Fra bogens bagside: Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis hun får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. “Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem,” siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.
Min anmeldelse: Jeg kan huske, at bogen fik rigtig meget opmærksomhed i alle medier, da den udkom. Jeg mener, at fokus dengang var på forfatterens sexuelle orientering og derefter på hendes opgør i den anledning med sin familie. Nu jeg har læst bogen, synes jeg, at det er en forenklet karakteristik.
Vel er bogen endnu et eksempel på en forfatter, som i litterær form gør op med sine familierelationer. Og det er helt klart, at bogen er en dybt personlig og for forfatteren helt uomgængelig skildring af en barndom og ungdom præget af svigt og manglende opbakning. Synsvinklen og udgangspunktet er 100% forfatteren selv, der tilsyneladende kun ser fejl fra andres sider. Det gør, at hun virker ret selvoptaget på kanten af rethaverisk.
Samtidig er det dog også en interessant skildring af en litterær proces, hvor man som læser følger forfatterens overvejelser om det at skrive en så detaljeret og udleverende historie.
I sin helhed er det en interessant og meget velskrevet bog. Alligevel tøver jeg med at læse fortsættelsen “Hvis ikke vi taler om det”, der udkom i 2021 og tilsyneladende fortsætter i samme spor.
Bogen blev udvalgt af litteratursiden.dk som en af de seneste 20 års bedste danske bøger. Anledningen var Litteratursidens 20-års jubilæum. Sådan så feltet ud, som læsere kunne stemme på for at kåre den allerbedste. Vinderen bliver først afsløret under BogForum 2022 på Litteratursidens stand.
“Indtil vanvid, indtil døden” af Kirsten Thorup “Den, der lever stille” af Leonora Christina Skov “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt “Vi, de druknede” af Carsten Jensen “Undtagelsen” af Christian Jungersen
___________
Kommentarer fra læsegruppen Sure Gamle Mænd En af de sure gamle mænds koner havde spurgt, hvorfor vi da ville læse den, for det var da en rigtig kvindebog. Det er da også delvist tilfældet, men efter en livlig drøftelse af bogen, viste det sig, at vi var enige om, at Leonora Christina Skov skriver fremragende, men den måde hvorpå forfatterens personlighed skinner igennem fortællingen er ikke fremmende for vores sympati for hende.
En fra læsegruppen havde hørt bogen som lydbog, og han sagde, at lydbogsversionen er rigtigt godt oplæst af forfatteren selv.
___________
Jeg giver bogen 4 stjerner som en meget velskrevet bog med mange flotte formuleringer og ordbilleder.
Leonora Christina Skov Den, der lever stille Politikens Forlag, 2018 372 sider
Fra bogens bagside: Norges statsminister bliver kidnappet. Terroristen stiller kun ét krav. At politikerne, som sidder ved magten, spiller et parti skak om statsministerens liv. Brikkerne repræsenterer personer fra statstjenesten eller samfundstoppen. Hver gang terroristen tager en brik, må også et menneske lade livet.
Inden det første træk stopper en trailer ved det norske parlament, Stortinget. Overdækningen trækkes af og afslører statsministeren i et glasbur. Spillet er i gang, og skakuret tæller ned. Det samme gør uret på det bombedisplay, som hænger om statsministerens hals.
Stortinget står over for et umuligt valg. Skal de ofre statsministeren for at redde flere liv? Leder af politiets aktionsstyrke, Anton Block, må sammen med kollegaen Björk Jónsdottir kæmpe en næsten umulig kamp mod tiden for at finde skakterroristen, stoppe mordene og redde det norske demokrati.
Min anmeldelse: Da jeg var cirka halvt gennem bogen, havde jeg noteret nogle spørgsmål, fordi jeg ikke helt kunne forstå logikken i slagets gang. Jeg var blevet rigtigt godt underholdt, for bogen er pokkers spændende, og plottet blev holdt stramt med en barsk nedtælling på skakuret og i bogens virkelighed. God idé med et skakrelateret plot i en skaktosset nation.
Jeg måtte melde afbud til et bloggermøde med forfatteren, så jeg fik ikke lejlighed til at stille spørgsmålene, og det var godt. For da jeg fik læst bogen færdig, faldt brikkerne på plads, og så var mine spørgsmål ikke relevante mere – og så jeg fortæller ikke hvorfor. Ellers kunne jeg nemt komme til at afsløre for meget.
Spændingsstyrken er høj i bogen, og filmene “Die Hard” dukkede ret hurtigt op som paralleller. Men bogen tager spændingen til nye højder, og efter side 300 dukker nogle forklaringer op i bogens del 2, mens alt falder på plads på fuldstændig overraskende vis i del 3 fra side 370. Så siger jeg ikke mere. Men ikke alt er kun sort eller hvidt.
Plottet med kidnapningen, skakspillet med personers liv på spil, og de mange dramatiske aktioner for at afsløre kidnapperen/morderen er meget filmisk beskrevet, og da jeg fortalte Sophia på people’s, at bogen var oplagt til en filmatisering, fortalte hun, at den blev filmatiseret med dansk/norske skuespillere, og at man forventer premiere næste efterår.
Jeg giver gerne bogen 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk
Johan Høst En nation holdt i skak people’s, 2022 428 sider
For de særligt skakinteresserede er skakpartiet gengivet bagest i bogen. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Jayne Swift er ikke som kvinder er flest. Hun tager aktivt del i kampene under Den Engelske Borgerkrig, ikke som oprører, men som læge. Hun er vokset op i en familie af royalister, men da krigen bryder ud, forholder Jayne sig ikke til ofrenes politiske ståsted – hun yder sin lægelige bistand, hvor der er behov for den.
Under tumultariske omstændigheder møder Jayne den gådefulde William Harrier. Hun ved intet om ham og hans baggrund, men hun er lodret uenig med ham politisk. Alligevel kommer han til at bistå Jayne ved flere lejligheder, og sammen bliver de vidner til krigens brutalitet, men hvem er William Harrier egentlig?
Mursejleren og rørhøgen er en eventyrlig fortælling om tab, vilje, opofrelse og kærlighed under Den Engelske Borgerkrig. Og om en usædvanlig og modig kvindes kamp for at gøre en forskel på trods af den modstand, hun møder.
Min anmeldelse: Tidligere skrev Minette Walters nogle fremragende og psykologisk spændende krimier, men har senest skrevet flere historiske romaner. Jeg har læst og anmeldt disse to, der er en miniserie fra 1348-1349 om pestens hærgen i England. Her er hovedpersonen Lady Anne af Develish, der som helt speciel borgfrue er en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. Jeg gav bøgerne 5 stjerner: De sidste timer (1) – //blog.drustrup.dk/#post150 Skæbnetimen (2) – //blog.drustrup.dk/#post239
I denne nye bog har Jayne Swift – (det engelske navn for mursejler er swift) – lidt den samme rolle som Lady Anne i miniserien. Hun er ugift adelsdatter, der har fået en for perioden usædvanlig lang snor af sine forældre og har modtaget oplæring i lægegerningen. Hendes succes ved at bruge andre metoder til helbredelse end de traditionelle, som mandlige læger anbefaler, rygtes blandt folk fra alle samfundslag og på begge sider af fronterne i Den Engelske Borgerkrig. Jayne vælger ikke side, men er nærmest neutral og hjælper, hvor hun kan.
På den ene side i borgerkrigen står kongen og de kongetro, der betragter ham som indsat af Gud. På den anden side står dem, der vil give magten til det folkevalgte parlament. Det er den helt korte version. Bogen indledes med forfatterens lidt længere introduktion til perioden
Undervejs møder Jayne en William Harrier – (det engelske navn for rørhøg er harrier). Hun og William er bogens hovedpersoner, og de agerer på hver sin måde midt i en uendeligt voldsom periode af Englands historie, hvor familier er splittede, hvor byer belejres og brændes ned, og hvor også religionen er medvirkende årsag til død i kamp, myrderier og henrettelser.
Det er på én gang en voldsomt dramatisk og en dejligt livsbekræftende historie, hvor demokrati, medmenneskelighed, tilgivelse og kærligheden sejrer. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at Jayne og William ville finde sammen til sidst, når freden først havde sænket sig over England. Men undervejs fik jeg en rigtig god historie om en ualmindeligt stærk kvinde, om en speciel periode i Englands historie, om lægekunstens virkemidler på den tid, om dagligdagen på den tid i forskellige samfundslag og ikke mindst om krigens umenneskelighed – altsammen fortalt med sikker hånd i velskrevet stil. Der dukker mange billeder op i mit hoved, og jeg kan sagtens se bogen filmatiseret.
Når jeg “kun” giver bogen 4 stjerner, skyldes det, at den forekommer mig lidt for lang og ikke helt så god som De sidste timer/Skæbnetimen, men under alle omstændigheder en stærk og god historie.
Minette Walters Mursejleren og rørhøgen Modtryk, 2022 452 sider
Fra bogens bagside: Denne bog har til formål at hjælpe med at introducere børn til jagt, vildt og natur. Bogen er fyldt med korte tekster, der suppleres af flotte detaljerede illustrationer af dyr, jagtsituationer, natur og meget mere.
Min anmeldelse: Denne bog udkom næsten samtidig med, at efterårets jagtsæson begyndte. Det er ikke tilfældigt, for det har netop været forfatterens intention at lære børn om jagt og det, der hører til.
Sammen med meget simple tegninger beskrives disse emner på enkeltsider i meget kort tekst: jægerens udstyr, jagthunden, 16 vildtarter, vildtets levesteder, vildtets spor, skydetårn/skydestige, 4 jagtformer, 3 jagtvåben, vildt som mad, jægerslang og et skema til afkrydsning af de vildtarter, læseren/barnet selv har set.
Bogens formål er rigtigt godt, og der er helt sikkert brug for mere materiale med børn som målgruppe til at formidle jagtens forskellige elementer. Der gøres en god indsats af jægere, der tager børn med ud i naturen, i jagtforeninger, naturskoler, folkeskoler og andre steder, men der er stadig brug for godt formidlingsmateriale.
Målgruppen for bogen er børn, men den sætter sig efter min mening mellem flere stole og holder ikke godt nok fokus på målgruppe og indhold. Tekstens begrænsede antal emner er efter min mening utilstrækkelige til at dække emnet godt nok. Der er for mange sider om vildtarterne, og ikke alle er lige oplagte. Mere fokus på kun de allermest relevante og mere info om dem ville have været en fordel. Desuden savner jeg mere tekst om de forskellige grunde til, at jægere går på jagt. Nysgerrige og interesserede børn har behov for svar på mange flere spørgsmål.
Endelig er illustrationerne flade og kedelige for børn, der visuelt er bedre vant. En varmere farvetone eller (endnu bedre) gode fotos ville være at foretrække, hvis børns opmærksomhed skulle holdes fanget. Et par medvirkende børn ville også have været oplagt.
Billede af en af bogens første sider.
En anden bog med samme formål er: Steen Agger: Med på jagt (Grimbart, 2016), der i Dansk Bogfortegnelse beskrives sådan: “Om Jonas på 9 år, der er med på bukkejagt, elgjagt og fasanjagt sammen med faren eller bedstefaren. Med afsnit om forberedelserne til jagterne og om, hvordan man bliver jæger.” Det er en bog for børn mellem 8 og 11 år, og den formidler på sine 136 sider emnet bedre og bredere – og i letlæst form så læsende børn også kan få fornøjelse af den selv, og så har den farvefotos.
Alligevel vil jeg anbefale “Den kommende jæger”, fordi der endelig er kommet en ny bog for børn om jagt. Den kan sagtens bruges som en første og ret kort introduktion til emnet, men det er ærgerligt, at den ikke var endnu bedre og både mere dækkende og indbydende.
Jeg synes, bogen som værk skal have 2 stjerner, men vil tilføje en stjerne ekstra for initiativet.
Tim Nybro Kjeldsen Den kommende jæger : Jagt, vildt og natur Forlaget Tim Nybro Kjeldsen, 2022 33 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Læs mere om bogen HER.
Fra beskrivelsen på Mofibo: Den unge kriminalefterforsker Filippa Falkenberg bliver sammen med sin ældre kollega, Bundgaard, sendt ned i Københavns metrotunneler, hvor man har fundet et lig støbt i betonen. Det viser sig at være en forsvunden dansk fagforeningsmand, som anklagede de italienske leverandører til metrobyggeriet for at smugle kokain til Danmark med vareleverancerne. Filippa og Bundgaard bliver sendt til Italien for at undersøge leverandørerne. Filippa er klar over, at hun skal levere en succes, hvis hun skal beholde sit job. Bundgaard håber derimod på et comeback efter at være blevet degraderet.
Sporet fører til en flamboyant italiener ved navn Sandrone Mancelli, som driver en succesfuld finansvirksomhed med hovedsæde i Milanos mondæne city. Mancelli har en dansk jetset-kæreste, Cecilia Hvidtfeld. Filippa og Bundgaard forfølger dem til en vingård i Piemonte. På vingården har den stærkt aldrende hustler Jack Nielsen sat gang i produktion af falsk vin, fordi vingården går økonomisk dårligt. Han har solgt den falske vin på auktion i Milano, og en af køberne viser sig at være Mancelli. Da natten sænker sig over vingården, bliver Cecilia Hvidtfeld skudt. Det bliver startskuddet på et kapløb mellem liv og død for Filippa Falkenberg, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvem der er ven, og hvem der er fjende. En fortælling om had, kærlighed og viljen til at ændre skæbne.
Min anmeldelse: Som beskrevet på Mofibo er der 3 parallelle spor i bogen.
1) Opklaringen af mordsagen på 3F fagforeningsmanden, 2) den entreprenante Sandrone med de indviklede forretninger på kanten af loven og 3) den danske svindler, Jack, med kæresten Birgitte og flere tvivlsomme personer omkring sig i Italien, hvor han bor på en vingård i Piemonte.
Det er en historie med mange aktører med vidt forskellige mål med deres aktiviteter, og der er mange twists i handlingen og overraskelser undervejs, hvor nogle er gode, mens andre virker lidt “hovsa”. Det er ikke en bog med den helt vilde spænding, for det er generelt klart fra begyndelsen, at det går godt for de gode og omvendt for de andre, men hvem er hvad? Jeg var godt underholdt under læsningen, men sad på intet tidspunkt som på nåle. Bortset fra actionscenerne med mafiafolkene, så mindede stemningen i bogen mig en del om Erik Poupliers krimier fra Provence med joviale Barbaroux i hovedrollen.
Historien er levende fortalt med et humoristisk strøg, og den stil fik mig til at tænke på nogle underholdningsactionfilm, hvor personerne også der er let karikerede typer.
Bogen foregår næsten udelukkende i Italien, men med baggrund i Danmark, så der er masser af god italiensk stemning i bogen med natur, arkitektur, kultur, mad og selvfølgelig vin. Bogen er inspireret af et rekonvalescensophold på en vingård i Piemonte – og af et møde med en dansk vindetektiv fra det nordjyske firma RareWine Invest.
Desuden tager bogen en række andre emner op gennem dialog og personers holdninger – det er emner som f.eks. tvangsoverspisning med tilhørende chikane pga. kropsstørrelse/fatshaming, magtstrukturer og mafia i Italien samt 2. Verdenskrig.
Dertil kommer, at en lang række produktnavne, varemærker, vinhuse, biler og andet omtales i et omfang, der får mig til at tænke på product placement i film. Det afviste forfatterne på det online bloggermøde, som Mofibo afholdt, men tilkendegjorde med et smil, at de da ville overveje eventuelle tilbud.
På samme bloggermøde fortalte de, at deres inspirationskilder er de klassiske, skandinaviske krimier, og at de ikke ville skrive om bestialske massemordere. De indrømmede også, at det ikke var et tilfælde, at en af politifolkene i bogen hedder Carofiglio. Det var inspireret af den italienske mafiaefterforsker og krimiforfatter Gianrico Carofiglio, som jeg også har anmeldt.
Jeg hyggede mig og blev også OK underholdt. Det var dejligt med den italienske stemning og et drys humor i en let krimi, men overordnet set blev jeg ikke fascineret af den som krimi.
Forfatterne har fundet på plottet, og de har sammen med folk på Storytel/Mofibo udviklet historien som en MofiboOriginal. Det kreative samarbejde har de sat pris på og siger, det har været et rigtigt godt samarbejde. Historien er tænkt og produceret som lydbog, men kan også læses som e-bog. Altsammen sker på Mofibo. Det er uvist, om den også kommer i trykt form.
Derimod er det sikkert, at der er en fortsættelse på vej med, for figuren Filippa Falkenberg vil de gerne lave flere historier med.
Jeg giver bogen 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig Dødens druer people’s, 2022 12 timer og 30 minutter som lydbog / varierende antal sider som e-bog
Dette er dobbelt anmeldelse. I får både min egen, og alle kommentarerne fra min læsegruppe Sure Gamle Mænd. De kommer hver for sig, da jeg desværre ikke kunne være med på mødet, hvor bogen skulle diskuteres.
Tak til Gutkind for at give læsegruppen mulighed for også at læse dette afsluttende bind i serien så hurtigt efter udgivelsen!
Fra bogens bagside: Brødrene Jakob og Thomas Brinch har i starten af halvfemserne lynende travlt med nye og liv og karrierer og lader deres børn vokse op i en verden fyldt med underholdning fra små og store skærme – meget af tiden overladt til sig selv.
Ingen af dem er forberedt på uro og opbrud, da Thomas’ datter Liv tager en uventet beslutning og får hyre på en coaster. Det er hendes sidste forsøg på at finde en vej ud af det mørke, hun i årevis har kæmpet alene med i den fine villa ved Strandvejen.
Også Jakobs søn Tobias forlader hjemmet i Svendborg uden at have set ret meget til sin far, og mens Danmark sætter barske dagsordener med flygtningemodstand og krigsdeltagelse, vokser slægtens to yngste op i en uforudsigelig ny, digital verden.
Selv om Frederik og Katrine er unge i hver sin landsdel, tager de en dag en fælles beslutning, som splitter familien – og derefter er der kun ét punkt på dagsordenen: Brud eller forsoning…
Min anmeldelse: De første 2 bind i serien med skiftende generationer af familien Brinch kaldte jeg en god danmarkskrønike og en velskrevet slægtsromanserie. Anmeldelserne kan I se her:
Det har været en fornøjelse af følge med i familiemedlemmernes og vennernes liv gennem snart 100 år. Det har også været interessant undervejs at se dem som deltagere i udvalgte dele af historiens elementer. Jeg kan ikke altid forstå valget af begivenheder, og hvilke der ikke er med, men forfatternes valg placerer personerne i steder og situationer, som bringer handlingen fremad.
Heldigvis er der også mange almenmenneskelige dilemmaer og sociale konfliktpunkter med, og det er med til at tegne et rigtigt godt tidsbillede af hele perioden – sammen med rigtigt, rigtigt mange detaljer, som viser, at forfatterne må have lavet omfattende research. (Eller også har du bare en ualmindelig god hukommelse.)
I dette bind forsætter midtergenerationens to brødre, Jakob og Thomas, med at agere på for dem selv og familien ret uhensigtsmæssig og ufornuftig vis. Især Jakobs reaktionsmønstre er mindre overbevisende. Heldigvis er den yngste generation, som er hovedaktørerne i dette seneste bind, i stand til at bringe mere tingene i balance.
Lyder det lidt negativt, så er det ikke tilsigtet, at det skal være hovedindtrykket! Det er en rigtig god oplevelse at læse bøgerne, der er flydende skrevet og relativt let at læse. Det gælder også dette bind, der foregår i perioden 1990-2015.
Da bøgerne er udkommet med relativt lang tid imellem, har det krævet noget at holde styr på, hvem der er hvem, og hvordan relationerne nu er. Et samlet overblik over familiestamtræet og vennerne vil være en fordel. På bagsiden står der, at bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, men det passer slet, slet ikke! Det giver på ingen måde mening. Bøgerne skal læses i den rigtige rækkefølge og meget gerne direkte efter hinanden. Det er der mulighed for nu, hvor serien er slut. Se at få det gjort, hvis ikke du allerede har læst bøgerne. Har du læst dem, kan du overveje at genlæse dem.
__________________
Kommentarer fra læsegruppen “Sure Gamle Mænd” Vi var enige om, at sproget er flydende og romanen derfor let læst. Udviklingen af de centrale personer er interessant. På den anden side, var de fleste af os lidt irriterede over den megen politik. Tydeligvis er det betydningsfuldt for forfatterne at komme af med deres holdninger til de politiske begivenheder i tiden. Det var ikke holdningerne, der irriterede, men den påtrængende måde, hvorpå de blev hældt ind i fortællingen. Vi er alle på alder med Thomas og Jakob, så vi har levet i den tid, romanen handler om, og vi havde mange ’ja, det skete også’-oplevelser (dog ikke det svenske medlem af gruppen). Derudover undrer vi os over al den opmærksomhed, der tillægges mad.
Vi ser romanen som handlende om svigt. Hovedsageligt Jakobs og Thomas’ svigt som forældre, men også som partnere. Thomas’ udvikling var medrivende, hvorimod Jakob hele romanen igennem var en uinteressant træmand. Vi kan forstå Thomas som uønsket resultat af en voldtægt, hvorimod det er svært forstå, at Jakobs problem med at have en nazist som fader kan være afgørende for hans manglende evne til at elske.
Persongalleriet er stort og varieret, og vi træffer mange af de gamle ungdomsoprørere og deres forskellige udviklinger. Vi har dog svært ved at forstå, hvad ’heltinden’ Lotte vil med Jakob. Selv Keld, der bliver stærkt engageret i Dansk Folkeparti, får sine ’fem minutters forsvar’. Det får Sofie dog ikke. Hun fremstilles gennemført usympatisk.
Den unge generation bærer præg af manglende opmærksomhed fra forældrene – og mangel på opdragelse. Frederik begrunder sin tiltrækning af militæret med, at han savner disciplin – at en autoritet fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Denne del af romanen har fået gruppens medlemmer til at tænke over deres eventuelle manglende opmærksomhed på deres børn. I generationen før os var far skaffedyr og mor børnepasser (generelt set), men med vores generation kom kvinder i stor udtrækning på arbejdsmarkedet, og hjemmelivet var ikke tilpasset den udvikling.
Detaljer Vi kan forstå, at Liv bliver meget sur på Lea over, at hun forførte Thomas; men ved eftertanke burde hun have indset, at Thomas blot blev forført af en ung ukendt kvinde. Hvis forfatterne vil beskrive, at hun ikke er i stand til at indse det, så burde et familiemedlem bringe hende til fornuft. Vi forstår heller ikke, hvad optrinnet på side 539-40 skal fortælle os. På side 112 kommer Lea med en udtalelse, som spiller rollen som et romanteknisk forvarsel, men sker der noget? Side 293: 24-årsreglen gælder vist ikke grønlændere Side 360: Keld er DF, og Cepos er ultraliberalt. Det er meget modsat Side 421: Barabbas hang ikke på korset. Side 425: ’Det haver så nyligen Regnet’ er fra 1890 og benyttedes af sønderjyder i Tysklandstiden. Side 516: Hvorfor får Jakob forskud på bogen? Han er meget velhavende og kan fint klare sig uden.
___________________
Jeg giver også dette bind i serien 4 flotte stjerner
Lise Ringhof og Erik Valeur Det er de unge som forsvinder Gutkind, 2022 557 sider
