Fra forlagets beskrivelse: Amanda stikker af fra sin voldelige kæreste og ender alene på gaden i Stockholm. En sen aften bliver hun udsat for et overgreb og får uventet hjælp fra en mand, der pludselig dukker frem af skyggerne. Hun forelsker sig i sin beskytter, men hvem er han, og hvorfor hjælper han hende?
Markus Lundström og Natalia Volotkova fra menneskehandelsgruppen modtager et opkald fra Jennifer, en pige, de kender fra en tidligere sag. Hun er bekymret for sin storesøster, og politiet lover at undersøge sagen. Det lykkes dem at finde Amanda, og de forstår straks, at hun er fanget i en verden fuld af pornografi, prostitution og stoffer. Da politiet sidder fast, indser Jennifer, at hun er den eneste, der kan redde sin søster – men det bliver hurtigt en mission på liv og død.
Palle Thomsens anmeldelse: Simon er politiinspektør i Stockholm og efterforsker menneskehandel og prostitution. Denne bog er tredje del i serien om menneskehandelsgruppen.
Da jeg anmeldte 1. del – Udnyttet – skrev jeg, at havde jeg ikke påtaget mig at anmelde bogen, så havde jeg ikke læst den. Emnet er for uhyggeligt, og det er det stadigvæk.
Det er en ufattelig syg underverden af udnyttelse af især unge kvinder, sårbare og fattige kvinder. Denne roman handler både om prostitution og pornofilm. Om hvordan kyniske mænd bruger unge narkoafhængige piger til at indspille hårde pornofilm. Pornobranchen er kæmpestor, og der tjenes milliarder på filmene. “Som tyv, så hæler” og det gælder også her – uden kunder til pornofilmene, ingen pornofilm. Efter at have læst disse tre bøger føler jeg trang til at undskylde på mit køns vegne – det er jo mænd, der producerer filmene, mænd der ser dem, mænd der køber sex og mænd der voldtager og misbruger.
I kraft at sit arbejde kender Simon Häggström emnet til bunds. Han har igen skrevet en barsk og rå bog om de stakkels piger og de kyniske og brutale bagmænd. Bogen indledes med en prolog, hvor en pige takker Simon for at hjælpe hende ud af miljøet og få ram på bagmanden. Det er rystende læsning. Han får læseren til at forstå, hvor hårdt det er for de betjente, der arbejder med området, og hvordan det påvirker deres psyke og deres familieliv.
Det har været hårdt at læse alle 3 bøger, men det har også været lærerigt.
Ni ud af 10 skydeskivepoint.
Simon Häggström Som søstre HarperCollins, 2024 424 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
En herlig billedbog med rim for børn fra cirka 4 år og til de kan læse selv.
Fra bogens bagside: Når jobbet som djævel, det føles hårdt vælger han noget rart af gå op i Du gætter det næppe, for det er lidt sært dét Fanden, har sig som hobby
Mon han griller bøffer på åben ild? Brygger øl eller onde rygter? Måske er det kampsport, som sikkert er nemt hvis alle han slås med, de flygter?
Men hvad så med stand up med onde jokes? Eller kan det mon være banko? Næ nej, det er rytmisk med hiv og med sving for Fanden, han danser fandango!
En baggrundshistorie: Jeg blev opmærksom på bogen, da jeg læste en artikel i Nordjyske om den og om forfatteren. Her stod der blandt andet, at hun var vokset op i Hollensted langt ude på Lars Tyndskids mark, hvor hun skulle op før Fanden fik sko på, for at komme i skole. Så dæmrede det langsomt for mig, og jeg fik via kontakt til forlaget forbindelse til Mette. Og ja, det viste sig ganske rigtigt at være Mette Koch fra Hollensted. Jeg kendte så både hende og forældrene. Siden er Mette blevet voksen og har giftet sig til efternavnet Telefoni.
I avisartiklen stod der også, at Mette havde skrevet andre børnebøger, og det viste sig at være 12 især letlæsningsbøger / frilæsningsbøger. Dem kendte jeg ikke, men de er også udkommet, efter jeg stoppede som praktiserende bibliotekar. Derfor var jeg nødt til at se nærmere på denne seneste bog.
Min anmeldelse: Som tidligere børnebibliotekar har jeg set en god del af de utallige især billedbøger, der er udgivet med rim som udgangspunkt. Der er kommet rigtigt mange flot illustrerede og meget forskellige rimbøger, og der kommer stadig nogle hvert år. Fandens Fandango skriver sig således både ind i en solid tradition og ind i et bogmarkedet med stor konkurrence. Interessen for rimbøger er stor, for de er vigtige for stimulering af sprogsans.
Som i alle billedbøger med rim, så er teksten det afgørende element, for halter den, eller er uinteressant dur en rimbog ikke. Samtidig er illustrationerne vigtige. Hvis de spiller flot sammen med teksten løftes begge dele.
I “Fandens fandango” spiller Mette Telefonis finurlige tekst med fine rim sammen med Line Birgittes fantasifulde tegninger på bedste vis. Billederne er især af hovedpersonen holdt i lilla, røde, orange og mørke farvetoner med klare referencer til fanden og helvede. Det er et meget, meget godt valg, der underbygger stemningen i bogen.
Heldigvis er både illustrationer og tekst løssluppent morsomme. Jeg er sikker på, det virker godt på børn, og der er heldigvis også gode ordspil og detaljer i tegningerne, der vil underholde de voksne oplæsere. Det er ikke en pusse-nusse-hyggebog, og der bruges ord og ordspil, der naturligt indgår i bandeord som fanden og helvede. Sådan bruges de ikke i bogen, men børn fra cirka 4 år og til de kan læse selv vil elske at høre de forbudte ord, ligesom de elsker Onkel Rejes frisprog. Uden sammenligning iøvrigt.
Det bliver til 4 nordjyske stjerner herfra.
Mette Telefoni og Line Birgitte Fandens fandango Forlaget Rød Panda, 2023 40 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra forlagets beskrivelse: Den kriminaltekniske ekspert Laughton Rees jagter en usædvanligt udspekuleret morder, der lader til at iscenesætte sine gerningssteder kun til hende.
Hvordan fanger man en morder, hvis offeret ikke eksisterer?
En glamourøs kvinde bliver myrdet i sit luksuriøse palæ i London, og hendes mand forsvinder. Men ifølge de offentlige registre eksisterer ingen af dem. Det eneste, politiet har at gå efter, er en række genstande arrangeret rundt om liget af kvinden, herunder et sæt nøgler og en bog med titlen Hvordan man arbejder med mord af Laughton Rees – en bog, der lader til at have hjulpet morderen med at rense stedet for kriminaltekniske spor.
Laughton Rees er akademiker og arbejder normalt ikke med aktuelle sager. Da hun var teenager, blev hendes mor brutalt myrdet, og det efterlod hende traumatiseret og med ar på sjælen. Men tilstedeværelsen af hendes bog på gerningsstedet trækker hende modvilligt ind i den højtprofilerede efterforskning og det mediecirkus, der omgiver den. Mens de mørke genstande ved siden af liget fører hende tættere og tættere på offerets identitet, dukker en uhyggelig trussel mod Laughton og hendes datter op såvel som smertefulde minder om hendes fortid knyttet til den mand, hun altid har bebrejdet for sin mors død: John Rees, Laughtons far og den nuværende politichef for Metropolitan Politi, som hun ikke har talt med i 20 år.
Da Laughton var ung, blev hendes familie ødelagt, og hun har bygget en ny op. Nu må hun se sin dybeste frygt i øjnene og hjælpe med at fange en morder, før det samme sker igen.
Min anmeldelse: Forlagets beskrivelse herover refererer handlingen dækkende – heldigvis uden at afsløre plottet i detaljer. Derfor er der ingen grund til at fortælle mere om den.
Det er første del i en planlagt serie med Laughton Rees som hovedperson, og der er stof i hende og hendes liv til flere historier. Hun er en fin eksponent for den trend, at krimiers hovedpersoner helst skal være traumatiserede samt have en tung bagage fra fortiden og, samtidig/derfor have særlige evner.
Det er en dramatisk historie, der undervejs – især til sidst – virkelig overrasker. Bogen er således en effektivt underholdende krimi, og jeg blev godt underholdt. Lidt på samme måde som at have set en god krimifilm og noget tid bagefter ikke helt kan huske handlingen i detaljer, men alligevel har følelsen af at være blevet underholdt på bedste vis. Altså ikke nogen uforglemmelig krimi, men effektivt underholdende.
Derfor giver jeg den 7 skydeskivepoint.
Simon Toyne Mørke genstande Jentas, 2023 432 sider
Fra bogens bagside: Nordjysk litteraturhistorie fortalt af en række af Danmarks fremmeste forfattere – alle med tilknytning til Nordjylland.
En lang række danske forfattere – Hanne Vibeke Holst, Carsten Jensen, Thomas Korsgaard, Mette Moestrup, Hanne Marie Svendsen, Kim Blæsbjerg og 30 andre – går på litterær opdagelse i Nordjylland. De tegner gennem deres vidt forskellige bidrag, forfatterportrætter, selvbiografiske tekster, beskrivelse af landskaber og byer, refleksioner over enkeltværelser og af forfatterskaber, et billede af den forbløffende rige og mangfoldige litteratur, der har rod i Nordjylland, toppen af Danmark: fra J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen over Aksel Sandemose og Morten Nielsen til Pia Juul og Jakob Ejersbo.
Min anmeldelse: Da jeg hørte om bogen, fik jeg straks lyst til at læse den, og samtidig fandt jeg den dobbelttydige titel helt logisk. Som bibliotekar i Nordjylland gennem mange år vidste jeg godt, at mange af Danmarks topforfattere netop har rødder i eller tæt forbindelse til Nordjylland – også kaldet Toppen af Danmark. Derfor glædede jeg mig meget til at læse bogen.
Da jeg havde læst artiklerne om mit nærområde, Vendsyssel og Han Herred, opdagede jeg tilfældigvis et andet perspektiv på bogen via en anmeldelse 3. februar af den i Politiken. Under overskriften “38 forfatteres svar på tiltale efter Gyldendal-direktørs hån” sætter anmelderen Jes Stein Pedersen bogen ind i en skarp kulturpolitisk sammenhæng, idet han fortsætter anmeldelsen sådan: “Efter at Morten Hesseldahl havde sat sig i direktørstolen i Klareboderne, udtalte han i et interview i Politiken at Gyldendal ikke skulle være en klub, der »kun vil udgive nordjyske noveller som foregår i et landbrugssamfund mellem 1950 og 1960«” og anmeldelsen fortsætter sådan:
“Det fik Jens Smærup Sørensen, der er fra Staun ved Nibe og ophavsmand til nyklassikeren ’Mærkedage’ om landbrugets forvandling, til prompte at forlade forlaget, og det var da heller ikke svært at udlægge udtalelsen som en slet skjult hån både mod ham og Johannes Riis, Gyldendals mangeårige skønlitterære chef; de er begge fra Mors. Også Carsten Jensen forlod det hæderkronede forlag i protest mod den nye direktør for det hele.”
Det er da også Jens Smærup Sørensen og Johannes Riis, der har redigeret bogen sammen med Lasse Horne Kjældgaard!
Navnet Johannes Riis fik en erindring om en anden bog til at dukke frem i min hukommelse, og den blev derfor fundet frem fra min boghylde. Det er bogen “Kraftværker : 18 nordjyske forfattere”, der blev udgivet i 2011 af Nordjyske Medier. Heri er det indledende afsnit netop et interview med Johannes Riis med titlen: “Om evnen til at fortælle de sande historier, der gør nordjyske forfattere til noget unikt.” Heri gør Riis også opmærksom på den stærke nordjyske litterære tradition gennem over 100 år. Han finder det således slet ikke overraskende, at syv af de seneste 10 års modtagere (i 2011) af boghandlernes “De Gyldne Laurbær” var gået til nordjyske forfattere. Også den bog kan anbefales.
Tilbage til den nye bog “Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i naturen”, som Jes Stein Pedersen i sin grundige og positive anmeldelse kort bl.a. siger sådan om: “Man mærker virkelig, at de 38 bidragydere har nydt at fortælle om alt det, som forfattere med rødder i Nordjylland har givet dem.”
Mest afgørende har det efter læsning af de første dele af bogen været at opdage, hvor inspirerende bogen er, og det er netop i kraft af de personlige og stærkt engagerede historier, at bogen er vildt inspirerende. Inspirerende til at genlæse kendte forfattere, inspirerende til at gå på opdagelse i ukendte eller mindre kendte forfattere blandt dem, der er med, samt inspirerende til at opsøge nogle af de mange andre nordjyske forfattere, der ikke er med i bogen. (Der må gerne komme et bind 2, for der er nok nordjyske forfattere til det).
Som sagt har jeg indtil koncentreret mig om de 12 kapitler om de nordligste af de nordjyske forfattere. Det er lidt urimeligt at fremhæve nogle af forfatterne af de inspirerende og meget, meget velskrevne indlæg, men som gode eksempler på nogle, der især gjorde et godt førsteindtryk, vil jeg nævne:
Hanne Vibeke Holsts dybt personlige og åbenhjertige beretning om især sin fars liv og forfatterskab.
Per Gammelgaards fine erindringsglimt om barndommens introduktion til Vendsyssel og især hans egne oplevelser med andre nordjyske forfattere.
Peter Mouritzens finurlige historie om barndomsnaboen, Helge Kaarsberg, der var forfatter og på et vigtigt tidspunkt blev kaldt “Der grosse Schriftsteller fra Nørresundby”.
Mette Moestrups analytiske og personlige artikel om Hulda Lütken og især hendes lyrik.
Hanne Marie Svendsens smukke historie om bøgers og læsnings betydning for flere folk i hendes fortid – bl.a. med noget om Harry Søiberg og Hulda Lütken.
Jeg har selvfølgelig ikke kunnet lade være med at kigge lidt fremad i bogen, og herfra vil jeg umiddelbart fremhæve:
Hans Hauges underholdende og kalejdoskopisk biografiske tour-de-force blandt rigtigt mange nordjyske forfattere.
Jeg vil selvfølgelig læse og nyde hele bogen, og vil helt sikkert også lade mig inspirere til at opdage og genopdage forfattere fra (lidt) længere sydpå – i Nordjylland selvfølgelig.
Desuden bør bogen være pligtlæsning for alle nysgerrige boglæsere af andet end krimier og feel-good-bøger. (Ikke et ondt ord om dem). Den bør også blive undervisningsmateriale for f.eks. alle gymnasielærere med dansk på skemaet.
Som det forhåbentlig fremgår, giver jeg bogen mine bedste anbefalinger, og derfor får den selvfølgelig mine maksimale 5 stjerner og en stjerne ekstra for initiativet og de mange medvirkende forfatteres indsats.
Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen Redigeret af Lasse Horne Kjældgaard, Johannes Riis og Jens Smærup Sørensen Gutkind, 2024 505 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen er gæsteanmeldt af Anja Bastholm Rasmussen. Læs hvorfor og om hende efter anmeldelsen.
Fra forlagets beskrivelse: Drama-noir under en skyfri himmel. Et fortættet kammerspil om ansvar, forståelse, kærlighed, sorg og hævn. Et drama mellem to kvinder, der mødes en sommerdag i 1970 og både krydser klinger og rækker ud mod hinanden på tværs af generationer, samfundsklasser og død.
Et nuanceret portræt af to kvinder, der begge har måttet bøde for andre menneskers synder helt fra barnsben og stadig gør det. To sammenbundne skæbner i et spil om at rejse sig igen og om retten til at dræbe …
Og om at leve med det bagefter.
Anja Bastholm Rasmussens anmeldelse: ‘Kvinden der kom med kage’ er Steen Langstrups første bog i fem år, og jeg var meget spændt på at se, hvilken genre det mon var, da jeg er helt tosset med hans gyserbøger, og har været fan siden midt 90’erne.
Bogen viste sig at være noget helt andet – men skuffede på ingen måde, da den virkelig giver hjernen nogle etiske dilemmaer at arbejde med!
For at beskrive handlingen i korte træk, så opsøges en kvinde, som i 1970 bor under eneboeragtige forhold på en gård, af en yngre kvinde, der dukker uventet (og uvelkomment) op med kage.
Handlingen udspiller sig med flashbacks til anden verdenskrig, hvor hovedpersonen var modstandskvinde, der blev sendt i KZ lejr. Den unge kvinde, der opsøger vores hovedperson, er datter af den sygeplejerske, der ledsagede hende hjem til Danmark i ambulance under krigens sidste dage. Moderen til den unge kvinde begik senere selvmord, og derfor håber datteren at få den fulde historie om moderen, og hvad der mon fuldstændig ødelagde hendes liv, ved at opsøge den tidligere modstandskvinde, og få hende til at fortælle – hvilket hun gør, selvom det er meget modvilligt i starten.
Den psykologiske skildring af hovedpersonen er fuldstændig fantastisk, og sproget letflydende, så man som læser suges ind i historien fra side ét. Hele vejen igennem har man følelsen af, at der er noget ildevarslende og ikke-fortalt, og jeg kan ikke gå mere i detaljer, da det vil være en synd, at ødelægge slutningen for kommende læsere.
Historien bliver ved at spøge i ens baghoved, og jeg synes, at det er en vigtig én af slagsen, for hvem er skurke, og hvem er helte?
Den får ‘fuld plade’ på alle parametre efter min mening, og jeg håber, at mange kommer til at unde dem selv, at læse denne perle af en historie.
Genremæssigt er der tale om psykologisk drama, vil jeg mene, og bogen er helt sikkert også noget for alle, der godt kan lide bøger om Danmark under besættelsen.
9 skydeskivepoint herfra.
Steen Langstrup Kvinden der kom med kage 2 Feet Entertainment, 2024 185 sider
Fra bogens bagside: Fin Macleod har lagt sit arbejde i drabsafdelingen i Edinburgh bag sig og er faldet til på sin fødeø, Isle of Lewis, hvor han arbejder som sikkerhedschef formen af øens store jordbesiddere. Jobbet bringer ham dog snart på kollisionskursen sin gamle barndomsven, Whistler Macaskill, områdets mest indædte krybskytte. Da Fin opsøger Whistler, bliver de to mænd vidner til et sælsomt naturfænomen. En dyb sø står pludselig og uforklarligt drænet for vand, og op af mudderet stikker de næsten uskadte rester af et lille enmotors fly, som forsvandt sporløst sytten år tidligere.
Begge mænd er klar over, at de vil finde resterne af deres fælles ven Roddy Mackenzie i flyvraget, men Fin bemærker noget, der får det til at isne gennem ham. Instinktivt ved han, at den sandhed, der ligger gemt i fortiden, fuldstændig vil forandre hans fremtid.
Min anmeldelse: Bind 1 i trilogien fra øen Lewis hedder Sorthuset. Bind 2 hedder Lewismanden, og den har jeg anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=1589.
Med dette afsluttende bind i trilogien er den hjemvendte Fin Macleod landet på sin hjemegn med fuld styrke.
Foruden at få fortalt en spændende historie med rødder i øens tidlige historie, hvor bl.a. titlens skakbrikker spiller en rolle (se note nederst), spiller også dens nyere musikalske historie ind i bogens handling. Medlemmerne af et orkester, der er internationalt kendt for deres keltiske musik, er vigtige for plottets udvikling – og så fortæller jeg ikke mere!
På samme måde som i det forrige bind, så er bogen befolket med rigtigt interessante personer, det er herligt at følge. Desuden er der ud over krimigåden, der er både overraskende og interessant og har rod i fortiden, mængder af lokalkolorit og lyriske sansninger af geografien.
Det er en klassisk britisk krimi i den absolut bedste ende og med oplagt potentiale til filmatisering.
Det er angiveligt slutningen på en trilogi, men forfattere har tidligere ændret planer, og det må Peter May meget gerne gøre.
Det bliver igen til 9 sikre skydeskivepoint!
Peter May Skakbrikkerne Gyldendal, 2023 363 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS Skulle nogen være interesseret i at læse om de oprindelige skakbrikker fra 1200/1300-tallet, der indgår i bogens titel, så se HER på hjemmesiden for National Museum of Scotland.
