Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Jussi Adler-Olsen: Natrium Chlorid

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 18 feb, 2022 14:19

Fra bogens bagside:
Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag for dagens lys, afsløres et bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem  tiden er blevet udlagt som ulykker eller selvmord.

Og mens coronaen raser i verden, vokser et makabert fletværk af sager imellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q.

Rose, Assad, Gordon og Carl kæmper på liv og død for at forstå sammenhængen, inden det er for sent. Og holdets sædvanlige galgenhumoristiske sammenhold sættes på en hård prøve, da de forsøger at stoppe en afsindig og hensynsløs drabsmand i at fuldende den syge plan, der vil koste livet for endnu et udvalgt menneske.

Imens glider en helt anden sag fra fortiden stille og umærkeligt tættere på Carl, som en kvælerslange, der endelig har fået færten af sit bytte

Min anmeldelse:
Som det fremgår af bagsideteksten er handlingen tidsmæssigt placeret under tiden med corona, og Afdeling Q bliver også beordret nedlukket. Men heller ikke her lystrer afdelingens personale deres chefer. De er nemlig dybt inde i opklaringsarbejdet af en række sammenhængende ret specielle dødsfald.  

Det bliver farligt og højdramatisk, og jeg læste bogen ret hurtigt, både fordi den er flydende skrevet og elementært spændende, men også fordi jeg undervejs ikke på samme måde som i andre af seriens bind blev grebet af plottet. Det overbeviste mig ikke på samme måde som flere af de øvrige i serien, da det flere steder virkede ulogisk og uunderbygget, ligesom jeg ikke helt kan følge symbolikken med salt – titlens natrium chlorid. Endelig synes jeg ikke forfatteren, når han nu har valgt at placere handlingen i den periode, er lykkedes med at bruge coronarestriktioner m.v. helt godt. For mig var der mere dramatik og effekter end substans i handlingen.

Jeg har læst alle de øvrige bøger i Q-serien, og på min blog har jeg anmeldt de seneste to:

7: Selfies – //blog.drustrup.dk/#post9 
8: Offer 2117 – //blog.drustrup.dk#post248

“Selfies” hører for mig til en af de bedste i serien, mens denne næstsidste ligger en del længere nede blandt de foreløbigt 9 bind, men alt i alt er det en rigtigt spændende serie, så jeg vil helt afgjort glæde mig til afslutningen, hvor hele situationen, som Carl Mørck ender i til sidst i denne bog, ikke ser for godt ud for ham, men så siger jeg ikke mere!

Det bliver til 8 skydeskivepoint jer og 4 krimihjerter på Krimifan.dk

Jussi Adler-Olsen
Natrium Chlorid
(Afdeling Q, 9)
Politikens Forlag, 2021
460 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Karin Brynard: Weeping Waters

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 12 feb, 2022 22:19

Fra bogens bagside: (oversat)
Albertis Markus Beeslar er en traumatiseret politimand, der har forladt både storbyens barske virkelighed og et brudt forhold i Johannesburg. Han har fået job langt ude i en lille by lige op ad Kalahari-ørkenen. Men hans drøm om landlig fred og ro bliver hurtigt brudt af en gruppe voldelige kriminelles brutale angreb. Samtidig har han besvær med at få et godt samarbejde med de helt nye og uerfarne lokale politifolk, Ghaap og Pyl, der også har besvær med at klare hans mere rå tone og gammeldags måde at arbejde på.

En smuk og excentrisk kunstner og hendes 4 år gamle adoptivdatter myrdes på en lokal gård, og de vrede, hvide farmere i området mener, at hendes bestyrer på gården helt sikkert er gerningsmanden, bl.a. fordi han er en gådefuld buskmand med hemmeligheder. Sammen med Ghaap og Pyl er Albertus nu placeret mist i et område medi massive fjendtligheder og racespændinger. De opdager her, at vold eksisterer på tværs af geografisk og etniske grænser.

Min anmeldelse:
Jeg opdagede bogen ved et tilfælde, og da jeg så, at en af mine yndlingsforfattere af krimier, den sydafrikanske Deon Meyer, havde kaldt bogen for bl.a. medrivende og fantastisk, fik jeg lyst til at læse den. Og heldigvis fandtes den på Mofibo. Værre er det, at fortsættelserne ikke kan læses der!  Det er nemlig en rigtigt spændende krimi, en bog fra et land, der interesserer mig, og ikke mindst er det en god historie med relevante konflikter.

Først vil jeg præsentere jer for en fantastisk titel på afrikaans: Misdaadsskrywer. Det er nemt at forstå ordet, hvis man udtaler det lidt på jysk. Så dukker betegnelsen på en krimiforfatter op: misdådsskriver. Dejligt ord, som jeg vil til at bruge af og til.

Bogen udkom første gang i 2009 på afrikaans og første gang på engelsk i 2014. Selv om bogen således er nogle år gammel, og den politiske situation har ændret sig – ikke nødvendigvis og på alle punkter til det bedre, så er bogen et rigtigt godt bud på en spændende krimi, der tager temperaturen på situationen i et land, der som et ungt demokrati ikke har fundet sine egne ben. Det gør den med en række interessante personer, hvor især politifolkene står stærkt i en barsk historie om bl.a. racekonflikter, utryghed og selvtægt. Det sker selv om – eller måske fordi? – forfatteren bruger klassiske krimiforfattergreb. 

Som tidligere skrevet, så vil jeg meget gerne følge politifolkene i flere spændende bøger og samtidig  på den måde finde ud af, hvordan denne forfatter beskriver udviklingen i Sydafrika. 

Jeg giver bogen 8 skydeskivepoint og anbefaler at læse den på Mofibo, hvor jeg fandt den. #mofibo

Karin Brynard
Weeping Waters
World Noir Europa Editions, 2018
512 sider

PS
Jeg har på min blog tidligere skrevet om afrikanske krimier og krimiforfattere. Se her:

Krimier der foregår i Afrika – //blog.drustrup.dk/#post83

Deon Meyer – Cape Town, bøger og filmatiseringer – http://blog.drustrup.dk/#post260



Erling Jepsen: Erna i krig

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 jan, 2022 23:20

Fra bogens bagside:
Vi er i Sønderjylland, mens Første Verdenskrig udspiler sig – på de store og på de små linjer. Efter krigen i 1864 har Sønderjylland været en del at Pressen, og derfor bliver også dansksindede sønderjyder indkaldt til tysk krigstjeneste og sendt sydpå til fronten.

I Bramstrup dyrker Erna sit lille stykke jord, passer sig selv og kan tage affære, når det er nødvendigt. Men så indkaldeshendes søn, Kalle, til krigstjeneste. Kalle har ikke så mange kopper i skabet, og Erna tør ikke lade ham drage i krig alene.

Den handlekraftige Erna er ikke tabt bag en vogn – hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå. Her oplever hun kamphandlinger og skyttegrave på tætteste hold – indtil hun en dag bliver opdaget og står over for at blive sendt hjem. Men hun kan ikke tage væk fra Kalle, så hun beslutter sig for at føre sin egen krig på en yderst udspekuleret måde. Hendes idé bliver starten på en blomstrende forretning, og således bliver Erna Preussens indre fjende.

Min anmeldelse:
Sønderjylland og Jepsens skæve vinkler har der været mange eksempler på i hans forfatterskab. Her er endnu et eksempel – og kort fortalt endnu en god bog! Det var vi enige om i læsegruppen “Sure Gamle Mænd”.

Den faktuelle baggrund for bogen er historiske baggrund og fakta bl.a. om perioden med tysk styre i nuværende Sønderjylland og om 1. Verdenskrigs rædsler som f.eks. i det forfærdelige slag ved Somme i 1916.

Det giver historien sandhedens præg, men samtidig er den forsynet med forfatterens skæve blik samt absurde, morsomme og underfundige indfald. Blandt andet optræder en tysk underofficer med navnet Adolf og hans hund i bogen. Hele ideen med at lade en kvinde blive soldat er ikke logisk muligt, men jeg tilgiver forfatteren, for det er et rigtigt god greb til at fortælle en god historie med en helt speciel figur. Og Ernas i egne øjne geniale måde at ville bekæmpe den tyske hær på er ganske forunderlig.

Det er således ikke krigens barske vilkår, der er i bogens absolutte centrum. Med Erna som fortæller og dermed med et kvindeligt blik på begivenhederne bliver det til en fortælling om blandt meget andet moderfølelse, sammenhold og menneskelige relationer.

Der er selvfølgelig forskel på bogens indhold og filmatiseringen med fænomenale Trine Dyrholm i rollen som Erna. Bogen er udkommet med ny forside fra filmen, og kan det give flere læsere til bogen, vil det være fint.

Det er også medier med forskellige dramaturgiske virkemidler. Det er sjældent, jeg har oplevet en film baseret på en bog som bedre end bogen. Heller ikke i dette tilfælde. Selv om det er en god film, så har bogen endnu flere gode scener og beskrivelser.

Bogen får 4 stjerner af mig (Filmen 3 / Trine Dyrholm 4)

Erling Jepsen
Erna i krig
Gyldendal, 2018
308 sider

Bogen er lånt på biblioteket.



Lars Mytting: Skæbnens blå tråde

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 25 jan, 2022 23:59

Beskrivelse af bogen på Saxo
Året er 1903, og der er gået 22 år, siden sognepræsten Kai Schweigaard kom tilbage til Butangen med Astrid Heknes nyfødte søn, Jehans. Den tyngede sognepræst er stadig plaget af sine tidligere handlinger, som fik dødbringende konsekvenser og førte til, at bygdens betydningsfulde kirkeklokker blev adskilt.Klokkerne blev støbt til minde om to sagnomspundne søstre i Astrids familie, og Kai bliver stærkt optaget af at finde et gammelt billedtæppe, som søstrene engang skabte, i håb om at det kan vise ham, hvordan han kan råde bod på sine misgerninger og bringe klokkerne sammen igen …

Jehans lever under trange kår på en lille gård, efter han blev udstødt fra sin egen familie. Han søger i stedet friheden i bjergområderne nær Butangen, hvor han kan fiske og gå på rensdyrjagt. Men da han en augustmorgen dræber et mægtigt rensdyr og støder på en gådefuld jæger, ændres hans liv for altid.

Min anmeldelse:
I den læsegruppe – Sure Gamle Mænd – jeg er med, har vi læst første del af den planlagte trilogi med titlen ”Hekne”. Læs min anmeldelse af “Søsterklokkerne” HER https://blog.drustrup.dk/?p=674.

Med det tidsspring, der er mellem bøgerne, og hele historiens forløb er det absolut nødvendighed læse bøgerne i den rigtige rækkefølge!

Nu venter jeg bare på sidste del af trilogien med afslutningen på historien og afsløringen af gåden om…., nå nej jeg vil ikke afsløre noget.

Jeg vil kun fortælle, at det er en meget, meget velfortalt og fascinerende historie med mange lag og emner. Ud over at den skildrer tiden, tidsånden og udviklingen, så er den befolket med nogle interessante personligheder, som jeg ser frem til at møde igen. Når næste bind kommer, tror jeg, at de første bøger skal læses en gang mere først.

Da jeg skulle give Søsterklokkerne stjerner, var jeg ked af, at jeg kun havde givet mig selv 5 stjerner at dele ud af. Jeg kunne godt have givet den flere. Det er jeg knapt så ked af denne gang, for bogen er en my svagere end bind 1, så det kan “kun” blive til 5 rene, funklende stjerner denne gang, og det er heller ikke så galt!

Lars Mytting
Skæbnens blå tråde
Cicero, 2021
480 sider

Bogen er læst på Mofibo. #mofibo



Susanne Staun: Pas dig selv!

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 jan, 2022 21:42

Fra bogens bagside:
Det er ikke ufarligt at være en af de irriterende typer, der blander sig i andres gøren og laden – en af dem, der samler et cigaretskod op og giver det til ejermanden med besked om, at vedkommende vist tabte noget.

En dag, hvor den skarpe vintersol står lavt på himlen, lærer Karina at holde snuden for sig selv på den hårde måde: På genbrugspladsen irettesætter hun en muggen mand og fortæller, at han ikke må smide bildæk i containeren til Småt brændbart. Men man ved aldrig, hvem der tager indblanding så ilde op, at det får konsekvenser for ens liv og helbred.

_____________

Bogen er anmeldt af min tidligere kollega, Bjarni, der også er bibliotekar emeritus med sin arbejdsfortid på Hjørring Bibliotekerne:

Bjarni Aakesson Filholms anmeldelse:
Dagen efter jeg fik bogen, læste jeg den i stort set et hug og skrev anmeldelsen samme nat.
Og hvor er det dog en en spændende historie om, hvordan en tilsyneladende mindre ting og sætning – ganske vist sagt til den forkerte person – sætter gang i en ustyrlig række af ubehageligheder.
Karina er journalist på en avis i provinsen, hun går op i rent miljø og er ikke bleg for at påtale, hvis nogen smider et cigaretskod eller andet affald på gaden.
Hun blander sig i mangt og meget i det offentlige rum – måske lidt selvretfærdigt og frelst, men det kan Karina ikke selv se eller styre.
En dag irettesætter Karina en sur mand, der smider (mange) gamle slidte bildæk op i den forkerte container ude på Forbrændingen.
Det kunne opfattes som en venlig hjælp fra Karinas side af mange, men sådan opfatter den sure mand det ikke. Han bliver fornærmet, sur og hævngerrig.
Og derfra ruller historien afsted ud ad en konstant stigende spændingskurve.
Karina er en attraktiv single-kvinde med mindst to beundrere og rivaler. Den ene lidt fumpet, lille og irriterende og den anden stor stærk med et heftigt temperament og ligeledes irriterende.
Disse to tjenstvillige mænd vil gerne beskytte Karina mod den sure mands grove chikane og stalking. Og det gør de så. Især ham den store stærke og hidsige holder sig ikke tilbage.
Det kommer der hverken fred eller afspænding ud af, men heldigvis en underholdende historie om, hvor galt det kan gå, hvis man irettesætter folk i det offentlige rum, – og disse personer, så ikke kan tåle at blive korrekset.
Letlæst og dramatisk fra første til sidste side.
Historien ville også kunne blive en god film, tror jeg.

Nærværende kriminalroman er andet bind i Susanne Stauns nye romanserie om små og store forbrydelser i provinsen. Første bind hedder: “Manden i huset”. Den har jeg endnu ikke læst, men det vil jeg på et tidspunkt…


_____________

Tak til Bjarni! Jeg har anmeldt seriens bind 1 HER: https://blog.drustrup.dk/?p=959, og jeg var knapt så begejstret for den, som Bjarni er for dette bind 2, men læs bøgerne og dan din egen mening.

_____________

Susanne Staun
Pas sig selv!
Gyldendal, 2021
157 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Trude Teige: Alene i mørket + I dødens hænder

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 jan, 2022 23:31
Et miks af de to bøgers forsider

Forlagets omtale af de to bøger:

Alene i mørket:
Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt på en gård i den lille by Asker uden for Oslo. Kajsa Coren, politisk journalist på Kanal 4, bliver sendt til gerningsstedet. Egentlig arbejder hun med at dække en anden sag: omsorgssvigt og overgreb begået mod børnehjemsbørn årtier tidligere. Men dobbeltdrabet bliver ved med at rumstere, og lidt efter lidt går det op for hende, at der kan være en forbindelse mellem de to sager.

Mens Kajsa forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med en krævende karriere, to børn, et skrantende forhold til ægtemanden og en mor, der er begyndt at opføre sig underligt, befinder drabsmanden sig meget tættere på, end hun aner.

I dødens hænder:
Efter en traumatisk hændelse tre år tidligere er Kajsa Coren langsomt ved at finde tilbage til sin gamle hverdag. Ved siden af jobbet på Kanel 4 er hun gået i gang med at lave en dokumentar om sin mor, der er flyttet på plejehjem. Der tilbringer Kajsa mange timer blandt beboerne, og hun begynder lidt efter lidt at få en mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. En mistanke, som bestyrkes, da en sygeplejerske forsvinder.

Samtidig bliver en tiårig dreng meldt savnet efter at have trænet på fodboldbanen ved siden af plejehjemmet. Hverken Kajsa eller efterforskningsleder Karsten Kjølås ser en åbenlys sammenhæng mellem de to sager, men da Kajsa involveres personligt, forstår de, hvad der er på spil.

Min anmeldelse:
Bøgerne er læst i rækkefølge, lige efter hinanden og på ret kort tid, for det var spændende at følge hovedpersonens aktiviteter både på research i forbindelse med arbejdet som TV-journalist, som snushane (delvist i samarbejde med politiet) på sporet af forbrydelser og som privatperson med dagligdagsproblemer, samlivsproblemer og overvejelser om sin mors helbred.

Der er med dette miks af ingredienser således tale om en ret klassisk nordisk krimi: en journalist, der mht. intuition og evner af og til er bedre end politiet, en hovedperson, der med livet som indsats involverer sig personligt, og kombineret med personlige vinkler og problemer. Det er set før, så her overrasker bøgerne ikke.

Heller ikke mht. emnerne overrasker bøgerne. Det er aktuelle emner fra virkelighedens verden: omsorgssvigt og overgreb mod børn samt behandlingen af ældre på plejehjem – kombineret dramatisk med betydningen af fortidens traumer for nutidens handlinger.

Som tidligere nævnt læste jeg bøgerne hurtigt, og det var, fordi de – på trods (eller måske netop på grund af?) af de klassiske elementer virkede på min læselyst. Det er jo slet ikke så skidt! Det fik mig bagefter til at spekulere på, hvorfor jeg blev fanget af bøgerne, for det blev jeg.

Forklaringen er den enkle, at historierne er vedkommende og spændende, samt at bøgerne er godt skrevet med et sikkert fortællegreb om dramatikken. Så er de også stramt fortalt på relativt få sider – i hvert fald færre end de fleste krimier – og derfor heller ikke fyldt med “unødvendigt fyldstof”.

Af de grunde giver jeg bøgerne 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Samtidig vil jeg se frem til næste bind i serien, men jeg vil også håbe, at Kajsa Coren næste gang slipper for at komme i lige så farlige situationer som i de første bøger. Det vil sige, at Trude Teige for min skyld gerne må overraske lidt mere næste gang.

Trude Teige
Alene i mørket + I dødens hænder
Alpha Forlag, 2021
338 + 286 sider

Bøgerne er læst på Mofibo.



« ForrigeNæste »