Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Helsinki 2020. To unge influencere forsvinder på mystisk vis en novemberaften. Begge har titusinder af følgere, og det sidste opslag på Instagram viser et billede af et fyrtårn på en vindblæst klippe. Kort efter bliver liget af en ung kvinde, klædt ud i en japansk manga-skoleuniform skyllet i land ikke langt fra fyrtårnet. Kriminalassistent Jessica Niemi bliver sat på sagen og aner hurtigt konturerne af et vidtforgrenet, hemmeligt og skrupelløst netværk, der ser ud til at kommunikere via opslag på Instagram. Men hvad går det ud på, og hvem trækker i trådene?

En overraskende thriller om dystre hemmeligheder og mørke passioner – og om hvad nogle mennesker er villige til at gøre for at holde dem skjult. 

Min anmeldelse:
Bind 2 om den meget specielle efterforsker Jessica Niemi. Jeg anmeldte bind 1 “Den trofaste læser” her: https://blog.drustrup.dk/?p=902, og jeg kaldte den for rigtigt spændende og velskrevet, mens jeg karakteriserede hovedpersonen som et interessant bekendtskab, jeg gerne ville læse mere om. Det fik jeg heldigvis chancen for med denne fortsættelse. 

Historien om Jessica Niemis helt specielle private forhold og traumatiske fortid er afgørende hendes måde at arbejde på, og er medvirkende årsag til hendes problematiske forhold til hendes nye chef. Selv om det lyder nærmest arketypisk for krimier idag, og hendes psykiske tilstand minder lidt om Lisbeth Salanders, så er Jessica en ret speciel og interessant hovedperson. I denne bog afsløres der heldigvis lidt mere om hendes baggrund.

Hvad der reelt er sagens indhold og baggrund vil jeg for at bevare spændingen ikke afsløre, men den er ret aktuel og tidstypisk med sine elementer af influencere, medier og teknologi. Det bliver rigtigt grumt i et dramatisk forløb, hvor det er svært at kende ven fra fjende, og der bliver også plads til lidt både sex og kærlighed.

Forfatteren har et sikkert greb om sin overraskende og spændende historie og aktørerne i den. Fortælleformen er intens og spændingsopbyggende. Det gør det rigtigt spændende at læse bogen, og jeg vil se frem til en fortsættelse. 

“Finsk krimikonge” kalder forlaget fortsat forfatteren, der måske er i den royale del af den nordiske krimitop endnu, men en markant kronprins er også godt. Jeg tilføjer et point til min vurdering af første bind og giver denne bog 9 skydeskivepoint her og fortsat 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Max Seeck
Ondskabens net
Gutkind, 2022
489 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag for dagens lys, afsløres et bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem  tiden er blevet udlagt som ulykker eller selvmord.

Og mens coronaen raser i verden, vokser et makabert fletværk af sager imellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q.

Rose, Assad, Gordon og Carl kæmper på liv og død for at forstå sammenhængen, inden det er for sent. Og holdets sædvanlige galgenhumoristiske sammenhold sættes på en hård prøve, da de forsøger at stoppe en afsindig og hensynsløs drabsmand i at fuldende den syge plan, der vil koste livet for endnu et udvalgt menneske.

Imens glider en helt anden sag fra fortiden stille og umærkeligt tættere på Carl, som en kvælerslange, der endelig har fået færten af sit bytte

Min anmeldelse:
Som det fremgår af bagsideteksten er handlingen tidsmæssigt placeret under tiden med corona, og Afdeling Q bliver også beordret nedlukket. Men heller ikke her lystrer afdelingens personale deres chefer. De er nemlig dybt inde i opklaringsarbejdet af en række sammenhængende ret specielle dødsfald.  

Det bliver farligt og højdramatisk, og jeg læste bogen ret hurtigt, både fordi den er flydende skrevet og elementært spændende, men også fordi jeg undervejs ikke på samme måde som i andre af seriens bind blev grebet af plottet. Det overbeviste mig ikke på samme måde som flere af de øvrige i serien, da det flere steder virkede ulogisk og uunderbygget, ligesom jeg ikke helt kan følge symbolikken med salt – titlens natrium chlorid. Endelig synes jeg ikke forfatteren, når han nu har valgt at placere handlingen i den periode, er lykkedes med at bruge coronarestriktioner m.v. helt godt. For mig var der mere dramatik og effekter end substans i handlingen.

Jeg har læst alle de øvrige bøger i Q-serien, og på min blog har jeg anmeldt de seneste to:

7: Selfies – //blog.drustrup.dk/#post9 
8: Offer 2117 – //blog.drustrup.dk#post248

“Selfies” hører for mig til en af de bedste i serien, mens denne næstsidste ligger en del længere nede blandt de foreløbigt 9 bind, men alt i alt er det en rigtigt spændende serie, så jeg vil helt afgjort glæde mig til afslutningen, hvor hele situationen, som Carl Mørck ender i til sidst i denne bog, ikke ser for godt ud for ham, men så siger jeg ikke mere!

Det bliver til 8 skydeskivepoint jer og 4 krimihjerter på Krimifan.dk

Jussi Adler-Olsen
Natrium Chlorid
(Afdeling Q, 9)
Politikens Forlag, 2021
460 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Det er ikke ufarligt at være en af de irriterende typer, der blander sig i andres gøren og laden – en af dem, der samler et cigaretskod op og giver det til ejermanden med besked om, at vedkommende vist tabte noget.

En dag, hvor den skarpe vintersol står lavt på himlen, lærer Karina at holde snuden for sig selv på den hårde måde: På genbrugspladsen irettesætter hun en muggen mand og fortæller, at han ikke må smide bildæk i containeren til Småt brændbart. Men man ved aldrig, hvem der tager indblanding så ilde op, at det får konsekvenser for ens liv og helbred.

_____________

Bogen er anmeldt af min tidligere kollega, Bjarni, der også er bibliotekar emeritus med sin arbejdsfortid på Hjørring Bibliotekerne:

Bjarni Aakesson Filholms anmeldelse:
Dagen efter jeg fik bogen, læste jeg den i stort set et hug og skrev anmeldelsen samme nat.
Og hvor er det dog en en spændende historie om, hvordan en tilsyneladende mindre ting og sætning – ganske vist sagt til den forkerte person – sætter gang i en ustyrlig række af ubehageligheder.
Karina er journalist på en avis i provinsen, hun går op i rent miljø og er ikke bleg for at påtale, hvis nogen smider et cigaretskod eller andet affald på gaden.
Hun blander sig i mangt og meget i det offentlige rum – måske lidt selvretfærdigt og frelst, men det kan Karina ikke selv se eller styre.
En dag irettesætter Karina en sur mand, der smider (mange) gamle slidte bildæk op i den forkerte container ude på Forbrændingen.
Det kunne opfattes som en venlig hjælp fra Karinas side af mange, men sådan opfatter den sure mand det ikke. Han bliver fornærmet, sur og hævngerrig.
Og derfra ruller historien afsted ud ad en konstant stigende spændingskurve.
Karina er en attraktiv single-kvinde med mindst to beundrere og rivaler. Den ene lidt fumpet, lille og irriterende og den anden stor stærk med et heftigt temperament og ligeledes irriterende.
Disse to tjenstvillige mænd vil gerne beskytte Karina mod den sure mands grove chikane og stalking. Og det gør de så. Især ham den store stærke og hidsige holder sig ikke tilbage.
Det kommer der hverken fred eller afspænding ud af, men heldigvis en underholdende historie om, hvor galt det kan gå, hvis man irettesætter folk i det offentlige rum, – og disse personer, så ikke kan tåle at blive korrekset.
Letlæst og dramatisk fra første til sidste side.
Historien ville også kunne blive en god film, tror jeg.

Nærværende kriminalroman er andet bind i Susanne Stauns nye romanserie om små og store forbrydelser i provinsen. Første bind hedder: “Manden i huset”. Den har jeg endnu ikke læst, men det vil jeg på et tidspunkt…

_____________

Tak til Bjarni! Jeg har anmeldt seriens bind 1 HER: https://blog.drustrup.dk/?p=959, og jeg var knapt så begejstret for den, som Bjarni er for dette bind 2, men læs bøgerne og dan din egen mening.

_____________

Susanne Staun
Pas sig selv!
Gyldendal, 2021
157 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.