Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Tove Alsterdal: Dybhavn

Krimi og spænding Posted on 10 mar, 2024 13:01

Fra bogens bagside:
Da isen på Ångermanelven bryder op sidst i april, dykker en gruppe marinarkæologer ned i det iskolde vand for at undersøge et gammelt skibsvrag. Ved vraget finder de knogleresterne af et menneske.

Sagen lander på den højgravide politiassistent Eira Sjödins skrivebord. Det viser sig, at liget stammer tilbage fra 1960’erne, en tid med store drømme og voldsomme politiske konflikter. Eira må søge hjælp hos sin egen demente mor, der var ung i 60’ernes Ådalen.

Min anmeldelse:
Bogen er det afsluttende bind i Tove Alsterdals “Ådalenserien”. Jeg har med fornøjelse læst og anmeldt de første to bind: Stormfald (1) https://blog.drustrup.dk/?p=922 og Jordsug (2) https://blog.drustrup.dk/?p=1364.

Også denne gang er stedet – Ådalen – i centrum for historien med bl.a. tilbageblik til tiden da Bo Widerbergs film “Oprøret i Ådalen” blev indspillet sidst i 1960’erne, og hvor flere unge amerikanere flygtede til Sverige for at undgå militærtjeneste og dermed deltagelse i Vietnam-krigen. Især det sidste er en central del i historien.

Samtidig fortælles historien om Eira Sjödin og hendes aktuelle situation som højgravid med to mulige fædre til barnet. Det bidrager bestemt også til underholdningen.

Det hele er fortalt i samme flotte sprog, som Tove Alsterdal har vist i sine andre bøger, og igen udvikles historien på samme skarpe og overbevisende måde.

Hele trilogien er samlet set rigtigt god med bind 1 som det bedste, men dette afsluttende bind er stadig en fremragende afslutning på serien.

8 skydeskivepoint ud af 10 mulige.

Tove Alsterdal
Dybhavn
Modtryk, 2024
307 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Arne Dahl: I cirklens centrum

Krimi og spænding Posted on 04 mar, 2024 21:52

Fra bogens bagside:
Det begynder med, at en bil sprænges i luften på motorvejen. Målet er en ukendt direktør i stålindustrien. Flere angreb følger, alle er tilsyneladende klimarelaterede. Det eneste, politiet har at gå efter, er et mystisk brev sendt til kriminalkommissær Eva Nyman, og nu må hun sammen med sit nye specialteam NOVA forsøge at forhindre det næste attentat og finde ud af, hvem der gemmer sig i cirklens centrum.

Min anmeldelse:
Det vil være forkert at sige, Arne Dahl er tilbage på sporet med dette første bind i en ny serie, for han har aldrig været været af sporet! Han vender dog tilbage til samme idé med en fast gruppe efterforskere som f.eks. i serien om A-gruppen. 

Jeg har læst alt, han har skrevet. Jeg har anmeldt rigtigt mange af hans bøger som lektør og som blogger, og jeg har været begejstret hver gang. Find mine anmeldelser af hans bøger på bloggen under D her: https://blog.drustrup.dk/category/category3/ 

Jeg vil faktisk mene, at Arne Dahl har ramt plet med denne nye bog – lige midt i cirklens centrum selvfølgelig. Jeg har igen nydt forfatterens evne til at samle et effektivt efterforskningshold med forskellige evner og baggrunde og gøre dem til levende og interessante personer. Jeg har også igen nydt forfatterens evne til at skabe en sammenhængende og intens historie på helt aktuel baggrund. 

Da flere bombeangreb varsles i breve til NOVA-gruppens leder, Eva Nyman, begynder efterforskningen af angrebene, og der fokuseres på en tidligere kollega, der efter en hård oplevelse er flyttet ud i naturen som prepper / survivalist med fokus på klimaet. Alt peger på ham, men kan det passe? Opklaringen følges minituøst gennem alle de medvirkende. På den måde foregår nogen kronologisk og set fra flere vinkler, og det virker intenst. 

Så vil det være synd at fortælle mere om handlingen, der tegner et helt aktuelt og bestemt ikke usandsynligt billede af et samfund, hvor klimaet er i fokus. Det er også en historie, der viser hvordan stærkt  personligt engagement samt fanatismens enøjethed kan få store konsekvenser.

Det er begyndelsen på en ny serie, som forfatteren endnu ikke har planlagt længden af, men som han allerede er gået i gang med bind 2 til. Det er rigtigt godt! For bedst som jeg troede, sagens ender var bundet sammen, ender det på bogens allersidste sider med et voldsomt truende oplæg til en fortsættelse. Det er ikke i orden, at man skal vente et år på fortsættelsen, men pyt. Bare den bliver lige så god som denne, og det gør den! 

Endnu et rent pletskud fra forfatteren i skydeskivens centrum: 10 sikre point. 

Arne Dahl
I cirklens centrum
Modtryk, 2024 
376 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Line Bjerre og Susan Casserfelt: Ukendt afsender

Krimi og spænding Posted on 26 feb, 2024 22:25

Bogen er gæsteanmeldt af Palle Thomsen.

Fra forlagets beskrivelse:
På en fortovscafé i Stockholmforstaden Bagarmossen drikker den unge, ­ambitiøse journalist Malle Sanderson en øl med sin gamle mentor, den kontroversielle journalist Svante Blomgren. Ud af det blå dukker en attentatmand op og affyrer et dræbende skud mod Blomgren.

Politiassistent Lina Kruse er midt i at optrevle et svindelnetværk, der franarrer ældre borgere deres pension. Hun får uventet hjælp af Malle, der mener, at Blomgren også havde kendskab til svindelen.

UKENDT AFSENDER er en højaktuel spændingsroman om forbrydelser, der rammer samfundets mest sårbare. Linje 17-serien handler om politibetjentene Lina Kruse og Jack Karlberg og deres hverdag i Bagarmossen.

Palle Thomsens anmeldelse:
Klassisk svensk krimi når den er bedst og “værst”.

En krimi skrevet af en klassisk kombination af en dygtig krimiforfatter og en journalist. Casserfelt er forfatter til krimiserien Höga kusten, og Bjerre er journalist, og de har lavet en rigtig god krimi.

Emnet er meget aktuelt, idet den handler om svindlere, der bedrager ældre borgere for deres opsparing, og det er jo dagligt i nyhederne pt. 

Bedst: Et godt plot, troværdigt og aktuelt, ingen udpenslede mord, velskrevet og læsevenlig.

“Værst”: Politimænd med familieproblemer, skilsmisser, problembørn. Kan ikke mindes hvornår jeg sidst læste en krimi om en politimand med et lykkeligt familieliv.

Spøg til side. Det giver jo også kolorit til fortællingen.

Det er ikke kun en krimi. Det er også et øjebliksbillede af livet i en svensk storbyforstad.

Forfatterne må gerne fortsætte deres samarbejde, hvor denne bog er nummer i 3 i serien “Linjje 17”.
Dejlig krimi jeg gerne giver 9 ud af 10 skydeskivepoint.

Lise Bjerre og Susan Casserfelt 
Ukendt afsender 
Modtryk, 2024
333 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Arnaldur Indriðason: Kongen og urmageren

Alt muligt andet godt Posted on 22 feb, 2024 16:32

Fra bogens bagside:
Historisk roman der skildrer den danske kongemagts nådesløse magtanvendelse over for den islandske befolkning i slutningen af 1700-tallet.

I København er den islandske urmager Jón Sivertsen i færd med at restaurere et helt unikt astronomisk urværk, der er efterladt til forfald på kongeslottet Christiansborg. Pludselig en sen aften fremtoner Christian 7., der officielt besidder tronen, men som er sat uden for indflydelse af sin søn, der ser ham som sindsyg. Kongen er rastløs og beruset, og deres møder bliver flere og flere. Snart udvikler det sig til fortrolige samtaler, hvor Jón udfolder historien om sin far og fostermoder i Island, der begge blev afstraffet med døden for øjnene af ham som dreng, selv om de begge var uskyldige. Deres dødsdom blev underskrevet af kongens far…

Min anmeldelse:
Der er mange lag i denne velskrevne, historisk relevante og fascinerende historie. Her er nogle af dem. 

Det overordnede tema er den danske kolonimagts benhårde styre af sin fjerne koloni, Island, med udgangspunkt i en streng moral og både uden forståelse for den lokal kultur på Island og uden viljen til at finde sandheden bag den ulykkelige sag, der kostede livet for urmageren Jons far og stedmor. En del af den historie fortælles gennem den nære kontakt, Jon får til Kong Christian 7., hvis liv er stærkt påvirket af magtkampene ved hoffet. Kongens kone, dronning Caroline Mathilde, blev udstødt pga. sit forhold til Struensee, der senere blev henrettet og også var den reelle far til prinsesse Louisa Augusta. Det er det helt faktuelle grundlag for den interessante historie.

At kongens far udstedte dødsdommen over Jons far gør deres forhold helt specielt. De kæmper begge som sønner med konsekvenserne af deres fædres gerninger, så familierelationerne er endnu et tema. De forstærkes af den måde, kongens søn, den senere Kong Fredrik 6., behandler sin far på.

Bogen bringer også et også godt og farverigt tidsbillede af livet i forskellige samfundslag på datidens Island og i København. Det er interessant læsning.  

Desuden er der det urmagertekniske element, hvor Jons store arbejde med at restaurere det unikke og ret ødelagte ur følges kronologisk og teknisk. Det er godt fortalt kulturhistorie.

Det er forfatterens fremragende fornemmelse for at fortælle en rigtig god historie, der holder sammen på alle lagene og får dem til at danne en helstøbt fortælling. Den gode forfatterevne har jeg tidligere nydt i hans krimiromaner, så jeg var som historisk interesseret fuld af forventning til denne historiske roman. Jeg blev helt fanget ind af bogen – både pga. selve historien og den måde den fortælles på. Jeg kunne endda godt forestille mig at læse den igen!

Den skal have mine maksimale 5 stjerner!

Arnaldur Indriðason
Kongen og urmageren
Gyldendal, 2024
372 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Jo Nesbø: Nathuset

Krimi og spænding Posted on 29 jan, 2024 20:25

Krimilæsere elsker Nesbøs krimiserie med Harry Hole, og det forstår jeg rigtigt godt! Til gengæld deles vandene og meningerne, når han bevæger sig ud i andre genrer og former. Vel er de bøger ikke altid helt så spændende og fængende som krimierne, men generelt har jeg selv været rigtigt godt underholdt af de bøger også.
Og der er også mesterværker imellem som “Kongeriget” (anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=806), og jeg kunne også rigtigt godt lide “Macbeth” (anmeldt her: http://blog.drustrup.dk/#post139).

Min trofaste og kritisk læsende gæsteanmelder, Palle Thomsen, læste denne nye Nesbø-bog før mig, og som det kan ses i hans anmeldelse herunder, kunne han hverken lide eller forstå den. 

Samtidig skrev jeg med en, der arbejder på Frederikshavn Bibliotek, Anja Bastholm Rasmussen, og hun nævnte bl.a.”Nathuset”, som hun var rigtigt glad for.

Med så modsatte synspunkter var jeg da også nødt til at læse den. Derfor bliver det denne gang til en post, der vel ikke er en egentlig anmeldelse, men en blogpost med kommentarer fra 3 læsere af bogen. 

Forlagets beskrivelse:
I den lille by Ballantyne taler man helst ikke højt om det forladte hus i skoven. Og man bryder sig heller ikke ret meget om fremmede, der stiller spørgsmål. Da to teenagedrenge forsvinder efter senest at have været set i selskab med tilflytteren, den forældreløse Richard, er der ingen, der tror på Richards besynderlige forklaringer.

“Nathuset” er en gyser om ensomhed og mod, om venskab og undergang. Om det vi kan se, og det vi ikke kan se. Det er historien om det mørke hus i den endnu mørkere skov.

Palle Thomsens anmeldelse:
Jeg har slugt Jo Nesbøs Harry Hole-serie – 13 stk. og elsker dem.
Men når han bevæger sig ud af Harry Hole-verdenen, så bryder jeg mig ikke om ham. Så skriver han de mærkeligste historier. Jeg har kæmpet mig igennem Macbeth, Rotteøen mv., og jeg kan ikke lide dem. 

Denne bog – Nathuset – er IKKE en krimi. Det er ovre i noget fantasygyseragtigt pladder, og jeg kan ikke forstå det. For elskere af den genre er den sikkert en fed historie med en skøn slutning.
Så jeg har svært ved at anmelde den. 

Min subjektive bedømmelse er nul point, men den objektive bedømmelse er sværere, når jeg ikke kender genren. Som salig Ole Michelsen sagde om en film, han ikke brød sig om: den får 4 hatte ud fra en objektiv bedømmelse af genren. Så en forsigtig objektiv bedømmelse siger 4 -5 stjerner.

Kom snart med noget Harry Hole, Nesbø.

Anja Bastholm Mathiasens kommentar:
Det var noget af et genreskift. Den er langt fra Harry Hole… Men jeg syntes den var god. Jeg ville have troet, det var Stephen King, da skrivestil minder meget om hans…

Jeg er krimientusiast – men specielt glad for horror/gys. 

Jeg kunne vældig godt li, at den var i tre dele. Det hele blev vendt på hovedet – og for en som jeg, der kan li genren, så er det jo ren guf. Men det er bestemt ikke en bog for folk, der sværger til almindelige krimi. 

Mine kommentarer:
Så har jeg også læst bogen – og endda om aftenen, når jeg var på vej i eller var kommet i seng. Det vovede jeg, selv om jeg vidste, det var en gyser/horror. Det gik fint, fordi effekterne i bogen var så overdrevne, at de for en jordbunden læser som mig virkede vildt usandsynlige og ikke for alvor skræmmende. Det mest skræmmende for mig var at opleve den måde hans venner og hele samfundet behandler den forældreløse Richard og utilpassede unge på. Alt dette gælder især bogens del 1, der er bogens længste. Der er 2 korte dele mere, og her skifter bogen for alvor karakter og overrasker meget. Især del 3 vender rundt på hele historien, og lige her træder Jo Nesbø for alvor frem som den dygtige forfatter, han jo er. Dette sidste afsnit var for alvor det, der gjorde noget godt for min oplevelse af bogen. Men nogen fan af gys og horror bliver jeg ikke.

Med 3 forskellige synspunkter efter læsning af bogen, er det ikke muligt at uddele,point eller stjerner, men med viden om bogen, kan man enten opsøge gyset eller undgå en skuffelse, hvis man hellere ville læse en krimi.

Jo Nesbø
Nathuset
Modtryk, 2023
243 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Mikael Niemi: Sten i silke

Alt muligt andet godt Posted on 31 dec, 2023 23:29

Fra bogens bagside:
En stor, historisk roman om overlevelse, kærlighed og kamp.

I det bundfrosne moseområde uden for Pajala blotlægger en gravemaskine noget, der ligner resterne af et menneske.

Sporene rækker generationer tilbage til en mere barsk og kuldslået tid i Tornedalen. Fattige husmandsfamilier måtte kæmpe for overlevelse, og arbejderne på egnen gik til kamp for deres rettigheder, da vejen gennem Pajalas enorme skove skulle anlægges.

I Uppsala får en kvinde et af sine tilbagevendende syn. Noget trækker hende nordpå, til egnen hvor hendes far voksede op. Er det mon forfædrenes stemmer, der kalder på hende?

Mikael Niemi knytter farverne og fantasien fra den samiske og finske folketro sammen med beskrivelserne af de grå husmændssteder og fattigdom i en gribende roman fra Tornedalen over en periode på hundrede år.

Min anmeldelse:
“Populærmusik fra Vittula” og andre af Niemis bøger – senest “Kunsten at koge bjørn” (anmeldt her http://blog.drustrup.dk/#post145 ) – har jeg virkeligt nydt at læse. Alle hans bøger har været rigtigt gode og relevante historier, og samtidigt har de været skrevet i et formfuldendt og fængslende sprog. På alle måder en rigtig god læseoplevelse – hver gang.

Denne seneste er på ingen måde en undtagelse! Jeg læse den i december 2023, og den er blandt de allerallerbedste bøger, jeg har læst i 2023 – nok den bedste!

Bogen giver et stærkt og mangefacetteret billede af Tornedalen, arbejdskampe, de sociale forskelle, den både flotte og barske naturforhold, familierelationer og alle tænkelige mellemmenneskelige forhold. Det er samtidigt en historie, der dækker flere generationer, for den fortælles i kapitler, der skifter mellem 1930’erne, 1976, 1997 og 2017. 

De forskellige personer er alle på hver deres måde essentielle for historien og dens forløb. De er desuden dybt troværdige, fordi de er så formidabelt beskrevet. Mikael Niemi kender området og dets historie rigtigt godt, men selv om bogen er delvist baseret på fakta, er historien så fornemt fortalt, at bogen bliver stor litteratur, som kun kan anbefales til rigtigt mange læsere af fremragende bøger. 

5 store, funklende stjerner!

Mikael Niemi
Sten i silke
Modtryk, 2023
521 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Næste »