Fra bogens bagside: Da isen på Ångermanelven bryder op sidst i april, dykker en gruppe marinarkæologer ned i det iskolde vand for at undersøge et gammelt skibsvrag. Ved vraget finder de knogleresterne af et menneske.
Sagen lander på den højgravide politiassistent Eira Sjödins skrivebord. Det viser sig, at liget stammer tilbage fra 1960’erne, en tid med store drømme og voldsomme politiske konflikter. Eira må søge hjælp hos sin egen demente mor, der var ung i 60’ernes Ådalen.
Også denne gang er stedet – Ådalen – i centrum for historien med bl.a. tilbageblik til tiden da Bo Widerbergs film “Oprøret i Ådalen” blev indspillet sidst i 1960’erne, og hvor flere unge amerikanere flygtede til Sverige for at undgå militærtjeneste og dermed deltagelse i Vietnam-krigen. Især det sidste er en central del i historien.
Samtidig fortælles historien om Eira Sjödin og hendes aktuelle situation som højgravid med to mulige fædre til barnet. Det bidrager bestemt også til underholdningen.
Det hele er fortalt i samme flotte sprog, som Tove Alsterdal har vist i sine andre bøger, og igen udvikles historien på samme skarpe og overbevisende måde.
Hele trilogien er samlet set rigtigt god med bind 1 som det bedste, men dette afsluttende bind er stadig en fremragende afslutning på serien.
8 skydeskivepoint ud af 10 mulige.
Tove Alsterdal Dybhavn Modtryk, 2024 307 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bloggens faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, har anmeldt denne første del af en trilogi og glæder sig allerede til næste bind i serien. Læs hvorfor:
Fra bogens bagside: Den syttenårige Livia Seigel er på en farlig mission. Hun er yngste skud på stammen i den indflydelsesrige stockholmske skibsrederfamilie Seigel, der er på randen af økonomisk ruin efter børskrakket i Wall Street i 1929.
Livia jagter sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med hendes elskede onkel Henrik, Seigelfamiliens overhoved, der pludselig forsvandt sporløst. Var det selvmord? Flygtede han? Eller blev han myrdet? Det eneste spor, hun har, er en lædermaske formet som et ravnenæb.
Samtidig i Venedig er den rodløse Calvin de Laval flyttet ind i et af byens smukke palazzoer hos den mand, han elsker. Men et oprørende telegram fra Stockholm vender op og ned på idyllen, og de to mænd har ikke andet valg end straks at forlade Venedig og begive sig til Sverige.
I Stockholm viser det sig, at flere i familien Seigel vil gå uhyggeligt langt for at forhindre, at familiens allerdybeste hemmeligheder kommer frem.
Palle Thomsens anmeldelse: Det er forfatterens første roman og første bind i en trilogi. Og sikken debut!
Hun har studeret historie og kunsthistorie, hendes store lidenskab er klassisk musik, og alle tre emner afspejler sig i bogen.
Forlaget kalder den en kriminalroman, men jeg vil nu hellere kalde den en familiesaga. Vi følger familien Seigel i Stockholm omkring 1929, en rig familie med hemmeligheder og løgne og mange lig i lasten. En del af historien foregår også i Venedig.
Det er virkeligt beundringsværdigt at kunne skabe en sådan fortælling. Den er fyldt med så mange detaljer indenfor kunst, historie og musik, som spiller fint sammen med selve historien. Hvert kapitel har en overskrift, som holder styr på fortællingen. Hun er god til at beskrive personerne og få os til at føle med dem.
Hendes sprog er dejligt, og fortællingen er veldisponeret. En nydelse at læse. Jeg glæder mig til de næste 2 bind.
9 ud af 10 skydeskivepoint
Victoria Larm Den niende kreds Gyldendal, 2023 384 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen vandt prisen som årets bedste svenske krimi på Bok & Bibliotek 2023 i Göteborg, og forfatteren har 2 gange tidligere også vundet prisen som årets bedste svenske krimiforfatter.
Det er bind 11 i serien om kriminalinspektør Emma Sköld. Den er gæsteanmeldt af Palle Thomsen med bl.a denne kommentar: En bragende flot og letlæst krimi.
Fra forlagets beskrivelse:
En varm sommerdag findes resterne af et afbrændt lig på Drottningholm. Ved siden af liget ligger en dødsliste. Kriminalinspektør Emma Sköld er det sidste navn på listen ud af fem.
Parallelt med mordefterforskningen oprulles en tyve år gammel sag, hvor en kvinde tog på skadestuen med sit barn og selv endte i varetægt. Hvad har fortiden med mordet at gøre?
Det er op til Emma og hendes kolleger at stoppe gerningsmanden, før flere kommer til skade. Og inden gerningsmanden får ram på Emma.
“Parasitten” er en fortælling om hævn, svære søskendeforhold og en familietragedie, der får katastrofale konsekvenser.
Palle Thomsens anmeldelse:
Sofie har igen skrevet en bragende flot krimi. Hun kan sit kram.
Hun har taget udgangspunkt i en radiodokumentar om en sag om ruskevold – shaken baby syndrome, og har bygget en flot historie op med en forrygende slutning. Det er en letlæst krimi forstået på den måde, at den har korte kapitler, overskueligt persongalleri og et dejligt sprog.
Det er det 11. fritstående bind i serien og kan jo sagtens læses uafhængigt af de forrige bind. men for at forstå de personlige forhold mellem hovedpersonerne vil det hjælpe at have læst de forrige. Det har dog ingen betydning for krimien som sådan.
En lille anke er, at retssagen i bogen er meget kort fortalt. Der burde hun have lagt lidt mere kød på. Men ellers en rigtig dejlig svenskerkrimi.
Bind 3 i serien fra Hovenäset på den vestsvenske skærgårdskyst. Både hyggelig og spændende som skærgårdskrimier skal være. Bogen afslører sandheden bag en kriminalsag, der indgår som tema i også seriens første bind, så læs serien i rækkefølge.
Fra bogens bagside: Det er sommer på Hovenäset, og antikvitetshandler August Strindberg er midt i forberedelserne til en stor bagekonkurrence. Men da en tæt havgus vælter ind over næsset, bringer den kulde, mørke og ulykke med sig.
I tågesløret bliver en mand fundet hængende død fra et udspringstårn. Ingen fra byen genkender manden, og politikommissær Maria Martinsson må grave dybt for at identificere ham.
Efterforskningen leder politiet tilbage til sommeren 1989, hvor en kvinde blev fundet myrdet i sit hjem, og Martinsson begynder at tvivle på, om den rette blev dømt for mordet.
Til bind 2 skrev jeg bl.a.: Bogen foregår i den svenske skærgård, på et sted der kun ligger 37 syd for Läckbergs Fjällbacka, men som på næsten alle andre måder ligger et godt stykke derfra. Vel er der hygge og kærlighed undervejs, men bogen rummer flere og mere barske historier, og så synes jeg også, at bogen er bedre skrevet end de krimier af Läckberg, jeg har læst. Det samme gælder denne, der dog falder lidt i intensitet.
De to hovedpersoner antikvitetshandler August og politikommissær Maria arbejder og lever i denne nye bog stadig tættere. Fra hver sin vinkel bliver de i løbet af bogen involveret i de kriminalsager, der er bogens omdrejningspunkt, før deres indsats kolliderer og kombineres til sidst. Samtidig udvikles deres samliv også mere intenst, og et giftermål overvejes.
Ud over de private forhold følges dels opklaringen af et aktuelt mord og dels undersøgelserne af en mordsag – parteringsmordet i frysehuset – der har hvilet som en skygge over byen i mange år, og som også var en del af baggrunden i de første bøger. En lokal mand blev dengang dømt for mordet, men i denne nye bog bliver også den gamle sag endelig opklaret. På den måde afslutter bogen egentlig en trilogi. Så læs serien 8 rækkefølge. Det bliver interessant, om der kan brygges videre på historier i lokalmiljøet.
Bogen fangede ikke min interesse i samme grad som især bind 2. “Lang i spyttet” er vel betegnelsen, og undervejs var der nogle ulogiske tiltag, der hjalp med opklaringen, og de spor, som forfatteren har lagt ud undervejs, var ret tydelige.
Til bind 1 skrev jeg, at bogen også kan blive en udmærket kommende TV-serie. Det samme gælder alle tre bøger, der har det hele, der skal til for at blive populær i en bred kreds af krimifans. Det er nok omtrent de samme, der ikke kan få nok af skærgårdskrimier.
Trods mine forbehold var jeg alligevel OK underholdt, som når jeg ser en afslappende skærgårdskrimi i fjernsynet, men lidt mere. Derfor får bogen 8 skydeskivepoint – svarende til 4 krimihjerter.
Kristina Ohlsson Tågehav Modtryk, 2023 486 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS:Kristina Ohlsson har givet disse fun facts om serien til forlaget Modtryk:
1) Serien foregår på Hovenäset i Bohuslän, fordi min farfar og farmor havde sommerhus der, til jeg fyldte otte år. Indtil da var min familie og jeg på Hovenäset en uge om året, og jeg elskede at være der!
2) Hovedpersonen i Stormvagt hedder jo August Strindberg ligesom den kendte svenske forfatter. I begyndelsen hed han bare August, og så fulgte efternavnet ligesom med i farten. Betyder det, at jeg elsker forfatteren Strindbergs bøger? Well, jeg skammer mig som en hund ved at tilstå det, men jeg har ikke læst en eneste af hans bøger…
3) Dele af Stormvagt udspiller sig på Kärleksvägen på Hovenäset. Det er en meget lille vej, der findes i virkeligheden, og det er måske verdens mest romantiske adresse. Den fik nemlig sit navn efter et par, der boede i hver deres hus på den lille vej, og som forelskede sig i hinanden og blev et par. Nogle år senere blev vejen døbt Kärleksvägen.
Fra bogens bagside: Allerede da Ramona sætter sig ind i politibetjentens bil, ved hun, hvad der venter hende. Båden ved søen. Den unge ukendte kvinde, der ligger død i den.
Ramona har en særlig evnerne at se ind i mennesker, se de ting, som de allerhelst vil holde hemmelige. Og nu beder politiet om Ramonas hjælp. Men for at løse gåden om kvinden i båden må Ramona se dybere end nogensinde før.
Bogen er den første i serien om socialrådgiveren Ramona Lindh fra Skellefteå, der besidder en evne, som både er en velsignelse og en forbandelse. Det er en stærk og gribende spændingsroman om de omstændigheder, der gør et menneske til enten offer eller gerningsmand.
Min anmeldelse: Da jeg først havde vænnet mig til forfatterens helt specielle måde at fortælle sin historie på, var jeg fanget fuldstændigt ind. Oplevelser og indtryk specielt set fra socialrådgiveren Ramonas vinkel formidles intenst og koncentreret i et flot og stemningssakbende sprog. I korte kapitler blev jeg nærmest hypnotiseret af teksten, så jeg blev nødt til at læse videre.
Jeg accepterede desuden helt præmissen om Ramonas evne til at sanse og opfange personers tidligere oplevelser og skjulte tanker. Det er nødvendigt for at blive fanget af bogen, og forfatteren gør det også helt sandsynligt. Hun er en spændende hovedperson, som jeg vil se frem til at følge i seriens kommende bøger, for bogen er nemlig bind 1 i en planlagt serie. Hun er et eksempel på en trend blandt krimiforfattere som bl.a. i Jakob Melanders bøger med Sigga Freitag og Christian Porsing.
Politiarbejdet med at finde identiteten af den dræbte unge pige, og efterforskningen af baggrunden for drabet er hovedsporet i bogen, og det hjælper Ramona med på sin helt egen måde. Hun har et varmt hjerte for byens og egnens svageste børn og unge, og det har præget hende dybt. Derfor slutter bogen også, som den gør – på én gang varmt, barskt, kontant og – set fra i hvert fald Ramonas side – retfærdigt. Så vil jeg ikke fortælle mere, men vil varmt anbefale bogen med 9 skydeskivepoint her på min blog og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Anton Marklund Under falkens vinger Modtryk, 2023 391 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Vinteren ligger hvid over Hovenäset. August Strindberg er nyforelsket, og hans forretning går strålende. Men så ryster en brand hans tilværelse.
En iskold januarnat brænder to bådehuse. Det ene tilhører August, det andet er Axel Ehnboms, en ældre mand, der har boet på Hovenäset hele sit liv. Politikommissær Maria Martinsson slider med efterforskningen, der inden længe også indbefatter et mord.
Nogen på Hovenäset gemmer på mørke hemmeligheder. Snart er hverken Maria eller August i sikkerhed
Min anmeldelse: Første del i serien – “Stormfald” – har jeg tidligere fornøjet mig med og anmeldte den her: https://blog.drustrup.dk/?p=1105, så selvfølgelig ville jeg også læse og anmelde denne fortsættelse i serien med den tidligere investeringsrådgiver og nuværende antikvitetshandler, August Strindberg, i hovedrollen.
Bogen foregår i den svenske skærgård, på et sted der kun ligger 37 syd for Läckbergs Fjällbacka, men som på næsten alle andre måder ligger et godt stykke derfra. Vel er der hygge og kærlighed undervejs, men bogen rummer flere og mere barske historier, og så synes jeg også, at bogen er bedre skrevet end de krimier af Läckberg, jeg har læst.
Der er flere spor i bogen, og man følger dem kronologisk i separate kapitler for først til sidst at finde ud af om og hvordan, der er en sammenhæng. Sporene er: Forholdet mellem Strindberg og politikommissær Maria Martinsson. Marias retsopgør med sin voldelige mand. Et søskendepar på 13 og 5 år og som ikke passes af deres alkoholiserede mor. Strindbergs liv i antikvitetsbutikken. Nogle gamle beboere i byen og deres fælles fortid med hemmeligheder. Et gammelt og måske ikke korrekt opklaret mord. Racediskrimination. Kærlighed mellem mænd.
Det lyder måske som lidt af en rodebutik i stil med en genbrugsbutiks hylder, men sådan virker det slet ikke, når man er i gang med bogen. Der er helt styr på at fortælle historien/historierne, så alle dele efterhånden kommer til at spille sammen. Med sikker hånd øger forfatteren intensiteten, og spændingskurven stiger.
Bogen er bedre end den første, så den afviger fra myten om den svære 2’er. Serien lover rigtigt godt, så jeg ser frem til forsættelserne. 9 skydeskivepoint her på min blog og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Kristina Ohlsson Isbryder Modtryk, 2022 504 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
