Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Eve Singer har brug for mord. Hendes tv-karriere som kriminalreporter er for nedadgående, indtil hun begynder at dække en række bizarre mord – der alle er begået i det offentlige rum og annonceret som kunstudstillinger.

Da morderen tager kontakt til Eve om hendes dækning af mordene, er hun pludseligt langt mere indblandet, end hun har lyst til at være. Især da det hurtigt viser sig, at morderen har to besættelser:

Det en er mord begået inden offentlige rum
Den anden er hende….

Min anmeldelse:
Lige siden jeg læste og skrev anmeldelse (lektørudtalelse) af Belinda Bauers første bog på dansk – “Dyster viden”, har jeg været rigtigt godt underholdt og fascineret af Belinda Bauers historier og den måde, hun fortæller dem på. Der har hver gang været gode vinkler på plots, spændende personer og gode overraskelser. Det var også positivt, at denne første bog viste sig at være første del af en trilogi – Exmoor-trilogien, hvor del 2 er “Mørkets ansigt”, og sidste del var “Som fortjent”. (Læs mere om den på min blog her: http://blog.drustrup.dk/#post22). Desuden er der den enkeltstående og lige så spændende “Under huden”.

Derfor var mine forventninger til denne seneste bog også ret høje, og de blev opfyldt.

Det var igen et overraskende plot, der holder niveau gennem hele bogen. Og igen nogle spændende personer, hvor især journalisten Eve med den demente far og karriereproblemer bidrager flot til historien, men hvor også samarbejdet med hendes faste fotograf, Joe, på mange måder er interessant. Bogen kunne for min skyld godt blive til begyndelsen til en serie.

Både morderen og Eve har brug for publikum. Eva for at sikre sit job. Morderen fordi målet med mordene er at skabe kunstværker. (Her er den engelske titel bedre end den danske, for direkte oversat er den “Den smukke død”.) Men hvorfor dræber morderen ikke Eve, da han får lejlighed til det? Og hvorfor går Eve på kompromis med sin etik og offentliggør en film af et af mordene?

Ud over krimiplottet og opklaringen af hele historien, tegner bogen også et billede af en skruppelløs medieverden, og vi får en god sidehistorie om at leve sammen med en dement.

Det bliver alt i alt en af de krimier, der bliver læst hurtigt, fordi den er så spændende, og hvor man er godt underholdt.

Jeg giver den 9 point på min krimiskydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk

Belinda Bauer
De smukke døde
Jentas, 2017
346 sider

Kort fortalt:
Et storslået mesterværk af en historisk roman om Danmark i en brydningstid for 500 år siden. Historien om Reformationen fyldt med viden, saft og kraft fortalt med Stygge Krumpen og hans Elsebeth Gyldenstjerne som hovedpersoner. En 5-stjernet læseoplevelse!

Fra bogens bagside:
To unge mennesker ønsker et bedre liv. hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han kæmper for at få indflydelse. I læbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.

Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun én kirke i Europa. Alle tror på den samme fortælling om liv, død og Gud. Og mens en ung munk finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en nonne.

Om lidt vil de alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.

Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve?

Min anmeldelse:
Den historiske romans ubestridte danske dronning har med “Stormene” skrevet et storslået murstensmesterværk, der fremover må være den centrale roman om begyndelsen af 1500-tallet med historien om det opgør med katolicismen, der førte til Reformationen.

Tiden er 1515-1544 altså tiden før, under og efter Reformationen. Scenen er Danmark og dets placering i Norden og resten af Europa.

Iøvrigt er ingen af to helt centrale hovedpersoner, biskop Stygge Krumpen og hans allerkæreste Elsebeth Gyldenstjerne, nævnt på bogens omslag, og det kunne måske have lokket endnu flere læsere til – og bogen fortjener mange, mange læsere. Bogens to andre hovedpersoner er nonnen Dorthea/Dorthe, som forlader Vrejlev Kloster, og den unge munk Andreas.

Kronologisk gennem hele historien følger vi både personerne som mennesker med et kærlighedsliv og deres samtidige involvering i tidens politiske, religiøst og økonomiske konflikter. Vi følger kongerne, deres koner og elskerinder, adelsfolk og folk fra den kirkelige verden, og vi møder også almindelige mennesker. På den måde giver bogen et samlet billede, der kan læses bredt og med stor fornøjelse.

Også historikere vil i bogen helt sikkert finde nye vinkler på tiden, personerne og hele processen. Bogen er helt klart baseret på omfattende og engageret forskning i både nye kilder og kendt viden, med det unikke er, at overblikket over Historien bevares, samtidig med, at der fortælles en god og levende historie.

Nogle vil måske have besvær med at læse bogen, fordi det på alle måder er et bredt favnende værk, men det er kun i omfang en tung bog. Det er en tyk bog, der er langsom at læse, fordi der er mange detaljer, begivenheder og medvirkende at holde styr på, men det gik godt for mig, fordi jeg læste bogen i relativt store bidder. Men det gik især godt, fordi Helleberg er så god og engageret fortæller af både kærlighedshistorien og den religionspolitiske magtkamp.

Bogen har åbenbart været længere, for Maria Helleberg har et par gange offentliggjort fraklip på sin engagerede Facebookside om “Stormene”, og de er også interessante at læse.

Da jeg for en del år siden læste Thit Jensens “Stygge Krumpen”, måtte jeg kæmpe mig gennem de to bind. Jeg husker det som en tør omgang pligtlæsning, der ikke satte sig varige, positive spor, og hvor jeg også var usikker på, om det historiske var korrekt. Den savnede det hele billede af tiden og personerne, og var slet ikke fyldt med den saft og kraft, som man kan opleve i Maria Hellebergs “Stormene”.

Bagest i bogen bringes nyttige ordforklaringer, danmarkskort og takkeliste, og det viser også forfatterens grundighed i sin research og kontakt til mange historikere og andre vidende folk frem mod den færdige og storslåede roman.

En 5-stjernet læseoplevelse!

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS:
Billedet af bogen er iøvrigt meget passende taget, mens den var placeret oven på en original udgave af Chr. IIIs bibel fra 1550. Det var den første samlede bibeludgivelse på dansk og var afgørende for at sprede det kristne budskab efter Reformationen.
I “Stormene” diskuteres forarbejder til udgivelsen af denne bog og vigtigheden af at kunne formidle budskabet på dansk.

PPS:
Vil man læse en kort og grundig introduktion til Stygge Krumpens liv og samtid, kan jeg anbefale “Stygge Krumpen – biskop og adelsmand”. Den er skrevet af Gert Jensen, som har været en af Maria Hellebergs guider ind i Stygge Krumpens univers, og den udkom i 2008 på forlaget Vestvendsyssel.

PPPS:
En bonusoplysning: Filmrettighederne til “Stormene” er solgt, så det bliver spændende at se, om bogen bliver til em film eller en tv-serie.

Maria Helleberg
Stormene
Bibelselskabet, 2017
711 sider

Fra bogens bagside:
Ella og John Robina har været et par i mere end tres år og har haft et vidunderligt liv sammen. Nu har de begge passeret de firs år, hun har kræft og han har Alzheimers. Ella vil så gerne opleve et sidste eventyr med sin mand, inden hans hukommelse svigter for altid. Så de pakker deres gamle camper og stikker af fra deres overbeskyttende børn og læger.

De begiver sig af sted på en sidste ferie sammen. Mens rejsen går ad en vej beklædt med minder fra et langt ægteskab, styrer John bilen og kæmper med at huske – og det går mere og mere op for Ella, at det er op til hende, hvordan deres historie ender.

Min anmeldelse
Beretningen om Ella og Johns rejse ad legendariske Route 66 fra Detroit til Disneyland i Californien er i struktur en almindelig road-movie/bog med historien om den faktiske køretur, som med guidebogen i hånden fører det aldrende par forbi nu forfaldne steder, de har besøgt tidligere. En tur der sker i et opgør med formynderiske børn og læger, for de vil have denne deres sidste rejse. Men bogen er langt mere end det, for den er dyb, dyb i indhold. Historien er med Ella som fortæller og iagttager af sin mands stigende forfald, samtidig det kærlige, gamle pars status over en god tilværelse sammen, en tilværelse som er hårdt ramt af deres sygdomme.

Det er på én gang en både varm, sørgelig, hyggelig, melankolsk, hudløst ærlig og meget livsbekræftende bog, og de to menneskers historie rammer lige i hjertet. Det er ikke en morsom bog, men nogle herligt groteske oplevelser undervejs på turen får smilet frem. Det er et smil, der bliver siddende helt frem til og med den logiske slutning på denne deres livs sidste rejse. Ikke fordi der er noget at smile af, men fordi Ella og John har været et rigtigt godt bekendtskab gennem bogen.

Bogen har sin egen unikke stemme, men minder mig i tone om “Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” af Rachel Joyce, og vil helt sikkert læses og diskuteres af samme brede læsergruppe. Unge med rejselyst vil bestemt også have godt af at læse bogen. Ja, jeg har svært ved at se, hvem der ikke ville kunne det.

Bogen er blevet filmatiseret med Helen Mirren og Donald Sutherland i hovedrollerne, og den har amerikansk premiere januar 2018, men gu’ ve’ om den kan stå mål med bogen. Det vil vise sig, for selv om filmatiseringer af bøger sjældent matcher bogen, så skal jeg da se den film.

En 5-stjernet læseoplevelse!

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Michael Zadoorian
En sidste ferie
HarperCollinsNordic, 2017
268 sider

Rebekka Andersen har på sin side Vild Med Krimi – http://vildmedkrimi.dk/krimier-der-foregaar-i-afrika/ – lavet en oversigt over krimier, der foregår i Afrika.

Her omtaler hun disse bøger:

Deon Meyer: Tretten timer

Wilbur Smith: Afrikas horn

Alexander McCall Smiths serie om Damernes detektivbureau

Helle Vincentz: Den afrikanske jomfru

John le Carré: Den standhaftige gartner

Gretelise Holm: Mercedes-Benz Syndromet

Louis Klostergaard: Kvinden i det røde mudder

Louis Klostergaard: Marionetdukken

Rune Stefansen: Baby Rasta

Jeg har læst alle disse bøger – nogle af den for længe siden, og de fleste af dem er rigtigt gode bøger! Oversigten er dog langt fra komplet, så her følger til yderligere inspiration mit supplement med flere krimier og spændende bøger, der foregår i Afrika med fokus på Sydafrika.

Jeg har rejst på det fascinerende kontinent flere gange og er heller ikke færdig med det, så derfor har jeg kombineret min interesse herfor med min læsning af bl.a. krimier.

Deon Meyer
“Tretten timer” er første del af en serie på foreløbig 4 bind med Benny Grissel i hovedrolllen. Fortsættelsen hedder “Syv dage”, og den er oversat, mens de følgende to – “Cobra” og “Icarus” på skandaløs vis ikke er blevet oversat (endnu) til dansk. Det samme gælder underligt nok for “Dead before dying”, “Blood Safari” og “Trackers”!

Han har dog fået udgivet to andre spændende bøger på dansk: “Jægerens hjerte” og “Jægerens bytte”, hvor Grissel i øvrigt også er med i.

Juni 2017 udkom den helt nye “Fever” på engelsk. Den er ikke del af en serie og lyder lige så spændende som hans øvrige bøger, der tilsammen giver barske indblik i det sydafrikanske samfund.

Caryl Férey
Denne franske forfatter har skrevet den barske krimi “Zulu”, der for en stor del foregår i et af de store townships i Cape Town, og som læser får man både en spændende historie og en god del viden om mekanismerne i et township. Bogen er iøvrigt filmatiseret ganske udmærket, men med en noget bleg udgave af bogens detektiv i skikkelse af Orlando Bloom. Læs bogen frem for at se filmen.

Mike Nicol, Joanne Hichens, Sam Cole og Tony Park
De to første har begge under eget navn skrevet flere krimier og kriminoveller fra det sydafrikanske univers, og de har samarbejdet om et par udgivelser under pseudonymet Sam Cole. Tony Park skriver lidt på samme måde. Jeg har læst nogle stykker af alle forfatterne, og de er ganske gode og spændende – mindst lige så spændende som Wilbur Smith, men knapt så veldrejede som Deon Meyers bøger.

Sifiso Mzobe
Her er der tale om en sort stemme, der på dramatisk vis beskriver en ung mands vej ind i kriminalitet i sydafrikanske Durban. En ganske barsk, gribende og spændende beretning.

Wessel Webersohn
Denne sydafrikansk fødte forfatter fik i 1982-1991 udgivet i alt 4 krimier på dansk, og jeg husker dem som ganske gode, da jeg læste dem dengang. De foregik naturligvis under apartheidstyret, og en genlæsning af “Sydafrikaneren” viser, at de stadig er læseværdige som både spændende bøger og billeder på den tid.

Han skriver stadig bøger – og også spændingsbøger/krimier, men ingen af dem er blevet oversat, og jeg har ikke læst nogle af dem, men det kunne være interessant at prøve.

James McClure
Denne sydafrikansk fødte forfatter er nu død, men fik i perioden 1972-1993 udgivet i alt 8 af sine bøger på dansk. De foregår i Sydafrika og Lesotho, og hans mest kendte detektivpar er Kramer og Zondi, der også er hovedpersoner i Dødshundens sang, som foregår i 1960’ernes Sydafrika. Ganske underholdende, men måske lidt gamle i udtryk set målt op mod nyere forfatteres måde at skrue plots sammen på.

________

Der er helt sikkert endnu flere krimiforfattere og krimier, som ikke er blevet nævnt i enten Rebekka Andersens første udspil eller mit supplement herover!

Kender du flere krimiforfattere, der skriver om Afrika, eller krimier, der handler om Afrika, så skriv endelig til mig og gør mig klogere. Så vil jeg senere dele den nye viden med jer.

Per Drustrup Larsen – per@drustrup.dk

Fra forlagets omtale:
”En sjælden gang imellem dukker der en bog op, der går igennem marv og ben, flytter ind i en og bliver der for altid.”

Sådan sagde Oprah Winfrey om Den underjordiske jernbane, der er en hårrejsende spændende roman om slaveriet, angst, fornedrelse og håb midt i alt det grusomme. Bogen følger sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia, men hvis mor havde held til med at flygte. Cora begiver sig ud på den samme dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, som moderen slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange datteren og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

Det er en bog om et af de mørkeste og mest brutale kapitler i USA’s historie, og det er en bog, som hele verden læser netop nu. Blandt de fine priser, bogen har fået, er Pulitzer-prisen 2017, USA’s fineste boghandlerpris The National Book Award 2016 og mange, mange flere.

Min anmeldelse:
Med så mange priser og rosende omtaler den engelsksprogede udgave har fået, og som er gengivet på omslaget af den danske udgave, havde jeg på forhånd høje forventningerne til bogen. Sådan noget kan være svært at leve op til, så det var med en vis skepsis, jeg begyndte læsningen.

Den skepsis forsvandt lynhurtigt, for det viste sig, at jeg kun kunne være enig med det hele.

Historien om den unge Coras baggrund som 3. generationsslave under forfærdelige vilkår i USA og senere flugt fra slaveriet er et barskt dokument og gribende læsning. Selv om det er fiktion fra forfatterens side, så har han baseret bogen på beretninger fra den faktiske historie om det netværk, der fik navnet Den underjordiske jernbane. Netværket bestod af idealistiske og religiøse modstandere af slaveriet, som med stor fare for deres eget liv hjalp slaver med at flygte mod friheden i nordstaterne og Canada ad særlige ruter og med sikre huse som stationer undervejs.

Coras flugt beskrives som foregået på et faktisk tog på en underjordisk bane. Sådan en fandtes ikke, men terminologien fra jernbanerne anvendtes, og Coras dramatiske historie fortælles set fra hendes synspunkt, så det er sikkert forklaringen.

Det er en usandsynligt grum historie, der fortælles i nøgtern stil. Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet og er om et af de mørke kapitler i USAs historie, som senere endte med borgerkrigen mellem nord og syd, og raceforhold giver stadig anledning til politiske diskussioner. Af begge grunde er bogen relevant læsning – både for at huske og for at kunne diskutere på et historisk grundlag.

Historien er velskrevet og fortalt med nærværende nerve og baseret på en absolut nødvendighed om at skabe og bevare opmærksomhed om den historiske baggrund. Læs den og gys over nogle menneskers ondskab, anerkend andres vilje til at hjælpe folk i nød, bliv forundret over menneskets vilje og evne til at overleve, bliv klogere undervejs på din tur med jernbanen, og vær sikker på, at det ikke er en bog, du sådan lige kan glemme!

Den får mine maksimale 5 stjerner herfra!

Colson Whitehead
Den underjordiske jernbane
Politikens Forlag, 2017
304 sider

Fra bogens bagside:
Den ophøjede morder foregår i det moderne Japan, stadig præget af ældgamle æresbegreber og en særlig høflighed.

Da en mand findes død af forgiftning i sit hjem, ligger det ligefor at mistænke hans kone, Ayane, som har indtil flere motiver. Problemet er bare, at Ayane på drabstidpunktet var hundredvis af kilometer borte og har et vandtæt alibi.

Drabsefterforsker Kusanagi bliver så betaget af Ayane, at hans unge kollega Utsumi frygter, han har mistet sin professionelle dømmekraft. Så Utsumi gør, som Kusanagi har gjort i årevis, når han har været kørt fast: Hun kontakter professor Yukawa – for kun et geni kan finde rundt i den labyrint, som politiet er havnet i. Men selv Yukawa får svært ved at få virkeligheden til at passe med teorien.

Min anmeldelse:
Min læsning af denne japanske politiroman, hvor deduktion, retsmedicinske undersøgelser, grundigt politiarbejde og snedig indsats spiller centrale roller, har været en rigtig god oplevelse! Jeg kom til at tænke på et herligt mix af bl.a. Sherlock Holmes, Poirot, Maigret og A-gruppen, hvor personligheders individuelle indsats tilsammen er afgørende for sagens rette udfald.

De opklarende kræfter er de 2 politifolk, Kusanagi og Utsumi, som supplerer hinanden fint, samt den geniale videnskabsmand professor Yukawa. Hvordan de sammen løser gåden om giftmordet og den oplagte mordmistænktes sikre alibi, vil det være utilgiveligt at afsløre her. Ikke fordi selve afsløringen af morderen er afgørende for, at læsningen bliver en nydelse, men alligevel.

Det er især afgørende, at sproget i bogen er godt, at personerne er rigtigt interessante, samt at hele settingen er unik med sin fantastiske beskrivelse af det moderne Japan, der stadig bygger på gamle traditioner. Bogen er en intens, intelligent, fascinerende og spændende rejse ind i en gådefuld stemning.

Jeg er helt sikkert nødt til også at læse den første bog på dansk af Keigo Higashino – Den hengivne hr. X (2016), hvor professor Yukawa igen ser ud til at stå bag de afgørende detaljer. Den er ser lige så spændende og interessant ud, som denne bog har været.

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint på min egen blog og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Keigo Higashino

Den ophøjede morder

Modtryk, 2017
324 sider