Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Da Daniel Bro var teenager, blev hans lillesøster myrdet. Som politimand har han siden forgæves forsøgt at opklare mordet.

Nu er dagen oprundet, hvor han må overbringe sine forældre den triste nyhed: Sagen er henlagt.

Men på vej hjem modtager han et opkald. En person med forvrænget stemme tilbyder både at afsløre morderen og gerningsmændene bag andre uopklarede drab. Daniel kan frit vælge blandt dem, mod at han sender fortrolige oplysninger den anden vej.

Tydeligvis er der tale om en tosse, den slags ringer jævnligt. Så Daniel tager ikke opkaldet alvorligt.

Ikke til at begynde med.

Min anmeldelse:
I forbindelse med Krimimessen 2017 interviewede jeg forfatteren om hans dengang 2 romaner “Et nødvendigt offer” (2016) og “De uskyldige døde” (2017), og jeg anmeldte dem samlet på min blog her: http://blog.drustrup.dk/#post59

Som journalist på flere tv-kanaler med især kriminalsager som emne kender han sit kriminalstof, og især den første var inspireret af en virkelig sag, men begge hans første bøger bøger – og også denne seneste – er absolut inden for grænsen af det realistiske. Og det er det, der gør dem skræmmende og spændende. Selvfølgelig er det også afgørende, at de er godt skruet sammen, at sproget er i orden og at der er et godt flow i historien med overraskelser undervejs. Alle ingredienser er til stede,

Den gennemgående politimand, Daniel Bro, udsættes for et urimeligt dilemma, hvor han skal vælge mellem at få afsløret sin søsters morder og at overtræde alle regler for politiarbejde. Det valg er svært, og værre bliver det af, at han bliver genstand for mistro fra kollegaer og interne undersøgelser. Samtidig udvikler forholdet til den nye kollega, Alba Egeskov, sig ikke, som han gerne så det.

Som sagt er den en bog, der bygger på et realistisk og skræmmende billede af virkeligheden, men hvordan og hvorfor vil jeg selvfølgelig ikke afsløre, for det viser sig først sidst i bogen.

Forfatterens to første bøger er enkeltstående, men jeg kan godt se for mig, at der kommer flere bøger med Daniel og Alba. Det er makkerparret tilstrækkeligt interessant til.

Jeg giver gerne bogen 9 ud af 10 skydeskivepoint på min blog – og fulde 5 krimihjerter på krimifan.dk

Finn Halfdan
Oraklet
People’s
Press, 2019
384 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Billedet er taget med bogen placeret tæt på stedet, hvor bogens første lig findes.

Fra bogens bagside:
Et lig bliver fundet på den idylliske strand ved Fjellerup på Djursland. Det er mord … og et yderst voldsomt et af slagsen.

Kriminalinspektør Lena Nielsen er netop flyttet fra København til Aarhus. Hun overtager et efterforskningshold, hvor alle har deres at slås med. Lena bliver udfordret på alle fronter, da et hovedløst lig bliver fundet på Fjellerup Strand. Det danske sommerland er rystet, og der er maksimalt pres på Lena og hendes hold for at få løst den makabre sag. Ikke mindst da de brutale mord fortsætter tilsyneladende uden motiv eller sammenhæng.

Min anmeldelse:
Jeg har været fast sommerhusgæst i Fjellerup siden 1972, og da denne bog udkom i 2016 fik jeg lyst til at læse, hvordan lokaliteten på Norddjursland ville se ud som scene for en række mord. Jeg fik dog aldrig læst den dengang, og det samme skete, da bind 2 i Fjellerup-serien “Til jord skal du blive” udkom i 2017. Hellere ikke den fik jeg læst. Bedre gik det ikke, da bind 3 “Den pris du betaler” udkom i 2019.

Jeg havde husket serien og havde også set dem ligge til salg i Dagli’ Brugsen i Fjellerup, men uden for alvor at være lokket til at købe dem. Men denne sommer blev jeg fristet over evne, da jeg fandt de 2 første bind af serien i Røde Kors Genbrug i Glesborg til 10 kroner stykket. Da jeg skulle betale bøgerne, sagde damen bag disken godt nok, at det ikke var verdenslitteratur, men at det da var hyggeligt at læse noget, der foregik steder, man kendte godt selv. Havde hun så ret i begge betragtninger? Bestemt!

At færdes rundt på velkendte steder sammen med bogens hovedpersoner er da hyggeligt, og den lokalt bosatte forfatter kender sit område godt. Hyggeligt er bare ikke godt nok for mig, når det handler om en krimi. Det blev aldrig rigtigt spændende læsning for mig. Dertil er fortællestilen for refererende og uengageret. Bogen er skrevet med fokus på selve politiarbejdet, og af og til var det som at læse et tørt referat af en kriminalsag. Plottet er i sin grundform OK og på linje med flere andre forfatteres, men jeg blev aldrig for alvor overbevist om hverken slagets gang eller selve opklaringsarbejdet.

Nu står de to første bind i serien i familiesommerhusets bogreol. Måske bliver der en kedelig regnvejrsdag, hvor jeg kan få læst bind 2. Måske finder jeg bind 3 engang. Måske er de bedre? Indtil da må dette bind nøjes med 5 point.

Steen Lassen
Du skylder et liv
Egolibris, 2016
218 sider

Bogen er købt i Røde Kors Genbrug i Glesborg

Fra bogens bagside:
For et år siden valgte Caroline Johnson brutalt at tage sit eget liv: et chokerende selvmord, der var planlagt til at matche hendes mands blot få måneder tidligere.

Deres datter Anna har kæmpet med at acceptere deres død lige siden. Nu, hvor hun har fået en baby, savner Anna sin mor endnu mere og begynder at sætte spørgsmålstegn ved sine forældres død. Men ved at rode i fortiden bringer hun sig selv i fare. Nogle gange er det mere sikkert at lade de døde være.

Politiet sagde, det var selvmord.
Anna siger, det var mord.
De tager fejl.

Min anmeldelse:
Efterhånden sker det ikke så sjældent, når jeg læser en krimi eller en spændingsbog, at jeg synes, jeg har læst noget lignende. Med et større antal bøger bag mig, kan plottenes baggrund og handlingens gang ofte minde om hinanden. Og alligevel bliver jeg ved med at læse bøger af den slags af interesse for genrerne, fordi de er spændende og underholdende eller andet.

Når der så dukker en bog op med en historie, der kan overraske i flere omgange, så er fornøjelsen større. Det var tilfældet med denne bog, som i hver af sine 3 dele giver det hele op til flere overraskende drejninger, og helt frem til og med slutningen ændrer det hele sig.

Med så mange overraskelser undervejs vil det ikke være fair at fortælle ret meget mere af handlingen, end bagsiden fortæller.

Jeg var godt underholdt og blev meget overrasket flere gange. Det var svært at lægge bogen fra sig, og jeg læste den rimeligt hurtigt. Min umiddelbare reaktion var fornøjelse med spænding og regulær underholdning på nogle varme sommerdage i sommerhus.

Det var i de følgende dage, inden jeg skrev denne anmeldelse, at jeg fik tænkt mere over den, og så fik jeg nogle forbehold. Overordnet betragtet er der flere steder, hvor plottets overraskelser og den ledende politimands opklaring ikke virker sandsynlige eller overbevisende. Og det ærgrer mig, at overraskelserne virker lidt for konstruerede.

Jeg var dog underholdt godt, mens jeg læste bogen, og jeg er derfor så flink, at jeg giver den 8 point her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Clare Mackintosh
Lad mig dø
Aronsen, 2019
456 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Fra bogens bagside:
Forfatteren Kathrine bor sammen med sin nye mand, Max, i en familie med fire sammenbragte børn. Det kan være svært at finde tid til at skrive og hårdt at få det hele til at hænge sammen – ja, bare at skulle finde to ens sokker!

Samtidig lurer Max’ eks-kone – ”Moderskibet Mette” – som en konstant trussel i baggrunden, der blander sig i alt fra sexliv til madpakker. Hvad er løsningen: polyamorøse forhold, swingersex – eller skal dine og mine børn udvides med et vores barn?

Min anmeldelse:
Når der på bagsiden bl.a. står om forfatteren, at hun selv er forfatter og lever i en sammenbragt familie med fem egne børn fra sit tidligere ægteskab, to sammenbragte børn og et fælles barn med sin nye mand, så er det oplagt, at bogen i et eller andet omfang bygger på egne erfaringer. Det gav for mig læsningen en anden dimension.

Uden at jeg har de personlige eller familiære forudsætninger for at læse bogen med insider viden, står bogen for mig som en på én gang rigtig grotesk morsom og gruopvækkende bog. Morsom fordi der er så mange gode formuleringer af forfatterens betragtninger over begivenheder i bogen. Ubetaleligt morsomme faktisk – hvis ikke baggrunden var så alvorlig med omkostninger for især de børn, der bliver brugt i forældres magtkampe. Det er her, det gruopvækkende kommer ind. De personlige omkostninger for både nogle børn og nogle voksne er ret høje og med mulighed for langsigtede negative påvirkninger.

Bogen kan læses med flere slags briller på, og læst som en morsom satire over mekanismerne i en sammenbragt familie er det rigtig fornøjelig læsning. Det gælder især bogens første halvdel. Læses bogen som en dramadokumentarisk beretning, som ganske vist med fri hånd skildrer nogle rammer for familieliv som ret mange familier kommer til at opleve, er situationen en lidt anden. Stod en læser selv midt i nogle tilsvarende konflikter, var der sikkert nogle gode tips at hente.

Forfatteren har ud over børne- og ungdomsbøger også skrevet nogle debatbøger om personlige og aktuelle emner. Emnet i denne roman kunne også have været formidlet som en fagbog, men det er godt, det blev en roman. Bogen fungerer fint i den form – skarp og underholdende, men også tankevækkende.

Jeg giver gerne bogen 4 stjerner.

Kristina Aamand
Sammenbragt
HarperCollinsNordic, 2019
255 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Marianne Jørgensen lægger øret til livet, som det leves derude. Hun fortæller om sin nære virkelighed med de universelle vilkår, der optager forfatteren, hvad enten den enkelte fortælling handler om fællesspisning, konfirmation, æresporte, Kina eller kål, rejer og symaskiner.

Marianne Jørgensen skriver folkelige fortællinger, spontant. Fortællinger fra det underste land, hvor mennesker rører hinanden og gør det med omtanke.

Min anmeldelse:
Det er ikke fordi, jeg er ved at løbe tør for medbragt, nyere læsestof, at jeg har kastet mig over at genlæse og skrive om en af mine danske yndlingsfortællere. Bogen stod i en genbrugsbutik og lokkede. Så kan resten af familien også få fornøjelse af bogen, efterhånden som de dukker op i sommerhuset i løbet af sommeren. Og fornøjelse vil de få! Også i den grad for meget mere end de 10 kroner, som det tidligere anmeldereksemplar kostede i Glesborg!

Marianne Jørgensen er en subtil iagttager af de små begivenheder i de små samfund og de lokale beboere indbyrdes. At læse en novelle som “Fællesspisning” er fuldstændigt som at være der selv – hvis altså man (som jeg) har været så heldig at opleve den slags sammenkomster. Og så tilføjer forfatteren lige et par ekstra ingredienser til oplevelsen. Sådan er det også med resten af de i alt 16 noveller i bogen.

Man kan kalde Marianne Jørgensen for en slags litteraturens Niels Hausgaard. De to har samme blik for mellemmenneskelige relationer, men formidler dem på hver sin herlige måde. (En anden fantastisk dygtig og dansk novelleforfatter er Dorthe Nors.)

Jeg har ikke læst Marianne Jørgensens seneste romaner “De tavse vidner” og “Gudruns arv”, der er historiske romaner, så dem kan jeg ikke sige noget om, men læs endelig alle hendes novellesamlinger, hvor jeg synes, hun er stærkest: “Fællesspisning” og “Landsby” og “Den dag jeg slog min hund ihjel”. Husk også romanerne “Bondefanget” og “Bondeanger”.

Novellesamlingerne får alle 5 stjerner herfra.

Marianne Jørgensen
Fællesspisning
Hovedland, 2011
171 sider

PS:
Marianne Jørgensen er fra Salling fra Salling og har også skrevet selvbiografien “Børn, bøvl og bigballer” om livet som bondekone der. Læs mere her på hendes egen hjemmeside : http://www.hmkjeldgaard.dk

Fra bogens bagside:
Sommer i Berlin 1928. Stemningen i byen er kaotisk,
dekadent og desperat. Livet leves i sexklubber, i kabaretter, med slagsmål i
gaden, og Weimarrepublikken synger på sidste vers, for jødehadet vokser, og nazismen
breder sig.

Bernie Gunther har kun været få år ved politiet, men med
fire år i skyttegravene under 1. Verdenskrig bag sig er han allerede mere hårdhudet
end de fleste.

Intet er rigtigt verboten Berlin
i 1920’erne, men under en bølge af mord på samfundets mest udsatte –
prostituerede, vagabonder og krigsveteraner, der ligger på gaden – finder
Bernie ud af, at nazismen har infiltreret Berlins politi. Tyskland står på kanten
til Det Tredje Rige.

Min anmeldelse:
Dette er sidste og 14. bind i serien
Berlin Noir med Bernie Gunther som gennemgående hovedperson. Sidste bind fordi
Philip Kerr desværre er død. Jeg har læst alle bøgerne og har tidligere anmeldt
bind 11 “Hinsides tavsheden” – HER: blog.drustrup.dk/#post58,
bind 12 “Berlinerblåt” – HER: blog.drustrup.dk/#post158 og bind 13
“Frygt grækeres gaver” – HER blog.drustrup.dk/#post212

Selv om denne bog er sidste bind i serien, kan nye læsere
passende begynde med den, for den foregår tidsmæssigt før alle de andre bøger i
serien. Philip Kerr har aldrig ladet handlingen foregå kronologisk (se nederst
i anmeldelsen), men at lade begyndelsen af historien være den sidste bog i
serien er overraskende. Og dog. Det er helt i Kerrs stil, og giver på sin egen
måde endnu en god brik til puslespillet af Bernie Gunthers personlighed. Og
allerede her grundlægges en del af de problemer han må kæmpe med i de følgende
tiår.

Egentlig giver set ikke mening at lave en handlingsreferat.
Jeg vil nøjes med at anbefale serien på det varmeste. Foruden at være spændende
historier, så er bøgerne fremragende skildringer af den historiske virkelighed
i Europa set med Berlin som udgangspunkt og gennem Kerrs/Gunthers optik.

Alene af den grund kunne det være interessant at opløse rækkefølgen
af seriens 14 bind og læse dem alle ud fra det tidspunkt, handlingen foregår på.
Hvis forlaget Modtryk vælger at udgive en samlet Berlingske Noir-boks – og det håber
jeg, at de gør – vil jeg tilbyde at lave en læsevejledning, hvor bøgerne læses på
den måde. Bare en idé og et tilbud.

De stjerner/hjerter/point, som de enkelte bind skal have,
varierer lidt, og skulle jeg vurdere “Metropolis” som enkeltstående
bog, ville den ikke få mine maksimale point, mens serien som enestående værk
som helhed fortjener den allerhøjeste vurdering!

Derfor bliver det denne gang til de maksimale 5 hjerter på krimifan.dk
– og 10 point på min egen krimispændingsskydeskive.

Philip Kerr
Metropolis
Modtryk, 2019
311 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Hele serien

1: Martsvioler (foregår i 1936)
2: Den blege forbryder (foregår i 1938)
3: Et tysk rekviem (foregår i 1947-48)
4: Det ene fra det andet (foregår i 1949)
5: En stille ild
(foregår i 1950)
6: Om døde
ej opstår (foregår i 1934 og 1954)
7: Gråzone (foregår i 1954 med flashbacks i 20 år)
8: Manden med et hjerte af jern (foregår i 1941)
9: En mand uden åndedræt (foregår i 1943)
10: Kvinden fra Zagreb (foregår i 1942-43 med scener fra
1956)
11: Hinsides tavsheden (foregår i 1956)
12: Berlinerblåt (foregår i 1939 med scener fra 1956)
13: Frygt grækeres gaver (foregår i 1957)
14: Metropolis (foregår i 1928)

Kilde: “Seriemord/Mord i serier” – en oversigt
over rækkefølgen i 420 krimiserier.
Find den her: https://opac.hjbib.dk/sites/default/files/krimiserier_2019_web.pdf

PS: HBO er i gang med at udvikle en miniserie baseret på tre
bøger i Berlin Noir-serien i samarbejde med Tom Hanks som producer.