Drustrups Bogblog

Så samles alle trådene i det, der viser sig at være sidste del af en trilogi: Exmoor-trilogien.

Da første bind “Dyster viden” kom, var hovedpersonen, den 12-årige Steven, som var på jagt efter liget af sin bror, som en dømt seriemorder ikke ville fortælle, hvor han havde begravet. En biperson derfra, den lokale betjent Jonas Holly, var hovedperson i den næste, “Mørkets ansigt”. Her dræbes en række ældre beboere i landsbyen og på plejehjemmet, og dramaet rammer også Holly og hans scleroseramte kone personligt.

De to bøger var grumme og intense historier, der ud over at tage livet af nogle lokale beboere også tog livet grundigt af den engelske landsbyidyl, som vi kender fra bl.a. Barnaby.

Der er en klare fælles elementer i Belinda Bauers serie, der også kan findes i den enkeltstående “Under huden”, hvor synsvinkler og fortællestemme ofte er lagt hos børn og unge, og hvor der tages seriøse emner som aktiv dødshjælp og omsorg op.

Jeg har været lektør for Dansk BiblioteksCenter på Belinda Bauers første 3 bøger, og har lige fra begyndelsen brugt vendinger som “en gribende og grum historie”, “veldrejet psykologisk krimi/thriller”, “intensiteten og spændingen bevares helt til sidste side” og “en meget overraskende og ret usædvanlig slutning”.

Præcist det samme kan siges om denne nye bog, samtidig med at der skrues yderligere op for det grumme og for intensiteten!

Uden at afsløre for meget af handlingen, og det vil være forbryderisk, handler bogen om dette: Jonas Holly er dybt depressiv efter det uopklarede mord på konen. I det lille samfund bliver en gruppe børn væk et for et, og med tiden viser det sig, at de er blevet kidnappet, og myten om rottefængermanden opstår. Hvorfor er det sket? Hvorfor er der ikke krav om løsepenge? Hvordan går det med Jonas Holly, der forsøger at vende tilbage til arbejdet med de nye sager?

Læs bøgerne i rækkefølge – det er bedst, men under alle omstændigheder: LÆS DEM!

Belinda Bauer
Som fortjent
Jentas, 2016
(393 sider)

Det er historien om den nordjyske eventyrer Niels Anton Christensens liv med særlig vægt på hans oplevelser i Australien og på New Zealand. Han var født i Flauenskjold i 1935 og døde i Australien i 2015, inden hans arbejde med bogen var kommet rigtigt i gang, men arbejdet blev efter aftale med ham fortsat og afsluttet af grandkusinen, Birgit Kristiansen, der har skrevet og fået udgivet 3 bøger: “Viberne i Hollensted enge” (2006), “Fortællinger fra Lysets Land” (2012) og “Løkken og lyse nætter – og andre fortællinger fra Nordjylland” (2014).

Bortset fra hendes forord er bogen skrevet med Niels Anton Christensen som jeg-fortæller. Bogen er nemlig baseret på Niels Antons egne dagbøger, artikler han har skrevet til jagtblade i Danmark og udlandet og på mange breve. Bogen er illustreret med hans egne, ret simple tegninger og fotografier af varierende kvalitet. Mængden af materialet har været så stort, at bogen er med meget lille og meget lidt læsevenlig sats. Der har også været så meget at fortælle om, at det ser ud til have været svært at bevare overblikket i redigeringen, og det hjælpes ikke manglende overskrifter, mellemrubrikker eller kronologisk oversigt. I kombination med flere småfejl og gentagelser undervejs er det ikke formen, der får læseren til at hænge på.

Det er derimod Niels Antons oplevelser, der står stærkt, og som får især eventyrere og jagtinteresserede til at læse hele bogen.

Niels Anton har haft udlængsel og rastløshed i hele kroppen, og hans opvækst i Danmark fortælles i begyndelsen af bogen. Men det er dog hans eventyr i især Australien med afstikkere til New Zealand og andre steder, som bærer læseren igennem. Han er en rigtig god fortæller med underspillet humor og dramatik, og Crocodile Dundee vil i flere situationer ligne en spejderdreng sammenligning.

Niels Anton troede på de evige jagtmarker, men holdt sig bestemt heller ikke tilbage på livets jagtmarker, hvor et levebrød kunne skabes ved levering af skind og kød fra alt muligt vildt fra kaniner til kæmpestore krokodiller. Han har ganske enkelt prøvet det hele, og selv om det i perioder har været hårdt, er det helt sikkert kun sådan, han har villet leve.

Han har levet af og for jagt, og han har både tjent og brugt masser af penge på jagter. Hans trofæer blev løbende sendt hjem til Danmark, men efterhånden kunne hans mor ikke have plads til dem alle, så på en af sine få ture til Danmark blev samlingen overdraget eller langtidsudlånt til en fond, og nu kan de alle ses i trofæsamlingen på Valdemar Slot på Tåsinge.

Han er en af de meget få jægere, der har gennemført en “South Pacific Grand Slam”, som er at have nedlagt et eksemplar af hver af de mange jagtbare dyrearter i regionen. At han desuden har nedlagt en af hver jagtbar fugleart også, gør ikke hans jagtindsats mindre.

Det er en ægte eventyrer og storvildtjægers liv, der fortælles om samtidig med beskrivelser af strabadser, hverdage, livet med aboriginals, det australske samfund og naturoplevelser.

Birgit Kristiansen
Kære mor. Har det godt. Send flere patroner.
Nordpress, 2016
(320 sider)

Tegneseriemaraton på Hjørring Bibliotek

Denne udgivelse er endnu er bevis på, at moderne biblioteker også er kulturproducenter og har en understøttende funktion for det lokale kulturliv.

I bogen bringes de tegneserier, som 7 lokale tegnere lavede til et 8-timers tegneseriemaraton på Hjørring Bibliotek. Inden tegnerierne gik i gang, blev der blandt en hel hatfuld ord trukket 2, der skulle indgå i handlingen, og som også udgør bogens titel.

Det er blevet nogle meget forskellige tegneserier både i teknik og udtryk samt i måden, stopordene indgår, men de viser alle et engagement i mediet. Sammenlagt er det blevet til en spændende udgivelse med nogle finurlige og sjove historier. Yngste deltager var 16 år, og den ældste var 60.

Ligesom ved 2 tidligere tegneseriemaraton “Færøsk rødvin i striber” (2010) og “Skotskternet sirupskage” (2011), er årets tegneserier også udgivet i bogform. Vil du høre mere om projektet, kan du kontakte idémanden, bibliotekar Lars Simonsen på Hjørring Bibliotekerne ved at maile til ham HER.

Vil du låne bogen kan den søges frem i Hjørring Bibliotekerne her eller bestilles hjem via bibliotek.dk

Roskilde Festival på pension
Hjørring Bibliotekerne, 2016
(80 sider)

Endelig et forlag der tager sine “forpligtelser” og sine læsere alvorligt ved at oversætte og udgive en komplet serie.

“Efter al sandsynlighed” er i Italien den førstudgivne bog om den charmerende forsvarsadvokat Guido Guerrieri, og alderen trykker ikke bogen ud over, at møntfoden er Lire (Bogen udkom i Italien samme år, som man skiftede til Euro.)

Nu er således den foreløbig sidste del af serien udgivet på dansk – ganske vist efter de 4 følgende, men langt bedre end slet ikke!

Nye læsere kan begynde her, mens tidligere læsere af serien fortsætter, hvor I er kommet til. MEN nu kan alle få begyndelsen med.

En marokkansk gadesælger arresteres og anklages for mordet på en lille dreng. Da Guido Guerrieri instinktivt tror på hans uskyld, og fordi politiets efterforskning var mangelfuld, bliver han forsvarer for manden på trods af alle odds, og fordi politiet vurderer ham som gerningsmanden “Efter al
sandsynlighed”.

I bogen følges retssagen og efterforskningen nøje gennem alle faser, og samtidig følges Guidos privatliv – man bliver helt på fornavn med ham. Han er er noget nede efter sin skilsmisse, men er begyndt at bokse igen og får mod på livet – både maden og kvinderne.

Det er en charmerende og varm retssalskrimi fyldt med italienske stemninger fra Bari og omegn, med Guido som bogens jeg-fortæller. Den form fungerer rigtigt godt.

Bogen har som resten af serien mere charme og ikke så meget action som f.eks. Dibdin og Camillieri eller amerikanske retssalskrimiforfattere, men den er lige så spændende, velskrevet og interessant.

En ganske ublodig, udramatisk og hyggelig historie. Og så er det endnu en god læseoplevelse, der giver rejsefeber, og det er heller ikke dårligt!

Gianrico Carofiglio
Efter al sandsynlighed
Hr. Ferdinand, 2016
(315 sider)

Dette er en tilståelsessag: Jeg er inkarneret fan af Linda Castillos amish-krimier med Kate Burkholder i hovedrollen.

Det har jeg været, lige siden jeg læste den første i
serien, fordi det var en spændende historie fra et rigtigt interessant miljø i Ohio, USA. Og siden har jeg fulgt med i
Kate Burkholders liv og krimisager.

Det er for mig nemlig altid godt, hvis en god historie
kombineres med formidling af viden om et interessant emne, og religiøse samfund
har jeg til min store fornøjelse læst flere krimiserier om.

“Efter stormen” er bind 7 i serien, og handlingen
er den klassiske for serien: en forbrydelse viser sig at hænge nøje sammen med
livet i det isolerede amish-samfund og tilgrænsende religiøse grupper. Der er
konflikter med det almindelige amerikanske samfund, og Kates fortid som amish
betyder meget for hendes måde at lede opklaringen på. At hun desuden også kommer
i fare og ud i kriser er heller ikke nyt. Samtidig følges udviklingen i hendes forhold
til sin amish-familie, og der er også som vanligt beskrivelser af udviklingen i
hendes private liv.

Så
langt så godt – eller er det?
Historien er på niveau med de øvrige, og den er også spændende,
men der er ingen overraskelser og intet nyt. På den ene side er det trygt og
godt at læse noget så velkendt – lidt som at se – eller gense – endnu et afsnit
af Barnaby (helt uden sammenligning iøvrigt!) eller som at læse bind 12 i en
serie svenske skærgårdskrimier. Det er ganske underholdende og afslappende, og
det er denne bog også, men på den anden side havde jeg personligt håbet på noget
nyt.

Det er interessant, hvordan forventninger kan styre
oplevelsen, men det kendes fra rigtigt mange situationer, og det handler om at
styre det og tage sine forholdsregler, når der skal konkluderes.

Derfor
denne korte konklusion:
Der er bestemt ikke noget galt med denne krimi, for den er
både spændende og velskrevet samt foregår i et interessant miljø. Det er måske
bare mig, der som fan af serien har haft for høje forventninger til bogen,
kombineret med et ønske om, at der snart ville ske en udvikling af serien.

Kender du ikke serien, så se da at komme i gang! Kender du
serien og har læst (nogle af) de øvrige bøger, så læs også denne her, men uden
andre forventninger end at få en spændende læseoplevelse med høj grad af tryg
genkendelighed – og det er da slet ikke så galt, vel?!

Linda Castillo
Efter stormen
Hr. Ferdinand, 2016
(382 sider)

Af flere grunde læste jeg med fornøjelse Louis
Klostergaards debutroman fra 2015 “Kvinden i det røde mudder”. Dels er
jeg fascineret af romaner, der foruden at fortælle en spændende og/eller god
historie også giver et indblik i andre verdener end de mere velkendte – det
være sig religiøse, geografiske eller politiske. Dels er jeg fascineret af
romaner af alle slags fra Sydafrika, da landet er interessant bl.a. kulturelt,
som naturområde og som nyt demokrati.

Jeg tror, jeg har læst alle krimier og spændingsbøger på
dansk med lokation i det sydlige Afrika, og det samme gælder en god del af de
sydafrikanske krimiforfatteres bøger kun udgivet på engelsk. Louis Klostergaard
skriver i begge sine bøger ud fra de politiske og geografiske betingelser i
landet/regionen, og det gør med stor lokalkolorit og lokalkendskab. Han er født
i Sydafrika, men bor nu i Danmark.

Louis Klostergaard skriver på en anden måde end de øvrige
forfattere derfra mht. plot og stil. Hans bøger minder mig en del mere om
f.eks. klassiske Chandler og andre krimier, hvor den enlige og forfulgte
privatdetektiv udsætter sig selv for alvorlig fare under sin efterforskning –
ofte efter en “damsel in distress”.

Louis Klostergaard bruger detektivstilen med den sorte
Pieter Martin, som tidligere har været politimand, til at fortælle sin historie
om forsvundne piger, prostitution og trafficking. Historien begynder i den
første bog, og hænger på en måde sammen med begivenhederne i denne nye. Bøgerne
kan med fordel læses i rækkefølge, men det er ikke afgørende at have læst bind
1 for at få fornøjelse af “Marionetdukken”, der foregår i nutidens
Johannesburg med en afstikker til Mozambique.

Af en tilsyneladende forelsket alfons får Pieter Martin til
opgave at finde hans elskede og forsvundne pige, Bekebeke. Han vil kun sikre
sig, at hun har det godt, men kan Pieter Martin stole på det? Kan han også være
sikker på, at andre forbrydere ikke har andre og farligere dagsordener? Hvorfor
overfaldes hans sekretær i sit hjem? Løser Pieter Martin opgaven, og hvorfor
fører sporene til Mozambique og fortiden med borgerkrigen der? Overlever Pieter
Martin og har han en fremtid som privatdetektiv?

Det vil som altid være forkert i en omtale og anmeldelse at
afsløre for mange af svarene og dermed for meget af handlingen, så læs selv
bogen. Det er spændende læsning både som krimi og som en roman, hvor forholdene
i Sydafrika spiller kraftigt ind i såvel beskrivelserne som handlingen.

Det bliver interessant at følge Louis Klostergaards forfatterskab
– bl.a. for at se, om der kommer endnu en bog, hvor Pieter Martin har
hovedrollen, eller om der er andre historier fra Sydafrika på vej.

Louis Klostergaard
Marionetdukken
EC Edition, 2016
(288 sider)