Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Thomas Arnt og Ane Gudrun: Du gætter aldrig, hvad de gjorde i vikingetiden

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 jul, 2021 13:32

I anledning af, at Forlaget Petunia har tema-uge på sin Facebook-side om serien “Du gætter aldrig, hvad de gjorde…” har jeg færdiggjort denne anmeldelse af serien. Den er lavet med udgangspunkt i bogen om vikingetiden, bl.a. fordi jeg oprindeligt havde involveret en hjælpeanmelder, men nu gør jeg anmeldelsen færdig, og kommer der noget fra min gæst, tilføjer jeg det til den.

Bogens forside og ryg på de to andre i serien

Fra bogens bagside:
Thomas Arnt og Ane Gudrun har skabt en bog propfyldt med ubrugelige facts om vikingetiden.

Pas på! Det bliver både klamt og underligt. Denne bog indeholder stinkende sår, brændende tis og blå zombier.

Du har sikkert hørt om vikingerne og deres langskibe, men vikingetiden var meget mere end bare det. Livet var meget anderledes dengang fra, det du kender i dag. Ingen mobiltelefoner eller wifi.

Noget af det, du kommer til at læse i denne bog, lyder så vildt, at du sikkert tror, det er noget, vi har fundet på. Men det er det ikke.

Min anmeldelse:
Jeg er meget historisk interesseret og har altid været det. Derfor har jeg altid læst meget om historie, og ofte har det været med vikingetiden som emne. Den periode har jeg altid fundet interessant, og jeg har da også på min blog anmeldt andre bøger om emnet. (Se hvilke til sidst i anmeldelsen.) Desuden har jeg som lokalhistoriker med metaldetektor fundet flere ting fra vikingetiden.

Med min baggrund som historisk interesseret og som tidligere børnebibliotekar blev jeg nysgerrig, da jeg læste om Petunias planer om denne serie for børn og bad straks om at måtte anmelde dem.

Jeg har fornøjet mig meget med alle bøgerne!

Det gælder det friske sprog, selv om det af til bliver lidt friskfyragtigt for mig, men helt sikkert er mere passende for målgruppen. 

Det gælder det faglige indhold og formidlingen af det. Der var rigtigt meget, jeg ikke vidste om f.eks. vikingerne og deres måde at leve på. Til sidst i bogen bringes kildeliste, så man kan se, at bøgerne bygger på reelle fakta. Det var interessant og lidt mere end ubrugeligt, som det præsenteres på bagsiden. 

Det gælder også de på én gang finurlige og groteske tegninger. Tekst og tegninger spiller rigtigt fint sammen og formidler på samme direkte og underholdende/skæve måde.

Min planlagte gæsteanmelder er en rigtigt godt læsende pige på 8 år, der skal begynde i 3. klasse efter sommerferien. Hun er meget historisk interesseret, men har ikke nået at lave anmeldelsen. Under læsningen sammen med sin mor viste der sig også udfordringer. De oplevede nemlig sammen, at man for at forstå bogens skæve fakta var afhængig af en grundlæggende viden om vikingerne og vikingetiden. Ganske vist ridses korte fakta op i begyndelsen af bogen, men bogens finurlige og skøre oplysninger ville helt sikkert gå renere ind, hvis læserens grundviden var bedre. 

Derfor må målgruppen for selvlæsere og til den helt oplagte brug i formidling på skoler være for læsere på 10+. Der vil bøgerne for alvor komme til nytte og fornøjelse.

De øvrige bøger i serien er:
Du gætter aldrig, hvad de gjorde i Romerriget
Du gætter aldrig, hvad de gjorde i Det gamle Egypten

Jeg giver bøgerne 4 sikre stjerner (ud af 5 mulige)

Thomas Arnt
Med illustrationer af Ane Gudrun 
Du gætter aldrig, hvad de gjorde i vikingetiden
Petunia, 2021
45 sider

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: Bøger jeg tidligere har anmeldt om vikingetiden:
Neil Gaiman: Nordisk mytologi – https://blog.drustrup.dk/post#117
Turen går til vikingetiden – https://blog.drustrup.dk/#post118 
Lasse Holm: Lodbrogsønnernes hævn – https://blog.drustrup.dk/#post116 
Lasse Holm: Lodbrogsønnernes ran – https://blog.drustrup.dk/#post149
Lasse Holm: Lodbrogsønnernes død – https://blog.drustrup.dk/#post240
Maria Hesselager: Jeg er Folkvi – https://blog.drustrup.dk/?p=909 



Jo Nesbø: Jalousimanden og andre fortællinger

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 04 jul, 2021 18:39

Fra bogens bagside:
JALOUSIMANDEN OG ANDRE FORTÆLLINGER kredser om de stærkeste menneskelige følelser. På klassisk Nesbø-vis møder vi det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab.

En græsk politiefterforsker er på grund af dyrekøbte erfaringer fra sit eget liv blevet ekspert i jalousi. Da en tysk turist bliver meldt savnet på øen Kalymnos, er det ham, der bliver tilkaldt. 

En taxichauffør finder sin kones ørering i vognmandens bil. Hvordan er den havnet der? 

En kvinde på vej fra New York til London har i kølvandet på mandens affære med hendes bedste veninde bestemt sig for at afslutte sit liv. Men hvem er den mand, der sidder ved siden af hende i flyet? 

Forlagets pressemateriale

Min anmeldelse:
De grundlæggende og dobbeltrettede følelser som kærlighed og had er sammen med hævn og selvfølgelig jalousi de centrale elementer i de 7 rigtigt gode historier. Hver enkelt historie står lynende skarpt i såvel sprog som indhold. Alle historierne har en opbygning, så jeg som læser hver gang blev fanget af historien lige fra de første sætninger, og jeg blev holdt fast helt frem til hver af de overraskende slutninger. Herlig underholdning med markante kanter og ofte med moraler til overvejelse og diskussion.

Bagsideteksten skitserer kort tema og indhold i 3 af historierne, mens det i de øvrige handler om at holde sig i en kø eller springe over, om at nogen jo må påtage sig arbejdet med at rydde op og skaffe sig af med affaldet, om opgøret og opgørelsen efter en skilsmisse samt om en forfatters tvivl på egne evner og hans manglende lyst til at deltage i forfatterarrangementer samt hans lyst til at digte. (Hvilket han gør med kærlighed i hjertet.)

Det er umuligt for mig at vælge en favorit. Jeg har læst alle fortællingerne to gange nu, og jeg har nydt dem alle hver gang. Det må siges at være et godt tegn.

Det er heller ikke muligt for mig at rubricere bogen i den ene eller anden genre. Bogen er “bare” en rigtig, rigtig god bog med potentiale til at ramme mange slags læsere. Den er på én gang både en fascinerende og fabulerende novellesamling, en krimi, en spændingsbog og samtisig så meget andet. 

Det er fortællekunst af høj klasse, så den får mine maksimale 10 point på min krimispændingsskydeskive som et rent pletskud, mine maksimale 5 stjerner i min genre “Alt muligt andet godt” samt 5 sikre krimihjerter på Krimifan.dk

Jo Nesbø
Jalousimanden og andre fortællinger
Modtryk, 2021
266 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Kate Quinn: Rosenkoden

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 20 jun, 2021 22:25

Fra bogens bagside:
Året er 1940, og alt imens England gør klar til at kæmpe mod nazisterne, siger tre meget forskellige kvinder ja til en opfordring om at tage til den mystiske landejendom Bletchley Park, hvor nationens skarpeste hjerner optrænes til at brude tyske militærkoder.

Den livfulde debutant Osla er pigen, der har det hele – skønhed, rigdom og den flotte Prins Philip af Grækenlands opmærksomhed – men hun higer efter at bevise, at hun kan andet end at begå sig på de bonede gulve.

Hovmodige, selvhjulpne Mab, produktet af fattigdommen i Londons East End, betjener de legendariske kodebrydningsmaskiner, mens hun skjuler gamle sår og er på udkig efter en ægtemand, der kan avancere hende i de sociale kredse.

Såvel Osla som Mab ser hurtigt potentialet i landsbyens kuede pebermø Beth, hvis generthed dækker over et uovertruffent talent for mønstre, og snart breder Beth sine vinger ud som en af Bletchley Parks få, kvindelige kryptoanalytikere. Men krig, tab og det ekstreme hemmelighedskræmmeri mellem de tre, og mens det kongelige bryllup mellem prinsesse Elisabeth og prins Philip sætter hele efterkrigstidens England på den anden ende, bliver de tre tidligere venner, nu fjender, genforenet af et mystisk, kodet brev.

Min anmeldelse:
Med stor fornøjelse læste og anmeldte jeg forfatterens første to bøger på dansk “Kodenavn Alice” og “Jægerinden” – (se nederst i anmeldelsen) – så jeg var klar, da jeg fik muligheden for at læse denne seneste bog fra hendes hånd. 

Jeg var samtidig ret spændt på, om forfatterens koncept fra de første bøger kunne bære igennem en tredje gang. Konceptet har været at skrive en dramatisk og dramatiseret historie om historisk glemte eller oversete kvinder og deres vigtige indsats under krige og konflikter. Og på blændende vis har forfatteren her i fiktiv form sat fokus på stærke og unikke kvinders indsats, men helt afgørende er det, at det er sket inspireret af historisk faktuelt grundlag. 

I denne nyeste bog fortsætter hun konceptet, og jeg synes, at det denne gang endda gøres endnu mere dramatisk, velskrevet og spændende end de første bøger, som jeg ellers vurderede meget positivt og til 5 stjerner. 

Med udgangspunkt i de tre meget forskellige kvinder og deres arbejde med at bryde tyske koder og med tidsspring mellem krigsårene og tiden omkring 1947 med brylluppet mellem kronprinsesse Elisabeth og Philip bliver det en spændende historie med mange lag. Foruden historien om spillet mellem de tre kvinder med meget forskellige samfundsmæssig baggrund er det en rigtig interessant historie om en periode af Englands historie og om et hjørne af Anden Verdenskrig. Det er også en spionhistorie og en historie om kvinders vilkår på den tid. Det er en på alle måder spændende og velskrevet bog.

De første bøger på dansk af Kate Quinn er:
Kodenavn Alice – http://blog.drustrup.dk/#post265
Jægerinden – https://blog.drustrup.dk/2019/10/16/kate-quinn-jaegerinden/

Da jeg gav begge bøger mine maksimale 5 stjerner, så får denne nye selvfølgelig også 5 store stjerner.

Kate Quinn 
Rosenkoden
Harper Collins Nordic, 2021
663 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lotte og Søren Hammer: Sobibór

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 04 jun, 2021 00:06

Fra bogens bagside:
Sommeren 1942.

Hartvig Voss, Peters kammerat fra SS-skolen Bad Tölz, har efter sin rekreation i Danmark fået nyt job som revisor ved den tyske udryddelseslejr Sobibór i Polen, hvor han installerer sig i en villa udenfor lejren. 

Kassandra, Alexander og Debora ankommer til Sobibór og bliver straks sendt til gaskammeret. Men Hartvig genkender Kassandra, og i sin ærepligt overfor Peter hjælper han de tre.

Alexander bliver en del af lejrens skovkommando, Debora skal passe gæs, og Kassandra kommer i huset hos Hartvig – et job, hun ikke har de fjerneste forudsætninger for. Et yderst særpræget forhold udvikler sig mellem Kassandra og Hartvig, samtidig med at Alexander og Debora kæmper for at overleve i lejren.

Min anmeldelse:
Jeg har set både film og TV-udsendelser samt læst såvel romaner som fagbøger om liv og død i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, så egentlig burde jeg ikke være så forfærdeligt overrasket over de ualmindeligt grusomme og barbariske begivenheder i denne bog. Det samme gælder oplevelsen af de udøvende forbryderes totale mangel på tvivl og anger samt deres vilje til ikke bare at adlyde, men desuden til at gøre en ekstra og voldelig indsats. 

Der er rigelige mængder af mishandling og død i bogen, der så vidt jeg kan bedømme, hverken overdriver eller skjuler noget. Det er ubehagelig læsning, men sådan var virkeligheden.

Den tyske SS-officer, Hartvig, får som revisor til opgave at få styr på mængden af det guld, der kan skaffes fra de jødiske fanger. Den opgave tager han lige så alvorligt som sin æresgæld til vennen, Peter. Derfor sørger han for at spare det jødiske søskendepar Kassandra og Peters liv sammen med et par andre jøder. Samtidig stiller han ikke spørgsmål ved den opgave, han er del af, med likvidering af tusindvis af jøder. Den dobbelthed og ansvarsfølelse for to modsatrettede formål er selvfølgelig godt for de overlevende personer i bogen, men jeg er en smule i tvivl om sandsynligheden af, om en sådan person kunne have eksisteret i virkeligheden. Pyt med det, for hans funktion i søskendeparret Hammers fortælling er nødvendig for forløbet i bogen. 

Det er en ualmindelig grum og samtidig vigtig historie, og samtidig hænger handlingen godt sammen med de foregående bind i serien. Ud fra foromtalen af det næste bind lægges der op til endnu en dramatisk tid for de medvirkende. Læs endelig hele serien og i den rigtige rækkefølge for at få hele oplevelsen med.

På linje med min vurdering af seriens første halvdel fortsætter jeg med at give 4 stjerner (ud af fem), mens jeg spændt venter på de sidste 3 planlagte bind for at finde ud af, hvordan det går med hovedpersonerne.

Lotte og Søren Hammer
Sobibór
(Venner og fjender; 5)
HarperCollins, 2021
304 sider

Serien “Venner og fjender”med planlagt til at blive på 8 bind. 

1: Vejen til Warszawa – https://blog.drustrup.dk/?p=539
2: Kobberslottet – https://blog.drustrup.dk/?p=539
3: Gaden uden navn – https://blog.drustrup.dk/?p=659
4: Byen ved Volga – https://blog.drustrup.dk/?p=791 
5: Sobibór – denne anmeldelse 
6: Skoven er vores (udkommer august 2021)

Selv om Wikipedia ikke er min favorit mht. at underbygge fakta, ser denne artikel om Sobibór ganske OK ud: https://da.wikipedia.org/wiki/Sobibór_udryddelseslejr 

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Vibeke Grønfeldt: Pludselig her – øjebliksbilleder

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 17 maj, 2021 22:50

Fra forlagets omtale:
En mand beder præsten om at blive gift med silikonedukken Belle, som han lever så enkelt og smukt med. Landsbyens mænd stiller hver en månedsløn på højkant og samles om at spille russisk roulette. Karl og Hans kører rundt som frie unge daglejere og fantaserer om sex.    

Alle kæmper en hård kamp for at finde sig til rette. Slægter, traditioner og værdier er smuldret. Hver enkelt mand og kvinde må søge sin egen mening og identitet. Det er et sorgmuntert billede, men håbet ligger i sanserne og i de sjældne øjeblikke, hvor kontakten mellem natur og menneske genskabes.    

Gennem Vibeke Grønfeldts virtuose sprog og enestående evne til at holde sanser og sprog åbne for alle de modsætninger, ambivalente følelser og erindringsspor, der udgør almindelige menneskers liv, vokser steder og karakterer uimodståeligt op fra siderne.  

Min anmeldelse:
Med i alt 46 øjebliksbilleder i en bog på 200 sider bliver billederne små, men de er intense. Titelbilledet er det største billede med 9 sider, men der er flere på 1 og 2 sider. Jeg har læst bogen over flere omgange, og flere af billederne har jeg læst flere gange, ligesom jeg sagtens kan finde på at nyde dem igen.

Teksterne er enkeltstående ordbilleder eller sprogmalerier, der som snapshots skildrer mennesker, årstider, stemninger, følelser, begivenheder, naturen og mellemmenneskelige relationer. Det er præcise billedskabende skildringer bygget på skarpe iagttagelser og sympati med folk. Tonen i bogen er måske lidt eftertænksomt melankolsk, men er samtidig livsbekræftende og suppleres nogle gange med lidt barokt hverdagshumor. 

Vibeke Grønfeldt evne til at se og skildre øjeblikke i almindelige menneskers liv er eminent. Jeg kan se alle hendes personer og situationer for mig. Uden sammenligning (næsten) minder mange af personerne og situationerne mig om en litterær version af nogle af Niels Hausgaards tekster og historier, og det er ment som en ubetinget ros – til dem begge. 

Jeg har virkeligt nydt at læse bogen grundigt og langsomt og har som sagt genlæst flere af historierne/genset flere af billederne, fordi sproget er så finpudset og velafstemt.

Bogen får mine maksimale 5 store stjerner.

Jeg vil lige bringe det korteste øjebliksbillede, så I kan opleve lidt af bogens stemning. Læs dog hele bogen selv!

Alexius’ dag
Alexius gav afkald på sine stenrige forældres formue og vandrede rundt som tigger i 34 år. Afhængig af andre godhed prædikede han, til sin død i år 430, Guds ord.

Og nu tripper en gammel kvinde langs hegnet derude med sin badepose. Til havet og tilbage igen. Så lille og klejn, hun er blevet. Briller bruger hun ikke længere. Hun vil se alt, hvad hun kan med sit eget syn. Så længe hun kan. Duer kurrer i træerne. Det suser i dem. Her spiste hun skovbær, hindbær, brombær. Duerne kurrede i træerne. Vinden suste om benene og fyldte det blå rum.

Vibeke Grønfeldt
Pludselig her : øjebliksbilleder
People’s, 2021
200 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Maria Hesselager: Jeg hedder Folkvi

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 13 maj, 2021 22:11

Fra bogens bagside:
Den unge kvinde Folkvi og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkvi af en rasende frygt for at skulle stå alene.

I romanens hovedspor snubler Folkvi sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.

Det er fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. 

Min anmeldelse:
Kombinationen af min historiske interesse for bl.a. vikingetiden og for gode bøger fik mig til at ønske denne bog til anmeldelse, da jeg læste om den. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, for det er en velskrevet bog med en fascinerende historie. Rent litterært har jeg været glad for at læse bogen, men noget bagvedliggende faktuelt gør noget ved min samlede vurdering. Se lidt senere.

I bogens to dele med hver sin hovedperson og fortæller fortælles en stærk og dramatisk historie om kærlighedens styrke. Og dens farlighed når den er mellem søskende som i bogen. Historien fortælles i et sprog, hvor jeg ofte læste nogle formuleringer flere gange, fordi de var så billedskabende og måtte nydes lidt ekstra. 

Tidsmæssigt springer fortællingen i tid frem og tilbage, så jeg skulle undervejs derfor lige være opmærksom på forløbet og begivenhederne, men det gjorde kun læsningen mere intens, synes jeg. 

Det er en barsk tid, bogen foregår i, og jeg følte mig ofte hensat til den tid og de holdninger, der ligger bag begivenhederne – og de er noget anderledes end nutidens. Et mellemliggende kapitel med nornerne forstærker fornemmelsen af tiden. Alligevel blev jeg undervejs forstyrret af nogle anakronismer i bogen, og jeg kan ikke forstå, at de ikke er blevet fanget af betalæsere eller redaktion.

Jeg har i min anmeldelse og vurdering forsøgt bort fra disse anakronismer, men det har nok været for svært. Jeg undrer mig nemlig over dem, når nu handlingen er valgt placeret i vikingetiden. Det er ærgerlige småting, men jeg mener ikke, der fandtes elfenbenskamme, men kamme af ben og træ. Der var heller ikke glasur på keramikken dengang, ligesom jeg heller ikke mener, at man kunne destillere og derved lave snaps. Og snapsen spiller en rolle flere gange. Det generede mig også lidt, når personer læner sig op af en husmur, der er et begreb, jeg ikke forbinder med væggen på et vikingetidshus, eller når Sjælland bruges som stedbetegnelse.

Det bliver til 4 stjerner for det litterære og 2 stjerner for tidsbilledet = samlet set 3 stjerner.

Maria Hesselager
Jeg hedder Folkvi
Gutkind, 2021
190 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »