som både spændende bøger og billeder på den tid.

Han skriver stadig bøger – og også spændingsbøger/krimier, men ingen af dem er blevet oversat, og jeg har ikke læst nogle af dem, men det kunne være interessant at prøve.

James McClure
Denne sydafrikansk fødte forfatter er nu død, men fik i perioden 1972-1993 udgivet i alt 8 af sine bøger på dansk. De foregår i Sydafrika og Lesotho, og hans mest kendte detektivpar er Kramer og Zondi, der også er hovedpersoner i Dødshundens sang, som foregår i 1960’ernes Sydafrika. Ganske underholdende, men måske lidt gamle i udtryk set målt op mod nyere forfatteres måde at skrue plots sammen på.

________

Der er helt sikkert endnu flere krimiforfattere og krimier, som ikke er blevet nævnt i enten Rebekka Andersens første udspil eller mit supplement herover!

Kender du flere krimiforfattere, der skriver om Afrika, eller krimier, der handler om Afrika, så skriv endelig til mig og gør mig klogere. Så vil jeg senere dele den nye viden med jer.

Per Drustrup Larsen – per@drustrup.dk

Fra forlagets omtale:
”En sjælden gang imellem dukker der en bog op, der går igennem marv og ben, flytter ind i en og bliver der for altid.”

Sådan sagde Oprah Winfrey om Den underjordiske jernbane, der er en hårrejsende spændende roman om slaveriet, angst, fornedrelse og håb midt i alt det grusomme. Bogen følger sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia, men hvis mor havde held til med at flygte. Cora begiver sig ud på den samme dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, som moderen slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange datteren og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

Det er en bog om et af de mørkeste og mest brutale kapitler i USA’s historie, og det er en bog, som hele verden læser netop nu. Blandt de fine priser, bogen har fået, er Pulitzer-prisen 2017, USA’s fineste boghandlerpris The National Book Award 2016 og mange, mange flere.

Min anmeldelse:
Med så mange priser og rosende omtaler den engelsksprogede udgave har fået, og som er gengivet på omslaget af den danske udgave, havde jeg på forhånd høje forventningerne til bogen. Sådan noget kan være svært at leve op til, så det var med en vis skepsis, jeg begyndte læsningen.

Den skepsis forsvandt lynhurtigt, for det viste sig, at jeg kun kunne være enig med det hele.

Historien om den unge Coras baggrund som 3. generationsslave under forfærdelige vilkår i USA og senere flugt fra slaveriet er et barskt dokument og gribende læsning. Selv om det er fiktion fra forfatterens side, så har han baseret bogen på beretninger fra den faktiske historie om det netværk, der fik navnet Den underjordiske jernbane. Netværket bestod af idealistiske og religiøse modstandere af slaveriet, som med stor fare for deres eget liv hjalp slaver med at flygte mod friheden i nordstaterne og Canada ad særlige ruter og med sikre huse som stationer undervejs.

Coras flugt beskrives som foregået på et faktisk tog på en underjordisk bane. Sådan en fandtes ikke, men terminologien fra jernbanerne anvendtes, og Coras dramatiske historie fortælles set fra hendes synspunkt, så det er sikkert forklaringen.

Det er en usandsynligt grum historie, der fortælles i nøgtern stil. Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet og er om et af de mørke kapitler i USAs historie, som senere endte med borgerkrigen mellem nord og syd, og raceforhold giver stadig anledning til politiske diskussioner. Af begge grunde er bogen relevant læsning – både for at huske og for at kunne diskutere på et historisk grundlag.

Historien er velskrevet og fortalt med nærværende nerve og baseret på en absolut nødvendighed om at skabe og bevare opmærksomhed om den historiske baggrund. Læs den og gys over nogle menneskers ondskab, anerkend andres vilje til at hjælpe folk i nød, bliv forundret over menneskets vilje og evne til at overleve, bliv klogere undervejs på din tur med jernbanen, og vær sikker på, at det ikke er en bog, du sådan lige kan glemme!

Den får mine maksimale 5 stjerner herfra!

Colson Whitehead
Den underjordiske jernbane
Politikens Forlag, 2017
304 sider

Fra bogens bagside:
Den ophøjede morder foregår i det moderne Japan, stadig præget af ældgamle æresbegreber og en særlig høflighed.

Da en mand findes død af forgiftning i sit hjem, ligger det ligefor at mistænke hans kone, Ayane, som har indtil flere motiver. Problemet er bare, at Ayane på drabstidpunktet var hundredvis af kilometer borte og har et vandtæt alibi.

Drabsefterforsker Kusanagi bliver så betaget af Ayane, at hans unge kollega Utsumi frygter, han har mistet sin professionelle dømmekraft. Så Utsumi gør, som Kusanagi har gjort i årevis, når han har været kørt fast: Hun kontakter professor Yukawa – for kun et geni kan finde rundt i den labyrint, som politiet er havnet i. Men selv Yukawa får svært ved at få virkeligheden til at passe med teorien.

Min anmeldelse:
Min læsning af denne japanske politiroman, hvor deduktion, retsmedicinske undersøgelser, grundigt politiarbejde og snedig indsats spiller centrale roller, har været en rigtig god oplevelse! Jeg kom til at tænke på et herligt mix af bl.a. Sherlock Holmes, Poirot, Maigret og A-gruppen, hvor personligheders individuelle indsats tilsammen er afgørende for sagens rette udfald.

De opklarende kræfter er de 2 politifolk, Kusanagi og Utsumi, som supplerer hinanden fint, samt den geniale videnskabsmand professor Yukawa. Hvordan de sammen løser gåden om giftmordet og den oplagte mordmistænktes sikre alibi, vil det være utilgiveligt at afsløre her. Ikke fordi selve afsløringen af morderen er afgørende for, at læsningen bliver en nydelse, men alligevel.

Det er især afgørende, at sproget i bogen er godt, at personerne er rigtigt interessante, samt at hele settingen er unik med sin fantastiske beskrivelse af det moderne Japan, der stadig bygger på gamle traditioner. Bogen er en intens, intelligent, fascinerende og spændende rejse ind i en gådefuld stemning.

Jeg er helt sikkert nødt til også at læse den første bog på dansk af Keigo Higashino – Den hengivne hr. X (2016), hvor professor Yukawa igen ser ud til at stå bag de afgørende detaljer. Den er ser lige så spændende og interessant ud, som denne bog har været.

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint på min egen blog og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Keigo Higashino

Den ophøjede morder

Modtryk, 2017
324 sider

Fra bogens bagside:
Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og derfor rejser hun til Stockholm for at komme sig hos sin svenske kollega og kæreste Niclas Lundell. Men den afslappende miniferie udvikler sig i løbet af få dage til et mareridt.

Niclas har travlt med sin egen private efterforskning af omstændighederne ved sin tidligere kones død, men han afviser Rebekkas tilbud om hjælp. Optændt af frustration og nysgerrighed går hun selv i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete, da Magdalena Lundell omkom. Lidt efter lidt erfarer hun, at Niclas har holdt vigtig information om sit ægteskab hemmelig, hvilket får Rebekka til at tvivle på, om hun overhovedet kan stole på ham.

Samtidig opdager hun, at Magdalena i det skjulte arbejdede på en historie, som handlede om forsvundne mennesker, der har lidt grufulde skæbner, og som alle kan kædes sammen med én dødsensfarlig person. Rebekka er nødt til at gå i Magdalenas fodspor, som fører hende til Finland, hvor hun spindes ind i en vanvittig morders dræbende net….

Min anmeldelse:
Ofte er der ikke sparet på det positive i forlagenes lovprisninger og beskrivelser på bogbagsider, og således heller ikke her på “Mirakelmanden”. Instinktivt gør det mig skeptisk. Det samme gælder for mig mht. de mange citater fra positive anmeldelser, jeg ikke har kunnet undgå at se, siden bogen udkom.

MEN efter læsning af krimien blev min (sunde?) skepsis gjort helt til skamme!

Historiens hovedplot er Rebekka Holms efterforskning, der samtidig bliver vævet ind i Niclas Lundells arbejde med at finde beviser på, at en østeuropæisk gangstertype står bag konens død – en helt privat efterforskning, som han er den eneste, der er overbevist om, vil afsløre hele sandheden om hans kones død.

Rebekka går derimod sin helt egne og farlige veje, for ved at genoptage den sag, som Magdalena var i gang med at efterforske, da hun blev dræbt, aktiverer hun farlige modreaktioner.

Hun bevæger sig ind i psykiatrien, blandt hjemløse, i den journalistiske verden og til Finland på sporet af sandheden om en lang række forsvundne personer og måske om mordet på Niclas tidligere kone. Det er en dramatisk handling med mange voldsomme episoder, hvor der ikke lægges fingre imellem, og Julie Hastrup har godt styr på handlingen samt på fortælleformer, så spændingskurven holdes stramt stigende med overraskelser undervejs. Lige som det skal være!

Hvem er Mirakelmanden, hvem kan Rebekka stole på, og overlever hun, så der kan komme et syvende bind i serien om hendes dramatiske efterforskninger? Jeg siger ikke mere, men opfordrer til at man selv læser bogen og bliver præsenteret for effektiv og velskrevet underholdning.

Jeg har efter læsning af de utallige, svenske skærgårdskrimier svært ved at forestille mig en fredelig skærgårdsferie i Sverige. Nu har Julie Hastrup gjort det svært at tage til den finske skærgård, men hun skal være tilgivet.

Bogen får 8 skydeskivepoint her på min egen blog, 4 krimihjerter på krimifan.dk samt 4 stjerner andre steder.

Julie Hastrup
Mirakelmanden
Politikens Forlag, 2017
380 sider

Fra bogens bagside:
Jane har brug for en frisk start og får mulighed for at leje en topmoderne, ultraminimalistisk lejlighed i London. Eneste hage er en række særlige krav udtænkt af arkitekten, men Jane skriver under og flytter ind. Kort tid efter opdager hun, at den tidligere lejer døde under tragiske omstændigheder i lejligheden. En kvinde, der ligner hende overraskende meget.

I takt med at Jane forsøger at få klarhed over stedets historie, følger hun ubevidst de samme mønstre, tager de samme valg, krydser veje med de samme mennesker og oplever samme snigende angst som kvinden før.

Min anmeldelse:
“Kvinden før” hedder Emma, og hun er den ene hovedperson i denne spændende, psykologisk thriller, mens Jane er “kvinden nu”. I vekslende kapitler med de to som hovedpersoner oplever vi som læsere deres indflytning og liv – Jane et godt stykke tid efter Emma ikke bor der mere – i den højteknologiske, strømlinede og voldsomt minimalistiske lejlighed, hvor de har accepteret den excentriske arkitekts mere end 200 ufravigelige husregler.

Nysgerrigheden pirres lige fra begyndelsen. Hvorfor flytter de unge kvinder ind, hvad foregår der, og hvorfor foretager de sig i høj grad det samme. På forsiden står der også: Alt, der er dit, var engang hendes”. Spooky.

Plottet er skruet rigtigt godt sammen, og det er spændende, samtidig med at der tages emner op som perfektionisme og den helt specielle arkitektur – samt andet som det vil være en skam at afsløre for ikke at ødelægge læsningen.

Situationen opleves angstfyldt af kvinderne, og thrillerstemningen dukkede også op for mig, mens jeg fulgte historiens udvikling og det næsten parallelle forløb, de to kvinders liv får i lejligheden, og det er svært at få stoppet læsningen, men den er lidt rigeligt lang, og intensiteten falder for mig lidt til sidst, men både spændende og interessant er det!

Proxemik i thrillerform.

J.P.Delaney er et pseudonym, og bogen er under filmatisering.

Jeg giver bogen 8 skydeskivepoint på min egen skala – og 4 krimihjerter eller 4 stjerner andre steder.

J.P. Delaney
Kvinden før
Lindhardt og Ringhof, 2017
399 sider