Drustrups Bogblog

Fra forlagets omtale:
Marcel de Sade er blevet kaldt flamboyant, en stilfuld bedrager og Danmarks første celebrity. Selv kaldte han sig Marquis – psykiateren kaldte ham mytoman – det må blive til en Marquitoman. Han har levet et liv på kanten, hvor han har betaget og behaget med sine fantasifulde historier. Men har nu, hvor livets efterår går mod vinter, følt trang til at noget af sandheden kommer frem. Derfor har han bedt Jean-Lorentz Lafontaine skrive The true story om ham, og billedkunstneren Bjørn Ignatius Øckenholt har lavet virkelighedsnære illustrationer til bogen.

Min anmeldelse:
Historien om Marcel de Sade, Jørgen Vase Larsen eller Den Falske Marquis har fascineret mig i mange år, og jeg har i min tid som bibliotekar i Løkken, hvor han har tæt forbindelse til, hørt mange historier om ham. Derfor sagde jeg også ja, da forfatteren skrev og tilbød mig at læse og anmelde bogen.

Jeg var nysgerrig efter at læse den for at finde ud af, om den udvidede eller ændrede billedet af Marquisen i de øvrige bøger, der er skrevet om ham. Jeg derfor igen også set lidt på disse bøger: Pernille Frydensbjerg: “Marcel de Sade – Glimtet bag masken” (2017) og “Verden vil bedrages” (2018) af Lars Henriksen og Thomas Kim Rasmussen. (Forfatteren til denne nye bog fortæller endda, at endnu en forfatter er på vej med en bog om Marquisen).

Indholdsmæssigt er denne nye bog ikke væsentligt anderledes end de andre, men den er fortalt på en anden måde, i et mere blomstrende og engageret sprog. Bogen supplerer således de andre bøger med sin fortælleform, og den er også ajourført bl.a. med stof om de politiske og økonomiske forhold om Marquis flytning fra sin meget store lejlighed til en mindre lejlighed og senest til en ældrebolig. Det ser ud til, at alle forfatterne til de 3 bøger, har haft adgang til private papirer i et eller andet omfang, og at de alle har haft Marquisen som direkte kontakt under arbejdet med bøgerne.

I hvilket omfang nogen af bøgerne – også den seneste – beskriver sandheden om Marquisen er helt umuligt for mig at afgøre. Jeg kan heller ikke afgøre niveauet af sandhed i denne nyeste, men underholdende og fascinerende læsning er det. 

De to andre bøger er mere klassiske biografier specielt mht. illustrationerne, hvor de i denne nye bog er kunstneriske og stemningsskabende kollager eller bearbejdninger uden egentlig informationsværdi.

Bogen skæmmes af flere sproglige fejl og manglende korrekturrettelser. (På trods af redaktørens afværgende kommentar bag i bogen). Alene på de første godt 50 sider fandt jeg 11 irriterende fejl. Så stoppede jeg med at tælle. 

Hvis du er interesseret, så har forfatteren lavet en video om bogen. Se den HER

Redaktør og illustrator fortæller på en anden film om sit arbejde. Se den HER

3 stjerner kan det blive til, og den sidste halve er på grund af bogens fascinerende emne.

Jean-Lorentz Lafontaine
Marquitomanen – En lystløgners bekendelser
Lafontaines Fablerier, 2021 
205 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Et folketingsvalg i Danmark. En virusudvikler fra Rusland. En forladt mineby på Svalbard. Og en kompromisløs højreekstremist i København. Alt i alt en dødelig cocktail.

Da et muligt biologisk angreb på det danske Folketing bliver opdaget, sættes virologen og eksperten i biologiske våben, Jacob Detlev, på sagen for at hjælpe politiet med opklaringen.

Flere angreb med biologiske våben følger efter i et forsøg på at sætte dagsordenen for den kommende valgkamp. Det danske demokrati er under angreb og kræver mange uskyldige ofre.

Efterforskningen forgrener sig, og en af grenene fører tilbage til Den Spanske Syge i 1918, mens en anden peger i retning af nutidens Svalbard.

Min anmeldelse:
Efter den korte historie “Truslen fra Kina”, der udkom først, så regnes bogen “Døden fra Syrien”, der er med samme hovedperson, som første del af serien med Jakob Detlev. 

På Krimimessen 2021 havde jeg fornøjelsen at interviewe forfatteren på en af messens scener om den næste bog i serien “Virussen fra Svalbard”.

De to bøger hænger nøje sammen tematisk og på anden vis. I epilogen til “Døden fra Syrien” dukker en person Robert op med intentioner om at stille op til folketingsvalg med sit ekstremt højrenationalistiske parti og samtidig at skabe mistillid til muslimer. Han er en central person i “Virussen Fra Svalbard”, hvori hovedpersonen, Søren, fra Syrien-bogen dukker op i epilogen. Så der er lagt op til en bog mere i serien.

Baseret på sin faglige viden og sin indsigt i den nationale politiske situation har Thomas C. Krohn konstrueret en thriller, hvor han har skruet op for dramatikken i forhold til virkeligheden, som den ser ud lige nu, men bogen har samtidig skræmmende realistiske elementer. 

En virusforsker fra Sovjettiden arbejder stadig med udvikling af nye vira. Den ekstremt højreorienterede danske politiker, som jeg i interviewet uforvarende kom til at kalde Rasmus, men som i bogen hedder Robert, vil destabilisere det politiske system til sin egen fordel. Virologen Jakob Detlev er den rigtige at sende på mission til Svalbard, hvor den russiske virolog konsulteres. Og derfra bliver det farligt og dramatisk.

Det bliver til 8 skydeskivepoint og en anbefaling, hvis man er til politiske og aktuelle thrillere. Jeg giver den 4 krimihjerter på Krimifan.dk

Thomas C. Krohn
Virussen fra Svalbard
Rosenhill, 2021
268 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Historien foregår i de fiktive nabobyer Licentia (fra latin: frihed) og Norma (fra latin: regler). De kommer op at toppes over en vindmølle, som suger energi fra luften, hvilket som meget andet er forbudt i Norma. Vi følger Lukas, der utrætteligt forsøger at fortælle historien om bysbarnet Salvatira, der må kæmpe med andet end vindmøller for at redde Norma fra at gå under. 

Bogen er en historie om at følge sit hjerte og erkende, at tegnene fra Gud nok snarere er tegn fra magthaverne.

Min anmeldelse:
Da jeg ret uforberedt på indhold og genre begyndte min læsning, blev jeg både overrasket og fascineret. Det viste sig at være en interessant, velskrevet og velkonstrueret allegori om religion, og med udgangspunkt i den dogmatiske og fundamentalistiske lovreligion, der udøves i Norma, viser bogen den slags religions undertrykkende effekt.

Forfatteren har selv beskriver sit formål med bogen sådan: 
Jeg fik idéen, da jeg gik og filosoferede over, hvordan man på en overskuelig måde kunne illustrere, hvor meget religion er et resultat af magthavernes ønske om at undertrykke befolkningen og holde den i skak, snarere end at det er et udtryk for noget egentligt guddommeligt (som jo Paulo Coelho advokerer for). Så jeg besluttede mig for at skabe et univers med en relativt simpel konflikt udsprunget af forskelligt syn på religion – og så se, hvad det kunne føre til. Jeg ville behandle alle religioner ens og med en smule charme – dog med en kritisk pen.

Det må siges at være lykkedes. Lukas er sekretær for det kvindelige overhoved for samfundet i Norma, Salvatora, og som alle andre mænd i den by, er de helt underordnet et stramt kvindeligt regime. På den måde tegner forfatteren samfundsordenen hårdt op og på en fint karrikeret måde. De regler, der styrer samfundet er ikke alle lige logiske, men de skal adlydes ubetinget. 

På den anden side af floden er holdningerne mere fleksible, og reglerne er færre. Energisituationen forværres, da olieressourcerne i Norma svinder, og de ikke længere kan levere energi til Licentia. Derfor forsøger folkene der at etablere vindenergi i modstrid med regler i Norma. Det medfører flere omgange sabotage efter lige så mange genetableringer af møllen. 

Bogen foregår i et tidløst univers, hvor teknologier, handlingselementer og enkelte dateringer ikke passer sammen, men det er underordnet i denne lignelse, fabel eller allegori. Hvordan det hele ender, vil jeg selvfølgelig ikke afsløre, men vil opfordre til, at man selv læser bogen, hvis man er interesseret i et bud på effekten af og baggrunden for en lovreligion som den i Norma. Der er klare paralleller til forholdet mellem islam og vestlige religioner, og det er helt tilsigtet, fortæller forfatteren. 

Bogen er forfatterens 5. roman, men den første som ikke er en spændingsbog. Den seneste hedder Arvesynderen, og min anmeldelse kan læses HER. I min anmeldelse af den næstsidste Jihadbruden HER er der link til de øvrige anmeldelser. 

Vindmøllen i Licentia får 4 stjerner ud af 5 sammen med min anbefaling om at læse den.

Jens Strandbygaard
Vindmøllen i Licentia
Byens Forlag, 2021
211 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
København, foråret 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række ledende danske frihedskæmpere holdes fanget i Gestapos hovedkvarter, hvor de dagligt udsættes for tortur. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, men virkeligheden presser sig på. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind.

Langt væk, på en flybase i England, gør piloten Edward sig klar til endnu en mission. Og på Den Franske Skole på Frederiksberg insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i hverdagen. Her hersker der orden, bøn og disciplin – her er man lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.

Det er den 21. marts. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den Franske Skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 428 børn. 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistoriens mest afgørende dage.

Min anmeldelse:
Indrømmet. Jeg var skeptisk, inden jeg begyndte læsningen. Jeg kendte de grundlæggende fakta bag den fejlagtige bombning af Den Franske Skole, og jeg var usikker på, om en genfortælling af historien i romanform kunne bære igennem, og om den var nødvendig. 

Min skepsis blev gjort til skamme. Forfatterens historie er fiktion, men bygger ifølge et efterskrift på omfattende research i form af samtaler med modstandsfolk og tidligere elever på Den Franske Skole samt skriftlige kilder, men han har formået at gøre det hele levende og fængslende gennem sit valg af hovedpersoner og ved sin måde at fortælle historien på. 

I filmiske krydsklip mellem situationen blandt de engelske flyvere, blandt lærer og elever på Den Franske Skole og med Asta som indgang også blandt modstandsfolk rulles situationen frem i kronologisk rækkefølge. Selv om man som læser, kender resultatet i form af den fatale bombning, er det alligevel både spændende og interessant læsning.

Da vi læste bogen i min læsegruppe Sure Gamle Mænd, var der bred enighed om, at det var fængende læsning, men med gruppens samlede erfaringer viste der sig dog nogle fejl eller misforståelser i forhold til Modstandsbevægelsens måde at operere på. 

Endelig fandt nogle af de ældste medlemmer af læsegruppen en mindre historisk fejl. De kunne tydeligt huske, at Strømpebukser kom først til et stykke tid efter krigen, for det var først der, de begyndte at kæmpe med denne besværlige kvindelige beklædning.

Vi ville alle glæde os til at se Ole Bornedal-filmen “Skyggen i mit øje”, der kommer i Filmklub Danmark. Den handler også om bombardementet.

Jeg giver bogen 4 stjerner.

Jacob Weinreich
Pigen fra Den Franske Skole
Politikens Forlag, 2019
364 sider

Bogen er lånt på biblioteket.