Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Christian holder parkeret i skovbrynet, så Leonora ikke kan se ham. Hun løber derude på vejen, hans kone gennem mere end 20 år. Med musik i ørerne, fordybet i sit løb og i sig selv. Hun ser intet, aner ikke, at han om lidt i skjul af mørket og regnen vil indhente hende bagfra med bilens lys slukket. Og på frygtelig vis gøre en ende på deres ægteskab.

Udadtil har Christian og Leonora det hele. Et godt ægteskab, en skøn villa med udsigt over Vejle Fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, ofret alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: Hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler hun skal tage i brug.

Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et forhold, om parforholdets vindere og tabere, om lidenskab, sex og mord.

Min anmeldelse:
Det er bog nummer to fra det mandlige forfatterpar Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich under deres kvindelige pseudonym. “Den hemmelige kvinde” udkom sidste år, og den fik jeg aldrig læst trods gode anmeldelser og megen omtale. Denne nye læste jeg, fordi jeg var nysgerrig efter at prøve deres kvindelige vinkel som forfattere, for jeg kendte dem også som A.J. Kazinski. Det skete med nogen skepsis pga. den massive hype og foromtale samt de mange gode anmeldelsescitater, der blev brugt. Det er farligt med den slags markedsføring, hvis ikke produktet lever op til det, men det gjorde denne bog!

Det er en bog, hvor handlingen undervejs ændrer retning og vinkel på virkeligheden, og det bliver til både spændende, overraskende og interessant læsning. Den dramatiske historie fortælles i 3 dele: Når solsorten synger, Ildfuglen og Kærlighedens bål. Fortællingen om Leonora, Christian og deres ægteskab formidles desuden fortælleteknisk gennem en pensioneret politimands beretning til sin datter om sagen med trafikdrabet, der omtales på bogens bagside. Den form giver yderligere intensitet og nogle gode skift ved læsningen.

Hvad der sker, og hvordan det hele ender, vil det være frygteligt at afsløre. Handlingsrammen er fortalt ganske uddybende på bogens bagside, så det må være rigeligt her.

De sidste ord i bogen falder ved et bryllup: Det lever aldrig op til forventningerne, og på samme tid så overgår det forventningerne. Sådan er det med kærlighed for voksne.

Sådan er det også med bogen – det med at overgå forventningerne! Den giver en dramatisk version af, hvor stærk kærlighedens magt kan være, og hvor vidt mennesker vil gå i kærlighedens navn – og jalousiens, der jo ofte er makker til kærligheden.

Læs endelig bogen og bliv både overrasket og underholdt. Jeg må indrømme, at jeg er nødt til også læse den første bog af “Anna Ekberg”.

jeg giver den 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Anna Ekberg
Kærlighed for voksne
Politikens Forlag, 2017
381 sider

Fra bogens bagside:
Anna er bange for alt, og det er kun blevet værre, efter hun fik børn. Derfor har hun og Marco besluttet at tage deres femårige tvillinhger med til Thailand. Her skal de bare nyde at være sammen og få lidt ro på deres liv.

Alligevel er de knap nået frem til ferieparadiset, før Anna er overbevist om, at et ældre tysk ægtepar er ude efter datteren Maria. For hvorfor bliver de ellers ved med at dukke op, hvor Anna og familien er? Og hvorfor stirrer de altid på Maria og giver hende gaver?

Marco slår det hen – det er som sædvanlig noget, hun bilder sig ind. Men Anna ved, der er noget galt, og hvad det betyder: Hun må ikke slippe børnene af syne. Ikke så meget som et øjeblik. For i det øjeblik kan det værste ske.

Min anmeldelse:
Hovedparten af bogen er beretningen om parrets rejse med deres to børn til Thailand, men den afbrydes af indskud med andet indhold: dels korte kapitler om Annas angst og dels ultrakorte uddrag af samtaler i København med Anna et stykke tid efter rejsen.

De sidste uddrag bidrager lige fra begyndelsen af bogen til læserens bevidsthed om, at noget helt sikkert går galt, og det er fortælleteknisk grebet godt an. Interessen er sikret lige fra begyndelsen. Egentlig er det afsnittene om Annas angst, der står stærkest for mig i deres nøgterne beskrivelse af, hvad der gør hende ikke bare bange, men angst langt ind i sindet. En angst der påvirker hende på alle måder. Men det er kombinationen af de tre elementer, som tilsammen giver en god og rigtig interessant læseoplevelse.

Noget af det, Anna er angst for, er at flyve. Alligevel tager de på turen til Thailand, men det bliver på ingen måde nemt for Anna. Hvad der sker på turen, hvad baggrunden for de efterfølgende samtaler er, og hvad der ellers sker, må I selv læse jer frem til.

Det er en både interessant, gribende og spændende historie fortalt på en god måde.

Med en parallel til bogens titel: Se ikke bort fra denne bog. Læs den alene eller sammen med andre, for der er også stof til gode snakke i bogen.

Karen Strandbygaard
Se ikke væk
People’s Press, 2017
239 sider

Fra bagsiden af bogen:
Journalisterne Laurel Armand og Matt Bates arbejder på samme avis, der ejes af hendes far. De er bitre rivaler og stiler begge mod at blive den bedste reporter.

Da en kvinde opsøger Laurel for at få hjælp til at finde sin søster, bliver de to rivaler nødt til at arbejde sammen. Opklaringen fører dem ud i New Orleans sumpe, hvor farer konstant lurer. Da det efterhånden går op for dem, at de er langt ude over hvor de kan bunde, dukker følelserne op til overfladen: stolthed, stædighed – og lidenskaben der eksploderer mellem dem.

Min anmeldelse:
Jeg kunne huske Nora Robert fra arbejdet på biblioteket for bl.a. den ganske underholdende og også filmatiserede roman “Himlen over Montana”. At jeg ville læse og anmelde denne seneste bog på dansk var en indskydelse, der skyldtes nysgerrighed, fordi bogen angiveligt var en krimi.

Måske var det en fejl, for jeg tilhører ikke det køn, der viste sig sikkert at udgøre bogens hovedmålgruppe. Alligevel læste jeg den og har skrevet dette om bogen:

Bogens titel er ret præcis, og den kunne anmeldes både som krimi og kærlighedsroman. Jeg vælger i første omgang krimivinklen på bogen:

Bagsiden er upræcis, for kvinden, der nævnes på bagsiden, leder ikke efter sin søster, for hun er fundet død af et slangebid ude i sumpene. Derimod vil hun have hjælp, for hun er sikker på at søsteren, som var gift med en af de lokale rigmænd, er blevet dræbt, selv om dødsfaldet officielt var kaldt en ulykke. Altså bogtitlens: mord.

Den sager graver de to journalister i, fordi de kan spotte en god historie. Med Laurels forbindelse til overklassen i New Orleans har de gode muligheder, og den krimihistorie kører sin gang gennem bogen. Om søsteren er myrdet og hvorfor, vil jeg ikke fortælle.

Forholdet mellem de to antagonister er vildt skabelonagtigt, for allerede første gang, de to præsenteres for læseren, er det oplagt, at de nok skal få hinanden til sidst. Jeg afslører således ikke noget ved at fortælle, at det får de også! Det var bogtitlens: kærlighed.

Den del af bogen fylder på alle måder mere end krimidelen, og jeg kan ikke sætte en ren krimietiket på bogen. Det er primært en kærlighedshistorie bygget op om en underordnet kriminalsag, som selvfølgelig også bliver løst.

Bogen er på relativt få sider, og teksten er med ret stor sats, så bogen er på alle måder hurtigt læst. Målgruppen må primært være de mange kærlighedsromanlæsende, som også læser Bickmore, Bradford, Holt og Steel m.fl., og de vil sikkert finde bogen underholdende. De vil sikkert give bogen pænt med point og stjerner – eller måske nærmere hjerter. Krimilæsere med lyst til Sydstatsstemning kan med fordel læse James Lee Burkes bøger.

Som almindelig læser var jeg ikke imponeret af oversættelsen eller som krimilæser af krimiplottet. Som krimi kan jeg ikke give bogen flere end 4 af de maksimale 10 skydeskivepoint her og 2 krimihjerter på krimifan.dk.

Nora Roberts
Mord og kærlighed
HarperCollinsNordic, 2017
269 sider

Fra bogens bagside:
Hvorfor bliver den kvindelige arkitekt, Therese Pedersen, dræbt af et haglskud på Ringkøbing Fjord? Hvorfor var hendes ungdomskæreste, den berømte dokumentarist og havbiolog, Niels Brix, kun få meter væk?

Da politiet retter søgelyset mod Niels, får han pludselig travlt med at finde svar. Det viser sig snart, at Thereses død har forbindelse til en brutal, islamistisk terrorgruppe i Paris, som truer den politiske stabilitet i Europa. Og Niels er den eneste, der kan afværge katastrofen.

Min anmeldelse:
Både undervejs i bogen og efter endt læsning havde jeg for mit indre blik scener fra en mulig James Bond-film, og da de oftest er underholdende, så er sammenligningen ikke så dårlig.

Det er Jens Strandbygaards bog heller ikke, men der er flere nemme eller mindre sandsynlige hændelser, og et par af figurerne er ret skabelonagtige – lidt som i de nævnte film. Og så er heller ikke Niels Brix upåvirkelig af kvindelig charme, ligesom det også går den anden vej, og heller ikke det er lige sandsynligt, men de har det godt med det.

Den danske actionhelt, Niels Brix, med den mystiske baggrund bevæger sig fra havjagt i Ringkøbing Fjord via højteknologiske tricks, gode forbindelser, gode detektivevner samt en god del effektiv handlekraft til det endelige opgør med den skruppelløse terrorgruppe, der har planlagt bombesprængninger over hele Europa.

Hvad Mekkalinjen er, hvordan det hele hænger sammen med det indledende afsnit fra nazitidens Tyskland, og hvorfor det hele går, som det gør, må I selv læse jer frem til. I vil undervejs være godt underholdt af denne terrorpolitiske thriller, men uforglemmelig er bogen ikke. Det er dog et ret specielt plot, der kunne love godt for kommende bøger af forfatteren.

Jeg giver den 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på krimifan.dk

Jens Strandbygaard
Mekkalinjen
Byens Forlag, 2017
309 sider

Om Stuart McBride og Logan McRae-serien:

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Stuart MacBride på Krimimessen 2017, og her kom vi bl.a. ind på den serie, som denne bog er en del af. Det blev bl.a. til dette:

Ved andre festivaler og arrangementer plejer det at være den anden og større serie, der snakkes om. Her er hovedpersonen i de indtil nu 11 bind Logan McRae, og han er en helt anden type politimand end Ash Henderson.

På spørgsmål om det er logisk og en god idé at begynde udgivelsen på dansk med bind 9 i serien – “De forsvundne og de døde”, svarer Stuart MacBride, at det har været helt udenfor hans indflydelse, men at det er helt logisk.

Politiet i Skotland er – ligesom i Danmark – blevet grundigt omorganiseret, og i de første 8 bind i serien var Logan McRae og han kollegaer en del af Grampian CID. Da han skrev bind 9, var alle regionens politienheder blevet til ét samlet Police Scotland, hvor der så var lavet specialenheder for forskellige forbrydelser, og alle mordefterforskninger samlet i én enhed. Derfor var CID ikke så interessant at skrive om, og al tidligere research ødelagt. Derfor flyttede han fra bind 9 hovedpersonerne til Skotlands yderste nordøstlige spids og tilbage i uniform med et helt anderledes arbejde end tidligere. Der er således et naturligt skifte i serien der, så med bind 9 er der faktisk tale om en helt ny start på serien.

Kan man lide bogen, siger Stuart MacBride, at man selvfølgelig kan begynde serien forfra og på den måde få forhistorien med

Læs om hele interviewet HER – og klik også videre herfra til min anmeldelse af Stuart MacBrides anden serie med Ash Henderson i hovedrollen.

Min anmeldelse:

Selv om jeg flere gange savnede at kende forhistorien mellem McRae og hans tidligere chef…

Selv om baggrunden for McRaes degradering og forflytning ikke står helt klart…

Selv om jeg ikke kendte forhistorien om McRaes kone…

Selv om jeg ikke har læst bind 1-8…

SÅ blev jeg meget fascineret af det univers, bogen foregår i, og ikke mindst i den måde de mange sidehistorier fortælles på, hænger sammen og påvirker hinanden.

Samtidig med de mange mindre sager, Logan McRae tager sig af som uniformeret lokalpolitimand, sker der meget andet kriminelt, som det er svært for ham ikke at blande sig i, selv om specialisterne fra hovedkvarteret tager over på en større narkosag og mordet på en lille pige – en sag med mulig forbindelse til kende pædofile.

Bogen udspilles sig over en god uges tid, og vi føres som læsere kronologisk gennem begivenhederne ved gengivelser af kommunikation fra radioerne og detaljerede beskrivelser af alle begivenheder, så selv om er mange detaljer, så er det næsten som at være med på patruljer, på gerningssteder og at tage del i opklaringen. Det er sådan, politiromaner er bedst.

Der er mange personer med i bogen, og en del af dem kaldes flere navne, så i begyndelsen kræver det lidt koncentration at følge med, men det klares. Det hjælper også, at det er interessante personer eller rettere personligheder, og særligt McRaes tidligere chef, som er en del af det tilrejsende hold, der tager sig af mordet på pigen, er oplevelse og en helt speciel figur. Et andet hold politifolk er samtidig i gang med en større narkosag med lokale forbindelser. Spillet mellem det lokale politi og “rejseholdene” er underholdende beskrevet, og en kontant og ofte sort humor er da også et gennemgående træk.

Det er en rigtigt godt fortalt serie historier i bogen, og det vil føre alt, alt for vidt at komme yderligere ind på dem her! Men I skal vide, at det er en barsk omgang med flere mord og vold fra alle sider. Desuden kommer McRae og hans familie også personligt i spil.

Det er en krimi, hvor litterær form, fortælleteknik, plots, handlingsforløb, miljøbeskrivelser og personskildringer går op i en spændende og underholdende helhed, og så kan det ikke blive meget bedre!

Bogen sagtens nydes, uden at man har læst de første 8 bind i serien – (men jeg vil alligevel gerne læse dem – og gerne på dansk). Det kan dog kun gå for langsomt med at få udgivet de følgende bind i serien!

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Fra bogens bagside:

Et fejltrin kan koste dig alt…

Når du fanger en berygtet morder, bør du få en belønning – ikke? Men i stedet bliver kriminalkommissær Logan McRae forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire i det nordlige Skotland. Her tilbringer han dagene med at håndtere narkohandlere, fange butikstyve og løbsk kvæg.

Stilheden og forudsigeligheden bliver imidlertid brudt, da kroppen af en lille pige skyller op på stranden i den søvnige by Banff og en menneskejagt efter gerningsmanden går i gang.

Et opklaringsteam bliver tilkaldt fra Aberdeen, og medlemmerne er villige til at gære hvad som helst for at få opklaret sagen. De tramper rundt i lokalsamfundet og brænder broer og gør sig voldsomt upopulære.

McRae har nok at gøre med sit eget job, men nu har hans tidligere chef brug for hans hjælp. Snart er han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikker : nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Et rovdyr lurer, og det er ikke sikkert, at alle kommer ud af denne sag i live.

Stuart MacBride
De forsvundne og de døde
HarperCollinsNordic, 2017
543 sider

Fra bogens bagside:
En lyseblå Fjällräven-rygsæk eksploderer ved Storkespringvandet midt i det travle København. Ved et mirakel omkommer kun to mennesker. Inden dagen er omme, står det klart, at der er tale om et terrorangreb.

I månederne inden angrebet er den unge kriminalreporter Martin Jelling kommet tæt på det hemmelige islamistiske miljø i København, et miljø der har forbindelser til terrormistænkte i Yemen og England. Samtidig udspiller der sig en magtkamp i Politiets Efterretningstjeneste, og PET- agenten Peter Smith er alvorlig bange for, at tjenesten er ved at miste overblikket over de danske islamister.

“Lyset sletter nattens ord” er en psykologisk thriller om en ung dansk journalist og en erfaren PET-agent, der begge kommer i klemme mellem kræfter, de ikke kan overskue.

Min anmeldelse:
Miki Mistrati er en erfaren og meget prisbelønnet journalist, der har arbejdet på og med mange medier og i dag er ansat på Time i London. Også i tidligere bøger – såvel fiktion som fakta – har han skrevet om politiske emner, medier, hemmelige tjenester og særlige grupperinger.

Inden bogen udkom havde der været en del foromtale, så derfor var jeg dels forberedt på baggrunden for bogen, og dels var mine forventninger høje.

Mht. at være forberedt, så fandt jeg forklaringen på titlen, der henviser til alt det, natten skjuler, og som forsvinder, så snart det bliver lyst.

Desuden læste jeg i forordet, at Mistrati begyndte bogen før terrorangrebet i Krystalgade og i London, så han oplevede på den måde virkeligheden overhale romanplottet, for bogen handler om terror, terrorbekæmpelse, radikalisering, medier og magtkampe.

Historien fortælles i vekslende kapitler med de to hovedpersoner, journalisten Martin Jelling og PET-agenten Peter Smith, som udgangspunkt. Her følger vi som læsere journalistens komplicerede privatliv, livet på en avisredaktion på en formiddagsavis samt hans arbejde med at undersøge og infiltrere det islamistiske miljø, og til sidst hvordan det hele ændrer hans liv. Parallelt med det følger vi situationen i PET med bl.a. magtkampe og forskellige holdninger til overvågning af danske islamister og risikovurdering af dem.

Hvordan situationen udvikler sig, og hvorfor det går, som det gør, fortæller jeg ikke, men en bombeeksplosion ender det med, som afsløret i bagsideteksten.

Det er tydeligt, at der ligger megen indsigt og viden bag bogens indhold. Det er lige så tydeligt, at der er et stort engagement bag Mistratis intentioner med bogen. Derfor er bogen interessant læsning for alle samfundsinteresserede borgere.

Men som spændingsbog, krimi, psykologisk thriller eller samfundspolitisk thriller halter den for mig noget. Forholdet mellem formidlingen af den journalistiske research bag bogen og den skønlitterære formidling er ikke i balance. Bogen sætter sig for mig lidt mellem 2 stole, hvor det dramatiske drive, der skal være i en spændende bog, spændes ben for af de facts, der også formidles. Desuden virker udgangen på plottet og især journalistens personlige udvikling mindre overbevisende.

Det er lidt ærgerligt, hvis bogen derfor ikke når så langt ud, som den burde, for det er som sagt rigtig relevant og interessant læsning, og så er det en absolut velskrivende journalist, der står bag.

Som spændingsbog kan jeg kun give den 5 skydeskivepoint, mens den fortjener 7-8 for helheden, så derfor bliver gennemsnittet 6. Den får 3 krimihjerter af mig på krimifan.dk.

Læs evt. mere om bogen HER og HER.

Miki Mistrati
Lyset sletter nattens ord
Politikens Forlag, 2017
313 sider