Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Asle Skredderberget: Blød som metal

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 12 aug, 2021 00:39

Fra bogens bagside og bageste flap:
Hovedpersonen i Asle Skredderberget krimier er Milo Cavalli, halvt nordmand og halvt italiener. Milo Cavalli er efterforsker i økonomisk kriminalitet, men har selv vendt den norske finansverden ryggen. Han er succesfuld, tiltrækkende og ekstremt velhavende. Han går til skrifte i sin kirke og bruger gerne af sin egen formue, hvis det skal til for at nå til bunds i en sag.

Asker Brygge i Oslo en sen fredag aften. Der er tomt ved mæglerbordet i Optima Finans. På et kontor lyser skærmen foran Håvard Gabrielsen, en talknuser som arbejder med fusioner, opkøb og børsnoteringer. Han venter utålmodigt på en afgørende email. Søndag morgen bliver han fundet af rengøringspersonalet, dræbt, henrettet.

Efterforsker i økonomisk kriminalitet Milo Cavalli står over for sit første drab, da penge og mord krydser hinanden i Håvard Gabrielsen-sagen. For Milo er sagen endda personlig – Håvard var nemlig ikke kun et offer, han var også Milos gamle studiekammerat.

Milos jagt på sandheden blandt pengestærke mænd og lyssky transaktioner bliver skæbnesvanger, for mægtige kræfter ønsker ikke sagen opklaret … til livsfare for Milo og hans familie.

Er den organiserede kriminalitet nået ind i hjertet af det norske aktiemarked? Eller handler sagen om, at Håvard var kommet for tæt på en af Norges største våbenproducenter, før han blev dræbt?

Min anmeldelse:
Bogen foregår i et for mig fjernt og ukendt univers, og det er også et univers, jeg ikke mindes at have mødt i krimier. Alene det er voldsomt fascinerende og lærerigt. Det er så absolut et af mine mål at lære noget nyt under læsning også af krimier, og når det som i dette tilfælde i et velskrevet og vildt spændende krimiplot, er det helt i top. Hvis nogen frygter, at det tekniske om aktiviteterne i finansverdenen og omegn bliver for langhåret, så er det på ingen måder tilfældet!

Centralt i bogen står finansverdenens moral – eller reelt mangel på samme – samt den (i hvert fald i bogen) lige så anløbne, norske våbenindustri. Der har været mange faktuelle sager fra begge verdener, og der har været skræmmende eksempler på uhæderlig opførsel ude i virkeligheden. Det gælder så endda kun de sager, der er blevet afsløret. 

Derfor står bogens handling også stærkt overbevisende for mig. Det bliver meget, meget spændende, og også mere voldsomt end jeg håber, det foregår i virkelighedens verden. Jeg kan anbefale bogen på det varmeste til de krimilæsere, der gerne vil læse om andet end f.eks. seriemordere eller skærgårdsforbrydelser. 

Jeg læste den med stor fornøjelse og vil vente spændt på fortsættelserne. Bogen er nemlig første del af Oslo-trilogien med Milo Cavalli som hovedperson. Han er en rigtig interessant og sammensat hovedperson. Og jeg ser frem til mere dramatik fra finansverdenen.

9 sikre point på min skydeskive. 5 krimihjerter på Krimifan.dk

Asle Skredderberget
Blød som metal
Grønningen 1, 2021
338 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Thomas Arnt og Ane Gudrun: Du gætter aldrig, hvad de gjorde i vikingetiden

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 jul, 2021 13:32

I anledning af, at Forlaget Petunia har tema-uge på sin Facebook-side om serien “Du gætter aldrig, hvad de gjorde…” har jeg færdiggjort denne anmeldelse af serien. Den er lavet med udgangspunkt i bogen om vikingetiden, bl.a. fordi jeg oprindeligt havde involveret en hjælpeanmelder, men nu gør jeg anmeldelsen færdig, og kommer der noget fra min gæst, tilføjer jeg det til den.

Bogens forside og ryg på de to andre i serien

Fra bogens bagside:
Thomas Arnt og Ane Gudrun har skabt en bog propfyldt med ubrugelige facts om vikingetiden.

Pas på! Det bliver både klamt og underligt. Denne bog indeholder stinkende sår, brændende tis og blå zombier.

Du har sikkert hørt om vikingerne og deres langskibe, men vikingetiden var meget mere end bare det. Livet var meget anderledes dengang fra, det du kender i dag. Ingen mobiltelefoner eller wifi.

Noget af det, du kommer til at læse i denne bog, lyder så vildt, at du sikkert tror, det er noget, vi har fundet på. Men det er det ikke.

Min anmeldelse:
Jeg er meget historisk interesseret og har altid været det. Derfor har jeg altid læst meget om historie, og ofte har det været med vikingetiden som emne. Den periode har jeg altid fundet interessant, og jeg har da også på min blog anmeldt andre bøger om emnet. (Se hvilke til sidst i anmeldelsen.) Desuden har jeg som lokalhistoriker med metaldetektor fundet flere ting fra vikingetiden.

Med min baggrund som historisk interesseret og som tidligere børnebibliotekar blev jeg nysgerrig, da jeg læste om Petunias planer om denne serie for børn og bad straks om at måtte anmelde dem.

Jeg har fornøjet mig meget med alle bøgerne!

Det gælder det friske sprog, selv om det af til bliver lidt friskfyragtigt for mig, men helt sikkert er mere passende for målgruppen. 

Det gælder det faglige indhold og formidlingen af det. Der var rigtigt meget, jeg ikke vidste om f.eks. vikingerne og deres måde at leve på. Til sidst i bogen bringes kildeliste, så man kan se, at bøgerne bygger på reelle fakta. Det var interessant og lidt mere end ubrugeligt, som det præsenteres på bagsiden. 

Det gælder også de på én gang finurlige og groteske tegninger. Tekst og tegninger spiller rigtigt fint sammen og formidler på samme direkte og underholdende/skæve måde.

Min planlagte gæsteanmelder er en rigtigt godt læsende pige på 8 år, der skal begynde i 3. klasse efter sommerferien. Hun er meget historisk interesseret, men har ikke nået at lave anmeldelsen. Under læsningen sammen med sin mor viste der sig også udfordringer. De oplevede nemlig sammen, at man for at forstå bogens skæve fakta var afhængig af en grundlæggende viden om vikingerne og vikingetiden. Ganske vist ridses korte fakta op i begyndelsen af bogen, men bogens finurlige og skøre oplysninger ville helt sikkert gå renere ind, hvis læserens grundviden var bedre. 

Derfor må målgruppen for selvlæsere og til den helt oplagte brug i formidling på skoler være for læsere på 10+. Der vil bøgerne for alvor komme til nytte og fornøjelse.

De øvrige bøger i serien er:
Du gætter aldrig, hvad de gjorde i Romerriget
Du gætter aldrig, hvad de gjorde i Det gamle Egypten

Jeg giver bøgerne 4 sikre stjerner (ud af 5 mulige)

Thomas Arnt
Med illustrationer af Ane Gudrun 
Du gætter aldrig, hvad de gjorde i vikingetiden
Petunia, 2021
45 sider

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: Bøger jeg tidligere har anmeldt om vikingetiden:
Neil Gaiman: Nordisk mytologi – https://blog.drustrup.dk/post#117
Turen går til vikingetiden – https://blog.drustrup.dk/#post118 
Lasse Holm: Lodbrogsønnernes hævn – https://blog.drustrup.dk/#post116 
Lasse Holm: Lodbrogsønnernes ran – https://blog.drustrup.dk/#post149
Lasse Holm: Lodbrogsønnernes død – https://blog.drustrup.dk/#post240
Maria Hesselager: Jeg er Folkvi – https://blog.drustrup.dk/?p=909 



Michel Bussi: Den forkerte mor

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 jul, 2021 22:47

Fra bogens bagside:
Malone på 3 1/2 år fortæller skolens psykolog, Vasile, en farlig hemmelighed: Hans mor er ikke hans rigtige mor, og hans rigtige mor er i fare.

Det virker usandsynligt. Malones forældre har fødselsattest, babybilleder og selv deres læge bekræfter, at Malone er deres barn. Og han må handle hurtigt, hvis han skal nå til bunds i sagen. For Malones minder er begyndt at blegne, og snart vil de være væk.

Vasile tager kontakt til politikommissær Marianne Augresse, der er travlt optaget af et voldeligt indbrud hos en smykkebutik, hvor der blev stjålet for flere millioner euro. Hun mener ikke, et barns fantasihistorier vedkommer hende.

Men hvad hvis hun tager fejl?

Min anmeldelse:
Endnu en både usædvanlig og usædvanligt spændende krimi af Michel Bussi, hvor jeg igen oplevede, at jeg aldrig har set noget andet, der minder det fjerneste om plottet og hele historien.  

Helt frem til slutningen var jeg i tvivl om, hvordan det hele hang sammen, og alligevel var det helt logisk og overbevisende. Sådan er et krimiplot, når det er bedst. Selv om det kunne virke lidt konstrueret, så var det en forfriskende oplevelse at læse en markant anderledes krimi.

Det var en fornøjelse at følge begivenhederne både fra den lille drengs vinkel og fra de øvrige aktørers på skift. På den måde afdækkes alle led i historien stykke for stykke. Derfor vil det for alvor være en seriøs forbrydelse at lave et handlingsreferat. Det ville være umuligt uden at afsløre for meget.

Jeg har tidligere anmeldt disse 3 bøger af Michel Bussi:
Sorte åkander – //blog.drustrup.dk/#post147
Det glemte barn – //blog.drustrup.dk/#post186
Tiden er en morder – https://blog.drustrup.dk/?p=486

Jeg giver alle Bussis bøger mine varmeste anbefalinger – også denne seneste, der får 9 skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Michel Bussi
Den forkerte mor
People’s, 2021
489 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lone Theils: Undergravet

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 11 jul, 2021 22:08

Fra bogens bagside:
Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent.

Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere.

Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.

Min anmeldelse:
Da jeg anmeldte første del i serien – “Savnet” her: http://blog.drustrup.dk/#post264 – sluttede jeg sådan: “Signe Brask har (selvfølgelig) sine problemer, og derfor arbejder hun i det vestjyske. De problemer aktualiseres til allersidst i bogen, og på den måde er der godt med spænding på til den nye selvstændige konflikt, der må tilspidses i fortsættelsen.”

Oveni, at baggrunden for Signe Brasks problemer afdækkes yderligere, så skærpes den bagvedliggende dybe konflikt med en tidligere chef endnu mere, så det påvirker hendes arbejde og hendes muligheder for at yde godt efterforskningsarbejde i den aktuelle sag.

Sagen om forsvundne præstekone er af Lone Theil anledning til at beskrive de religiøse magtstrukturer internt i forskellige troende grupper samt konfliktens påvirkning af de nye strømninger i samfundet eksemplificeret af surferne og tilflytterne. Mødet mellem tradition og fornyelse kan man sige. Jeg er noget usikker på, om det faktuelt står så slemt til i virkelighedens Klitmøller, men jeg lader den digteriske frihed og det dramatiske behov regere uden krav om realisme.

Bogens spændingskurve og spændingsniveau fungerer nemlig godt, og der er et godt spændingsfeltet mellem situationen for Signe Brask personligt og arbejdsmæssigt samt selve politisagen. Det bliver dramatisk på begge områder med flere gode overraskelser undervejs og en udmærket lokalkolorit. 

Jeg havde dog lidt for tidligt luret, hvordan det hele hang sammen, til at jeg kan give bogen mere end 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk, men det er heller ikke dårligt.

Lone TheilsUndergravet
(Hjemvendt; 2)
People’s, 2021
324 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Leonardo Palmisano: Alting kommer igen – Gangsteren Mazzacanis første sag

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 09 jul, 2021 14:22

Denne anmeldelse er skrevet af Henning Erhardsen. Han er tidligere gymnasielærer, har rejst en del i Italien og har læst mange bøger af alle slags om og fra Italien. Dertil kommer, at han har haft vinbutik med egen import af vin fra Syditalien og er meget glad for Italien samt maden og vinen derfra.

Forlagets beskrivelse:
Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.

De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.

Henning Erhardsens anmeldelse:
Syditalien, landet hvor citronerne blomstrer. Landet med de mange små hvide byer på bjergtoppene, og hvor navne som Ostuni, Is Arutas og Messina alle for de fleste mennesker udenfor Italien lyder eksotisk og meget lokkende. Virkeligheden er en ganske anden, og lige som stanken fra raffinaderierne i Taranto ligger tungt over landskabet ved Det Ioniske Hav, flyder der en stank under overfladen og på overfladen i det Syditalien, vi får beskrevet i ”Alting kommer igen” af Leonardo Palmisano.

Forfatteren har et indgående kendskab til den organiserede kriminalitet i de forskellige regioner i Syditalien, og han tegner et ganske anderledes billede af den organiserede kriminalitet end det, som blev fremstillet af Hollywood i ”The Godfather”.

Psykopatisk vold og koldblodig vold udført med henblik på at opnå gennemkalkulerede mål går hånd i hånd med lige så koldblodige økonomiske motiver og ambitioner om at opnå magt og position i samfundet.

På mange måder fremstilles samfundet i romanen som uforståelig og karakteriseret ved en nogenlunde genkendelig facade, som dækker over en virkelighed, i hvilken kun de mest egoistiske motiver styrer menneskene. Politikere, højtstående embedsmænd og politiet er gennemsyret af korruption, og forbryderne skyr ingen midler for at opnå deres mål. Denne verden minder på mange måder om den verden, vi har fået beskrevet i de traditionelle hårdkogte krimier.

Og vores hovedperson, Mazzacani, deler også mange træk med hovedpersonerne i disse krimier. Han er for det første umådelig kompetent med hensyn til at udføre vold, men også meget intelligent og mest af alt loyal overfor sine venner, og han lever på kanten af samfundet i konflikt med såvel loven som andre kriminelle. Hovedpersonen er nemlig kriminel og har en fortid som våbenhandler i den jugoslaviske borgerkrig, hvilket nok diskvalificerer ham som en hovedperson, man umiddelbart kan identificere sig med. Hans kamp mod loven og andre kriminelle er da heller ikke helt så eksistentiel som hovedpersonen i den traditionelle hårdkogte krimi, og han får vel de fleste læseres sympati alligevel.

Et andet meget interessant aspekt ved romanen er det forhold, at teksten har flere synsvinkler end Mazzacanis, og vi får lov til at opleve verden gennem et offer, en kidnappet ung pige. Dette geniale træk bidrager meget til det grusomme billede, romanen fremstiller af verden.

Romanens verden er fremstillet på en kompleks og uoverskuelig måde, som reflekterer den virkelighed, vi finder i Syditalien. Læseren får heldigvis hjælp til at forstå denne verden, da statsadvokat Teresa Buonamica som en anden Sherlock Holmes forklarer virkeligheden for sin assistent i slutningen af romanen.

————————-

Henning har givet bogen 7 stjerner ud af 10 på sin egen skala, og det er omregnet til 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Leonardo Palmisano
Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag
Arvids, 2021



Susanne Staun: Manden i huset

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 07 jul, 2021 14:40

Fra bogens bagside:
Da Lise kommer for at hente sin fjortenårige datter, Ditte, fra festen i huset, får hun at vide, at Ditte selv er gået hjem. Men det er hun ikke. Hun er ingen steder.

Her begynder en mors søgen efter sin datter, en søgen, der pågår uden synderlig hjælp hverken fra politiet eller fra Ditte far, den ødelagte krigsveteran.

Jagten på Ditte fører Lise tilbage til en forfærdelig oplevelse i hendes fortid, en oplevelse, der blegner helt, da Lise opdager, hvad der er sket med hendes datter. 

Min anmeldelse:
Susanne Staun lancerer med denne lille paperback en planlagt trilogi om små og store forbrydelser i provinsen. Bogen er første del.

Jeg har nydt at læse hendes krimiserie om Fanny Fiske og har anmeldt bind 6 “Kønslig omgang” her https://blog.drustrup.dk/?p=628 som en både spændende krimi og en tankevækkende bog om køn og kønsopfattelse. At den så desuden er herligt sprogligt sprælsk, gør selve læsningen til en fornøjelse.

Inden jeg begyndte som blogger, skrev jeg som lektør en udtalelse om hendes efter min mening allerbedste bog “Velkommen til mit mareridt” som en på alle måder fantastisk god og gribende læseoplevelse. Ikke bare var det en mareridtsberetning om en enkelt mandlig psykopats behandling af sin tidligere partner og deres fælles barn. Det var en grum historie om forholdet mellem psykopater og deres ofre og et netværk, der støtter psykopaterne. Har I ikke læst den, så se at få det gjort. Læs min lektørudtalelse til bogen under anmeldelser HER.

Uden på forhånd at vide noget om denne nye bog var forventningerne høje på baggrund af min begejstring for Susanne Stauns øvrige bøger, men jeg blev skuffet. Sprogligt er bogen helt på Susanne Stauns sædvanlige høje niveau, og handlingen begynder godt og overbevisende med beskrivelsen af Ditte og hendes familie samt Lises og Dittes fascination af det mystiske hus, som Ditte er til klassefest i og forsvinder fra. Også den indledende fase af eftersøgningen med moderens desperate indsats for at finde datteren er spændende. Derimod virker plottet bag Dittes forsvinden og selve slutningen som overskruet. Det hele bliver bare pludseligt alt for meget. I min optik halter det med logikken, og det bliver en actionfyldt slutning, der slet ikke virker som værende i rimelig sammenhæng med bogen iøvrigt. 

Jeg har været meget i tvivl om antal point og hjerter, men ender med 5 point for plot og slutning og 9 point for sprog og indledning – altså et gennemsnit på 7 flinke skydeskivepoint på min blog og til 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Susanne Staun
Manden i huset
Gyldendal, 2021
160 sider

PS:
Susanne Staun er citeret sådan en vedlagt presseomtale om sit valg af provinsen som lokalitet:

“Der er en udbredt opfattelse af, at der er ro og fredelige haver til børn og hunde i provinsen. Stress og jag og mord findes ikke, selvom hård kriminalitet er statistisk højfrekvent i provinsen. Derfor er det naturligvis ekstrasjovt at bruge provinsen som kulisse til en virkelig grim historie. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den opfattelse af provinsen.

PPS:
Der er en ny bog på vej i serien med Fanny Fiske. 3. september udkommer “De terminale kvinders klub”

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »