Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Maria Adolfsson: Mellem djævelen og havet

Krimi og spænding Posted on 20 apr, 2021 21:06

Fra bogens bagside:
En verdensberømt musiker med rødder i Doggerland vender tilbage for at indspille sit første album i mange år. Irriterende smuk tryllebinder hun alle til festen, der afslutter indspilningerne. Alle, på nær kriminalinspektør Karen Eiken Hornby, som pludselig føler sig gammel og træt. Men under opholdet på øerne forsvinder musikeren pludselig, og det bliver Karens opgave at finde hende, uden at pressen får nys om det.

Eftersøgningen glider dog i baggrunden, da politiet kommer på sporet af en brutal voldtægtsmand. Karen Eiken Hornby må håndtere de to krævende efterforskninger, samtidig med at hendes privatliv kører mere og mere af sporet, og hun bliver stillet over for et umuligt valg.

Min anmeldelse:
Jeg var ret fascineret af de første to dele af serien – “Fejltrin” (anmeldt HER) og “Stormvarsel” (anmeldt HER)

Læs anmeldelserne for at få mere at vide om serien og Doggerland.

På bagsiden er bogens handlingsspor passende kort beskrevet: efterforskningerne af musikerens forsvinden og voldtægterne samt Karen Eiken Hornbys private forhold. 

De to krimispor bringer mange interessante personer på banen blandt både beboerne og politifolkene, og begge sager følges detaljeret gennem politiets arbejde. Det er spændende sager, og det bliver (som forventet) også både dramatisk og farligt – især for Karen Hornby.

Denne gang indgår Karens privatliv på flere måder. Foruden hendes arbejdsmæssige samarbejdsproblemer er der især fokus på hendes kærlighedsliv med bl.a. tvivl og jalousi samt hendes forhold til moderen. I forhold til de første bøger, så er der efter min hukommelse sket et lille skred i vægtningen mellem de forskellige dele, hvor de private forhold fylder mere denne gang. Med bogens slutning håber i hvert fald jeg, at der i de kommende bind bliver en lidt anden vægtfordelingen.

Som i de første bøger ligger miljøet på øerne bagved det hele, og den del finder jeg mindst lige så interessant som indholdselementerne, og forfatterens elegante kunstgreb at genetablere Doggerland fastholder min opmærksomhed på serien. Jeg venter spændt på fortsættelserne. 

Denne gang giver jeg 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Maria Adolfsson
Mellem djævelen og havet
(En Doggerland-krimi; 3)
People’s, 2021
407 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anne Holt: Mandela-effekten

Krimi og spænding Posted on 17 apr, 2021 21:59

Bind 3 i krimiserien om forbrydelser i Norge og med den sammensatte person Selma Falck i hovedrollen er seriens indtil nu bedste. Det er en velskrevet og stærkt relevant roman – samfundskritisk og med en god kriminalhistorie. Et sikkert pletskud!

Fra bogens bagside:

Selma Falck er til frokost med et par veninder, da en snigskytte affyrer et enkelt skud, der rammer og dræber Selmas gamle håndboldveninde, stortingsmedlem Lind Briseth.

Politivogne presse – og Selma selv – går i begyndelsen ud fra, at Selma var det egentlige mål for attentatet, men måske tager de fejl. Er det norske samfund under angreb?

Mandela-effekten er Selmas tredje store sag, hvor hun snubler ind i et kaos af myndighedsmisbrug, konspirationer og personlige tragedier. Og et iskoldt, infamt hævntogt, der ser ud til at være umuligt at stoppe.

___________________________________

FAKTA om Mandela-effekten
Jeg havde aldrig hørt om den effekt og havde undret mig over bogens titel, men under læsningen fandt jeg ud af, både hvad der er tale om, og hvordan den indgår i bogen.

Der er tale om folks oplevelse af virkeligheden, som de mener at have oplevet den, selv om der faktuelt er sket noget andet. Navnet har det fra, at flere folk var/er sikre på, at Mandela døde på Robben Island, mens han var interneret under apartheidstyret.  

Falske minder og psykiske forvrængninger af en historie, som sjælen ikke vil acceptere, er et par beskrivelser fra bogen.

Et dansk eksempel er de mange tv-seere, der i Matador har set overlærer Andersen stå ude på altanen. Det er en scene, som aldrig har været indspillet og vist.

_____________________________________

Min anmeldelse:
Med Selma Falck i hænderne af den eminent skrivende Anne Holt har vi i krimilitteraturen for alvor fået en opdatering af den samfundskritiske krimigenre – og denne gang med særligt fokus på Norge. 

I de første to bøger har Anne Holt på forbilledlig vis fortalt nogle rigtigt spændende historier med nogle interessante hovedpersoner, og hun har taget forskellige samfundsemner op.

“En grav til to” – anmeldt her:  blog.drustrup.dk/#post227 – giver et interessant indblik i den norske nationalsjæl, doping og folkets fascination af landets sportshelte med fokus på langrend og håndbold.

“Vejrbidt” – anmeldt her:  https://blog.drustrup.dk/?p=641 – er en dramatisk historie om en hemmelig og meget magtfuld organisation, som på antidemokratisk vis og i det skjulte har stor indflydelse på det norske samfund.

Det er nogle at temaerne i de første bøger, og der er også flere sammenhængende temaer i denne nye bog, men overordnet er emnet det velrenommerede norske velfærdssamfunds måde at håndtere tvangsfjernelse og bortadoption af børn på – og ved endda at bruge ulovlige metoder. Det afføder bogens konflikt og et personligt hævntogt. 

Det fortælles der om i en velskrevet krimihistorie, hvor især hovedpersonerne, Selma Falck og den tidligere politimand Einar Falsen, tilføres nye aspekter og udvikler sig endnu mere interessant. I historiens facetter indgår også politiarbejde, Selma samarbejde med politiet og en stalker, der forfølger og chikanerer Selma. Det hele hænger godt sammen og fører frem til den overraskende og gode slutning. Som den skal i en god krimi, stiger spændingen støt gennem bogen, men det gør det ikke alene. Det er også en rigtig velskrevet bog, hvor der er et flot sprog.

I et efterskrift skriver Anne Holt, at hun har skrevet en roman, og at hun ikke har bevis for, at embedsværket svindler med dokumentation i børnesager. Samtidig skriver hun dog, at der i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rejses et stigende antal sager mod Norge. Det understreger for mig, at der er tale om en stærkt relevant roman – samfundskritisk og med en god kriminalhistorie.

Dette tredje bind i serien får et ekstrapoint i forhold til de to første: 10 sikre skydeskivepoint. Bogen er nemlig et rent pletskud! Derfor giver jeg den også de maksimale 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Anne Holt
Mandela-effekten
Modtryk, 2021
392 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Linda Castillo: Ude i kulden

Krimi og spænding Posted on 11 apr, 2021 19:43

Bind 12 i den gode serie om politichef Kate Burkholder i Amishområdet. Heldigvis indgår traditionerne i Amishsamfundet i bogen, fordi den dramatiske handling foregår der, men ellers er  hovedtemaerne politiets arbejdsforhold og især moral i forhold til f.eks. korruption og til selv at begå forbrydelser. Spændende og relevant.

Fra bogens bagside:
Da Adam Lenacher er på slædetur med sine børn i en kraftig snestorm, ser de en bil, der er kørt fast i en snedrive. Chaufføren er en bevidstløs kvinde, frosset halvt ihjel. Lenacher sender bud efter politichef Kate Burkholder, der til sin store forbavselse opdager, at kvinden er Gina Colorosa – hendes bedste veninde, da hun gik på politiskolen.

Men genforeningen tager en ildevarslende drejning, da det viser sig, at Gina er eftersøgt for drabet på en undercoveragent. Gina fastholder, at hun er uskyldig. At det er falske anklager fra korrupte politibetjente, der vil lukke munden på hende, fordi hun var ved at melde dem for lovovertrædelser.

Mens sandheden bag begivenhederne langsomt afdækkes, spidser situationen yderligere til, og Kate må konfrontere en virkelighed, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste. Ikke kun om venskab, men om hele situationen, hun har viet sit liv til.

Min anmeldelse:
Med endnu en ny bog i serien i den lange række af bøger om den tidligere amishkvinde og nuværende politichef Kate Burkholder melder spørgsmålene sig. Er serien stadig interessant?

Ja, det er den! Det er som at træde ind i en velkendt både tryg og stadig interessant verden at befinde sig i Amishland i selskab med Kate Burkholder og hendes hemmelige (hvor længe mon det går?) samlever Tomasetti. Amish-folket har altid interesseret mig, og når bøgerne bidrager med gode oplysninger herom, samtidig med at de rummer en godt skrevet og spændende kriminalhistorie, bliver jeg fanget ind.

Handlingen foregår i Amishmiljøet, men som jeg skrev i begyndelsen, så er omdrejningspunktet for plottet politiets arbejdsforhold og især moral i forhold til f.eks. korruption og til selv at begå forbrydelser. Det sker, så vi samtidig får mere viden om Kate Burkholder første tid hos politiet og om hendes skifte hertil, og det er også godt at få bygget på den side af historien.

Jeg giver bogen 8 sikre skydeskivepoint og 4 krimihjerter på Krimifan.dk.

Linda Castillo
Ude i kulden
Hr. Ferdinand, 2021
320 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS
Jeg har med fornøjelse og interesse læst hele serien og har også anmeldt de forrige 5 bøger her:

Efter stormen (7) //blog.drustrup.dk/#post17 (før jeg begyndte at give point)
De ugudelige (8) – //blog.drustrup.dk/#post105 (7 point og 4 krimihjerter)
På afveje (9) – //blog.drustrup.dk/#post189 (8 point og 4 krimihjerter)
I al hemmelighed (10) – blog.drustrup.dk/#post232 (8 point og 4 krimihjerter)
Vanæret (11) – https://blog.drustrup.dk/?p=530 (8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter)



Palle Schmidt: Blod ved daggry

Krimi og spænding Posted on 06 apr, 2021 23:56

Det er del 3 i serien om den unge, småkriminelle og ret uheldige Hauge. 

Fra bogens bagside:
Hauge er løsladt fra fængslet efter en voldsdom og ude i sit livs nedtur. Da rockerbossen Jimmy samler ham op, ved han godt, at det vil give problemer. Da han kort tid efter står foran en død rocker i en skov på Vestsjælland, bliver det startskuddet på en helvedes nat. En krig mellem to kriminelle grupperinger er på nippet til at bryde ud. Og Hauge er den eneste, der kan standse det.

Min anmeldelse:
I de første to bøger i serien kommer Hauge ud i alverdens farlige, uheldige og umulige situationer, og han kommer i både dårligt og kærligt selskab. 

Selv om der står på bagsiden af denne seneste bog, at bøgerne i serien kan læses selvstændigt, så mener jeg ikke, det er rigtigt. Bøgerne kan med stor fordel læses i den rigtige rækkefølge, for ellers mister man som læser central vidne og et mere komplekst indblik i Hauges baggrund og bevæggrunde til at gøre, som han gør i denne bog.

Jeg synes, Hauge som person stod stærkere for mig som læser i de første bøger, i kraft af hans aktiviteter og interaktioner med personer udenfor den kriminelle og voldelige verden. I denne seneste bog fokuseres der udelukkende på samspillet mellem Hauge og nogle kriminelle, voldelige grupper – og politiet. Det bringer Hauge ud i nogle farlige og dramatiske situationer, men som læser synes jeg ikke, der tilføjes nyt til ham som person. Det savnede jeg, for han var en rigtigt interessant person i de første bøger.

Når det er sagt, er det vigtigt for mig at sige, at bogen er spændende, er godt skrevet og virker helt realistisk mht. både plot og vold. Jeg blev rigtigt godt underholdt af den effektive actiondramatik under læsningen, men havde håbet på lidt mere end det.

I bogens epilog står der bl.a. – med Hauges ord – dette: “Jeg var træt. Træt af at slås, træt af at skulle overbevise folk om, at jeg var andet end den voldsmand, der stod beskrevet i mine papirer. Jeg havde i årevis forsøgt at modbevise deres fordomme uden held.

Jeg vil håbe, at den fortsættelse, der lægges op til i bogen, bringer Hauge videre i livet, og jeg ser frem til at følge med i hans udvikling i kommende bind! Jeg forventer ikke nogen lykkelig, rosenrød slutning. Det ville være ulogisk! Men en aktuel, realistisk historie fra et barsk miljø med en mere komplet Hauge vil være velkommen.

Læs gerne bøgerne bøgerne, gør det i rækkefølge – og læs evt. mine anmeldelser af dem: De efterladte (1)  – //blog.drustrup.dk/#post184 – Ulv blandt ulve (2) – https://blog.drustrup.dk/?p=614

Begge de første 2 gav jeg 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter. Selv om jeg har mine forbehold til denne mere rent actionfyldte bog, får den det samme.

Palle Schmidt
Blod ved daggry
En Hauge-krimi; 3
Avanti, 2021
256 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.



Rex Stout: Blodet ingen kunne se

Krimi og spænding Posted on 29 mar, 2021 23:29

Bogen indeholder 3 selvstændige historier om forfatterens faste og meget excentriske hovedperson, Nero Wolfe, og hans uundværlige “Watson”, Archie Goodwin. Jeg synes, forfatterens bøger hører til de klassiske krimier.

Om detektiven Nero Wolfe:
I efterskrift til denne bog har Annelise Schønnemann skrevet en introduktion til Rex Stouts excentriske og faste hovedperson. Fra den er dette udsnit gengivet på bogens bagside:

“Man har i kriminallitteraturen et begreb, der hedder en “lænestolsdetektiv”, dvs. en detektiv, der løser gåden ad deduktiv vej, kun ved at bruge hovedet og ikke bevæge sig hen på gerningsstedet for at samle oplysninger. En sådan lænestolsdetektiv er Wolfe i allerhøjeste grad, endda med specialbygget stol, fordi hans korpus er for omfangsrigt til at rummes i en almindelig stol. 

I køkkenet regerer ved schweizisk fødte kok Fritz Brenner, i modtagelsesværelset syder politikommissær Cramer, mens Archie Goodwin ordner alt det, der kræver god åndelig og fysisk form, assisteret af tre freelance detektiver: Saul Panzer, Orrie Cather og Fred Durkin. 

Nero Wolfe binder selv den sidste elegante sløjfe på opklaringen af mordgåden, men han er i dyb gæld til Archie, som nok er den eneste Watson, der til tider overgår sin Holmes.”

Min anmeldelse:
Da jeg begyndte at læse krimier, faldt jeg blandt andet for Rex Stouts bøger om den mest excentriske detektiv, jeg har mødt i krimiverdenen, og historierne om ham fascinerede/fascinerer mig meget. Skal jeg nævne en enkelt af bøgerne, må det være ”Alt for mange kokke”, der også rummer opskrifter. Derfor er Rex Stout også med på min liste, jeg lavede for et par år siden over mine bedste krimiforfattere. Se hele listen HER: http://drustrup.dk/blog/Top%2010-krimiforfattere.pdf

Nu har jeg genlæst denne bog, som indeholder 3 selvstændige historier, hvor den længste er “Blodet ingen kunne se” samt de to kortere historier “Drej mord” og “Ikke strisser – julemand!”. Efter at have læst rigtigt mange nyere krimier er det en special oplevelse igen at opleve Rex Stouts skrivestil. Teksten består stort set udelukkende af dialoger og af Archie Goodwins tanker og gerninger fortalt i jeg-form. Det er skrivemåde i krimier, som jeg faktisk havde glemt eller ikke havde bemærket tidligere, og som jeg ikke erindrer at have læst andre steder i så udpræget en grad. Efter nogen tilvænning fra den mere moderne form til denne med meget grundige beskrivelser, hvor især dialogerne virker tyngende, viser det sig, at der stadig er tale om god krimilitteratur, der efter min mening hører til kategorien “klassiske krimier.”

Denne bog giver jeg 7 skydeskivepoint her på min blog og 3 krimihjerter på krimifan.dk, men forfatterens regulære romaner ville jeg give en højere vurdering.

Rex Stout
Blodet ingen kunne se / Drej mord / Ikke strisser – julemand!
Lademann, 1976
252 sider

Bogen er fundet i min bogreol.



Mari Jungstedt: Inden skyerne kommer

Krimi og spænding Posted on 24 mar, 2021 21:12

Fra bogens bagside:
En kontroversiel spansk anklager, der er svensk gift, findes død i en slugt i bjergbyen Ronda på den spanske solkyst. Inden længe kan politiet konstatere, at der er tale om mord.

Gymnasielæreren Lisa Hagel er blevet forladt af sin mand gennem 30 år og flytter til Spanien fra Sverige i et forsøg på at starte forfra. Hun har købt en faldefærdig villa i en søvnig landsby og går straks i gang med at rive vægge ned. Til et flamencokursus møder hun kriminalbetjenten og enkemanden Hector Correa, som også har ar på sjælen, og inden Lisa får set sig om, er hun blevet inddraget i efterforskningen af det mystiske mord på anklageren.

Snart begås endnu et mord, og denne gang leder sporene helt tilbage til general Franco og Spaniens blodige historie.

Min anmeldelse:
Det er ikke nødvendigt at fortælle mere om handlingen, end det bagsideteksten beskriver. Det er rimeligt dækkende uden at afsløre for meget. 

Spanien og Sverige kobles i bogen sammen på flere måder, men det sker på en ret konstrueret måde, som ikke virker overbevisende. Den først myrdede er gift med en svensker, og de har svenske venner på besøg, da manden myrdes. Lisa, der flytter til Malaga-området, er spansklærer. Hun har en svensk veninde, der arbejder i Spanien. Lisa bliver tolk for politiet i mordsagen, så de kan udspørge de involverede svenskere. Endelig er der endnu en kobling, men den vil jeg ikke afsløre. 

Der er desuden for mange tilfældigheder, til at krimiplottet virker sandsynligt. Det er også længe siden, jeg har læst en krimi, hvor jeg så hurtigt havde regnet plottet ud. 

Det generede mig også at læse en krimi, der mindst lige så meget var en bog om kærlighed og parforhold, hvor beskrivelserne af følelser og tanker fylder en del. 

På den måde virker bogen ret ufokuseret, og ingen af delene fungerer optimalt. Personerne virker lidt som forfatterens brikker som illustration af en historie, hun vil fortælle om kærlighedens svære vilkår, mere end de er levende personer i en roman/krimi. 

Det er en bog på usædvanligt få sider, og det er både godt og skidt. Godt, fordi den så er hurtigt læst, og skidt fordi plot og personer kunne have været beskrevet grundigere på flere sider – måske.

Det mest fornøjelige ved bogen var for mig beskrivelsen af en middag, Lisa har på restauranten “El Tintero” sammen med en veninde. Det er en forrygende og meget anderledes restaurant, og bogens beskrivelse passer fuldstændig med min egen oplevelse samme sted for nogle år siden. Familien skulle have været på ferietur til Malaga i 2020, men den er udsat til 2022. Vi har helt bevidst booket feriehus kun 300 meter fra El Tintero, fordi resten af familien også skal opleve restauranten.

Ellers synes jeg lokalkoloritten i bogen mere ligner en kulisse, så bogens elementer fra Malaga får mig ikke til at glæde mig mere til ferien i Malaga.

Generelt får bogen mig heller ikke til at se frem til næste bind i serien. Det bliver kun til 5 flinke point på min blogs skydeskive og 2 krimihjerter på Krimifan.dk.

Mari Jungstedt
Inden skyerne kommer
(Malaga-serien 1)
People’s, 2021
288 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »