Drustrups Bogblog

Mens den sydafrikanske forfatter Deon Meyer har stor
succes både nationalt i sit hjemland og internationalt har han desværre kun
haft begrænset succes i Danmark. Det skyldes garanteret, at hans bøger er
kommet på skiftende forlag, så der ikke har været samme
markedsføringmuligheder, som hvis bøgerne var kommet på samme forlag hele
tiden. Og det er helt sikkert også årsagen til, at ikke alle hans bøger er
udgivet på dansk. Jeg savner specielt fortsættelserne af serien med Benny
Griessel, men den ikke overvældende kommercielle succes skræmmer åbenbart
forlagene – og det bliver ikke bedre af en dårlig oversættelse af Cobra/Kobra.

Der er ellers bestemt ikke noget galt med bøgerne! Lige
siden jeg læste min første bog af Deon Meyer har jeg været fascineret af hans
måde at integrere sine gode plots i den sydafrikanske virkelighed, så indholdet
bliver lige dele rigtigt spændende og underholdende samt relevante for at få en
forståelse af Sydafrika som et land, der forsøger at finde den rigtige retning
som et nyt demokrati. Jeg har læst dem alle, efterhånden som de er blevet
oversat til engelsk, og de bliver bedre og bedre!

BØGER PÅ DANSK
(Hovedpersoner) (Årstal for udgivelse på engelsk)

Jægerens hjerte (Borgen, 2007) (Thobela Mpayipheli) (2003)
Jægerens bytte (Borgen, 2008) (Thobela Mpayipheli og Benny
Griessel) (2007)
Tretten timer (Sohn, 2012) (Benny Griessel) (2010)
Syv dage (Sohn, 2013) (Benny Griessel) (2012)
Kobra (Turbine, 2018) (Benny Griessel) (2014)

BØGER PÅ ENGELSK
Dead
Before Dying (Mat Joubert) (1999)
Dead at Daybreak (2000)
Blood Safari (Lemmer) (2008)
Trackers (Lemmer og Mat Joubert) (2011)
Icarus
(Benny Griessel) (2016)
Fever
(2017)
The Woman
in the Blue Cloak (Benny Griessel) (2017)
The Last
Hunt (Benny Griessel) (november 2019)

Dertil kommer hans første roman samt to novellesamlinger,
der ikke er oversat fra afrikaans.

Bortset fra “Fever”, som er en spændende
dystopisk roman om en verden ramt af en dødelig feber – set fra Sydafrika, så
er alle bøgerne spændingsbøger/krimier, og Deon Meyer anbefaler at læse dem i
den rækkefølge, de er skrevet/udgivet.

Angående “Fever” så kan man HER læse et rigtigt godt interview med Deon Meyer om hans arbejde med romanen.

MINE ANMELDELSER AF DEON MEYER:

På bloggen:
Kobra – blog.drustrup.dk/#post137
Fever – blog.drustrup.dk/#post96

Som lektør:

Syv dage

Beskrivelse:
Meyer karakteriseres på forsiden som en af verdens bedste
krimiforfattere, og det er ikke helt galt. Desværre er kun en anden krimi
oversat samt 2 spændingsbøger, men indtil flere kommer til, må vi nyde denne.
Scenen er Cape Town, og efterforsker Benny Griessel er igen hovedpersonen
omgivet af flere spændende karakterer i et samfund fyldt med konflikter,
problemer og muligheder. En snigskytte begynder at skyde politifolk ned hver
dag og vil fortsætte, hvis ikke mordet på en ung, kvindelig advokat opklares.
Sagen eksploderer i løbet af de 7 dage, bogen foregår, og den udvides til flere
sammenhængende felter, samtidig med at Griessels privatliv folder sig ud, og læseren
får et indblik i sydafrikanske forhold.

Anvendelse/målgruppe/niveau:
Lyst til bare at læse en godt komponeret historie fyldt med
atmosfære og en interessant baggrund må være nok til at læse denne, men en særlig
interesse for krimiplots i mere eksotiske rammer end de nordeuropæiske vil også
godt. Bør anbefales varmt.

Sammenligning:
Flere personer går igen i Meyers bøger, uden der er tale om
serier, men med samme hovedpersoner som Tretten timer og både kronologisk og
tematisk fortsættelse, er dette bind 2 i denne serie. Giver et markant andet
billede af det sydlige Afrika end McCall Smiths hyggelige krimier fra Botswana,
men suppleres fint af Meyers spændingsbøger Jægerens hjerte og Jægerens bytte.

Samlet konklusion:
Svingende oversat, men velskrevet og spændende historie fra
et interessant miljø og med personer, der tilføjer nye dimensioner til
nordeuropæiske scener.

FILMATISERING AF ROMANER
Deon Meyers bøger rummer helt oplagte muligheder for filmatiseringer,
og det er der da også filmfolk, der har opdaget. Men indtil videre er kun et
manuskript direkte skrevet til TV samt romanen “Dead Before Dying”
(se herunder) blevet til film.

Filmrettighederne til både “Tretten timer” og
“Jægerens hjerte” er også blevet solgt, men det er ikke resulteret i
filmatiseringer endnu.

“Trackers” er under transformering til film i en
sydafrikansk-tysk samproduktion, og den glæder jeg mig til at se resultatet af
– måske senere i år. Læs mere HER og HER.

DEAD BEFORE DYING I CAPE TOWN
Bogen “Dead Before Dying” med Mat Joubert som
central hovedperson er endnu en rigtig god krimihistorie af Deon Meyer. Joubert
er på mange måder er en stereotypisk politimand fra krimilitteratur –
alkoholiseret, overvægtig og med depressive tendenser, men især det sidste
skyldes mordet på hans kone. Og så forsvinder det stereotypiske for mig at se,
og bogen bliver en fascinerende historie, hvor Joubert og hans nye makker
bliver aktive i en dramatisk sag med flere mord samt både effektivt og farligt
politiarbejde. Samtidig bliver det til en historie om politiarbejde i Cape Town
og om situationen i Sydafrika generelt. Det tilfører min læsning en ret
væsentlig dimension.

Jeg har set næsten hele filmatiseringen af “Dead
Before Dying”, der i TV-versionen fik titlen “Cape Town” Den er
på 3 DVD skiver (næsten 6 timer), men værre er det dog, at jeg ikke synes, der
er tempo nok i filmen, og så er skuespilleren til rollen som Mat Joubert en de
værste fejlcastinger, jeg mindes.

Norske Trond Esben Seim er rigtig udmærket, når han spiller
Varg Veum, men han er slet ikke karakterfuld nok til at spille hårdkogt
toppolitimand i Cape Town, og hans norskprægede engelsk falder helt igennem
sammenlignet med et mere autentisk touch af afrikaans. Historien er den samme,
men alligevel fungerede filmen ikke for mig. Ærgerligt nok. Det bedste var de
mange sekvenser fra den smukke og fascinerende by.

Denne gang deler jeg ikke point eller stjerner ud, men
skulle jeg have gjort det, ville Deon Meyers samlede forfatterskab have fået en
meget høj vurdering.

Fra forlagets omtale:
Anna Pavesi er denne gang på opgave i Tunesien. En ung, italiensk kvinde er sigtet for mord på en medarbejder i Calypso Feriecenter.
Kvindens mor fortæller, at datteren er skizofren, og hun håber, at Anna med sin psykologbaggrund kan overbevise de tunesiske myndigheder om, at datteren var utilregnelig i gerningsøjeblikket.

Sammen med kæresten Marco indlogeres Anna på feriecentret. Hun pålægges diskretion og opdager hurtigt, at der er problemer under overfladen. Men akkurat som orkestret på Titanic spillede videre, da skibet sank, så går livet videre på Calypso Feriecenter, som om intet er hændt.

Lidt efter pipper der oplysninger frem, som definitivt får Anna til at tage afstand fra det tunesiske politis udokumenterede teori om, at selvforskyldt voldtægt ligger bag mordet.

Min anmeldelse:
Det er bind 3 af den herlige italienske serie om Anna Pavesi. Jeg har tidligere anmeldt bind 2 “Den sidste hvide nat” HER og så frem til gensynet. Og jeg blev ikke skuffet.

Anna Pavesi er en lidt utraditionel krimihovedperson, og hun er et godt bekendtskab. På samme måde har miljøet og geografien været et godt og fornyende sted at besøge. Således også denne gang, hvor hun forlader sit norditalienske Bergamo og drager til et turistområde på tunesiske Djerba.
Under opholdet der, forlader hun det og drager på opdagelse ind i landet op mod grænsen til Libyen, og det gør bogen endnu mere interessant. Der er således megen god lokal stemning i bogen, og det suppleres af en klassisk mordgåde med overraskelser, skjulte dagsordener og et ikke særligt effektivt politi. Bogen bliver dog meget mere end bare en klassisk krimi i et eksotisk og mindre kendt miljø. Det er en krimihistorie, der også fortæller om forholdet mellem turistindustri og lokalbefolkning samt om forholdene i Tunesien. Og så er slutningen både logisk, skræmmende og overbevisende.

I min anmeldelse af seriens bind 2 skrev jeg dette, der i lige høj grad gælder denne bog: Det er også godt, at en krimi for en gangs skyld er koncentreret i sit sprog om og alligevel på de færre sider formår på bedste vis at fortælle en interessant og spændende historie.

Jeg giver gerne bogen 8 sikre skydeskivepoint – lige på kanten af de 9 samt 4 store, varmt bankende krimihjerter på krimifan.dk.

(Jeg må altså se at få læst seriens bind 1 “En lille grim historie”, inden der forhåbentlig kommer flere bøger med Anna Pavesi, men kan jeg ikke italiensk nok til at se, om der gør!)

Alessandro Perissinotto
Titanics orkester
Arvids, 2019
266 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra det lille, gode og entusiastiske forlag.

Efter jeg skrev min anmeldelse, har jeg set, at bogen bl.a. også er flot anmeldt på Litteratursiden her: https://litteratursiden.dk/boeger/titanics-orkester samt har fået en rigtig god anmeldelse i Politiken af Bo Tao Michaëlis med 5 af 6 stjerner).

Efter min anmeldelse blev publiceret har jeg af forlægger Karen Kristensen fra Arvids desværre hørt, at der nok ikke kommer flere bøger om Anna Pavesi. Perissinotto er i gang med en anden serie, hvor bind 1 også er kommet på dansk. Den anmelder jeg snarest.

Fra bogens bagside:
Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra det amerikanske militær. I Østjylland bliver en lastbilchauffør dræbt, mens en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Højmark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegaerne store overraskelse at finde frem til en mulig gerningsmand, hvis ekskone få år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.

Men umiddelbart derefter begynder alt at gå galt. Meget galt.

Tessa Højmark bliver vævet ind i et giftigt net af kriminalitet, svig og vold. Hun opdager pludseligt, at hun går fra at være jæger til bytte. Trådene fører både ind til storpolitik på Christiansborg, organiseret kriminalitet i Berlin og hemmeligheder i den idylliske provinsby Køge. Midt i det hele sidder den mystiske Madam, der som en edderkop trækker i alle tråde. Tessa Højmark indser, at hendes eneste chance er at lokke fjenden frem med utraditionelle metoder.

Min anmeldelse:
Jeg har fulgt og beundret Lisbeth Zornigs professionelle virke, men har ikke læst forfatterparrets første spændingsbøger i Malene-trilogien. Jeg valgte at give dem en chance med dette første bind i en planlagt serie med Tessa Højmark i hovedrollen.

Bogen indledes med titlens “ubetydelige mord”, der foregår nogle år før bogens hovedhandling. Det er Tessa Højmarks brændstof til at gå så aktivt ind i sagen, og det virker også som forfatterparrets bagved liggende motiv for bogen. Det kan ses i et efterskrift.

Bogens anden hovedperson, som slet ikke nævnes i bagsideteksten, er Adam Forsberg. Han er ansat i det private, danske sikkerhedsfirma NSP og spiller en meget aktiv rolle i bogens handling. Endnu en central person er en amerikansk agent med forbindelser til hemmelige tjenester.

Endelig er den mystiske Madam med sin ukendte baggrund og de mange dæknavne vigtig for hele historien.

Blandingen af russiske hackere og banditter, forsvundne amerikanske våbencontainere, flere internationale forbrydere, uhellige alliancer gennem flere år, en løsgående amerikanske agent, private sikkerhedsfirmaer, politik samt voldelige danske rockerbander udgør de fleste af ingredienserne til en grundlæggende spændende thriller. Dertil kommer flere elementer fra de seneste års virkelighed.

Det er en spændende historie, men et af spændingselementerne for mig var, hvordan og om de mange elementer kunne hænge sammen på overbevisende vis. Her må jeg indrømme, at jeg er ikke er overbevist. Dertil er der for mange elementer delvist samlet med tilfældigheder, så det for mig blev for meget ulogisk action. I den indlagte seddel i anmeldereksemplaret fra forlaget var antallet af sider sat til ca. 350, og det kunne have været bedre end bogens i alt 508 sider.

For spændingens skyld får dette første bind i en ny thrillerserie 7 point på min blogs spændingskrimiskydeskive og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig
Et ubetydeligt mord
HarperCollinsNordic
508 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Jeg har af krimifan.dk fået den opgave at lave en Top 10 over de bedste krimier, jeg har læst. Det har været næsten umuligt, fordi min oplevelse med krimier og andre spændende bøger gennem de mange år, jeg har læst og anmeldt bøgerne, har ændret sig.

Det blev efter nogen overvejelse til 2 lister, der hver rummer 10 forfattere og nogle titler, men som på ingen måde er ranglistet. Det vil være en helt umulig opgave. Derfor er den opstillet alfabetisk efter forfatternavne.

Den klassiske liste rummer forfattere og bøger, som gennem årene har betydet meget for min udvikling af præferencer i krimilitteraturen. Den rummer forfattere og bøger, der selv efter en del år stadig står stærkt i min hukommelse.

Den aktuelle liste rummer forfattere, der stadig skriver bøger, og som har gjort særligt indtryk på mig de senere år.

Se listerne HER:

Fra bogens bagside:
Da det hektiske liv i byen bliver for overvældende for forfatteren Paolo Cognetti, beslutter han sig for at søge tilflugt i de italienske bjerge, hvor han tilbragte sin barndoms somre.

I den smukke Aostadal, omgivet af snedækkede tinder, genfinder han en enkel tilværelse og en dyb menneskelig forbindelse med sine to nærmeste naboer. Han tager bestik af sit liv og opdager, hvad der dybest set betyder noget for ham.

Min anmeldelse:
Det var dejligt med en poetisk pause mellem sommerens krimier og andre spændende bøger!

Sidste år udkom den italienske forfatters roman “Otte bjerge”. Den har jeg ikke læst, men har absolut fået lyst til det efter at læst denne seneste bog, som er en selvbiografi.

I bogen beskriver Cognetti månederne fra forår til sidst på efteråret, hvor han i en bjerghytte bruger tiden på at vandre i bjergene og på at filosofere over sit liv og sin fremtid. Det sker som en personlig søgen efter den vilde dreng, som han selv var i de somre, han som barn tilbragte i netop de bjerge. Han er bl.a. inspireret af Thoreau “Livet i skovene” og Krakauer “Ind i vildmarken”.

Meget af tiden tilbringes alene med at indrette sig i hytten, med at vandre og med at tænke, men han møder også andre – hyrder, vandrere og få lokale beboere – og inspireres også af mødet med dem og deres måde at bruge naturen på.

Bagsideteksten beskriver bogen som en lyrisk og stemningsfuld bog om at søge ud i naturen for at finde sig selv, og det er lige det, bogen er. God tur og god læselyst!

Den lille, herlige bog får 4 sikre stjerner.

Paolo Cognetti
Den vilde dreng
People’s Press, 2019
175 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Under en gårdauktion i det landlige Roslagen finder man en død mand i en brudekiste. Den døde viser sig at have været chef i Integrationsministeriet og er den første af en række svenskere højt på strå, der falder som ofre for en brutal morder.

Hvem bliver så den næste? lyder spørgsmålet snart. Ingen ved, hvordan man beskytter sig mod den usynlige fjende. Samtidig afholder Rusland sin største flådeøvelse siden Murens fald, og Kursk, atomubåden, der skulle være umulig at sænke, støder på grund. Mens de russiske sømænd kæmper for livet, ser præsident Putin koldblodigt til, og den slumrende konflikt mellem øst og vest spidser til på ny.

Den eneste med indsigt i begivenhedernes sammenhæng er Max Anger. Men i kampen for at fælde morderen modarbejdes han fra alle sider. Ondskaben strækker sine rødder langt tilbage i tiden, til det mørkeste kapitel af Sveriges historie. Til noget, ingen ønsker skal dukke op til overfladen igen.

Min anmeldelse:
Bogen er en fortsættelse af seriens bind 1 “Bed ikke om nåde”, som jeg anmeldte HER http://blog.drustrup.dk/#post173. Kronologisk foregår denne ny bog med ruslandseksperten og agenten Max Anger i 2000 dvs. 4 år efter første bind, og der er klare tråde tilbage til begivenhederne. Samtidig er der sat en helt ny scene samt lagt spor ud en fortsættelse.

Lyder det kompliceret? Det er det ikke! Det er fascinerende!

Bogen er en højdramatisk action- og spændingsbog, der tager udgangspunkt i et sort kapitel i Sveriges historie fra tiden under og efter 2. Verdenskrig. Jeg vil ikke her afsløre hvad og hvordan. Som nævnt på bagsiden indgår også hele situationen om Kursks forlis og den politiske situation i Rusland i historien. Og det hele hænger sammen.

I første bind redder Max Anger veninden Pasjie fra voldsomme og farlige begivenheder, og hun er også en central person i denne fortsættelse

Alt i alt viser bogen, at forfatteren som historiker og ruslandsekspert har styr på den faktuelle baggrund, samtidig med at han som forfatter har en helt sikker hånd med at styre sine virkemidler og med at holde historien oppe i tempo.

Om første bind skrev jeg bl.a. sådan, og det gælder stadig: Det er en velskrevet, godt fortalt og drabelig historie, der umiddelbart minder mig om en opdateret udgave af Leif Davidsens univers og Guillous kommandør Hamilton. En ganske effektiv kombination. (Det citerer forlaget også på denne bogs forreste flap).

En så god spændingsbog med politisk og historisk baggrund, at jeg gerne giver den 8 sikre point på min spændingskrimiskydeskive.

Martin Österdahl
Ti svenskere skal dø
People’s Press, 2019
502 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.