Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
En kold februarnat i 1791 venter Nella i sit skjulte apotek i en mørk Londongyde på sin seneste kunde. Nella var engang en respekteret helbreder, men bruger nu sine evner på at sælge velcamouflerede gifte til desperate kvinder, der er villige til at begå mord for at slippe af med mændene i deres liv. Da hendes nye kunde viser sig at være en fremmelig 12-årig ved navn Eliza Fanning, sætter et uventet venskab gang i en serie af begivenheder, der bringer Nellas verden i fare og truer med at afsløre de mange kvinder, hvis navne står opført i hendes protokol.

I nutidens London møder vi Caroline Parcewell, som engang drømte om at kunne leve af sin interesse for historie. På grund af sin mands utroskab er hun nu alene og ulykkelig på den rejse, som skulle have været en fejring af deres 10-års bryllupsdag. Da hun finder en gammel apotekerflaske ved Themsen, viser det sig, at hun har fundet en forbindelse til de uopklarede ’apotekermord’, som hærgede London for over to århundreder siden. Da Caroline graver dybere, tager historien en chokerende drejning – og ikke alle overlever.

Min anmeldelse:
Krimier med historisk indhold og placeret i andre tidsperioder samt med et oplysende indhold har altid fascineret mig. Nogle få eksempler er Martins Jensens serie om Eske Little fra den danske middelalder, Lindsey Davis’ serie om Didius Falco fra det gamle romerrige og Lene Kaaberbøls serie fra sidst i 1800-tallet om Madeleine Karno. Især den sidste kan sammen med Ambrose Parrys serie fra 1840’ernes Edinburgh sammenlignes med denne bog, idet sundhedsvæsen og medicin er centralt i dem alle. 

Men der er også forskelle. Mens tidsbilledet, krimielementet og det sundhedsmæssige står stærkt i bøgerne af både Kaaberbøl og Parry, er Penners bog i lige så høj grad en feeel-good-roman som en krimi. Samtidig er tidsbilledet af 1790’ernes London ikke helt så tydeligt, og det sundhedsfaglige er, som det beskrives på bagsiden, en apotekers tilbud om gifte til kvinder, som skal skaffe umulige mænd af vejen. 

Det er dog stadig en spændende og interessant bog, hvor historien fortælles i skiftende kapitler, hvor man kronologisk både følger apotekerens service frem mod det tidspunkt, hvor hun nødvendigvis stopper, og samtidig følger det nutidige spor, hvor Caroline både gør op med sin utro mand, opklarer gåden om apotekerens gerninger og skaber sig en ny fremtid.

Især elementet med historien om apotekerens sympatiske indsats for at gøre livet tåleligt for kvinder i alle samfundslag fangede mig. Det var den mest interessante del af historien sammen med selve processen i det nutidige opklaringsarbejde, mens opgøret med ægtemanden og sporskiftet i nutiden ikke var så interessant for mig som krimilæser.

Alt i alt en underholdende og OK spændende bog til 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Sarah Penner
Giftmagersken
HarperCollins, 2021
364 sider

PS:
Da jeg var ved at skrive anmeldelsen, dukkede denne artikel op. Den er et bevis på, at det er muligt ved lavvande at finde ting på bunden af Themsen, sådan som bogens nutidige hovedperson gør. Den disciplin hedder mudlarking. Læs artiklen HER. 

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Det er koldt, surt og mørkt – alligevel trækker detektoren i de fleste, men en eftermiddag med en kop kaffe ved brændeovnen med en god bog om vores detektorhobby i hånden kan også være en dejlig adspredelse i den mørke tid.

En bog, der fortæller om oplevelserne med detektoren, store og små fund – lige fra hestesko til møntskatte – skuffelserne, faldgruberne, men ikke mindst de store øjeblikke med det rigtige bip.

En bog der fortæller om glæderne, fællesskabet og samarbejdet med ligesindede, klubberne og museerne garneret med detektorfolkets egne bedste billeder. Lyder det ikke som en god eftermiddag?

Sådan var oplægget til den nye bog ”DETEKTORHOBBY – kulturarven vi deler med hinanden” på en regnfuld efterårsdag i 2020.

Den blev lidt anderledes, men så alligevel. En lang række detektorførere og museumsfolk tilbød nemlig med stor velvilje at deltage og bidrage til bogen.

Derfor kan du nu læse om ovennævnte, men også om hvordan detektoren er blevet et vigtigt arbejdsredskab for museerne, måske et af de vigtigste, og om hvordan detektorhobby også er en slags mentalhygiejne, der giver ro i hovedet, når hverdagen fylder for meget.

Du kan endvidere læse om de gode søgesteder, fundstatistik, Danefæ og spændende enkeltfund og meget mere, men også om forpligtelserne når du er med til at finde, afdække og bevare et stykke danmarkshistorie. Muligheden for at dyrke en hobby med metaldetektorer er nemlig enestående for Danmark. Det er ikke forbudt som i mange andre lande, og derfor er omhyggelighed, registrering af fund og samarbejde med museerne så vigtigt.

_________________________________________________________________________________________________________________________

Indledning
Jeg er selv blevet grebet af at søge med metaldetektor på jagt efter fortiden og mere (lokal)historisk viden. Det har vist sig at være afhængighedsskabende, og jeg har de seneste 4-5 år brugt en del timer og har gået mange kilometer på lokale marker. Det har ført nogle uventet gode fund med sig – og meget, meget, meget mere skrot og skrammel, men underholdende og lærerigt har det været

Indenfor det seneste års tid er der kommet flere bøger om den hurtigt voksende aktivitet – detektorsøgning, og ud over at få mine egne erfaringer og at få hjælp fra museumsfolk og andre med samme hobby, har jeg har stor fornøjelse af bøgerne.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Den første bog, jeg havde stor nytte af i førsteudgaven, udkom sidste år i helt ny og udvidet udgave. Det er “Metaldetektor – på jagt efter fortiden”, som er en rigtig god håndbog for både begyndere og let øvede. Det er bogen, man skal læse og for alvor bruge for at komme godt i gang med hobbyen. Effektivt formidlet er bogen fyldt med gode råd og forklaringer.

Lone Beck og Kim F. Rasmussen
Metaldetektor – på jagt efter fortiden
Forlaget Skrold, 2020
144 sider

______________________________________________________________________________________________________________________________

En anden, interessant bog om hobbyen er denne flotte jubilæumsbog, som gør status over 25 års helt specielle fund på Bornholm. Øen må være stedet med de fleste fund, så der er meget at blive misundelig over set fra Nordjylland, men den er interessant at studere, når detektoren først er blevet et uundværligt redskab for dig.

De første og de største fund – De bornholmske amatørarkæologer 25 år
red.: Finn Ole Sonne Nielsen og Brian Christensen
Forlaget Brian Christensen, 2020
432 sider

_____________________________________________________________________________________________________________________________

Min anmeldelse
Inden jeg anmelder bogen “Detektorhobby – kulturarven vi deler med hinanden” er det rimeligt, at jeg fortæller, at jeg har skrevet 3 af de i alt 41 artikler i bogen. Da forlægger og redaktør, Jørgen Kjær, efterlyste ideer til emner i bogen og beskrev formålet med den, tilbød jeg at lave artikler om de emner i hobbyen, der ligger kig meget på sinde, og det fik jeg lov til. Det drejer sig om: sammenhængen mellem detektorsøgning og lokalhistorie, om at bruge detektorsøgning som middel mod PTSD samt om samarbejdet med landmændene. Da jeg ikke har haft indflydelse på bogens indhold eller redaktion vil jeg mene, at jeg uden problemer kan anmelde bogen, så det gør jeg.

Bogens mange artikler er skrevet af 18 forskellige personer fra meget forskellige dele af miljøet omkring detektorsøgning, og tilsammen dækker de emnet meget bredt. De beskriver stort og små, overordnet og i detaljer rigtigt mange sider af den fascinerende hobby. Det sker gennem personlige historier om konkrete fund og om specielle oplevelser. Dertil kommer artikler om mere generelle emner.

Skal man vide mere om fund af alle slags samt deres datering og anvendelse, skal det findes andre steder – i bøger og gennem erfaringsudveksling på forskellig vis. Men det har heller ikke været bogens ærinde.

Det er en bog i stort, kvadratisk format med rigtigt mange og gode billeder, så bogen også på den både fremtræder rigtigt flot og indbydende.

Det er netop som inspiration, bogen har sin ubetingede berettigelse. Den kan nydes og studeres også mere end én gang, f.eks. når vejr og markernes tilstand ikke muliggør søgning, så detektorsøgningen bedst foregår i lænestolen. Lidt som at læse rejsebeskrivelser fra kendte eller ukendte destinationer. Det er spændende, interessant – og inspirerende.

Bogen får ubetinget mine maksimale 5 stjerner.

Detektorhobby – kulturarven vi deler med hinanden
Red.: Jørgen Kjær
Forlaget Motorploven, 2021
224 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Efteråret 1943. Pripjat-sumpene, et område i Ukraine og Hviderusland, der i 1943 var over tre gange så stort som Danmark.

I sumpene opererer diverse partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Kassandra og pigen Agneta, Peter, Alexander og Debora ankommer til den jødiske partisanbevægelse Rudina-mat, hvor deres kusine Gracja Staski er med i ledelsen. Gracja, der er blevet stalinist, styrer lejren med hård hånd.

Da lejren overfaldes af en deling tyske soldater, med katastrofale tab som følge, beslutter Kassandra, at hun vil tilbage til Danmark for at føde sit barn i relativ sikkerhed. Men krigen banker fortsat på, og Peter og Kassandra drager ud på en farefuld rejse for ar vende tilbage til krigszonen og kampen mod nazisterne.

Min anmeldelse:
Serien “Venner og fjender”med planlagt til at blive på 8 bind, og dette er bind 6. Med denne anmeldelse har jeg anmeldt de første 6. Se nederst i anmeldelsen. 

Efter mange strabadser og ualmindeligt voldsomme begivenheder er den gruppe, vi som læsere har fulgt i seriens forrige bøger, nu undsluppet fra udryddelseslejren Sobibór. Deres engagement i modstandsgruppernes krigsindsats i sumpene er, som der også står på bagsiden, ikke uden problemer. 

Da Kassandra vil til Danmark for at føde sit barn der, begynder en besværlig rejse, og den bliver ikke nemmere, da de vil rejse tilbage til sumpene efter også at have været i England. 

På den måde er det en både voldsom og voldsomt spændende bog. Helt som i de øvrige bøger. Det er også interessant at høre om en for mig ukendt side af krigen. Når jeg denne gang alligevel ikke oplever samme intensitet og ikke bliver så underholdt som tidligere undervejs, skyldes det, at jeg ikke bliver overbevist om hverken personernes bevæggrunde for at gøre, som de gør, eller om både det nødvendige og det sandsynlige i deres rejse fra Ukraine til Danmark og England og retur midt under krigen. 

Jeg er dog nysgerrig efter at læse de sidste bind i serien også. Det bliver interessant at følge seriens personer på den sidste del deres rejse på trods af mine forbehold for dette bind 6, der for mig har været seriens hidtil svageste. 

3 stjerner ud af 5 mulige er det blevet til.

1: Vejen til Warszawa – https://blog.drustrup.dk/?p=539
2: Kobberslottet – https://blog.drustrup.dk/?p=539
3: Gaden uden navn – https://blog.drustrup.dk/?p=659
4: Byen ved Volga – https://blog.drustrup.dk/?p=791
5: Sobibór – https://blog.drustrup.dk/?p=929 
6: Skoven er vores

Lotte og Søren Hammer
Skoven er vores
HarperCollins, 2021
302 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Bogen er anden del af forfatternes Brinch-trilogi og følger slægten gennem oprørets årtier 1950-1990. Første del hedder “Det er de danske, som flygter”, og den har jeg anmeldt her med denne korte introduktion:

“Rigtigt interessant roman med danmarkshistorie om perioden 1900-1950 fortalt gennem en Fanø-familie og fra deres senere liv andre steder i Danmark. Altså både en god danmarkskrønike og en velskrevet slægtsroman. 
Læs mere på min blog: https://blog.drustrup.dk/?p=735 “

Fra bogens bagside:
Brødrene Jakob og Thomas Brinch vokser op i skyggen af en familiehemmelighed, som for enhver pris skal skjules. Allerede i drengeårene finder Jakob små spor af dét, de voksne mener er ødelæggende for de to drenge – og ikke mindst ham.

I starten af tresserne flytter brødrene fra fødebyen Vejle, og mens Thomas lever det vilde liv blandt unge reklamefolk i storbyen, møder Jakob revolutionære Berit, der slås i gaderne for lighed, verdensfred – og et helt nyt samfund.

Så skifter tiderne, og de gamle oprørere bytter barrikaderne ud med årgangsvine, faste jobs og en tryg fremtid. Også Jakob får villa og barn, mens den nye generation af rebeller kæmper videre; de svageste bukker under.

Oprøret dør ud, landet forandrer sig, og Jakob slås med både sine egne og slægtens dæmoner. Thomas vender hjem fra USA, og de to brødre sætter kurs mod det endelige oprør…

“Sure Gamle Mænd”:
Læsegruppen “De sure gamle mænd” i Brønderslev har fået mulighed af forlaget Gutkind til at læse bogen, kort efter den blev udgivet. Mange tak for det! Dette er den tekst, vi efter at have læst og snakket om bogen sendte til forfatterne og forlaget sammen med nogle spørgsmål og små kommentarer, som vi håber på at få svar på:

Aldersfordelingen i læsegruppen spænder fra først i 80’erne til sidst i 60’erne, så vi kunne alle huske (de fleste) af de politiske og samfundsmæssige begivenheder i bogen. 

Der var udbredt enighed om, at det var spændende at læse om sin egen ungdomstid, og det uanset at en af os er uforbederlig 68’er, og en anden hele tiden har afskyet, hvad 68’erne stod for.

Selv om der set her fra Nordjylland er ret meget København i bogen med f.eks. ungdomsoprøre, BZ’ere og autonome, og selv om vi ikke har set meget af den slags her, så har de alligevel sat deres præg i medierne på den periode, bogen foregår i. 

Samfundsbegivenhederne i bogen understøtter læsningen og gør det nemmere at følge bogens personer. Kombinationen virker overbevisende, og et stort flertal i gruppen har nydt at læse den. Medvirkende til det er også, at den er journalistisk godt skrevet.

Uanset den endelige og personlige vurdering af bogen var vi enige om, at den påvirkede os og skabte diskussion. 

Bøgerne skal læses i rækkefølge for at få fuld udbytte af historien og for at følge de repræsentative personer og familier. Bl.a. fandt vi Daniel og Weissborn moralsk og etisk interessante, mens Jakobs personlighed og reaktionsmønster irriterede og undrede flere af os.

Vi ser frem til at læse slutningen, hvor vi forventer, at Liv og Tobias nok vil være de bærende kræfter.

Min egen anmeldelse:
I bogen fortsætter vi med at følge familien, hvor det denne gang er næste generation, som har hovedrollerne i et bredt tidsbillede med et ret stort persongalleri. Heldigvis er der en oversigt i begyndelsen af bogen over de fleste. Det hjalp med at finde tråden, da det var noget tid siden, jeg havde læst første del, så måske er det en fordel af læse hele trilogien (evt. igen), når sidste del udkommer næste år.

Beskrivelsen af de valgte historiske elementer fra udviklingen i Danmark i perioden giver et rigtigt godt tidsbillede, for personerne er fint repræsentative. Jeg kan nogle steder genkende personer og dele fra den politiske scene, kulturlivet samt medie- og forlagsverdenen. På nogle få punkter sporer jeg på den måde i nogen grad en nøgleroman, men det er efter min mening ikke på den måde, bogen skal læses.

Jeg nød at læse den som en velskrevet slægtsroman og som en del af en sammenhængende danmarkskrønike. Det er både god litteratur og overbevisende historieformidling, så derfor får den 4 velfortjente stjerner, men jeg venter på det afsluttende bind, hvor 3 generation Liv og Tobias – fætter/kusine – nok vil være de bærende kræfter. Dem ser jeg meget frem til at høre mere om og til at finde ud af, hvilke historiske begivenheder forfatterne vælger at placere familien i. 

Lise Ringhof og Erik Valeur
Det er de oprørske, der svigter
Gutkind, 2021
569 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.